Analyse
Læsetid: 3 min.

Burka kan godt forbydes – men er det foreneligt med et liberalt demokrati?

Menneskerettighedsdomstolen har godkendt, at burka, niqab og anden ansigtstildækning kan forbydes, sådan som flere partier længe har ønsket. Men fører det reelt til en slags flertalstyranni, som et mindretal af dommerne i Strasbourg mente?
Menneskerettighedsdomstolen har godkendt, at burka, niqab og anden ansigtstildækning kan forbydes, sådan som flere partier længe har ønsket. Men fører det reelt til en slags flertalstyranni, som et mindretal af dommerne i Strasbourg mente?

Jacob Ehrbahn

Indland
26. august 2017

Endnu en gang forsøger De Konservative at samle et flertal i Folketinget for et ’burkaforbud’ – eller rettere et forbud mod ansigtsdækkende beklædning som burka og niqab.

Partiet lancerede et lignende forslag i 2009, men dengang blev det skudt ned, blandt andet med henvisning til, at et burkaforbud ville stride imod grundlovens og menneskerettighedskonventionens bestemmelser om religionsfrihed. Forslaget var dengang alene rettet mod burka og niqab, ikke mod andre former for tildækning i det offentlige rum.

Siden dengang er et forbud mod at bære ansigtsdækkende beklædning som burka og niqab i det offentlige rum blevet indført i Frankrig, Belgien og Østrig.

Og hvad vigtigere er: Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg har først i 2014 og siden i 2017 fastslået, at hverken det franske tildækningsforbud eller det tilsvarende belgiske forbud er i strid med konventionens bestemmelser om religionsfrihed og retten til et privatliv. Sagerne var indbragt for domstolen af muslimske kvinder, som efter eget udsagn af religiøse og personlige grunde selv havde valgt at gå tildækket.

Med sin godkendelse af tildækningsforbuddet har menneskerettighedsdomstolen accepteret den begrundelse, som Frankrig og Belgien har givet for forbuddet: At det i et åbent og demokratisk samfund er essentielt for det indbyrdes ’samliv’, at man kan se hinanden i det offentlige rum. Frem for alt er domstolens godkendelse dog baseret på tilbageholdenhed: At der på dette følsomme område må overlades de nationale politikere en betydelig skønsfrihed, fordi indførelse af et tildækningsforbud grundlæggende er et nationalt, værdimæssigt valg.

Generelt forbud

Med godkendelsen fra Strasbourg synes vejen banet for, at også et dansk tildækningsforbud kan passere igennem menneskerettighedsdomstolens kontrol. Godt nok er der forskel på religionens rolle i Danmark og i Frankrig og Belgien. I Frankrig og Belgien holdes stat og religion grundlæggende adskilt og religiøse manifestationer har derfor ikke samme naturlige plads i det offentlige rum som i Danmark, hvor vi har en officiel statsreligion og et offentligt rum fuld af religiøse symboler.

Men på trods af forskellene er det efter min vurdering nærliggende – i lyset af den generelle måde, menneskerettighedsdomstolen har udtalt sig – at også et dansk tildækningsforbud ville blive godkendt i Strasbourg. Det forudsætter dog, at også et dansk forbud formuleres som et generelt tildækningsforbud, der er religiøst neutralt, frem for et forbud alene målrettet burka og niqab.

Noget tilsvarende gælder forholdet til grundloven. Vores grundlov beskytter ikke retten til et privatliv, men den beskytter enhvers frihed til at praktisere sin religion, også gennem overholdelse af religiøse skikke så som en særlig beklædning. Eneste begrænsning er hensynet til ’sædeligheden og den offentlige orden’. Et målrettet burka- og niqabforbud ville næppe kunne bestå denne test.

Men det er noget andet med et generelt tildækningsforbud. Det følger nemlig af grundloven, at man ikke med henvisning til sin religiøse overbevisning kan »unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt«. Man kan med andre ord ikke af religiøse grunde blive fritaget for at opfylde den almindelige, religiøst neutrale lovgivning.

Heller ikke grundloven synes således at stå i vejen for et generelt formuleret tildækningsforbud – uanset at forbuddet særligt måtte være motiveret af ønsket om at fjerne burkaer og niqaber fra det offentlige rum.

Liberalt?

Summa summarum: Som grundloven er formuleret, og som menneskerettighedskonventionen i lignende sager er blevet udlagt af domstolen i Strasbourg, synes der ikke at være retlige hindringer for et dansk tildækningsforbud.

Noget andet er så, om man mener, at et sådant forbud stemmer godt overens med et liberalt demokratis principper. Det var der ikke fuld enighed om i menneskerettighedsdomstolen. Mens flertallet – om end tøvende og uden begejstring – accepterede tildækningsforbuddet, kritiserede dommerne fra bl.a. Tyskland, Sverige og Island tildækningsforbud for at være fundamentalt uforenelige med de principper om frihed, tolerance og mangfoldighed, som konventionen bygger på.

De kunne ikke se den tvingende begrundelse for dette indgreb i religionsfriheden og privatlivet, da tildækning ikke skader nogen. Ifølge disse dommere er det ikke et legitimt krav i et demokratisk samfund, at vi allesammen skal kunne se hinanden i øjnene hele tiden – for hvad så med folk med pandehår, solbriller osv.?

Tværtimod må det respekteres i et liberalt samfund, at den enkelte kan vælge at være en ’outsider’. Ifølge disse dommere er tildækningsforbuddet reelt udtryk for en slags flertalstyranni, hvor majoriteten i samfundet påtvinger et mindretal sine egne normer for, hvordan alle bør opføre sig – en logik, der ikke nødvendigvis stopper ved regler for beklædning i det offentlige rum.

Jens Elo Rytter er professor i forfatningsret på Københavns Universitet og bidrager med analyser og kommentarer i Information

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En meget sjov diskussion eller er den lidt tragisk. Holdningerne spænder her fra fordomme, frygt 0g beskyttelse af kvinden bag burkaen til en form for forståelse og accept af at mennesker vælger forskelligt og i forhold til tro og kultur Personligt er jeg lidt forarget og undrende og der er en lille slange som siger kvindepersonen snylter på min bekostning. Men hvor megen tid vælger vores magthavere og os her egentlig at spilde på en påklædning som rigtig få bruger? Ret beset er der så få der bærer den heldækkende dragt at det ville være mere ansvarlig ressourcemæssigt at få fat på disse kvinder og få deres forklaring og kende deres situation end alle de mere eller mindre tiltag systemet bruger.

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg er enig i at man skal sætte sig ind i deres situation og bevæggrunde og om nødvendigt handle på det, hvis det er nødvendigt.

For omkring femten år siden kom jeg end del i Ishøj og der kunne man se unge muslimske kvinder i miniskørt og stramtsiddende bluser der virkelig fremhævede deres krop samt selvfølgelig det famøse tørklæde viklet om hoved og hals. Den nærliggende forklaring var selvfølgelig at det var et oprør mod familiemønstre, det bliver ofte fremhævet i medierne. Men måske det i stedet var en personlig politisk statement, der sagde "Ja jeg er en moderne kvinde og jeg er muslim." og dermed et oprør mod samfundets holdninger i stedet for med familiens.

Jeg kan ikke vide det, men det var lidt "chokerende" at opleve, for det stred mod alt det som medierne og politikerne fylder os med.

Randi Christiansen

Viggo, det er en principiel diskussion. Er det i orden at være camoufleret i det offentlige rum her i danmark? Som lilli ganske rigtigt siger, vil du i tilfælde af burkabeklædning ikke vide hvem eller hvad, der evt måtte ramme dig.

Samtidig er det en ret grov social afvisning af dine medborgere, som du vel formodes at ville indgå i fredeligt naboskab med. Bare svært, når man ikke kan se, hvem ens naboer er. Det er egentlig lige så slemt som al anden uniformering, der ikke signalerer fred og kærliged. Ikke lige hvad vi har brug for.

Som moderne vestlig kvinde, der lever i et system, som helliger den så hårdt tilkæmpede personlige frihed også for kvinder, ser jeg denne tildækning som en fornærmelse mod kvinden og mod resten af vort frihedselskende samfund. At være nødt til at være tildækket for ikke at vække mandens lyster er primitivt, grænsende til det dyriske, og har en negativ afsmittende effekt på interaktionen mellem de mænd, som kræver kvindens tildækning, og danske kvinder. At møde disse mænds hån og disrespekt er yderst ubehageligt. Men det bemærker I danske mænd åbenbart ikke.

Johnny Winther Ronnenberg

Randi Christiansen
"At møde disse mænds hån og disrespekt er yderst ubehageligt. Men det bemærker I danske mænd åbenbart ikke."

når du angriber mænd generelt, så bør du også fremlægge dokumentationen og ikke blot et angreb på mænd, som du antager, har de samme egenskaber som du foragter.

Så du antager i følge det du selv skrev, at danske mænd støtter kvindeundertrykkelse, i så fald må du være på en hardcore fnise urt eller værre.

Vi er faktisk en del mænd der er optaget af hvordan kvinder har det og oplever deres liv.

Så fortæl os endeligt hvor du bliver krænket, så vi kan forholde os til der ;-)

Randi Christiansen

Som sagt johnny, mænd bemærker det måske ikke, fordi de ikke selv er udsat for adfærden, men der er tale om en til tider ligefrem truende nedladenhed a'la 'kvinde kend din plads, du er manden/mig underlegen, og hvis du ikke underordner dig, skal jeg nok vise dig, hvordan magtrelationen er'.

Og nu 'angriber jeg ikke mænd generelt', men påpeger, at der nok er en sammenhæng imellem de typer, som kræver, at kvinder er tildækkede i det offentlige rum, og den fjendske attitude, som nogen mænd af anden etnisk herkomst end dansk møder en fri dansk kvinde med. Jeg har boet i blågårdsgade i 25 år, og har derfor en del erfaring desangående. Siden du nu udbeder dig yderligere forklaring.

Når det er sagt, kan jeg sagtens få øje på fordelene ved en burka. Jeg kunne faktisk godt selv en gang imellem tænke mig at tage en på, men når jeg tænker på den negative opmærksomhed, det forståeligt nok ville afstedkomme, foretrækker jeg alligevel at camouflere mig på anden vis, hvis det er mit behov lige den dag. Og tænk tanken, at også mænd og børn iførte sig fuld forklædning ... så vil det absurde i den forestilling vel sagtens træde helt tydeligt frem.

Man kan så også anlægge halalhippiesynspunktet, at der blot er tale om 'drengestreger', som i mødet med vores overlegne kultur over tid vil forsvinde. Og det kan vi så håbe på. Jeg synes ikke, at det er nok at håbe, men at det også til tider er nødvendigt at gøre opmærksom på visse observationer og sammenhænge, som jeg fra mit kvindelige udkigspunkt har mødt.

Randi Christiansen

Jeg kan tilføje, at denne macho/alfahan adfærd også praktiseres overfor unge danske mænd. Som min søn sagde, man skal ikke se dem i øjnene, det opleves som en udfordring. Man skal vise sin underdanighed, ellers risikerer man bogstavelig talt at blive sat fysisk på plads.

Selvom man naturligvis ike skal generalisere, kan man dog godt tale om hovedtræk ved en kultur. At underkende eller ignorere forskelle er ikke rettidig omhu men misforstået rummelighed.

En mener, at vi svigter de døde soldater, der angiveligt har kæmpet for bl.a. kvinders frihed i muslimske, hvis ikke vi indfører et burkaforbud. En anden mener, at burkaer ikke bæres friviligt, en tredje mener at burkaer og den slags ting er symbol på undertrykkelse. en fjerde mener, at det er fornuftigt at forbyde at dække hovedet med en elefanthue om vinteren, forårsager mangel på D-vitamin osv. osv. osv. Fraværet af dokumentation, der kan kvalficere disse bekymrede kvindesagsforkæmperes udsagn er imidlertid påfaldende.
Agurketid er åbnbart et helårsfænomen i Dannevang.

En mener, at vi svigter de døde soldater, der angiveligt har kæmpet for bl.a. kvinders frihed i muslimske lande, hvis ikke vi indfører et burkaforbud. En anden mener, at burkaer ikke bæres friviligt, en tredje mener at burkaer og den slags ting er symbol på undertrykkelse. En fjerde mener, at det er fornuftigt at forbyde at dække hovedet med en elefanthue om vinteren, fordi de forårsager mangel på D-vitamin osv. osv. osv. Fraværet af dokumentation, der kan kvalficere disse bekymrede kvindesagsforkæmperes udsagn er imidlertid påfaldende.
Agurketid er åbnbart et helårsfænomen i Dannevang.

Johnny Winther Ronnenberg

Jeg er bare så træt af generaliseringer, der har meget lidt med virkeligheden at gøre. Langt de fleste efterkommere af de første indvandrere lever som gennemsnit danskerne. Ja der problemer med indvandrerbander flere steder i landet. Men der var også bander da jeg var ung og ja jeg har været med i en, Det lå ikke i kortene at jeg skulle ende som en pæn familiefar, men sådan blev det alligevel.

Det kræver en langt større og håndholdt aktivitet end der er i dag, der skal langt flere gademedarbejdere på gaden og et stærkere samarbejde med politiet end der er nu. Det er den eneste løsning der på problemet, men det kræver tydelige rollemodeller at ændre på det,

Randi Christiansen

Jeg ved heller ikke, om forbud på nuværende tidspunkt er hensigtsmæssigt, men derfor kan man jo godt tale om fænomenerne - og uden at generalisere johnny.

Robert Ørsted-Jensen

Der kan ikke være skygge af tvivl om at komplet ansigtstildækning ikke kan være tilladt i en lang række situationer. Men at forbyde folk at opføre sig idiotisk fører næppe noget godt med sig. Det vil snarere gøre et sådant object til et object for identification og protest. Repressiv tolerance er klogere her. Hvis du vil have buskort, hvis du vil køre bil hvis du vil være politiker eller hvis du betræder en zone hvor vi af sikkerhedshensyn skal kunne se hverm du er og bliver bedt om at legitimere dig etc etc - ja så skal du tage sløret af og vise dit ansigt, ellers er vi i grunden pisseligeglade med din fjollede opførsel. Hvad børn under 12 angår - så er og skal det naturligvis være forbudt.

Randi Christiansen

Under 12?

Robert Ørsted-Jensen

Vel sexualitete synes at være et problem og en hysteri for disse mennesker - jeg ved det ikke Randi - måske de lovpligtige 16 år er bedre- Men jeg har jo selv været en teenager og ved at teenagere kan bruge idioti af denne art som en måde at skabe sig opmærksomhed og identitet på. Vi kan ikke forbyde folk der har en rimilig alder i at opføre sig tåbeligt kan vi?

Niels Duus Nielsen

Lilli Wendt, truslen fra terror er en stråmand. Man kan godt forbyde folk at maskere sig, men de skal nok finde en måde at skjule deres identitet på alligevel. Kan man fx forbyde folk at benytte åndedrætsværn? Se på billederne af demonstranterne mod kulkraft i Tyskland, de bærer alle luftfiltre for ansigtet, da dette endnu ikke er forbudt.

Den eneste årsag til, at man ønsker at forbyde religiøs hovedbeklædning er, at man har ondt i røven over, at folk tillader sig at mene og tro noget andet end man selv gør. Hvis man var fast i sin egen tro, ville man ikke have problemer med, at andre var faste i deres tro. Det hele bunder i et dybt neurotisk individuelt mindreværdskompleks, som er slået om i kulturelt storhedsvanvid.

Johnny Winther Ronnenberg

Kulfiltre ved en demonstration mod kulminer er da kulsort humor ;-)

Sider