Baggrund
Læsetid: 5 min.

Danmark vil påvirke menneskerettighedsdomme

Danmark har kun én gang på 15 år brugt sin mulighed for at påvirke dommene ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, viser en opgørelse fra Justitsministeriet. »Det her er en afsløring af, at skiftende regeringer bare har stået og skabt sig fra Folketingets talerstol og alle mulige andre steder i stedet for at passe sit arbejde,« lyder kritik
»Grundlæggende er det min holdning, at vi fra dansk side bør søge at sikre mest mulig indflydelse på Menneskerettighedsdomstolens praksis,« skriver justitsminister Søren Pape Poulsen i en række svar til Folketingets retsudvalg.

»Grundlæggende er det min holdning, at vi fra dansk side bør søge at sikre mest mulig indflydelse på Menneskerettighedsdomstolens praksis,« skriver justitsminister Søren Pape Poulsen i en række svar til Folketingets retsudvalg.

Nanna Navntoft

Indland
29. august 2017

Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) overvejer nu at benytte Danmarks mulighed for at påvirke dommene ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Det sker, efter at en gennemgang har afsløret, at Danmark kun én gang de seneste 15 år har benyttet muligheden for at komme med et såkaldt tredjepartsindlæg, og dermed fremlægge vores synspunkter, i forbindelse med de verserende sager ved domstolen i Strasbourg.

»Grundlæggende er det min holdning, at vi fra dansk side bør søge at sikre mest mulig indflydelse på menneskerettighedsdomstolens praksis,« skriver Søren Pape Poulsen i en række svar til Folketingets retsudvalg. »Én måde at gøre dette på kan være ved at intervenere i sager mod andre lande, som vurderes at kunne have væsentlig betydning for dansk lovgivning (gennem såkaldte »tredjepartsindlæg«). Jeg er enig i, at det er en fremgangsmåde, som fremadrettet kan overvejes anvendt yderligere«.

Skiftende regeringer og politikere har ellers de senere år ofte udtrykt deres frustration, når Højesteret med henvisning til domme fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol blandt andet har afvist at udvise kriminelle udlændinge. Mest kontroversiel var måske, at Højesteret sidste år lod den kroatiske statsborger Gimi Levakovic blive i Danmark trods 26 domme for vold, afpresning, trusler og vidnetrusler, vold mod myndighedspersoner, besiddelse af våben, tyveri og tricktyveri begået over for ældre medborgere samt falsk forklaring over for retten.

Højesteret mente, at det ville være i strid Gimi Levakovics ret til familieliv, som er en del af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at udvise ham, fordi han ikke bare har tilbragt 44 af sine 46 år i Danmark, men også har størstedelen af sin familie her – herunder to mindreårige børn (I Levakovic-sagen var det dog ud over menneskerettighedskonventionen også EU’s opholdsdirektiv, som forhindrede en udvisning).

Både i regeringsgrundlaget og ved forskellige andre lejligheder har regeringen derfor lovet et opgør med den indflydelse, menneskerettighedskonventionen og ikke mindst menneskerettighedsdomstolen har fået i Danmark.

I sin grundlovstale kritiserede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) regler, som »forhindrer os i at handle på en måde, som er helt indlysende rigtig« og vil bruge Danmarks formandskab i Europarådet til efteråret til at gøre op med Den europæiske Menneskerettighedsdomstols »stadig mere vidtgående fortolkning af den europæiske menneskerettighedskonvention«.

»Europa har behov for et stærkt menneskeretssystem, men det skal være mere afbalanceret og fokuseret end det nuværende. Derfor er det nødvendigt at igangsætte reformer, hvis systemet også fremover skal være relevant og effektivt,« lød det fra statsministeren.

Menneskerettighedsdomstolen

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder regler, der skal sikre, at konventionen respekteres af de stater, som har tiltrådt konventionen. Det gælder bl.a. regler om oprettelse af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg behandler sager, hvor en medlemsstat påstås at have overtrådt konventionen eller dens tillægsprotokoller. Konventionen indeholder to forskellige klageadgange; »den mellemstatslige« og »den individuelle«.

Den mellemstatslige klageadgang er en ret for en medlemsstat til at klage til menneskerettighedsdomstolen, hvis den finder, at en anden medlemsstat ikke opfylder sine forpligtelser efter konventionen. Den individuelle klageadgang er en ret for enkeltpersoner, ikke-statslige organisationer eller grupper af enkeltpersoner til at klage direkte til Menneskerettighedsdomstolen over en medlemsstat.

Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af konventionen er dynamisk, hvilket betyder, at selv om konventionen er fra 1950, fortolker domstolen den i lyset af de nuværende samfundsforhold i Europa, og derfor er konventionen og domstolens praksis aktuel og relevant den dag i dag. Medlemsstaterne er forpligtet til at rette sig efter menneskerettighedsdomstolens endelige afgørelser i sager, hvori de er parter.

Kilde: Justitsministeriet

DF er forundret

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, er forundret over, at skiftende regeringer ikke har benyttet sig af muligheden for at påvirke Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelser.

»Det er selvfølgelig positivt, at justitsministeren nu lægger op til at ville gøre det, men beskæmmende at han, og forgængerne, ikke har gjort det tidligere. Der har jo været en lang række sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som har fået betydning for, hvad vi kan – og ikke kan – gøre i Danmark. I flere udvisningsager er vi blevet overtrumfet af netop menneskerettighedsdomstolen, og så er det ærgerligt, at vi ikke har benyttet de muligheder, vi har haft,« siger Peter Skaarup.

Enhedslistens menneskerettighedsordfører, Søren Søndergaard, advarer om, at regeringens bebudede »reformer« risikerer at åbne »Pandoras æske« for andre stater, som ønsker et væsentligt mindre fredsommeligt opgør med menneskerettighederne.

»Det er skandaløst, at vi har en regering, som nu bruger den store forhammer – med al den risiko dette indebærer – efter i årevis bare at have sovet tornerosesøvn og ikke gjort noget for at gøre sin indflydelse gældende ved domstolen i Strasbourg. Det her er en afsløring af, at skiftende regeringer bare har stået og skabt sig fra Folketingets talerstol og alle mulige andre stedet i stedet for at passe sit arbejde: Nemlig ved at gå ind i de konkrete sager og forsøge at påvirke dem med gode argumenter,« siger Søren Søndergaard.

Søren Pape Poulsen understreger i sine svar til retsudvalget, at andre lande, som Danmark ofte sammenligner sig med, som for eksempel Norge, Sverige, Finland, Island, Tyskland og Frankrig, ligeledes i »meget begrænset omfang« inden for de seneste 15 år har afgivet tredjepartsindlæg. Storbritannien har dog i perioden afgivet 24 tredjepartsindlæg.

Der er »formentlig« flere forklaringer på, at Danmark ikke har forsøgt at påvirke dommene ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. En forklaring kan være, at der ikke har været »tradition« for det blandt Europarådets medlemsstater. En anden at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol behandler et meget stort antal sager, og at der ikke findes en effektiv mekanisme, som gør medlemsstaterne opmærksomme på sager, der kan have særlig betydning for deres lovgivning.

»Det gør det vanskeligere at identificere relevante sager,« skriver justitsministeren. »Man kunne forestille sig flere måder, hvorpå medlemsstaternes adgang til at tredjepartsintervenere ved menneskerettighedsdomstolen kunne styrkes. Spørgsmålet herom vil blive taget op i forbindelse med Danmarks kommende formandskab for Europarådet, hvor reform af EMRK-systemet er sat på dagsordenen.«

Dommer: Påvirk dommene

Senest opfordrede Danmarks eneste dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, Jon Fridrik Kjølbro, før sommerferien i et interview i Politiken regeringen til at gøre mere for at påvirke dommene i Strasbourg, inden de bliver afsagt mod andre lande, i stedet for at kritisere tidligere afsagte domme og deres efterfølgende virkning på danske domstole.

Ifølge direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, har det længe været drøftet i det »faglige miljø«, hvorfor Danmark – og for den sags skyld andre lande – ikke gør det. Både EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol dømmer nemlig i menneskerettighedssager. Men hvor landene kommer med tredjepartindlæg ved førstnævnte, så glimrer de ved deres fravær, når sidstnævnte træffer sine afgørelser.

»Det er selvfølgelig rigtigt, at det kan være svært finde ud af, hvornår der er en interessant sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol,« siger Jonas Christoffersen. »Men omvendt skyldes det jo til dels også, at landene netop ikke har været interesseret i at finde ud af det. Hvis landene kom med sådanne tredjepartsindlæg ville det i hvert have den betydning, at de fik sagt til Den europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvad de mener – inden en dom bliver afsagt. I hvilket omfang menneskerettighedsdomstolen så vil følge dette er ikke godt at vide. Men en regering må som det mindste sige til en domstol, hvad den synes, hvis den vil lyttes til.«

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Søren Pape Poulsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der er ikke mange principielle sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på et år, så det skulle være muligt at følge med og gøre indsigelse. F.eks. kunne en medarbejder på den danske repræsentation ved Europarådet udføre dette job.

Overvågningen, som regeringen har af lignende sager ved EU-domstolen, har vist, at det ikke er noget problem at følge med i de sager.

t.o. min kommentar til interviewet med Pape:

https://menneskeretsdebat.blogspot.dk/2017/08/interview-med-justitsministeren.html

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen, Mette Poulsen og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar