Læsetid: 8 min.

Danmarks kommunister: ’Vi er ikke dømt ude. Det tager bare noget tid’

På 100-året for den russiske revolution er der fortsat meget at lære fra bolsjevikkerne, lød parolen, da Danmarks kommunister i weekenden fejrede jubilæet med Cohiba-cigarer og højt humør. Men selv om folkestyret er historisk korrupt, er det svært at mobilisere de unge danskere, erkender partiformanden. Information tog til K-festival i Nørrebroparken
’Det er en Cohiba-cigar. Nr. 18. Det er den bedste, cubaner der er. Det var dem, Fidel røg. Håndrullede i skødet på en kvinde. Prøv selv at duft,’ forklarer Lau Ø. Jacobsen, murersvend. Han udtaler Fidel med tryk på i’et. Fi’dl

’Det er en Cohiba-cigar. Nr. 18. Det er den bedste, cubaner der er. Det var dem, Fidel røg. Håndrullede i skødet på en kvinde. Prøv selv at duft,’ forklarer Lau Ø. Jacobsen, murersvend. Han udtaler Fidel med tryk på i’et. Fi’dl

Sara Galbiati

21. august 2017

»Freeee-ee Nelson Man-DE-la!« messer 80’er-gruppen The Specials ud over Nørrebroparken. »21 years in captivity, are you so blind that you cannot see? Free Nelson Mandela!«

Budskabet er ikonisk, men lydniveauet er alt, alt for højt. De tørstige kommunister kan knapt nok høre, hvad de selv tænker, foran K-festivals eneste ølbod. Ølskænkeren kan heller intet høre, men gætter sig frem til bestillingerne. Det er heldigvis ikke svært – man kan bestille øl på fad eller en kande øl på fad, og langt de fleste skal have kander. Det er trods alt fejringen af 100-året for den russiske revolution.

»Hold nu op, hvor larmer det meget,« siger ølskænkeren, mens han hælder op.

En mand, der går under navnet ’Leif med værktøjet’, forklarer, at der er sat tre mand af til at skrue ned for musikanlægget.

»Hvordan kan de være tre om det, mens jeg står helt alene her,« spørger ølskænkeren. Han skuer frustreret ud over køen. Den er syv-otte mand lang nu. De skal betale med MobilePay til Joan. Så løber fustagen tør. Det er en mindre katastrofe. ’Leif med værktøjet’ går ud for at hente sit værktøj, der ligger lige i nærheden. Men samtidig får de tre musikansvarlige skruet lyden ned på et tåleligt niveau.

Augustvinden får de røde faner til at blafre. Revolutionen fortsætter.

De sidste 22 år har Kommunistisk Parti i Danmark (KPiD) afholdt K-Festival i Nørrebroparken. Over to weekenddage diskuterer deltagerne politik, køber socialistiske emblemer i boderne og spiser øko-grillmad under sommersolen.

Det er en hyggefest for gamle venner – men i år er det også en særlig historisk begivenhed. Festivaldeltagerne skal diskutere betydningen af Oktoberrevolutionen i Rusland, som i år har 100 års jubilæum. Det fortæller KPiD’s formand, Arne Cheller. Fødderne virrer lidt utålmodigt i de sorte sandaler, eftersom Information fanger ham på vej op til dagens første vigtige paneldebat.

I 2004 blev Lenin forvist til baggården på Arbejdermuseet. Men i anledning af 100-året for Oktoberrevolutionen i år får statuen en mere prominent placering – i hvert fald for en tid.
Læs også

»Det var første gang i verdenshistorien, at arbejderne og bønderne lavede revolution mod den herskende klasse. I dag kan vi lære af, hvad bolsjevikkerne gjorde i 1917. De fandt ud af, at arbejderne krævede frihed, brød og jord, og så fik de mobiliseret dem,«  siger Cheller og trækker tråde op til nutiden.

»Men hvor oprøret i 1917 var rettet mod godsejerne og fabriksarbejderne, har vi i dag at gøre med et Folketing, som reelt retter sig efter kapitalkræfterne. Og så længe det kapitalistiske system hersker over demokratiet, vil vi blive ved med at få økonomiske kriser og krige og miljøproblemer, der er ude af kontrol. Vi er her i dag, fordi vi ønsker et andet samfund. Analysen af kapitalismens problemer holder stadig vand.«

Hvor er de unge?

Oven på en dansk sommer præget af kvotekongeskandaler, skiftende ministres vildledning af folkestyret, SKAT’s sløseri med danskernes penge og Udenrigsministeriets fordækte beslutning om at eksportere overvågningsudstyr til arabiske diktaturstater skulle man tro, der var grobund for revolutionære debatmøder om magteliten. Men fremmødet ved K-Festival er ikke for alvor imponerende.

Godt og vel 200 gæster er mødt op for at fejre revolutionen, mestendels pensionister. Unge mennesker kniber det gevaldigt med at få aktiveret, medgiver Arne Cheller.

»Det er den store udfordring for os. En masse unge er jo utilfredse med samfundet i dag. De viser det bare på andre måder. Nogle deltager i paraden inde i centrum (Copenhagen Pride, red.), andre går ind i antifascismen. Vores problem er måske, at mange af os er fanget i 1970’erne. Vi gentager det, der virkede for os, dengang vi var unge, men der skal noget andet til i dag,«  grubler KPiD-formanden.

 Kritiske tunger vil sige, vi er til revolutionens gravøl i dag?

»Overhovedet ikke. Husk på, at bolsjevikkerne i 1917 var ret få fra februar til april. Men fra april til oktober fik de over en halv million nye medlemmer til deres sag. Mao sagde, en gnist kan tænde en steppebrand. Der kan være et eller andet i vores samfund, der gør, at danskerne pludseligt bevæger sig i vores retning,«  siger Cheller og haster op mod talerscenen.

Rundt omkring i krogene er stemningen knapt så optimistisk. Det er meget længe siden, DKP kunne mønstre 60.000 medlemmer og fik 12,5 pct. af stemmerne til et folketingsvalg. Og selv om finanskrisen for 10 år siden fik salget af Karl Marx’ Kapitalen til at eksplodere i Europa, har det ikke øget tilslutningen til de danske kommunister.

Kommunisterne drikker øl under egetræerne og diskuterer politik, mens Christian Sieverts guitar sender latinamerikanske bølger fra teltscenen. Horserød-Stutthof Foreningen blev stiftet af danske frivillige fra Den Spanske Borgerkrig, der senere blev interneret i KZ-lejren Stutthof under Anden Verdenskrig.

Sara Galbiati

I KPiD-teltet snakker Sonny Andersen derimod om en generel højredrejning i Danmark, hvor SF er blevet til socialdemokrater, som er blevet til Dansk Folkeparti.

»Og Enhedslisten? Elendighedslisten ville jeg kalde dem i dag. Sådan lidt provokerende. De har jo sluppet alle deres idealer og er rykket til højre,« siger han.

Flere i teltet er skuffede over, at Enhedslisten har besluttet ikke at fejre Oktoberrevolutionen.

»Det vil være en fatal fejl, hvis vi udsender det signal, at Enhedslisten opfatter Oktoberrevolutionen som alle revolutioners moder,« lød det fra talerstolen fra hovedbestyrelsesmedlem Per Clausen, da forslaget blev nedstemt tilbage i maj måned.

Til K-festival kaldes den slags for ’pølsesnak’ eller ’magtliderlighed’.

Sandheden om Maduro

Ovre i teltet har omtrent 30 mennesker samlet sig for at lytte til debat om Oktoberrevolutionen og kommunismens fremfærd i Danmark.

»Globalisme er imperialisme, og imperialisme er kapitalisme. Det vil klasserne gøre oprør imod,« begynder Arne Cheller.

En ældre mand dytter begejstret fra sin elscooter, der er klistret til med logoer fra fodboldklubben FCK. Men ellers er opmærksomheden vigende. De fleste af K-festivalens gæster bliver ude ved de solrige bænke eller spadserer ned til de internationale boder ved langsiderne, hvor der virkelig er noget at kæmpe for.

Sidste år solgte Dansk-Nordkoreansk Venskabsforening ølcoastere og cigaretter fra Pyongyang. De følte sig misforståede af medierne og talte om nødvendigheden af at udbygge det missilprogram, som de seneste seks måneder har udviklet sig til verdens potentielt største sikkerhedsproblem.

I år er foreningen på studietur under K-festival, men en form for moralsk opbakning til kampen imod amerikanerne kan spores hos Dansk-Cubansk Forening, der har hængt et stort banner op i deres bod. Det forestiller den amerikanske Uncle Sam med ildrøde, dæmoniske øjne, der krænger sine store fangarme omkring øen Cuba. De frivillige i boden uddeler desuden sedler med overskriften ’VENEZUELA I ORKANENS ØJE. FORSVAR VENEZUELAS DEMOKRATI. STØT OP OM MADURO-REGERINGENS GRUNDLOVSINITIATIV. LAD SANDHEDEN KOMME FREM’.

Som Information løbende har beskrevet, har Venezuela de seneste måneder befundet sig på randen af borgerkrig. Store dele af befolkningen opfatter præsident Nicolas Maduros forsøg på at ændre grundloven som et illegitimt statskup, der skal fravriste oppositionen indflydelse i parlamentet. Men det er en grov fordrejning af sandheden, mener Svend-Erik Simonsen, der er formand for Dansk-Cubansk Forening.

»Danske medier mangler at belyse, at Venezuela, siden Hugo Chavez blev valgt i 1999, er blevet udsat for et voldsomt pres fra USA, der ønsker regimeskifte. Amerikanerne har investeret millioner af dollars på at nære oppositionen og understøtte højrekræfterne i landet. Det er i høj grad USA, der trækker i trådene nu, fordi de ønsker at få kontrol med Venezuelas store oliereserver,«  forklarer han.

 Og hvad med de kritikere, der mener, at grundlovsprocessen ikke er repræsentativ; at Maduro har indsat sine egne støtter for at gennemtrumfe sin vilje?

»Det er pølsesnak. Oppositionen har fået rig mulighed for at deltage i den grundlovgivende forsamling, men i stedet har de boykottet processen og lavet vold i gaden.«

Revolutionen lever

For Svend-Erik Simonsen er kampen om Venezuela en fortsættelse af USA’s forsøg på at bekæmpe den kommunistiske bevægelse i sin egen baghave. Han taler om den venstrebølge, der boblede frem i Latinamerika i 90’erne, dengang Washington »var ved at skide grønne grise« over udviklingen i Cuba, Venezuela, Bolivia, Ecuador, Nicaragua, Brasilien og Argentina.

»Desværre har USA været i stand til at vende udviklingen med forskellige suspekte projekter,« siger Simonsen. »Kup i Honduras. Kup i Paraguay. Efter min mening også et kup i Brasilien og et regimeskifte i Argentina, dog af parlamentarisk vej.«

Men det er også en kamp, der 100 år efter Rusland giver håb for den globale kommunistiske revolution, mener Svend-Erik Simonsen. Han spejder ned over langsiden, hvor både Irans Tudeh-parti og Iraks Kommunistiske Parti har sat boder op.

En fireårig pige med sorte rottehaler og lyserøde kondisko springer op og hiver sin Baba i skægget, mens han omdeler flyvesedler om socialismen i Mellemøsten. Der er kommunistiske partier i 87 lande verden over.

»Husk på, at skiftet fra feudalisme til kapitalisme tog næsten 500 år,«  siger Svend-Erik Simonsen.

»Ja, nogle steder har vi endnu feudalisme og slavesamfund i verden. Verden udvikler sig ikke hurtigt og mekanisk. Så når vi ikke har socialisme i hele verden i dag, 100 år efter den russiske revolution, betyder det ikke, at vi er dømt ude. Det tager bare noget tid.«

Men Danmark?

Dagen er ved at gå på hæld, men tilbage ved ølboden har kommunist George Zeuthen tid til både kage, kaffe og en snak om revolutionen. Han går med campesino-hat fra Yucatan-halvøen – »det har intet med en Stetson at gøre, dét vil jeg ikke gå med« – og en sort T-shirt med en smilende Josef Stalin på maven.

»I den moderne verden har vi de samme politiske grundstrukturer, som man havde i det gamle zarrige. Så det er logisk, hvis der – ingen ved hvornår – udbryder revolution. Men i dag bliver det nok på verdensplan. Fattigdommen er slående. Det kan ikke vare ved,« mener George Zeuthen, der til daglig arbejder i Aarhus’ eneste kommunistiske boghandel.

 Hvorfor har du Stalin på T-shirten?

»Man kan sige gode ting om ham, og man kan sige dårlige ting om ham. Jeg tager bestemt afstand fra det grimme, men jeg kan også se, der var nogle fordele. Og det krævede en fast hånd at presse nazisterne tilbage.«

 Stalins kritikere kalder ham det 20. århundredes største massemorder.

»Det er der forskellige meninger om, og jeg er ikke kompetent til at udtale mig. Men jeg er bestemt imod, at man giver dem, man ikke kan lide, nakkeskud,« siger Zeuthen og bryder ud i et smil. 

K-Festival er fyldt med plakater og flag, der støtter op om kommunismen. Her er det Karl Marx, der pryder teltdugen, og ovre hos de irakiske kommunister kan man købe T-shirts med Che Guevara.

Sara Galbiati

»Har du nogensinde hørt om dengang, Stalin besøgte soldaterne? Han inspicerer geledderne og udpeger en tilfældig soldat og spørger ham, om han ville holde op med at ryge, hvis partiet bad ham om det.

’Ja, selvfølgelig,’ svarer soldaten.

’Ville du holde op med at drikke, hvis partiet bad dig om det?’ spørger Stalin.

’Ja, selvfølgelig,’ svarer soldaten.

’Ville du holde op med at se damer, hvis partiet bad dig om det?’ spørger Stalin.

’Ja, selvfølgelig,’ svarer soldaten.

Stalin kigger lidt mystisk på soldaten. ’Ville du begå selvmord  lige nu, hvis partiet bad dig om det?’

’Ja, selvfølgelig,’ svarer soldaten. ’Hvad er revolutionen uden røg, sprut og kvinder?’«

George Zeuthen sprutter af grin i kaffekruset, og rundt om os fortsætter kampen for den kommunistiske revolution.

Men der er stadig kun én mand til at bestyre fadølsanlægget.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Elendighedslisten? Højredrejning? Tjah... der er desværre lidt om det. Fx. skrev Pelle Dragsted fornylig, at oktoberrevclutionen afsporede den demokratiske udvikling, der gik i gang med 1905-revolutionen. Som jo endte med, at arbejdersovjetterne blev slået ned, og magten fortsat lå hos borgerskabet, og deres medløbere i "socialdemokratiet". Så jeg ved nu ikke hvor meget demokrati, der kom ud af det.
Det er sigende, at EL med tiden er blevet panisk angst for at tale om revolution, eller noget der ligner. Troen på at tingene lader sig løse gennem parlamentet, er lige lovlig stor.
Bevægelserne dvs. ngo'ere og græsrødderne har EL koblet af, fx. Folkebevægelsen mod EU. EL er i stigende grad blevet er sagsbehandlerparti, hvor aktivister afløses af pæne akademikere.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Palle Yndal-Olsen, Hans Ingolfsdottir og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Hvis enhedslisten bliver for højreorienteret, så må vi genoplive DKP og erkende at reformisme ikke leder til andet en korruption og pamperisme. Kun konstant revolution og aktivisme kan forandre samfundet... men de fleste af os har endnu ikke opgivet enhedslisten.
- Enhedslisten prædiker endnu ikke plutokratisme og de prædiker heller ikke at vi i gode tider; " netop skal holde igen på de offentlige udgifter, så vi ikke sætter opsvinget overstyr" sådan som venstre eksempelvis prædiker i gode tider. Venstre der er det parti som både socialdemokrati, DF, de konservative, LA og de radiklae venstre føler de har mest tilfælles med - Hvis man stemmer på nogen som helst af disse partier så stemmer man for det plutokratiske rigmandsvælde og nedskæringer i det offentlige - måske ikke nedskæringer rent teoretisk, men i praksis vil der ikke blive fortaget de nødvendige investeringer, sådan som vi har set med skat eller i forhold til mangel på praktikpladser med mere.
- På det senste er jeg kommet i tvivl om hvorvidt enhedslisten tør stå for forbedringer af vores samfund eller om de mest står for spille rollen som dem der er til venstre....

Karsten Aaen, Johnny Winther Ronnenberg, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels Duus Nielsen, Arne Lund, Randi Christiansen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Men selv om folkestyret er historisk korrupt"

Nu kan jeg ikke læse hele artiklen, men er det virkelig blevet en almindelig antagelse, at 'folkestyret er historisk korrupt'? Godt nok ser det ikke for kønt ud - med historien om kvotekongerne som den seneste i en lang række af lyssky forhold i den danske administration - men jeg troede alligevel ikke, at vi var der, hvor 'folkestyrets historiske korruption' ses som et anerkendt faktum, og ikke kun som en mere eller mindre velunderbygget påstand?

For så er det da virkelig på høje tid at få optrevlet en så betænkelig forvaltning, hvor de få lukrerer på de mange, og hvor fælleskassen er ubeskyttet bytte for de rige, asociale nasserøve. Som uforståeligt nok lykkes med at indbilde den offentlige mening, at det er de, som er tabere i konkurrencestatens kleptokrati, og som derfor må nøjes med smulerne fra de riges røvergods, der skal stigmatiseres som nasserøve. Dumhed og/eller korruption med almindeligt forfald til følge - og ansvaret? Det er selvfølgelig hos magten. Den magt, som skjuler sig så godt bag løgn og bedrag.

Socialisterne må vågne til en bedre forståelse af, hvad hensigtsmæssig ressourceadministration betyder. Alternativet er her længst fremme. Og mon ikke enhedslisten og resten af de, der ser sig som ægte socialister, vil forstå og følge med i den miljø-og socioøkonomiske omstilling, som respekterer planetens cirkulære økonomi. Godt nok er kollektivet røget så langt ud ad et sidespor, at man kan have sine berettigede tvivl om muligheden for at komme på ret kurs, men forsøget må dog gøres.

Arne,
jeg troede ellers, at en af grundene til, at du forlod EL, var partiets negative holdning til EU. Og det er vel ikke en ny "højredrejet" holdning fra EL's side.

"Det var første gang i verdenshistorien, at arbejderne og bønderne lavede revolution mod den herskende klasse"
Det er nu ikke helt rigtigt, men måske er det første gang, at der kom noget ud af det.

Henriette Bøhne og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Odin Rasmussen

Problemet er jo at ingen helt ved hvordan de skal forholde sig til 1917. Det ved de heller ikke i Rusland.

Niels Duus Nielsen, Jens Falkenberg, Hans Aagaard og Peter Frost anbefalede denne kommentar

Erik Karlsen - Nej det var pga. EL's negative holdning og mangel på realistiske alternativer til international samarbejde, aktuelt flygtninge og retssamarbejde.

Arne Lund - "Bevægelserne dvs. ngo’ere og græsrødderne har EL koblet af, fx. Folkebevægelsen mod EU. " - Øh, Arne - hvilken virkelighed lever du og er græsrod i ...?? Jeg og mange andre Enhedslistefolk er aktive i lokalkomiteerne, vi var sammen med folkebevægelsen o.a. med til at vinde folkeafstemningen om EU Retsforbeholdet. Ehl. er med til at støtte og finansiere nogle af Folkebevægelsens aktiviteter. EU parlamentets seneste FB-medlemmer, Søren Søndergaard og Rina Ronja Kari, er da også Ehl.-medlemmer - valgt af Folkebevægelsen mod EU's landsmøder. - Jeg har for 10-15 år siden haft fornøjelsen af at arbejde sammen med dig om især miljøpolitik og bro-modstand. - Men på de seneste 6-8 landsmøder i Folkebevægelsen mod EU kan jeg ikke huske at ha' set noget til dig...? Så hvem er det egentlig, der har koblet bevægelserne fra...? - I øvrigt arbejder vi i Ehl. Europa-udvalget tæt sammen med venstrefløjen i EU og det øvrige Europa om alternativer i internationalt samarbejde, flygtninge og retssamarbejde - bl.a. Plan B initiativerne. Men selvfølgelig er der grund til at kritisere Enhedslisten - det skal bare være reelt, tak!

Frederik Larsen

DKP er venstrefløjens svar på moonbevægelsen...

Peter Bojsen, Eva Schwanenflügel, Johnny Winther Ronnenberg og Hans Ingolfsdottir anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Jeg er ret sikker på, at billedet ledsagende artiklen nok skal vende denne uheldige udvikling.

Christian De Thurah

Den med, at den russiske revolution var første gang, arbejdere og bønder lavede revolution, holder vist ikke rigtigt. Arbejdere og bønder har lavet opstande, men de egentlige revolutioner har der altid stået intellektuelle fra middelklassen bag - med arbejdere og bønder som legitimation og kanonføde.

Flemming Berger, Claus Nielsen, Hans Ingolfsdottir og Ole Buck anbefalede denne kommentar
Bo Stefan Nielsen

Nu står det godt nok ikke helt klart hvad, "vi er ikke er dømt ude" betyder. Men partiformand Arne Chellers beklagelse af ungdommens fravær bag hammer & segl-fanerne i Nørrebroparken kunne vel tænkes at indeholde en art dom. Med fare for at ende på monopolkapitalens og imperialismens side: Der må næsten være en del venstreorienterede unge mennesker, der samtidig med at de er forbandede på kapitalismen og på det parlamentariske cirkus bare ikke rigtig kan se hvordan, stalinistisk kitsch og nordkoreanske solidaritetssmøger skal bidrage til at redde verden.

Hvis partiformanden virkelig mener, at han savner ungdommen, kunne det jo være, han skulle begynde at slå på tromme for en rigtig verdensrevolution. Én der tjener ungdommen og kommende generationer og vil overlade planeten i bedre tilstand end den, såvel kapitalismen i Vest som den sovjetiske/østeuropæiske statskapitalisme har skabt. Én der forlænger menneskehedens og en hel del andre arters estimerede tilstedeværelse på planeten.

Radikalt demokrati, økosocialisme, antiracisme, pacifisme og nyfunden bevidsthed om forbundetheden mellem alt levende i naturen kunne muligvis være nogle kodeord her.

__
@ Frederik Larsen: Det her er ikke DKP, men KPiD. Som forøvrigt ikke bør forveksles med hverken KP eller APK.

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Flemming Berger, Torben Siersbæk, Eva Schwanenflügel og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Området omkring Nørrebroparken er totalt fornyet, pudset op, nye altaner, køkkener og andre lækkerier, parken er smukt anlagt, området er attraktivt blandt de unge.
Det kunne være, kommunisterne skulle finde et mere nedslidt sted at være kommunister i. De findes bare ikke i København.

Torben Siersbæk

Man skal GODT nok have sorte briller på for at kunne se noget som helst demokratisk lys i "sovjetterne" - og i DKP!
Hvad er det for en verden I lever i????
Spændende idé at genoplive DKP (er det ikke rådnet helt væk? Eller er det balsameret som Lenin??). Det mest sikre resultat er da at de borgerlige partier får bedre plads til at (mis)regere!

Torben Siersbæk

Skal man nu også skrive adresse på indlæg?
Kan du ikke se kommentarer her, der romantiserer USSR-diktaturet, og påstår at netop DET er demokrati?
Både Lenin og Stalin - og deres efterfølgere i SUKP - lagde mere vægt på DIKTATUR end på PROLETARIAT, og dokumenterede hermed, at de ikke havde noget med Marx (altså ham tyskeren, der levede og skrev i London, ikke den amerikanske komiker) at gøre.

Bo Stefan Nielsen

Torben Siersbæk

Er det mon ikke udtalelserne i artiklen, du henviser til? For jeg vil som én af dem, der har kommenteret den i hvert fald meget nødig tages til indtægt for romantisering af det stalinistiske diktatur i USSR. Og jeg ville godt nok nødig skulle ledes af den 'revolutionære fortrop' i Nørrebroparken.

Torben Siersbæk

@Bo
Det er primært de holdninger, der rapporteres fra Fælledparken, der er så hjernedøde, at man skulle tro det var løgn.
Men jeg synes godt nok også der er et par læser(?)reaktioner, der hører hjemme i ATS og ikke i Information (altså efter min ringe mening), men jeg har ikke ligecset dit indlæg i den liga... tvært imod :-)

Uffe Palludan

George Orwell har i 1984 en perfekt beskrivelse af hvad en revolution handler om. Den lyder nogenlunde sådan: Der har til stadighed været tre klasser. Eliten, som har magten, middelklassen og proletariatet. Eliten kæmper for at bevare magten, der ikke har andet mål end sig selv. Middelklassen for at få magten og proletariater for at overleve. I blandt lykkes det middelklassen at få proletariatet med på dens projekt og magten skifter, mens proletariatet vedbliver med at være proletariat.

Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Uffe@ - den miljø-og socioøkonomisk undergravende adfærd er så, hvad der må ændres, hvis ikke menneskene skal fortsætte ad den selvmorderiske vej, som de nu befinder sig på.

Hvor opdriver man er proletar i dagens Danmark?
Den gamle proletar er i dag blevet hus- og bilejer og småaktionær, der mere bekymre sig om sine velerhvervede rettigheder og sin økonomiske sikkerhed end om at solidarisere sig med de underprivilegerede.
De underprivilegerede består af mennesker, der af vidt forskellige årsager er havnet i på samfundets bund, og derfor ikke har nogen fælles identitet eller fælles vilkår, bortset fra det at være underprivilegerede. De slås indbyrdes om de smuler de får, og betragter hinanden mere som fjender/konkurrenter end som fæller. Så derfra skal vi ikke forvente noget oprør

Niels Duus Nielsen

Ole Falstoft: "Hvor opdriver man er proletar i dagens Danmark?"

Du kan da altid komme og besøge mig, jeg er et godt eksempel på pjalteproletariatet i dets moderne udformning.

Guy Standing har skrevet en glimrende bog om det såkaldte "prekariat", som i vore dage har afløst proletariatet: Mennesker i prekære ansættelsesforhold, som ikke har en fremtid som andet end vikarer og kontraktansatte, og som derfor lever i konstant bekymring om netop fremtiden.

Bortset fra nogle få perioder i mit liv, hvor jeg har haft "fast arbejde" og som sådan var proletar på den gammeldags måde, har jeg resten af mit liv tilhørt "prekariatet", blot uden at vide det, for ordet var ikke opfundet endnu.

"Prekariat" er blot en måde at sige "proletar" på, eller for at være ond: "pjalteproletar". Og prekariatarer finder du masser af.

Når man lever i konstant angst for sin overlevelse tenderer man mod desperate holdninger. De fleste finder syndebukke at lade det gå ud over, men nogle få af os faldt i gryden som barn, og holder derfor blikket fast rettet mod revolutionen. Ikke nødvendigvis som noget, der nogensinde vil kunne realiseres, men snarere som et regulativt ideal, der kan vise os, om vi er på rette kurs.

At lade hovedparten af befolkningen falde ned i prekariatet er en opskrift på ballade. At mange prekariatarer er selvejere på boligfronten, eller gerne vil være det, betyder blot, at de tenderer mod højrepopulisme. Det skal nok blive sjovt.

Ivan Breinholt Leth, Johnny Winther Ronnenberg og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar