Læsetid: 5 min.

Dansk Erhverv: Stop de årlige nedskæringer på uddannelse

Fra erhvervsskoler til universiteter er der udsigt til endnu dybere nedskæringer de næste fem år, hvis regeringens finanslovforslag bliver vedtaget. Det giver ingen mening, når regeringen samtidig ønsker mere kvalitet i uddannelsessystemet, mener både de studerende, uddannelsesinstitutioner og Dansk Erhverv
Løbende besparelser på uddannelsesområdet fik i oktober Uddannelsesalliancen sammen med både elev- og studenterorganisationer og en række fagforeninger til at demonstrere mod nedskæringerne. Her var det foran Københavns Rådhus.

Løbende besparelser på uddannelsesområdet fik i oktober Uddannelsesalliancen sammen med både elev- og studenterorganisationer og en række fagforeninger til at demonstrere mod nedskæringerne. Her var det foran Københavns Rådhus.

Jens Dresling

1. september 2017

Fra 2016 til i dag er alle uddannelser fra erhvervsskoler til universiteter blevet pålagt at spare to procent om året – det er det, der kaldes omprioriteringsbidraget. Det har betydet lukning af uddannelser, fyringer af undervisere, større hold og mindre vejledning, men med regeringens finanslovforslag lægges der op til, at uddannelserne skal spare endnu mere, fordi besparelserne nu skal fortsætte til 2021.

Det vil ifølge beregninger fra AE-Rådet føre til besparelser på op mod 14,7 milliarder kroner på både ungdomsuddannelser og videregående uddannelse fra 2016-2021. Og det er helt hen i vejret, mener Mette Fjord Sørensen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv.

»Omprioriteringsbidraget bør annulleres. Finansministeriet bliver nødt til at forstå, at vi har brug for kvalitetsuddannelser, der kan levere den nyeste viden og bidrage med kvalificeret arbejdskraft. Uddannelse er det, der skaber vækst og velstand, men det hænger jo slet ikke sammen, hvis man samtidig sparer så mange penge på uddannelserne,« siger Mette Fjord Sørensen.

Også hos Dansk Industri mener underdirektør Charlotte Rønhof, at det er på tide at give uddannelse et løft i stedet for det modsatte: »På lang sigt er vi nødt til at investere flere penge i uddannelse – ikke færre.«

Da to-procentsnedskæringerne blev vedtaget i 2015, hed det sig, at uddannelsesinstitutionerne skulle skære ned fra 2016-2019. Ved sidste års finanslov blev nedskæringerne forlænget med et år. Den samme manøvre laver VLAK-regeringen så igen i år, og det har alvorlige konsekvenser, påpeger både universiteter og erhvervsskoler.

På universiteterne har man sidste år og i år skåret ned med 600 millioner kroner på grund af omprioriteringsbidraget, og med forlængelsen af nedskæringerne skal der spares 3,2 milliarder kroner mere de næste fire år.

Nedskæringerne har allerede betydet fyringer af undervisere, nedlæggelse af uddannelser og større hold, og det vil vi komme til at se mere af, vurderer DTU-rektor Anders Bjarklev, der er formand for rektorkollegiet og talsmand for universiteternes interesseorganisation Danske Universiteter.

»Det er politikernes gode ret at spare penge, men jeg tror ikke, det er den bedste måde at gøre det på, da uddannelse er en langtidsholdbar investering, fordi hver eneste kandidat kan bidrage til samfundet med sin kunnen de næste 50-60 år. Det er den ressource, man høvler skiver af,« siger Anders Bjarklev.

Erhvervsuddannelserne er både presset af, at antallet af elever er halveret på grund af karakterkrav samt de årlige to-procentsnedskæringer, forklarer Peter Amstrup, der er formand for lederne i Danske Erhvervsskoler.

»Der er uddannelser, der vil knække nakken på det her. Normalt ville det ikke være det store problem at skære lidt ned, men lige nu er det, som om man regulerer ungdomsuddannelserne ved at presse os økonomisk, uden at nogen aner, hvor det ender, så jeg tør slet ikke tænke frem til 2021.«

Så mange milliarder skal ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser spare, hvis det står til regeringen:

  • 2016: 0,5 mia. kr.
  • 2017: 1,5 mia. kr.
  • 2018: 2,3 mia. kr.
  • 2019: 2,9 mia. kr.
  • 2020: 3,5 mia. kr.
  • 2021: 4,2 mia. kr.

I alt: 14,7 milliarder kroner

Kilde: AE-Rådet

Kvalitetsløft?

Regeringen lægger samtidig med besparelserne op til at løfte kvaliteten af de videregående uddannelser via en nye finansieringsreform, og det hænger ifølge rektorformanden ikke sammen, når de videregående uddannelser samtidig skal spare 6,3 milliarder kroner frem til 2021. Mette Fjord Sørensen er enig.

»Det giver ikke mening, at vi samtidig med omprioriteringsnedskæringer har en diskussion om, hvordan vi får højere kvalitet og relevans på uddannelserne. Det bliver den kære uddannelsesminister nødt til at råbe op om, og så må Finansministeriet lære at se uddannelse som en værdiskabende investering. Det giver jo øget produktivitet, når erhvervslivet får dygtigere medarbejdere.«

Mette Fjord Sørensen mener, at uddannelserne allerede har sparet en pæn sjat, men at fortsætte besparelserne frem til 2021 vil efter hendes mening være ødelæggende.

»Vi har set nedlæggelser af fag, fyringer og omprioriteringer af driften, så der er blevet sparet, men vi kan ikke blive ved, uden at man begynder at skære ned på kerneopgaven på vores uddannelser,« siger Mette Fjord Sørensen.

Blandt elever og studerende på både de videregående uddannelser og ungdomsuddannelser er det allerede nu tydeligt, at de årlige to-procentsnedskæringer allerede har haft konsekvenser for kvaliteten, siger talskvinde for Uddannelsesalliancen Sana Mahin Doost.

»De pædagogstuderende er nødt til at sige fra over for den forringede kvalitet af deres uddannelse, på erhvervsskolerne må de arbejde med forældede maskiner, og på universiteterne lukker de biblioteker, fyrer lærere og laver større hold. Så nedskæringerne er meget massive, men det er, som om politikerne ikke har forstået alvoren.«

Sana Mahin Doost, der også er forkvinde for Danske Studerendes Fællesråd, mener, at regeringens snak om, at der skal skabes højere kvalitet på uddannelserne, kommer til at klinge hult, når de endnu engang vælger at skære ned på uddannelse.

»Vi har haft debatten om bedre kvalitet i mange år, men der sker jo ikke noget, ud over at det bliver værre. Når de studerende ikke får de fornødne timer, feedback, hjælpetimer og biblioteket bliver lukket, så er det jo kvaliteten af vores uddannelse, som står for skud allerede efter to års besparelser,« siger Sana Mahin Doost.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelsesminister Søren Pind (V).

FOKUS: Finansloven
 

At være borgerlig i dansk politik kræver stadig, at man beder Dansk Folkeparti om lov
Finansloven er et portræt af en engang ideologisk regering, som allerede har erkendt, at man skal bede Dansk Folkeparti om lov, hvis man vil være borgerlig i dansk politik

Vækst i offentligt forbrug skiller VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti
Regeringens støtteparti kræver flere penge til velfærd og færre til skattelettelser. ’Vi er i dialog med Dansk Folkeparti om, hvordan man fordeler de enkelte klumper til skattelettelser og velfærd,’ lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V)

Dansk Erhverv: Stop de årlige nedskæringer på uddannelse
Fra erhvervsskoler til universiteter er der udsigt til endnu dybere nedskæringer de næste fem år, hvis regeringens finanslovforslag bliver vedtaget. Det giver ingen mening, når regeringen samtidig ønsker mere kvalitet i uddannelsessystemet, mener både de studerende, uddannelsesinstitutioner og Dansk Erhverv

Finanslov og skattereform skal fremme privatbilismen
Transportforskere advarer mod regeringens nedprioritering af den grønne omstilling til fordel for større og billigere mobilitet. Effektivisering af DSB er ’en fugl på taget’ med indbyggede risici

Regeringen vil også have Statens Museum for Kunst i Thy
I regeringens finanslov indgår et forslag om at bruge seks mio. kr. på en afdeling af Statens Museum for Kunst i Thy. Det er første gang, at museet åbner en filial uden for hovedstaden

Tænketank: Ny boligjobordning får ringe effekt på arbejdsudbuddet
Regeringen foreslår at ændre boligjobordningen, men effekten på arbejdsudbuddet kunne blive væsentligt større, hvis ordningen blev indrettet anderledes, siger cheføkonom i tænketanken Kraka. De Konservative er åbne over for tænketankens ideer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Rasmus Knus
  • Dorte Sørensen
  • Peter Knap
  • Mihail Larsen
Eva Schwanenflügel, Rasmus Knus, Dorte Sørensen, Peter Knap og Mihail Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Kan vi ikke bare få en anden regering .... nååh ja DF holder hånden under Løkke....:-(

Med det Socialdemokrati vi har nu, i hvert mht den økonomiske politik, for slet ikke at tale om den såkaldte flygtningen- indvandrerditto, kan det næsten være lige meget.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Det går så ufattelig godt siger Løkke, men alligevel kører nedskæringsmaskinen både til uddannelse og sundhed. Det giver ingen mening.

Eva Schwanenflügel

Det var selvsamme uoverlagte besparelsespolitik, der underminerede SKAT, med milliarder der fløj upåagtet ud af Danmark til følge. Nu kan man frygte, at uddannelsen går samme vej.
DF er ligeglade, det er ikke deres vælgerbase der befolker universiteterne. Jo mere uoplyste folk er, jo bedre, så er der flere stemmer til populisterne.
Lur mig, om ikke Regeringen har tænkt sig at 'løfte' kvaliteten af undervisningen ved at beskære SU'en. Tag med begge hænder, og lad som om man giver noget, lyder det ikke bekendt?
De frivillige organisationer skal også beskæres i støtte, Mødrehjælpen vil således skulle afskære hjælp til 900 sårbare familier, og fyre 2 socialrådgivere. Arbejdstilsynet skal spares fuldstændig i smadder.
Regeringen vil ikke Danmark det bedste, for at sige det mildt!