Læsetid: 3 min.

Danske regioner erkender: Kvaliteten af tolkning er ikke god nok

Kvaliteten af tolkning i sundhedsvæsenet er alt for lav. Det medgiver Danske Regioner, som dog mener, at opgaven bør løftes fra Christiansborg
19. august 2017

Tolkningen i det danske sundhedsvæsen er langtfra god nok. Det erkender Danske Regioner, som er ansvarlige for tolkeopgaven på sundhedsområdet. Regionsformand mener nu, at der bør gøres noget ved ordningen.

»Jeg skal ærligt indrømme, at vi ikke er helt tilfredse med den ordning, vi har lige nu. Vi har mødt problemer og oplevet, at vi ikke har fået den kvalitet og service, som vi fik stillet i udsigt,« siger Ulla Astman (S), formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Hun tilføjer, at både Region Syddanmark og Region Midtjylland for nyligt har opsagt aftaler med tolkebureauer, fordi de ikke levede op til standarden.

»Vi har bedt vores sundhedsdirektør om at se på det her område endnu en gang. Vi appellerer også til, at ministeriet tager teten og får samlet parterne, så vi kan få en række fælles standarder. Det her er en udfordring, der rækker ud over regionerne,« siger hun.

Morten Sodemann, overlæge, professor og leder af Indvandrermedicinsk Klinik mener, at problemet med den lave kvalitet af tolkning har stået på længe, og at regionerne »i årevis« har vendt ryggen til problematikken.

»Regionerne har aldrig taget denne her problemstilling alvorligt. Der bliver nødt til at være nogen, der agerer tovholder på projektet. Derfor bør regionerne tage opgaven hjem, så tolkeopgaven ikke længere sendes i udbud,« siger Morten Sodemann.

’Vi må betale det, det koster’

Som Information skriver i dag, viser et endnu ikke offentliggjort studie fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, at 41 procent af dansk-arabisk tolke ikke har de fornødne sproglige kompetencer.

På sundhedsområdet står regionerne for at administrere tolkningen. Det gøres ved, at tolkeopgaven sendes i udbud, hvorefter de bureauer, der kan leve op til krav om løn og kvalifikationsniveau, vinder udbudsrunden.

Men priserne er ifølge overlæge Morten Sodemann presset så meget i bund, »at det er svært at få kvalificerede tolke til den løn«.

»En tolk får omkring 200 kroner i timen. De skal også selv betale kørsel, og feriepenge er en by i Rusland,« siger han.

Lønniveauet bakkes også op af en opgørelse foretaget af Translatørforeningen.

Firmaet har problemet

Selv om Ulla Astman erkender det overordnede problem med kvaliteten af tolkning, mener hun ikke, at regionerne er med til at presse lønningerne.

»Vi forventer, at når vi laver en kvalitetsbeskrivelse, så kan bureauerne leve op til det. Det er det pågældende firma, der har et problem, hvis de sætter lønnen for lavt,« siger Ulla Astman og tilføjer, at regionerne går efter det, »der økonomisk er mest fordelagtigt«.

Formanden for sundhedsudvalget mener ikke, at regionerne kan gøre mere for at hæve niveauet, fordi de ikke kan ændre på tolkenes kvalifikationer.

Per Larsen, bestyrelsesmedlem i Danske Regioner og regionsrådsmedlem for Konservative i Region Nordjylland, mener dog ikke, at man kan »forvente kvalitet for 200 kroner i timen«. Han har tidligere debatteret området og kaldt på politisk handling.

»Vi er nødt til at sikre kvaliteten, og så må vi betale det, det koster,« siger det konservative bestyrelsesmedlem.

Minister afviser kritik

Tidligere har også Institut for Menneskerettigheder udgivet to rapporter, der dokumenterer, hvordan dårlig tolkning er et problem for rets- og patientsikkerheden. Når Ulla Astman kalder på »en række fælles standarder« handler det om, at det både er social-, rets- og sundhedsvæsenet, der står med udfordringen.

Den præmis køber sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) dog ikke. Hun mener, at det »er og bliver« regionernes opgave at sikre kvaliteten af de tolke, man ansætter til at varetage opgaver i sundhedsvæsenet.

»Når regionen får henvendelser fra deres personale om manglende kvalifikationer, så må regionen følge op på det over for de tolke og tolkebureauer, der indgås aftaler med, så det sikres, at tolkene har de nødvendige kvalifikationer,« skriver sundhedsministeren i et svar til Information.

Uddannelse

Det synspunkt erklærer Enhedslistens udlændinge- og integrationsordfører Johanne Schmidt-Nielsen sig imidlertid uenig i. Hun mener, at Christiansborg skal tage ansvar, hvis der for alvor skal gøres noget ved problemet.

»Det her er ikke kun et problem på sundhedsområdet. Tolkene har faktisk selv i årevis råbt op om de store problemer, der er med kvaliteten i både social-, sundheds- og retsvæsenet. Derfor er det et statsligt problem. Christiansborg bør indføre en certificeringsordning og på længere sigt en tolkeuddannelse. Det er ikke noget, regionerne kan gøre,« siger hun.

Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen er en national løsning den eneste løsning, fordi alle tre områder bør løftes.

»Ud over de alvorlige menneskelige konsekvenser, så koster det også penge, hver gang en læge for eksempel er nødt til at sende bud efter en ny tolk.«

»Men der mangler politisk vilje til at gøre noget ved det,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Irina Frost
  • Eva Schwanenflügel
Irina Frost og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Typisk abekastning. Johanne Schmidt Nielsen har jo helt ret i, at det er et landsdækkende problem.
Men ingen vil åbenbart ofre højere lønninger eller uddannelse på det, som sædvanligt.
Jeg tror ellers, der er kæmpe potentiale for flere arbejdspladser her, også for indvandrere og flygtninge, og det ville i høj grad fremme integrationen. Og færre mennesker ville komme i klemme i diverse systemer. Ren win-win.

HK Service Hovedstaden, som organiserer tolke-området, arbejder målrettet for at få certificeret/eksamineret tolkene. Kvaliteten skal op og lønnen skal afspejle den vigtige funktion.

Vore nordiske broderlande har i mange år haft certificeringsordninger for tolke. På Folkemødet 2017 havde Translatørforeningen inviteret repræsentanter for Norge og Sverige til at dele deres erfaringer med en national tolketest. Debatten med emnet "Kvalificeret tolkning: Hvad kan Danmark lære af Norge og Sverige?" - hvori også Per Larsen deltog - kan genhøres på https://www.facebook.com/translatorforeningen/?fref=ts.

Desværre optræder der en faktuel fejl i artiklen, som jeg håber Information vil få rettet først muligt.
Region Midtjylland har IKKE opsagt noget samarbejde med sine leverandør af fremmedsprogstolkning.