Baggrund
Læsetid: 7 min.

Direktøren får de største skattelettelser – og det har han gjort de sidste 15 år

Siden 2001 har skattereformer givet de ti procent rigeste danskere meget større skattelettelser end de ti procent fattigste, viser analyse fra AE-Rådet. Og den udvikling fortsætter med regeringens nye skatteudspil. Dansk Folkeparti har stemt for næsten lige så mange reformer, der reducerer omfordelingen mellem rig og fattig, som V og K
Indland
30. august 2017
Endnu en gang er det de rigste danskere, som får gavne af skattelettelserne. En gennemgang viser, at samtlige skattereformer de senste 15 år har omfordelt fra de fattigste til de rigeste.

Endnu en gang er det de rigste danskere, som får gavne af skattelettelserne. En gennemgang viser, at samtlige skattereformer de senste 15 år har omfordelt fra de fattigste til de rigeste.

Tor Birk Trads

På papiret holder det danske skattetryk sig i fin form. Trods tre årtiers politiske reformer og ambitioner om at sænke skatten i den borgerlige blok er skattetrykket forblevet stort set uændret, omkring 46 pct. 

Til gengæld er det lykkedes at ændre på den fordelingsmæssige profil. Der er nemlig stor forskel på, hvor store skattelettelser de rigeste og de fattigste danskere har fået, viser en analyse af de seneste 15 års skattereformer, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE-Rådet, har lavet.

Skiftende regeringer er simpelthen holdt op med at bruge skattesystemet til at omfordele fra rig til fattig i samme grad som tidligere. Og det er en udvikling, regeringen fortsætter og accelererer med sit nye skatteudspil, der skal give danskerne »historiske skattelettelser«, fastslår eksperter.

»De fleste skattereformer, der blev indført før 2001, havde en anden fordelingsmæssig profil. Det, der er sket de sidste 14-15 år, er, at man bl.a. har fjernet mellemskatten og den højeste grænse for, hvornår man betaler topskat. Det betyder, at de højest lønnede har haft de største fordele af skattereformerne. Den udvikling forstærker regeringens nye skatteudspil, hvor de selv skriver, at de fuldtidsansatte med de højeste indkomster får de største lettelser,« siger professor Bent Greve, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC.

Ifølge AE-Rådets analyse har de ti procent rigeste danskere siden 2001 fået syv eller otte gange mere end de ti procent fattigste som følge af ændringer i skatten. Konkret betød det en skattelettelse på 41.000 kroner sidste år i forhold til, hvis der ikke var lavet skattereformer. Til sammenligning har reformerne givet de ti procent danskere, som tjener mindst, en skattelettelse på 900 kroner sidste år.

AE-Rådet har endnu ikke lavet konkrete beregninger på, hvad forskellen bliver i kroner og ører for f.eks. dem uden for arbejdsmarkedet og for direktørerne med lønninger i millionklassen som følge af det nye regeringsudspil.

Men også chefanalytiker Jonas Schytz Juul henviser til regeringens egne beregninger, der dog kun kigger på fuldtidsbeskæftigede. De rigeste fuldtidsbeskæftigede får således et øget udbytte af deres indkomst på over 3,5 procent. Mens de ti procent laveste får 2,5 procent.

»Men det, der ikke er med, er dem helt uden for beskæftigelse, der får nul kroner ud af det her. Dermed forstærker regeringens udspil en allerede skæv udvikling, fordi det aktuelle udspil også har fokus på at lette skatten på arbejde,« siger han.

V, K og DF

Information har bedt to eksperter og AE-Rådet om at gennemgå de skattereformer og afgiftslettelser, der har været medvirkende til at reducere omfordelingen siden 2001. Det har de gjort bl.a. på baggrund af en opgørelse, som Magisterbladet tidligere har lavet.

Gennemgangen viser, at Venstre og De Konservative har stemt for samtlige otte tiltag, der har mindsket omfordelingen fra rig til fattig. De to borgerlige partier er tæt fulgt af Dansk Folkeparti, der har stemt for fem ud af de otte reformer, viser gennemgangen.

Det skifte, der er sket i skattereformernes profil, flugter altså med, at det fra 2001 primært var borgerlige regeringer, der har haft magten.

Først indførte Anders Fogh Rasmussens regering skattestoppet i 2001, der især i forhold til skatten på boliger betød, at de danskere med de største boliger fik de største skattelettelser. Dernæst fjernede man i 2009 mellemskatten, som er den skatteændring, der har givet den største gevinst til de rigeste. Alene det element har betydet over 20.000 kroner mere udbetalt for de 10 procent rigeste og en lettelse på over 60.000 kroner for den rigeste ene procent, skriver AE-Rådet i sin analyse.

»Den almindelige HK’er fik jo ikke dengang glæde af, at man fjernede mellemskatten,« konstaterer Bent Greve.

Ser man på årene før 2001, ramte skattereformerne i højere grad dem i toppen af indkomstskalaen, for eksempel sænkede man i 1987 værdien af rentefradraget. Indtil da havde danskerne kunnet få 72 procent i skatterabat på renterne. Det ramte især personer med høje indkomster, der havde større mulighed for at få et fradrag. I 1994 indførte man desuden arbejdsmarkedsfradraget, som også havde en anden fordelingsmæssig profil end indgrebene de seneste 15 år.

Jørgen Goul Andersen, professor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, peger på, at man også før 2001 har givet skattelettelser til de mest velbjærgede, bl.a. da man nedsatte den højeste skatteprocent på kapitalindkomster.

»Men tendensen er overordnet set, at man med små skridt reducerer omfordelingen. Bendt Bendtsen er sådan set en noget underkendt konservativ partileder. Men han fik altså sænket mellemskatteprocenten også for topskatteydere i 2009. Det er alligevel en stor ting,« siger Jørgen Goul Andersen.

DF på kompromis

Den socialdemokratisk ledede regering, der sad på magten fra 2011 til 2014, har imidlertid også bidraget til reformer, der mindsker den økonomiske omfordeling. Bl.a. en vækstpakke i 2013, som gav selskabsskattelettelser til erhvervslivet  med den begrundelse, at de øvrige europæiske lande, vi konkurrerer med, gjorde det samme.

Erhvervsskattelettelser kommer alt andet lige aktionærerne til gode, påpeger Bent Greve. Selskabsskatten er dog nedsat ad flere omgange fra 1995 til 2007. I 1995 lå den på 34 procent, hvorefter den blev sænket flere gange, indtil Thorning-regeringen nedsatte den fra 25 til 22 procent.

»Thorning-regeringen øgede også topskattegrænsen, men til gengæld indførte man beskæftigelsesfradrag for enlige forsørgere, som primært er dem, der har de laveste lønindkomster,« siger Jonas Schytz Juul fra AE-Rådet. Han mener til gengæld, at det i den sammenhæng ikke er nok at kigge på skatteændringer, fordi den tidligere Venstre-regering og den nuværende regering desuden har indført kontanthjælpsloftet, som tager ydelser fra dem med de laveste indkomster.

Desuden giver han ikke meget for, at regeringen ifølge egne beregninger skaber et øget arbejdsudbud på 7.600 personer med sit nye forslag.

»Det er jo ikke noget kæmpe bidrag til gengæld for skattelettelser og mindre velfærd for børn, unge og ældre,« siger han.

Hos Dansk Folkeparti er der til gengæld ingen fortrydelse over, at man har bidraget til skatteændringer, der har reduceret den økonomiske omfordeling fra rig til fattig. Partiets skatteordfører, Dennis Flydtkjær, hæfter sig i stedet ved, at partiet nu kæmper imod yderligere topskattelettelser.

»Det stemmer jo meget godt overens med det sted, vi står i dag. Vi synes ikke, man skal gøre mere på topskattelettelser, som man gjorde i 2009 og 2012, hvor vi godt nok ikke var med. Kan man i dag overhovedet få råd til skattelettelser, synes vi, det er på tide at gøre noget for dem i bunden, der får meget lidt ud af at arbejde. Det, vi hører nu, er, at gevinsten fra at gå f.eks. fra dagpenge til beskæftigelse er meget lille,« siger han.

Hvad angår skattepakken fra 2009, fremhæver Flydtkjær, at partiet trods et ønske om at have en social retfærdig profil også er nødt til at indgå kompromisser:

»Det er jo ikke os, der går ind til forhandlingsbordet og siger, nu skal vi fjerne mellemskatten, eller at grænsen for topskatten skal hæves. Men den har altså været over 70 procent på et tidspunkt. Dengang gav det mening, fordi rigtig mange blev ramt. Det problem har man så løst, og nu er der ikke længere en udfordring i den ende af skalaen,« siger Dennis Flydtkjær.

De sidste 15 års skattereformer har gavnet de rigeste mest – og det fortsætter

V og K har stemt for samtlige otte skattereformer, der siden 2001 reducerer den økonomiske omfordeling mellem rig og fattig. Derefter kommer DF, der har stemt for fem

Her er listen over skattereformer de seneste 15 år, der har bidraget til en reduceret økonomisk omfordeling

Skattestop 2001

Anders Fogh Rasmussen indfører skattestoppet, der bl.a. indfører en lang række ændringer, bl.a. at boligers værdistigning ikke beskattes.

Stemte for: V, K

Lavere skat på arbejdsindkomst 2003

Der indføres beskæftigelsesfradrag og grænsen for mellemskat hæves.

Stemte for: V, K, DF

Forårspakken 2004

Lavere skat på arbejde, hvilket øger skellet mellem arbejdsløse og beskæftigede.

Stemte for: V, K, DF

Lavere skat på arbejde 2007

Person- og beskæftigelsesfradraget samt grænsen for mellemskat hæves. Der indføres en maks.-grænse for topskattebetalere.

Stemte for: V, K, DF, Ny Alliance

Forårspakke 2.0 2009

Stor skattepakke, der bl.a. fjerner mellemskatten, hæver topskattegrænsen og sænker skatten på aktieindkomst.

Stemte for: V, K, DF

Skattereform 2012

Regulering af sociale ydelser sænkes. Højere beskæftigelses­fradrag. Topskattegrænsen hæves.

Stemte for: SF, S, R, V, K

Vækstplan 2013

Vækstplan DK indeholdt skatte- og afgiftslettelser og offentlige investeringer for 10 milliarder kroner i 2014. Selskabsskatten sænkes fra 25 procent til 22 procent. Desuden sænkes virksomheders produktionsrelaterede afgifter på energi med videre sænkes.

Stemte for: SF, S, R, V, K, Liberal Alliance

Registreringsafgift sænkes 2016 og 2017

I forbindelse med finansloven for 2016 nedsættes registreringsafgiften for dyre biler og motorcykler fra 180 pct. af køretøjets værdi til 150 pct. I 2017 slipper med at betale 105 procent i registreringsafgift af de første 106.600 kroner af bilens pris.

Stemte for: V, K, DF og Liberal Alliance

Kilde: Listen er udarbejdet af professor Bent Greve, Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC, professor Jørgen Goul Andersen, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bl.a. på baggrund af en opgørelse fra Dansk Magisterblad.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

DF ville stemme for, at Jorden er flad, hvis de til gengæld kan få gennemført deres anti-udlændingepolitik.

Mohamed B, Hans Ingolfsdottir, Jan Damskier, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Flemming Berger, Anne Eriksen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel, Jens Erik Starup, Hans Larsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

Man danser rundt om den varme grød og gør tingene mere og mere komplicerede, hvad med bare at indføre en lavere skat for alle der f.eks. tjener under kr. 300.000,- om året, f.eks. på 25%?

Men ellers handler det ikke om procenter, men om købekraft, hvorfor skal en direktør der har nok af penge til livets gøren og laden have kr. 26.000,- ekstra om året, jeg mener, han ved jo knap nok hvad han skal bruge dem til?

Derimod vil kr. 26.000,- ekstra om året for en HK´er kunne betyde alt, og åbne helt nye muligheder.

At spise en HK´er af med ca. kr 400,- ekstra om måneden er som en dråbe i havet, og er efter min bedste vurdering, at tage pis på folk, når man sammenligner med hvad en direktør, der i forvejen har nok til dagen og vejen får over kr. 2000,- ekstra om måneden.

Giv HK´eren de kr. 26.000,- i skattelettelse i stedet, det er kun et spørgsmål om konstruktion og vilje, de velhavende har fået deres del igennem de sidste 20 år, nu må det sgu være nok!!!!

Mohamed B, Allan Stampe Kristiansen, Anne Eriksen, Steen K Petersen, Torben Arendal, Nette Skov og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Puha, hvor bliver man dog bare træt af de politiske kandestøbere! Vi savner visioner for miljøet, de syge og ledige er efterladt på perronen, sammenhængskraften i samfundet er en truet art, demokratiet er svindende, retssikkerheden ligeså. De virkelige problemer i Danmark tales der udenom, selvom et stigende antal offentlig ansatte er ved at brænde sammen, og protesterer i hobetal, og ledende læger siger deres stillinger op på stribe. De ældre sygner hen i stilhed, mens de sidder med afføring langt op ad ryggen, de unge får ingen praktikpladser eller studieboliger, og flere og flere bliver hjemløse. Der er nok at tage fat på for at få sammenhængskraften tilbage i samfundet, men Regeringen gør det stik modsatte; øger uligheden.
HUSK AT STEMME VED KOMMUNALVALGET!

Mohamed B, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Peter Hansen, Finn Egelund, Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det hele bunder i at direktøren bruger sine penge meget mere fornuftigt end fx HK´eren, for nu ikke at sige kassedamen eller ligefrem kontanthjælpsmodtageren . Jo længere du kommer ned ad den sociale rangstige jo mindre kvalitet købes der ind. Helt nede på bunden handler de i JYSK og mange af dem drikker og ryger simpelthen pengene op. Og modsat hvad mange tror, så drikker de fleste direktører ikke årgangsvine og de kører heller ikke i Lambourgini. Mange af dem dyrker motion, drikker kildevand og kører i helt almindelige bilmærker og de spiser såmænd også helt almindelig mad. Men hvor bliver de mange penge så af? Nogle af dem går selvfølgelig til forældrekøb, når egen villa er betalt ud og så selvfølgelig dyre uddannelser i udlandet til deres afkom. Men langt de fleste penge går til investering i virksomheden og det skaber arbejdspladser til alle dem der står udenfor arbejdsmarkedet, bl.a. fordi det stadig, efter så mange år med liberale regeringer, ikke kan betale sig at arbejde.

Endelig er der det at manden på gulvet, ud over være nedslidt og/eller syg, i forvejen ikke får meget mere i lønningsposen end hvis han var på kontanthjælp eller understøttelse og i det spil er 400 kr om måneden måske ikke alverden, men det er immervæk et skridt i den rigtige retning.

Alt i alt giver det altså rigtig god mening at give direktøren mere i løn og gøre det mere attraktivt for fx. HK´eren at tage overarbejde og lægge fra til pension - samtidig med at man holder de svageste og mest arbejssky (det ene slags er næsten umuligt at skelne fra den anden) udenfor festen. 'Folk der ikke bestiller noget har simpelthen ikke fortjent at være med og så bruger de i øvrigt deres penge dårligt. Mange af dem spiller fx. på Lotto osv. og det er der altså ikke mange arbejdspladser i.

Thomas Barfod

Hej Søren.
Dit hovedargument er at den stigende indkomst stigning dem som tjener mere end 1-2 millioner om året, går til investering i virksomheder der generer arbejdspladser. Har du videnskabelig dokumentation evidens for din påstand. Det kunne også gå til allerede eksisterende boligmasse, dyre malerier, eksklusive udenlandske producerede biler, samt andre aktiver der ikke nødvendigvis skaber arbejde til HK'eren, 3F osv.
Desuden syntes jeg også at dit indlæg ikke er sobert. Du kommer med en masse moralske pegefingre af de lavtlønnede og ledige. En masse antagelser som du ikke har belæg for at komme med.

Mohamed B, Hanne Ribens, Henning Kjær, Allan Stampe Kristiansen, Steffen Gliese, Søren Kristensen, Peter Hansen, Frank Meier, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Bjarne Andersen, Benta Victoria Gunnlögsson og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar

Hvor mange tjener så meget at det udløser den store skattelettelse? Er det et antal hvor det får en reel samfundsbetydning?

Poul Sørensen

Det er på tide at tage bladet fra munden og sige lige ud; at regeringen føre en hetz imod folk der ikke har et arbejde og det inkludere folk i arbejdsprøvning og studerende .... hvis du ikke direkte lægger penge i de riges kasser så tæller du ikke....
- Regeringen kan vrøvle om lighed alt det de vil, men de skaber den mest inhumane ulighed nemlig uligheden imellem dem der kan få et arbejde i vores gennemrådne samfund og så dem der ikke kan få et arbejde.....
Vis samfund sind ... nej fandme nej..... gør oprør det er rent apartheid som de indføre overfor dem, som kapitalen ikke ikke tror de kan tjene profit på og derfor ikke ansætter.... OG IKKE NOK MED DET, SÅ IMPORTERE DE ARBEJDSKRAFT TIL AT UDKONKURRE DERES EGEN BORGERE OG UDSOURCER ARBEJDE TiL LANDE MED LATTERLIGE LØNNINGER - OG SÅ SAMTIDIGT HETZER DE, DE BORGERE DER IKKE HAR ARBEJDE OG IKKE KAN KONKURRER MED DEN IMPORTEREDE ARBEDSKRAFT. FUCK DEM.... GØR OPRØR.... det er det ny samfundssind at gøre oprør, medmindre du går ind for apartheid.

Hanne Ribens, Peter Hansen, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Den ulighed de ustandseligt arbejder på ender måske med at melde os ud af EU, det kan Joakim B Olsen putte sin pibe og ryge...

Poul Sørensen

Det er også en hetz imod alle de områder i Danmark hvor det er svært at få arbejde på grund af den politik de føre med at samle alting i metropoler....
- jamen det er sikkert også folk egen skyld hvor de er født og opvokset og har deres rødder, inden de blev født burde de have vidst, at storkapitalen vil skide på udkanten - de rige må selv tage til solkysten om vinteren for at nyde de gode klima....
FUCK DEM

Søren Kristensen - Du er så langt ude, at jeg først tog det for sarkasme - åbenbart ikke...
Er du da rigtig klog?

Hanne Ribens, Henning Kjær, Allan Stampe Kristiansen, Søren Kristensen, Peter Hansen, Flemming Berger, Gaderummet Regnbuen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Søren Kristensen, jeg tænker du er langt ude. Men hvorfor?

Allan Stampe Kristiansen, Peter Hansen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Flemming Berger

Hvad Søren Kristensen skriver i sin kommentar kan kun være et lidt hjælpeløst forsøg på sarkasme.

Eva Schwanenflügel, Peter Hansen, Allan Stampe Kristiansen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar

Søren Kristensen, jeg anseer dit indlæg for ironi, indtil modsat udsagn.

Eva Schwanenflügel, Allan Stampe Kristiansen og Søren Kristensen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Anne Eriksen, din første indskydelse var fuldstæændig korrekt. Når det kommer til ironi kan jeg nemlig godt lide at lægge mig helt tæt op ad den modsatte opfattelse. Jeg tænker det som en slags lakmusprøve. Hvis mit indlæg lyder tilpas langt ude, ved jeg at jeg er på rette spor :)

Mohamed B, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar