Læsetid: 8 min.

Enspænderen Peter ’Raket’ Madsen

Han brugte al sin tid på at bygge raketter og udviklede sig fra en skør knægt til en anerkendt opfinder, der ville sendes op i rummet i verdens første selvbyggede og bemandede rumraket. Fredag blev Peter Madsen sigtet for drab på en 30-årig kvinde. Han nægter sig skyldig og sidder nu varetægtsfængslet frem til den 4. september
Peter ’Raket’ Madsen

Flere har gennem tiden støttet Peter Madsens projekter økonomisk. I dag lever han af private donationer og giver foredrag og taler med medarbejdere i store firmaer, fordi hans næsten utæmmelige energi ofte smitter af på folk omkring ham. Fredag blev han varetægtsfængslet, sigtet for drab.

Kirstine Kiilerich

17. august 2017

Da opfinderen Peter Madsen fredag formiddag med en ifølge politiet »bevidst handling« sænkede den selvbyggede ubåd UC3 Nautilus, var det formentlig meget mere end blot skroget af den 33 ton tunge og 20 meter lange ubåd, der gled mod bunden.

Måske var det også den umulige drøm, som den 46-årige selvlærte Peter Madsen var blevet kendt og i stigende grad respekteret for i vide kredse: Planen om at bygge et bemandet rumskib og blive sendt op i atmosfæren.

Efter flere års stridigheder om ejerskabet af ubåden havde Peter Madsen i slutningen af april igen fået Nautilus i søen efter syv år på land. Båden skulle nemlig bruges til en kommende raketaffyring, forklarede Peter Madsen på sin egen blog på ugebladet Ingeniørens hjemmeside.

Ingeniøren har i adskillige artikler tidligere beskrevet det danske rummiljø og givet flere af deltagerne en fast blog på avisens hjemmeside. Senest er Peter Madsens blog blevet lukket for indlæg, indtil drabssagen er afgjort.

Om ni dage – den 26. august – havde Peter Madsen og hans samarbejdspartnere i Raket-Madsens Rumlaboratorium planlagt et launch af to raketter fra Bornholm som endnu et lille skridt på vejen mod et selvbygget bemandet rumfartøj. Og her skulle ubåden spille en vigtig rolle.

Ubåden skulle dels have slæbt en affyringsplatform fra Københavns Havn til Bornholm, dels have fungeret som en slags kommandocentral under opsendelserne. I neddykket tilstand ville ubåden nemlig ifølge Christoffer Meyer, en af Peter Madsens nærmeste samarbejdspartnere, gøre det muligt at komme helt tæt på affyringen.

»Nautilus er en flydende bunker i den forstand,« har Christoffer Meyer tidligere udtalt til Ingeniøren.

Den hjemmebyggede ubåd, som oprindelig blev søsat i maj 2008 fra Københavns Havn, har for mange været symbolet på, at Peter Madsen måske kunne have ret, når han levede ud fra en antagelse om, at intet er umuligt, bare man vil det tilstrækkeligt meget.

I hvert fald havde Nautilus som verdens største privatbyggede ubåd, der faktisk både kunne sejle og dykke ned til 100 meters dybde, betydet meget for Peter Madsen, der var trådt ud af rollen som enspænder og en lidt særpræget Georg Gearløs-opfinder, der siden barndommen havde haft en forkærlighed for krudt og raketter.

Stiftede firma som 15-årig

Da han var 10 år og gik i folkeskole, blandede Peter Madsen på sit værelse brændstof til selvbyggede raketter af materialer, han havde købt i Silvan. I 7. klasse affyrede han sin første raket fra en fodboldbane bag folkeskolen i Høng, og i frikvartererne udspurgte han minutiøst fysik- og kemilærerne, når de var gårdvagter, om brændstoffer til raketter. Det fremgår af bogen Raket-Madsen fra 2014.

Den er skrevet af Thomas Djursing, som er redaktør på ugebladet Ingeniøren, og er blevet til på baggrund af 50 interview med venner og bekendte af den 46-årige opfinder.

Da projekterne begyndte at vokse sig større og større, oprettede den nu 15-årige skoleelev et firma under navnet Danish Space Academy, så han kunne købe materialer hos leverandører, der kunne levere i noget større mængder end Silvan. Leverandørerne havde ingen anelse om, at der bag ordrebestillingerne gemte sig en dreng, der brugte materialerne til raketter.

I de første mange år boede Peter Madsen alene med sin far, Carl Madsen, som var kroejer og noget ældre end gennemsnittet af forældre med små børn. Thomas Djursing beskriver faderen som både »grov« og »direkte racistisk«.

Den svenske journalist, der var på ubåden med ejeren Peter Madsen i sidste uge, er stadig ikke fundet. Ubåden undersøges her af teknikere, efter at være blevet hævet og bugseret til Københavns Nordhavn.

Mogens Flindt

Under Anden Verdenskrig arbejdede Carl Madsen som tømrer, og krigshistorierne fangede den unge Madsens opmærksomhed.

»Interessen for militær og krig er taget fuldstændig ud af faderens univers,« siger Thomas Djursing.

Sønnens historiske interesse fremgik, da han efter et brud i sommeren 2014 med tidligere samarbejdspartnere om raketprojektet sammenlignede sin nye frie situation med den tyske pansergeneral, der var strategen bag Hitlers blitzkrieg.

»Jeg kan tage en beslutning her og nu, jeg kan sige ja eller nej on the spot. Som Heinz Guderians blitzkrieg-strategi kan jeg altid udnytte muligheder, når de opstår,« skrev Peter Madsen på sin blog i Ingeniøren.

Raketlaunch fra Bornholm

I 2008 så arkitekt og rumentusiast Kristian von Bengtsson, som har arbejdet for NASA, en notits i et lokalblad om en mand ved navn Peter Madsen, der ville ud i rummet. Kristian von Bengtsson meldte sig straks »til tjeneste«, som Peter Madsen senere har udtrykt det på sin blog.

De to startede sammen rumfirmaet Copenhagen Suborbitals, som måske var det mest ambitiøse ’gør det selv’-projekt i verdenshistorien. Men det afskrækkede ikke Peter Madsen, at andre på forhånd dømte det umuligt. Måske snarere tværtimod.

»Det er vigtigt at have en mission i livet. Også selv om den mission kan virke håbløs. Det er meget bedre at lære at skelne succes fra fiasko end ikke at have et mål,« som han understregede, da han under en såkaldt Ted Talk i 2015 holdt foredrag for et publikum af børn og unge.

Den 3. juni 2011 lettede parrets første amatørraket fra en affyringsrampe i Østersøen øst for Bornholm. Raketten nåede 2,8 kilometer op i luften og fløj i alt 8,5 kilometer.

»Det er et produkt af teamwork,« sagde en jublende Peter Madsen i et interview til Ritzau på dagen for affyringen.

Året før var et lignende projekt mislykkedes, fordi en føntørrer, der skulle holde brændstoffet frostfrit, ikke havde fungeret. I 2012 fik Peter Madsen og Kristian von Bengtson raketten ’Beautiful Betty’ i vejret, men »ikke så højt, som man havde håbet«, skrev Ritzau.

Det ellers succesfulde samarbejde mellem de to endte dog med en grim »skilsmisse«, som flere i miljøet omkring firmaet kalder forløbet, når de tænker tilbage. Peter Madsen flyttede præcis 83 meter længere ned ad gaden ude på Refshaleøen og startede sit eget værksted og firma, RML Spacelab.

I en dokumentarfilm i 2016 om Kristian von Bengtson og Peter Madsens samarbejde, Amateurs in Space, kan man se, hvordan uenighederne skridt for skridt spidsede til mellem de to. Det var ikke mindst Peter Madsens enerådende facon og hans fuldstændige kompromisløshed, grænsende til fanatisme, når det drejer sig om raketprojektet, der var årsag til de voksende uenigheder.

En kompromisløs herre

Peter Madsen ejer ifølge en af opfinderens bekendte ikke ret mange ting. Fra 2008 til 2010 boede han på Nautilus, mens han gjorde den sejlklar. De eneste beklædningsdele, han har, er angiveligt en håndfuld af de kedeldragter, han er iført i de fleste af døgnets vågne timer.

For få måneder siden kunne man på rumlaboratoriets hjemmeside se en video, hvor Peter Madsen bliver slynget rundt i, hvad der er blevet kaldt »verdens første menneskelige raketslynge«. I løbet af sommeren byggede han ildkanoner til festivalen Copenhagen Hell, og tidligere har han arbejdet sammen med arkitektfirmaet Bjarke Ingels Group om en speciel anordning til en af skorstenene på det nye Amagerværk, der er udformet som en skibakke.

Under skilsmissen med Copenhagen Suborbitals i sommeren 2014 havde Peter Madsen ifølge Ingeniøren mere travlt i sit kemilaboratorium indrettet i en container med at brygge højkoncentreret hydrogenperoxid til den næste raket, Heat2X, end med at debattere uenighederne.

Peter Madsen bliver af flere bekendte beskrevet som både kompromisløs og excentrisk. I en podcast, som Third Ear lavede for Politiken om det danske rumkapløb, siger Peter Madsen følgende kort tid efter bruddet med Copenhagen Suborbitals:

»Jeg har en enkeltmandsvirksomhed, det er styrken ved diktatur. Derovre på den anden side har de demokrati, hvor alt skal gå op i en højere enhed.«

Peter Madsens enerådende stil var mere, end flere af hans samarbejdspartnere efterhånden kunne kapere.

»I værkstedet har han de seneste år antaget en mere og mere konstant brovtende og udskældende attitude,« forklarede således rummediciner Niels Foldager til Ingeniøren, da han i foråret 2014 brød med Peter Madsen.

Steen Andersen, der havde stået for udvikling af den software, der skulle styre raketterne, forlod ligeledes raketprojektet i den periode, og i Ingeniøren tegnede han et billede af en selvlært opfinder, der på den ene side var et motiverende og dejligt menneske, men som på den anden side også kunne være usædvanlig direkte og ubehagelig.

»På en almindelig arbejdsplads havde hans mappe med personalesager været så tyk som en telefonbog,« mente Steen Andersen.

I bogen om Raket-Madsen beskriver Thomas Djursing, hvordan opfinderen lever i »en evig krigsøkonomi«, hvor ting først er rigtig interessante, når der er et vist element af umulighed over dem, og når de tilgås kompromisløst og næsten grænseløst.

Lidt af en Egon Olsen-type

Flere har gennem tiden støttet Peter Madsens projekter økonomisk. I dag lever han af private donationer og giver foredrag og taler med medarbejdere i store firmaer, fordi hans næsten utæmmelige energi ofte smitter af på folk omkring ham.

I dag har han også en personlig støttegruppe med 178 medlemmer, hvoraf 65 er betalende. Siden 2014 har de skrabet over 300.000 kroner ind til Peter Madsens projekter.

Adspurgt hvorfor man ønskede at stifte støtteforeningen, siger den 41-årige formand og økonom Frederik Just med en begejstring i stemmen, der kan mærkes gennem telefonforbindelsen fra Kolding: »Det er meget unikt, at en privatperson vil op i rummet.«

»Peter Madsen siger, at vi skal ud i rummet, uanset hvad det koster. Det handler ikke om at overleve, men om at leve, som han plejer at sige.«

Medlemmerne af støtteforeningen er enten folk, der er teknisk interesseret i rumfartøjer eller ’almindelige’ mennesker, der er imponeret og inspireret af den excentriske opfinder. Den sidste del er ifølge formanden vokset markant over de seneste par år.

Det bakker Thomas Djursing op om og fortæller, at mange fagfolk, f.eks. fra DTU, støttede Madsen i tiden under Copenhagen Suborbitals, men at der efter bruddet i 2014 er sket et mindre, men mærkbart skift.

På Peter Madsens blog skrev han efter en generalforsamling i april måned i år, at støtteforeningen har »femten gange færre betalende støttemedlemmer« end i hans tidligere projekt.

Når privatpersoner alligevel støtter op om rumprojektet, skyldes det ifølge Thomas Djursing, at Peter Madsen som ’gør det selv’-opfinder minder lidt om Egon fra Olsen-banden.

For mange handler det også om, at lille Danmark kan være med i det internationale rumkapløb med spillere som NASA og ESA, »så længe vi har Raket-Madsen«.

Hvorfor skulle båden sænkes?

Mens mysteriet om den sunkne ubåd og den forsvundne svenske journalist fortsat står uklart hen, sidder flere af ’Raket-Madsens’ bekendte tilbage med en voldsom uro og ikke mindst en undren.

»Jeg spørger mig selv, hvorfor han var så langt ude i ubåden? Det ligner ham ikke. Det undrer mig også, at vi ikke har fundet journalisten. Og hvorfor havde han ikke tændte lanterner? Hvorfor var han i sejlrenden, og hvorfor gik ubåden ned så hurtigt,« siger Thomas Djursing, der de seneste dage har haft travlt med at udtale sig til diverse medier.

Historien om den forsvundne ubåd vakte hurtigt international opmærksomhed, og den indeholder ifølge Thomas Djursing også alle de elementer, som en spændende thriller bør have: Et uafklaret mysterium i et lukket rum, tilmed under vand, en forsvunden ung kvinde og en excentrisk opfinder, som er omdrejningspunkt for det hele.

»Man kunne ikke forestille sig Jesper Stein skrive en bedre kriminalroman,« siger Thomas Djursing.

Selv undrer han sig dog mest over, hvorfor Peter Madsen angiveligt lod sin selvbyggede ubåd synke.

»Ubåden var hans hjertebarn. Der skal virkelig meget til, før han forlader den ubåd.«

Det fremgik af artiklen, at han er varetægtsfængslet indtil den 24. september, men det er kun frem til den 4. september. Information beklager fejlen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Oluf Husted
ulrik mortensen, Svend Erik Sokkelund og Oluf Husted anbefalede denne artikel

Kommentarer

Men der skal ikke så meget til, får end politiets anklager accepteres, og manden sigtes for ....? Men hvor er "ofret"? Det er der ingen der ved? Alligevel hænges han ud med navns nævnelse i samtlige medier. Også I Inf., der ellers - prisværdigt - er meget tilbageholden med den slags.

Flemming Berger, Mikkel Kristensen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Er det ikke lidt tidligt at lave en psykoanalyse på Peter Madsen's opfinder personlighed som fortabt drømmer, der aldrig når ud i solsystemet modsat Rigets 99% Flatlanders (hvilket danskerne er),
med de få oplysninger vi har? Ret svagt motiv.

Grav dybere inden I sender sådan en ud...

Mette Poulsen

@Arne hvordan skulle det ellers takles, når hele ubådsturen og Peter Madsen har pressens bevågenhed fra starten af turen? Ulig alle mulige andre sager, så kan man jo slet ikke være i tvivl om, at det er ham.
Det giver ingen mening for hans advokat at begære om navneforbud, hvilket heller ikke er gjort.

Allan Stampe Kristiansen, Eva Schwanenflügel, Anders Sørensen og peter juhl petersen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Gerningsmanden har bundet noget tungt til liget, og dumpet det et eller andet sted i Øresund. Ellers vil liget sandsynligvis dukke op et eller andet sted på et ubelejligt tidspunkt. Avanceret sonar udstyr må anvendes, for at opklare denne frygtelige forbrydelse. Ingen forsvinder sporløst fra en U-båd!

peter juhl petersen

......Søren Jensen,- jeg synes at vi på nuværende stadie af de aktuelle begivenheder allermest savner noget som helst relevans og logik i dit indlæg !!

Søren Kristensen

Min teori, hvis det ikke er for uetisk at spekulere for åben skærm, er at den unge smukke journalist har drejet den excentriske opfinders hoved på plads til klarsyn efter det i mange år har være fordrejet af overdreven fokus på teknologi og en ikke umulig, men i hvert fald bizar, drøm om at blive skudt ud i rummet i et kakkelovensrør. Pludselig at befinde sig i egen selvbygget trykkabine, med en sjældent attraktiv repræsentant for det modsatte og selvfølgelig dybt forvirrende køn, og med kontrol over samtlige håndtag, har taget pippet fra opfinderen.Om han har mistet kontrollen over sine egne handlinger eller svenskerens, ved mødet med sin egen utilstrækkelighed og i affekt begået noget grusomt, er det indtil videre kun ham der kan svare på. I teorien kan han også være uskyldig, det er indtil videre alt sammen teorier.

Anders Sørensen

@Søren Kristensen, det er smukt formuleret. Jeg er helt enig, omend det også kunne formuleres lidt mere direkte...

...altså med forbehold for at vi ikke ved så meget.

Mikkel Kristensen

Hvor er det tarveligt at diverse medier bringer artikler med alle mulige mord eksperter der udtaler, at man skal skærpe synet mod det seksuelle og hvad ved jeg - jeg snart har læst.... Peter er altså ikke dømt... vi kan godt sidde her med vores teorier men hvor er det synd hvis han virkelig intet har gjort... og det har han vel ikke indtil det er bevist?

Mette Poulsen - Det lyder ikke særlig sandsynligt, at skipperen vælger at ombringe kvinden på en tur, der har mediernes bevågenhed. Gør det? Jeg mener, der er vidner til lands og vel også til vands, der er i visuel kontakt med ubåden. Tror du selv på det, du skriver?
Det eneste der er vished om, er, at kvinden er forsvundet, og at ubåden sank. Og....?

I retsstaten er anklaget uskyldig til det modsatte er bevist.
I pressen er den anklaget skyldig indtil en anden er dømt, og selv der vil der være spekulationer i form af ordvalg som "angiveligt" , "den tidligere mordsigtet", etc ...

Christoffer Pedersen

Det er en god historie og så kommer den også i medierne. Uskyldig til modsatte er bevist ? Hvis man har lavet en forbrydelse bliver man ikke uskyldig af der ikke var beviser.
Men iflg oplysningerne fra medierne er der kraftige indicier på noget er rivende galt:
Først siger han, at journalisten er sat af på Refshaleøen. Der er videoovervågning som ville have kunnet bekræfte hvis det var tilfældet. Derefter ændrer han forklaring.
Ubåden er tilsyneladende sænket med fuldt overlæg.
Man kunne ikke komme i kontakt med ubåden efter journalisten var forsvundet.
Sandsynligheden for alle de sammenfald der skal til før der IKKE er noget galt er nærmest ikke- eksisterende.

Arne Albatros Olsen

Der er sikkert allerede folk nu, som spekulere i at "sikre " sig filmrettighederne til denne historien.
Hvordan så ,man end gør det.