Nyhed
Læsetid: 4 min.

Finansieringen af skattelettelserne hviler på usikre forudsætninger

Regeringens udspil til finansloven viser, hvordan den vil finde de 23 milliarder kroner, som skatter og afgifter skal lettes med. Men stort set alle finansieringsforslagene indeholder forventninger om adfærdsændringer, der langt fra er sikre
Indland
1. september 2017

For at regeringen kan finansiere sit udspil om lettelser af skatter og afgifter for 23 milliarder kroner, skal flere forhold udvikle sig, som Finansministeriet håber på.

Den første usikkerhedsfaktor er forudsætningen om, at godt otte milliarder kroner kommer tilbage i kassen, blandt andet som følge af såkaldte dynamiske effekter, der tæller de adfærdsændringer, som folk forventes at foretage pga. af reformen.

Det vil sige, at nogle af de folk, der er på arbejdsmarkedet, lægger nogle flere timer som følge af, at de nu skal betale mindre i skat og kan få råd til en bedre eller ekstra bil til at transportere sig til og fra arbejde. Og at nogle af dem uden for arbejdsmarkedet på offentlig forsørgelse bliver så motiverede af, at dem i arbejde får et endnu større rådighedsbeløb end dem selv, at de går ud og får sig et arbejde.

Derefter har man så godt 15 milliarder kroner, som skal finansieres på andre måder. 5,25 milliarder kroner skal bl.a. hentes via ikke nærmere specificerede besparelser på overførselsindkomsterne, der nu skal forhandles på plads med Dansk Folkeparti. Men også her har man ifølge Erik Bjørsted, der er cheføkonom i AE-Rådet, indregnet effekter baseret på antagelser, og altså ikke bare de penge, man har tænkt sig konkret at skære overførslerne med.

»Det kan f.eks. være, hvis færre flygtninge og indvandrere kommer til landet som følge af de justeringer, man laver, eller at andre på overførselsindkomst får sig et arbejde som følge af ændringerne,« siger han.

Andre 3,5 milliarder håber man at hente fra effekterne af den tidligere vedtagede jobreform og tilbagetrækningsreformen, men også her er der tale om en forventet effekt.

Den sidste og største post er på 7,75 milliarder kroner, som man henter fra det såkaldte finanspolitiske råderum. Råderummet er de penge, man forventer at have til overs, når man ud fra en række forudsætninger fremskriver det offentlige forbrug, den økonomiske udvikling og effekten af tidligere vedtagede reformer til 2025.

Særligt er indregnet effekterne af tilbagetrækningsreformen, men også dagpengereformen samt en grundlæggende forventning om, at der ikke sker uventede negative udsving i den økonomiske udvikling.

»Råderummet er en lidt fiktiv størrelse,« siger Erik Bjørsted.

»Det er nogle penge, der opstår, hvis man holder det offentlige forbrug i ro, men råderummets størrelse afhænger af, at de reformer, der tidligere er sat i søen, kommer til at virke efter hensigten, og at beskæftigelsen kommer til at stige så meget som forudsat. Der ligger jo et usikkerhedsmoment, så regningen risikerer at blive større, og det er problematisk,« siger han.

Også Søren Vestergaard Kristensen, der er makroøkonom i Sydbank, peger på, at der er en række usikkerheder forbundet med finansieringen af skatteudspillet.

»Man kan godt tale om, at skattelettelserne er lidt ufinansierede,« siger han.

Søren Vestergaard Kristensen vurderer dog, at regeringen har realistiske forventninger til de dynamiske effekter og den generelle udvikling i dansk økonomi frem mod 2025.

»Det er nogle afbalancerede forventninger, men det forudsætter, at der ikke er noget, der går galt. At vi ikke bliver ramt af noget, der får væksten til at slå bakgear. Det ville heller ikke være fair at lægge det ind i sin prognose nu, men man skal være opmærksom på, at prognosen antager, at det ikke sker. Og hvis det sker, så står vi og mangler pengene,« siger han.

Overophedede forhandlinger

Flere økonomer advarede i onsdagens Information om, at den finanspolitiske lempelse som skattelettelserne er udtryk for, risikerer at puste til den overophedning af økonomien, som Danmark kan være på vej ind i.

På finansloven er der dog bl.a. forslag til tiltag som – hvis de vedtages – kan øge arbejdsudbuddet yderligere og dermed afbøde noget af den effekt. Ifølge Søren Vestergaard Kristensen er der dog stadig grund til at være varsom.

»Der er grund til at rose regeringen for via finanspolitikken at forsøge at mindske risikoen for overophedning. Men man kunne godt ønske sig, at regeringen havde gjort mere for at imødegå problemet med overophedning og strammet finanspolitikken lidt mere,« siger han.

Nu venter et forhandlingsforløb med Dansk Folkeparti, og her er der en risiko for, at den tilbageholdende finanspolitik kan blive udfordret.

»Det er vigtigt, at man nu står fast på, at den samlede effekt ikke bliver større end nu, for så vil det give nogle problemer. De toner, der er kommet fra Dansk Folkeparti, kunne pege i retning af, at man vil lægge en større vækst ind i det offentlige forbrug, og det vil være rigtig skidt,« siger Søren Vestergaard Kristensen.

FOKUS: Finansloven
 

At være borgerlig i dansk politik kræver stadig, at man beder Dansk Folkeparti om lov
Finansloven er et portræt af en engang ideologisk regering, som allerede har erkendt, at man skal bede Dansk Folkeparti om lov, hvis man vil være borgerlig i dansk politik

Vækst i offentligt forbrug skiller VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti
Regeringens støtteparti kræver flere penge til velfærd og færre til skattelettelser. ’Vi er i dialog med Dansk Folkeparti om, hvordan man fordeler de enkelte klumper til skattelettelser og velfærd,’ lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V)

Dansk Erhverv: Stop de årlige nedskæringer på uddannelse
Fra erhvervsskoler til universiteter er der udsigt til endnu dybere nedskæringer de næste fem år, hvis regeringens finanslovforslag bliver vedtaget. Det giver ingen mening, når regeringen samtidig ønsker mere kvalitet i uddannelsessystemet, mener både de studerende, uddannelsesinstitutioner og Dansk Erhverv

Finanslov og skattereform skal fremme privatbilismen
Transportforskere advarer mod regeringens nedprioritering af den grønne omstilling til fordel for større og billigere mobilitet. Effektivisering af DSB er ’en fugl på taget’ med indbyggede risici

Regeringen vil også have Statens Museum for Kunst i Thy
I regeringens finanslov indgår et forslag om at bruge seks mio. kr. på en afdeling af Statens Museum for Kunst i Thy. Det er første gang, at museet åbner en filial uden for hovedstaden

Tænketank: Ny boligjobordning får ringe effekt på arbejdsudbuddet
Regeringen foreslår at ændre boligjobordningen, men effekten på arbejdsudbuddet kunne blive væsentligt større, hvis ordningen blev indrettet anderledes, siger cheføkonom i tænketanken Kraka. De Konservative er åbne over for tænketankens ideer

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian Lucas

"HVOR SKAL PENGENE KOMME FRA?"
-Kassemester Claus Hjort Fedbergsen

Regeringen er tilhængere af voodoo økonomi (forlængelse af opsvinget gennem skattelettelser).

Vi har jo været her mange gange før og der er (stadig) ikke skyggen af empirisk belæg for disse vidtløftige antagelser andet end nogle hypotetisk deduktive studier fra AAU. Men det handler jo i sidste ende om politik, hvor regeringen på denne måde kan undlade at anvise finansiering (besparelser) for 8 mia som deles ud til (primært) vælgerne.

Det er bemærkelsesværdige er, at de slipper afsted med at henvise til disse dynamiske effekter uden at medierne og offentligheden spørger, hvad fanden de egentlig har gang i!?

"So history offers not a shred of support for faith in the pro-growth effects of tax cuts."

https://www.nytimes.com/2017/04/24/opinion/zombies-of-voodoo-economics.html

Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Randi Christiansen, Carsten Svendsen, John Poulsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ryan Klitholm og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Det er bemærkelsesværdige er, at de slipper afsted med at henvise til disse dynamiske effekter uden at medierne og offentligheden spørger, hvad fanden de egentlig har gang i!?"

Mainstreammedierne synes at være købt og betalt - mette bock, gitte rabøl og co, så der kan vi ikke forvente redelig kritisk journalistik. Også hos clement i debatten fejler værten og deltagerne. Selvom det er en voldsomt stresset situation at stå i, burde analyserne være skarpere og seriøst kunne udfordre den dybt asociale, folkeligt illegitime, finansmafiøse politik, som regeringen og co er sorte lejesvende for.

Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

De såkaldte dynamiske effekter er ganske rigtigt voodoo-økonomi, og det underlige er jo, at ingen rigtig går i dybden med de fejlslagne prognoser. Hvergang der opstår kriser, kommer det tilsyneladende som et chok, somom de er opstået ud af intet. Medierne er pot og pande med politikerne, for mange journalister drømmer om en politisk karriere, eller de er tidligere politikere eller spin-doktorer. Clement fremstiller sig selv som hård og skarp, men for det meste afbryder han, når det langt om længe bliver interessant, og skøjter overfladisk over de virkeligt gode spørgsmål, som han med sin superiore intelligens burde være i stand til at stille. Hvorfor? Fordi han ikke er en rigtig graver-journalist, men hellere vil fremstå som uafhængig og overlegen i enhver diskussion? Af og til rammer han dog plet, som i debatten om 'danskhed' - iøvrigt noget nationalistisk sludder - hvor Martin Henriksen blev udstillet som det han var overfor Jens Phillip Yasdani, nemlig en dumsmart xenofob.
Meget af tiden sidder man dog tilbage med frustrationer om, hvor lidt journalisterne og medierne prioriterer de blinde vinkler, og papegøjesnakker politikerne efter munden.
Måske er det også fordi politikerne bliver rasende og småbørnsfornærmede, når en journalist endelig stiller skarpe spørgsmål. Fx så man Frank Jensen, overborgmester i København, dreje om på hælen og styrte vredladen afsted, da en journalist fra TV2/Lorry pressede ham på spørgsmålet om, hvorfor det var så vigtigt, at Amager Fælled skulle bebygges, når nu det øverste mål var at styrke biodiversiteten.
Godt gået, Lorry! Her har man stadig journalistik, der ikke stikker op for bollemælk.

Randi Christiansen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvis regnemaskinerne i finansministeriet regnede på hvor mange arbejdstimer (arbejdsudbud) der skabes af gratis sundhedsvæsen,gratis vuggestuer,børnehaver og uddannelse ville hele teorien om arbejdsudbud bryde sammen som et korthus. Sandheden om store topskattelettelser er kort og godt det faktum at på den måde trækker man store beløb ud af forbruget og parkerer dem i private formuer (Piketty og kapitalkoncentration) hvor skattelettelser i bunden bliver brugt 105 % til forbrug med fare for overophedning og flaskehalse. I dag er det helt ude af takt med virkeligheden hvor flaskehalse opstår fordi der er mangel på uddannet arbejdskraft og tro at man kan stjæle den fra vores naboer der har de samme problemer er så naivt at det nærmer sig det kriminelle når man bruger det som et argument for at holde lønnen nede i vores eget land. Hele teorien om arbejdsudbud døde sammen med forrige århundredes industrielle samfund hvor udnyttelsen af ufaglært arbejdskraft gav mening - for kapitalen. Med udsigt til robotter og kunstig intelligens giver det slet ingen mening i dag og da slet ikke med den mangel på kapital til klimaforebyggelse der på uhyggelig vis har vist sig i Houston og endnu værre i sydøstasien.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar
Ida Faurholt Galle

Ingen grund til at anvise finansiering før Thulesen Dahl har lagt sig fast på, hvor stort et beløb der er tale om

Embedsværket - her enten i skatte- eller finansministeriet har atter fået røven i klemme. De har jo medvirket til at beregne, at den berømte HK'er får mere end direktøren. En beregning, der bl.a. baserer sig på, at de to betaler det samme i husleje, nemlig 6.300 kr. pr. måned. Der er nok ikke mange direktører, der har så lav en husleje, men hvis/når det er sådan embedsværket regner, så kan man jo alt uligt ud af tallene efter behov og efter Kr. Jensens hoved.
VLAK må være godt på skideren siden de benytter sig af så let gennemskuelige manipulationer.
Men hva' fa'en - de gør vel bare som den lille svindler plejer at gøre.

Randi Christiansen, Carsten Wienholtz og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"kabes af gratis sundhedsvæsen,gratis vuggestuer,børnehaver og uddannelse ville hele teorien om arbejdsudbud bryde sammen som et korthus. "

Jeg tror ikke at det er muligt at bygge et sundhedsvæsen på frivillig arbejdskraft. Og man kan nok ikke få tilstrækkeligt med private donationer til bygninger, udstyr , medicin, efteruddannelse osv.

Man hælder benzin på bålet, bruger rub og stub og kalkulerer med, at det ikke kan gå galt. Hvordan kan Sydbank mene, at det er fair at regne på den måde? Er det stadigvæk sådan de driver bank?

Og så skal man undgå den eklatante fejltagelse Fogh gjorde i begyndelsen af 00'erne, at accelerere antallet af offentligt ansatte, hvilket skabte lønpres og lønudgifter i de private firmaer, som da 2007 ramte, var med til at udslette en lang række firmaer i Danmark og forlænge perioden før Danmark kom i omdrejninger igen.

Men måske har de lært lektien at i opgangstider skal staten være tilbage holdende, og i nedgangstider skal staten være aktiv og investerende. Selvom det er besværliggjort med EU som arbejdsmarked og Danmark som beskatningsgrundlag.

Niki Dan Berthelsen

Nils, det er da i opgangstider at man skal spare op?

"Nils, det er da i opgangstider at man skal spare op?!"

Ja, og for et land / regering betyder det at man skal betale af på sine lån fremfor at iværksætte nye projekter, regulere antallet af ansatte ned og fremfor alt lade være med at starte alt for mange offentlige projekter der kan øge løntrykker for de private virksomheder (hvad den offentlige sektor i principper er ligeglad med da den ikke skal tjene penge).