Finanslov og skattereform skal fremme privatbilismen

»Der er desværre for få Lamborghinier i Danmark,« sagde finansminister Kristian Jensen (V), da han i går præsenterede regeringens finanslovsforslag og også kommenterede skattereformforslaget, der blev fremlagt forleden. Når det gælder transportområdet, er det fælles signal i de to udspil at fremme privatbilismen og bilkøbet i Danmark.

På finanslovsforslaget står en nedsættelse af broafgiften på Storebælt på 25 procent over tre år, en forberedende undersøgelse af en motorvejsudvidelse fra fire til seks spor mellem Skanderborg og Vejle og mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord, en forhøjelse af hastighedsgrænserne på udvalgte motor- og landeveje og en øget myldretidskapacitet på den vestfynske motorvej.

I skattereformforslaget opereres med en markant sænkning af registreringsafgiften på biler, udformet, så gevinsten bliver størst for store, dyre biler – som Lamborghinien.

»Jo flere Lamborghinier man køber, jo flere penge er der til statskassen,« sagde finansministeren med henvisning til erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) udtalelser i sidste uge om, at forbrugere skulle kunne købe sig luksusbilen med midler fra den aktiesparekonto, regeringen har foreslået.

Over for disse udgiftskrævende tiltag, der skal give »bedre og billigere mobilitet« og derfor gør transportminister Ole Birk Olesen (LA) »rigtig glad«, står en »effektivisering af driften« af jernbanesektoren med henblik på at spare godt to milliarder kroner på DSB over perioden 2018-21.

Flere trafikforskere advarer om, at regeringsforslagene gør det svært at leve op til de langsigtede danske klimamål, der bl.a. skal gøre transportsektoren uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050.

»Regeringen prioriterer høj mobilitet – og specielt for bilister – over den grønne dagsorden,« konstaterer Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet.

»Det er rigtigt, at transportsektoren er et relativt dyrt sted at hente CO2-besparelser, men hvis samfundet skal være CO2-neutralt i 2050, så skal man også i gang på transportområdet.«

Chefkonsulent for bæredygtig transport i den grønne tænketank Concito, Henrik Gudmundsson, er enig.

»Regeringens udspil skærper behovet for en klimaindsats, fordi udspillene i sig selv stimulerer til mere bilkørsel. Jo højere niveau for CO2-udledning man starter fra, og jo senere man kommer i gang, desto sværere bliver det at nå det langsigtede mål, og desto skrappere skal man siden regulere.«

Forsker: Benzinbiler må udfases

Hos Klimarådet forventer Niels Buus Kristensen, transportøkonom og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo, at udsigten til bedre økonomiske konjunkturer vil øge forbrugeroptimismen og dermed give et fortsat højt bilsalg.

»Man må også regne med et langsigtet mobilitetspres i takt med velstandsudviklingen, og det skærper behovet for at gøre transporten klimavenlig,« siger han.

»For at nå det langsigtede klimamål for Danmark må man regne med, at personbiltrafikken skal være stort set CO2-fri i 2050. Så hvis man regner baglæns, skal den sidste benzin- og dieselbil være solgt omkring 2035.«

Med viden om, hvor lang tid det tager at ændre forbrugsvaner, er det derfor vigtigt at sætte fart i omstillingen nu.

»Det, der virkelig batter, er at omstille persontransporten til vedvarende energi, og der ser elbiler ud til at være den mest farbare vej. Udskyder man indsatsen til f.eks. 2025, spiller man hasard med, om vi kan nå det. Vi skal i gang nu.«

Niels Buus Kristensen understreger, at det private køb af elbiler aldrig er kommet i gang i Danmark. De korte perioder, hvor der har været et vist salg, har altovervejende bestået af Tesla’er, som fik en meget stor afgiftslettelse i forhold til andre luksusbiler, samt offentlige myndigheders og et par delebilselskabers indkøb af et større antal elbiler.

»Så der er virkelig brug for at hjælpe salget af elbiler i gang.«

Transportforskeren undrer sig over, at regeringen og partierne bag elbilaftalen i april justerede den politiske aftale for at fremme elbilerne, mens regeringens nu med forslaget om ændret registreringsafgift mindsker incitamentet til at købe elbil. Som beskrevet i gårsdagens Information vil den sænkede registreringsafgift ikke blot favorisere store og tunge biler med højt brændstofforbrug i forhold til mindre biler, men også favorisere dem på bekostning af elbiler, der med forslaget gøres mindre konkurrencedygtige

»Hvis man politisk stadig gerne vil fremme elbilerne, så må man nu udforme en sænkning af registreringsafgiften, så den ikke mindsker elbilernes konkurrencedygtighed,« siger Niels Buus Kristensen.

DSB skal have konkurrence

Når det gælder DSB, vil regeringen ved at effektivisere jernbanedriften opnå en besparelse i 2018 på 207 millioner kroner, gradvist stigende til 829 millioner kroner i 2021. Finansministeriet taler om »en bred vifte af tiltag« og henviser til en sektoranalyse foretaget for Transportministeriet af konsulentfirmaerne McKinsey & Co og Struense & Co. Her er gennemgået seks forskellige scenarier for effektivisering, som i varierende grad har skærpet konkurrence og stærkere markedsvilkår i jernbanedriften som redskab.

Harry Lahrmann ved ikke, hvordan regeringen vil effektivisere, men kalder de foreslåede besparelser »en fugl på taget«.

Det er en forudsætning for at hente effektiviseringsgevinster ved konkurrenceudsættelse, at man er i stand til at etablere en egentlig konkurrence. Det er altid svært på områder, hvor man har meget få aktører, og det har man på jernbaneområdet,« siger Harry Lahrmann.

Det fremgår ikke af finanslovsforslaget, hvilket scenarie regeringen vil satse på, og det var ikke i går muligt at få Transportministeriets svar herpå.

Konsulentrapporten påpeger, at »uanset hvilken retning der vælges for den danske jernbanesektor, vil der være tilknyttet væsentlige risici til gevinstrealiseringerne, som er usikre, både hvad angår sandsynlighed og potentiel effekt«.

Blandt disse risici er for visse af scenarierne også risikoen for, at passagerer vælger togene fra på grund af oplevede gener i den skærpede konkurrencesituation mellem flere operatører.