»Der er desværre for få Lamborghinier i Danmark,« sagde finansminister Kristian Jensen (V), da han i går præsenterede regeringens finanslovsforslag og også kommenterede skattereformforslaget, der blev fremlagt forleden. Når det gælder transportområdet, er det fælles signal i de to udspil at fremme privatbilismen og bilkøbet i Danmark.
På finanslovsforslaget står en nedsættelse af broafgiften på Storebælt på 25 procent over tre år, en forberedende undersøgelse af en motorvejsudvidelse fra fire til seks spor mellem Skanderborg og Vejle og mellem Aarhus Syd og Aarhus Nord, en forhøjelse af hastighedsgrænserne på udvalgte motor- og landeveje og en øget myldretidskapacitet på den vestfynske motorvej.
I skattereformforslaget opereres med en markant sænkning af registreringsafgiften på biler, udformet, så gevinsten bliver størst for store, dyre biler – som Lamborghinien.
»Jo flere Lamborghinier man køber, jo flere penge er der til statskassen,« sagde finansministeren med henvisning til erhvervsminister Brian Mikkelsens (K) udtalelser i sidste uge om, at forbrugere skulle kunne købe sig luksusbilen med midler fra den aktiesparekonto, regeringen har foreslået.
Over for disse udgiftskrævende tiltag, der skal give »bedre og billigere mobilitet« og derfor gør transportminister Ole Birk Olesen (LA) »rigtig glad«, står en »effektivisering af driften« af jernbanesektoren med henblik på at spare godt to milliarder kroner på DSB over perioden 2018-21.
Flere trafikforskere advarer om, at regeringsforslagene gør det svært at leve op til de langsigtede danske klimamål, der bl.a. skal gøre transportsektoren uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050.
»Regeringen prioriterer høj mobilitet – og specielt for bilister – over den grønne dagsorden,« konstaterer Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet.
»Det er rigtigt, at transportsektoren er et relativt dyrt sted at hente CO2-besparelser, men hvis samfundet skal være CO2-neutralt i 2050, så skal man også i gang på transportområdet.«
Chefkonsulent for bæredygtig transport i den grønne tænketank Concito, Henrik Gudmundsson, er enig.
»Regeringens udspil skærper behovet for en klimaindsats, fordi udspillene i sig selv stimulerer til mere bilkørsel. Jo højere niveau for CO2-udledning man starter fra, og jo senere man kommer i gang, desto sværere bliver det at nå det langsigtede mål, og desto skrappere skal man siden regulere.«
Forsker: Benzinbiler må udfases
Hos Klimarådet forventer Niels Buus Kristensen, transportøkonom og forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo, at udsigten til bedre økonomiske konjunkturer vil øge forbrugeroptimismen og dermed give et fortsat højt bilsalg.
»Man må også regne med et langsigtet mobilitetspres i takt med velstandsudviklingen, og det skærper behovet for at gøre transporten klimavenlig,« siger han.
»For at nå det langsigtede klimamål for Danmark må man regne med, at personbiltrafikken skal være stort set CO2-fri i 2050. Så hvis man regner baglæns, skal den sidste benzin- og dieselbil være solgt omkring 2035.«
Med viden om, hvor lang tid det tager at ændre forbrugsvaner, er det derfor vigtigt at sætte fart i omstillingen nu.
»Det, der virkelig batter, er at omstille persontransporten til vedvarende energi, og der ser elbiler ud til at være den mest farbare vej. Udskyder man indsatsen til f.eks. 2025, spiller man hasard med, om vi kan nå det. Vi skal i gang nu.«
Niels Buus Kristensen understreger, at det private køb af elbiler aldrig er kommet i gang i Danmark. De korte perioder, hvor der har været et vist salg, har altovervejende bestået af Tesla’er, som fik en meget stor afgiftslettelse i forhold til andre luksusbiler, samt offentlige myndigheders og et par delebilselskabers indkøb af et større antal elbiler.
»Så der er virkelig brug for at hjælpe salget af elbiler i gang.«
Transportforskeren undrer sig over, at regeringen og partierne bag elbilaftalen i april justerede den politiske aftale for at fremme elbilerne, mens regeringens nu med forslaget om ændret registreringsafgift mindsker incitamentet til at købe elbil. Som beskrevet i gårsdagens Information vil den sænkede registreringsafgift ikke blot favorisere store og tunge biler med højt brændstofforbrug i forhold til mindre biler, men også favorisere dem på bekostning af elbiler, der med forslaget gøres mindre konkurrencedygtige
»Hvis man politisk stadig gerne vil fremme elbilerne, så må man nu udforme en sænkning af registreringsafgiften, så den ikke mindsker elbilernes konkurrencedygtighed,« siger Niels Buus Kristensen.
DSB skal have konkurrence
Når det gælder DSB, vil regeringen ved at effektivisere jernbanedriften opnå en besparelse i 2018 på 207 millioner kroner, gradvist stigende til 829 millioner kroner i 2021. Finansministeriet taler om »en bred vifte af tiltag« og henviser til en sektoranalyse foretaget for Transportministeriet af konsulentfirmaerne McKinsey & Co og Struense & Co. Her er gennemgået seks forskellige scenarier for effektivisering, som i varierende grad har skærpet konkurrence og stærkere markedsvilkår i jernbanedriften som redskab.
Harry Lahrmann ved ikke, hvordan regeringen vil effektivisere, men kalder de foreslåede besparelser »en fugl på taget«.
Det er en forudsætning for at hente effektiviseringsgevinster ved konkurrenceudsættelse, at man er i stand til at etablere en egentlig konkurrence. Det er altid svært på områder, hvor man har meget få aktører, og det har man på jernbaneområdet,« siger Harry Lahrmann.
Det fremgår ikke af finanslovsforslaget, hvilket scenarie regeringen vil satse på, og det var ikke i går muligt at få Transportministeriets svar herpå.
Konsulentrapporten påpeger, at »uanset hvilken retning der vælges for den danske jernbanesektor, vil der være tilknyttet væsentlige risici til gevinstrealiseringerne, som er usikre, både hvad angår sandsynlighed og potentiel effekt«.
Blandt disse risici er for visse af scenarierne også risikoen for, at passagerer vælger togene fra på grund af oplevede gener i den skærpede konkurrencesituation mellem flere operatører.
FOKUS: Finansloven
At være borgerlig i dansk politik kræver stadig, at man beder Dansk Folkeparti om lov
Finansloven er et portræt af en engang ideologisk regering, som allerede har erkendt, at man skal bede Dansk Folkeparti om lov, hvis man vil være borgerlig i dansk politik
Vækst i offentligt forbrug skiller VLAK-regeringen og Dansk Folkeparti
Regeringens støtteparti kræver flere penge til velfærd og færre til skattelettelser. ’Vi er i dialog med Dansk Folkeparti om, hvordan man fordeler de enkelte klumper til skattelettelser og velfærd,’ lyder det fra finansminister Kristian Jensen (V)
Dansk Erhverv: Stop de årlige nedskæringer på uddannelse
Fra erhvervsskoler til universiteter er der udsigt til endnu dybere nedskæringer de næste fem år, hvis regeringens finanslovforslag bliver vedtaget. Det giver ingen mening, når regeringen samtidig ønsker mere kvalitet i uddannelsessystemet, mener både de studerende, uddannelsesinstitutioner og Dansk Erhverv
Finanslov og skattereform skal fremme privatbilismen
Transportforskere advarer mod regeringens nedprioritering af den grønne omstilling til fordel for større og billigere mobilitet. Effektivisering af DSB er ’en fugl på taget’ med indbyggede risici
Regeringen vil også have Statens Museum for Kunst i Thy
I regeringens finanslov indgår et forslag om at bruge seks mio. kr. på en afdeling af Statens Museum for Kunst i Thy. Det er første gang, at museet åbner en filial uden for hovedstaden
Tænketank: Ny boligjobordning får ringe effekt på arbejdsudbuddet
Regeringen foreslår at ændre boligjobordningen, men effekten på arbejdsudbuddet kunne blive væsentligt større, hvis ordningen blev indrettet anderledes, siger cheføkonom i tænketanken Kraka. De Konservative er åbne over for tænketankens ideer
kontant hjælp til de rige det er måske hvad denne sløve regering kan tage sig sammen til men top jobbet til statsminsteren kommer nok ikke men måske han kan bruges som folkeskole lærer det er der brug for og han kan forklare næste generation hvor vigtigt det er at have styr på sine bilag i regnskaberne6
Det er så kritisabelt og endnu et eksempel på regeringens tonedøve "virkelighed".
Vi har en regering med en flok "voksne" mænd der stadig savner at udleve deres pubertære drøm om at drøne ud af motorvejen med gerne 180kmt i noget italiensk fuldblod. Hvad det rager resten af samfundet aner jeg ikke, men vi kommer til at betale for det gennem endnu ringere offentlig transport.
Det er en usædvanlig gumpetung Regering, der prioriterer benzinbiler og motorveje over den offentlige transport. Med de foreslåede nedskæringer af DSB, bliver pendlernes regning endnu mere massiv, samtidig med at serviceniveauet sænkes mærkbart. Endnu et skridt mod total privatisering af togdriften er taget med den sædvanlige salami-metode, der benyttes overalt i det offentlige.
De små skattelettelser Regeringen vil 'give' den almindelige lønslave, er spist mange gange, hvis besparelserne bliver vedtaget.
Jeg ved ikke hvad de blå partier tænker? vil de udslette menneskeheden ,det ser desværre sådan,alt
hvad de foretager peger i den retning (penge betyder mere end mennesket)
Harry Lahrmann ved ikke, hvordan regeringen vil effektivisere, men kalder de foreslåede besparelser »en fugl på taget«.
Fuglen er ikke engang på taget.
Bilerne kommer. Sådan er de.
Så Kristian Jensen og Ole Birk Olesen har åbenbart brug for noget potensforlængelse , sådan en rigitig Lamborghini er virkelig en kussemagnet og i forhold til det spørgsmål må hensynet til klimaforandringerne vige. Som Beach Boys sang engang "I've been cruisin' round the town now with the guys for quite a while We been thinkin' 'bout starting up a club that shows some class and style And we'll get the finest cars", men er det egentlig ikke bare den borgerlige regerings grundlæggende tankesæt.
https://www.youtube.com/watch?v=0qP6c84vkQU
Samfundet ledes nu af en generation, der er yngre end mig.
Det kan man godt mærke.
/O
Oliver Goulin
Nu bør det vel være sådan, at når man vælger at danne regering, så er man regering for hele befolkningen og ikke kun sine ligestillede. Det er her kæden falder af, som du ganske rigtigt bemærker.
Der følger altså et ansvar med