Læsetid: 3 min.

Flygtningenævnet: Vi tager kritikken fra FN meget alvorligt

Asylansøgere bliver ikke udsendt til tortur og forfølgelse af Flygtningenævnet, siger nævnets formand, der afviser beskyldningerne fra professor Jens Vedsted-Hansen
24. august 2017

Formanden for Flygtningenævnet, landsdommer Henrik Bloch Andersen, er uforstående over for kritikken fra professor Jens Vedsted-Hansen, som i dagens Information kritiserer nævnet for ikke at tage kritik fra FN-komiteer alvorligt nok.

»Vi tager kritikken meget alvorligt, når vi får den,« siger han.

»Jeg er ked af, at FN-komiteerne kritiserer Flygtningenævnets afgørelser. Jeg synes, at vi her i Danmark har meget høje retssikkerhedsgarantier omkring Flygtningenævnets virksomhed, og jeg mener, de afgørelser, vi træffer, er rigtige. Én kritiksag er én for meget efter min opfattelse. Vi udsender ikke til tortur eller forfølgelse.«

Henrik Bloch Andersen forklarer, at der særligt er to områder, hvor komiteerne og Flygtningenævnet anlægger forskellige vurderinger.

For det første har FN’s Menneskerettighedskomité i en række tilfælde kritiseret Flygtningenævnet for at ville sende særligt sårbare asylfamilier tilbage til Italien, hvor de har søgt om asyl, før de kom til Danmark.

»Der mener komiteen i nogle tilfælde, at de socioøkonomiske forhold i Italien er for dårlige til, at man kan sende de pågældende tilbage dertil, selv om de har en opholdstilladelse i Italien. Og der må man bare sige, at der ser Flygtningenævnet og komiteen ikke ens på mulighederne for at sende folk tilbage til Italien. Flygtningenævnet ligger her helt på linje med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.«

’Der er kommet en bevægelse i retning af, at man i Flygtningenævnet bliver mere og mere optaget af, at man ikke skal gøre, hvad FN siger, fordi man synes, at de går for vidt og ikke skal blande sig,’ siger Jens Vedsted-Hansen, der er professor i menneskerettigheder ved Aarhus Universitet.
Læs også

For det andet har FN’s Torturkomité i flere tilfælde kritiseret Flygtningenævnet for ikke at have gennemført torturundersøgelser.

»Her i Flygtningenævnet er det jo sådan, at det enkelte nævn tager stilling til spørgsmålet om torturundersøgelser, når det har hørt udlændingens forklaring, og hvis man mener, at den forklaring giver anledning til det, kan man iværksætte en torturundersøgelse,« siger Henrik Bloch Andersen og understreger, at Flygtningenævnet alene får foretaget torturundersøgelser, når det er relevant i forhold til bevisvurderingen i den enkelte sag.

Desuden mener nævnsformanden, at FN’s Menneskerettighedskomité i en række nylige afgørelser har »overskønnet« Flygtningenævnets afgørelse.

»Det er ikke, fordi Flygtningenævnet har begået nogen fejl, men komiteen siger, at de ville have afvejet et element anderledes, og at Flygtningenævnet ikke har tillagt det tilstrækkelig betydning. I realiteten går de ind og siger: ’Vi er uenige i den afvejning, der er truffet i Flygtningenævnet, og derfor ville vi have truffet en anden afgørelse,’« siger Henrik Bloch Andersen.

»Men der må man sige, at Flygtningenævnet jo er et domstolslignende organ, og vi sidder i de enkelte sager og ser og hører udlændingen, samtidig med at vi har lejlighed til at stille spørgsmål. På den baggrund træffer vi vores afgørelse. Det er en meget domstolslignende proces med meget høje retssikkerhedsgarantier. Og det forhold, at komiteen ville afveje noget anderledes end Flygtningenævnet, er jo ikke en fejl fra vores side.«

FN-komiteer har de seneste par år kritiseret stribevis af afgørelser truffet af Flygtningenævnet. Brødrene Kaywan Yari og Erfan Yari blev sidste år overført til udrejsecenter Kærshovedgård, hvor de skal motiveres til frivilligt at rejse til Iran.
Læs også

Jens Vedsted-Hansen kritiserer blandt andet Flygtningenævnet for ikke altid at begrunde deres afslag godt nok, hvorfor han godt kan forstå, at nogle afgørelser får kritik fra FN-komiteer. Men det afviser Henrik Bloch Andersen.

»Vi gør os stor umage for at begrunde vores afgørelser, sådan at de er til at læse og forstå, og sådan at vi forholder os til det reelle i sagen. Når det er sagt, kan man sikkert også altid gøre yderligere for at begrunde afgørelser, men som sagt: Jeg synes, vi gør en stor indsats for at begrunde vores afgørelser, så de er forståelige.«

Nævnsformanden afviser ligeledes Jens Vedsted-Hansens udsagn om, at det var folkeretsbrud, da Flygtningenævnet i sommeren 2016 gik imod en FN-komités anmodning om at lade en afvist asylansøger blive i Danmark, mens nævnet genbehandlede hans sag, som komiteen tidligere havde kritiseret afgørelsen af.

Henrik Bloch Andersen henviser til, at asylansøgerens advokat har indbragt sagen for byretten.

»Flygtningenævnet har indtaget det standpunkt, at udtalelsen fra komiteen og anmodningen om opsættende virkning ikke er retligt bindende. Det vil vi få en domstolsafgørelse af,« siger formanden.

Serie

Flygtningenævnet under beskydning

Flygtningenævnet er den øverste instans på asylområdet i Danmark, og siden sensommeren 2015 har nævnet mødt ualmindelig meget kritik fra FN. Uudførlige begrundelser for afslag på asyl og manglende torturundersøgelser har været nogle af begrundelserne for kritikken. Forinden havde nævnet kun modtaget kritik fra FN fire gange på 11 år. 

I denne serie følger Information udviklingen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

"Vi gør os stor umage..." - ja det gør jeg også tit, men det er ikke et bevis på, at det er godt nok. Hvis folk ikke forstår afgørelserne er det ikke godt nok. Uanset hvor stor umage man har gjort sig med formuleringen.

Er det en formildende omstændighed i en retssal, at anklagede har gjort sig stor umage for at begå den perfekte forbrydelse? Ellers straffes han ikke netop fordi han ikke havde gjort sig umage nok, men faktisk blev anholdt?