Læsetid 4 min.

’Følelser er det bedste kompas til at træffe politiske beslutninger’

Socialdemokraten Kaare Dybvad Bek mener, at følelser er hele grundlaget for at gå ind i politik. Ifølge ham er hverdagserfaringer et vigtigere pejlemærke end ekspertviden i den politiske debat
’I et folkestyre er det som udgangspunkt politikerne, der skal lave vurderingerne. Ikke eksperterne. Som politiker kan jeg bringe de følelser og hverdagserfaringer ind, som påvirker og påvirkes af de beslutninger, vi træffer,’ siger Kaare Dybvad.

’I et folkestyre er det som udgangspunkt politikerne, der skal lave vurderingerne. Ikke eksperterne. Som politiker kan jeg bringe de følelser og hverdagserfaringer ind, som påvirker og påvirkes af de beslutninger, vi træffer,’ siger Kaare Dybvad.

Peter Hove Olesen
4. august 2017

»Følelser betyder rigtig meget i politik.«

Svaret falder prompte, da Information ringer det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvad Bek op for at høre, hvor han stiller sig i debatten om følelser og viden i dansk politik, som den seneste tid har verseret her i avisen.

I sidste uge lagde Peter Skaarup, gruppeformand for Dansk Folkeparti, ud med at kritisere politikerne for at gå for meget op i viden og for lidt op i følelser.

»Der er en tendens til, at hvis man ikke agerer fuldstændig på baggrund af facts og støtter Macron eller er imod Brexit og Trump, så er man forkert på den, og det, synes jeg, er forkert,« sagde Peter Skaarup.

Den udmelding kaldte De Radikales Sofie Carsten Nielsen efterfølgende for »pladder« og klandrede Skaarup for at være »populist«. Ifølge den radikale politiker er problemet ikke for meget viden i den politiske debat, men for lidt.

Kaare Dybvad Bek mener, at følelser er »sindssygt vigtige«.

»Olof Palme, en af de største socialdemokratiske ideologer, skrev en bog, der hedder Politik er at ville. Det er en følelse af, at man vil noget. Det er hele grundlaget for at gå ind i politik,« siger han.

Frygt for ekspertvælde

Kaare Dybvad Bek er uddannet cand.scient. i geografi ved Københavns Universitet og er forfatter til flere bøger. I maj i år udgav han den omdiskuterede bog De Lærdes Tyranni – hvordan den kreative klasse skaber ulighed og undergraver verdens bedste samfund.

I bogen retter Dybvad en kritik mod ’de lærde’, som ifølge forfatteren dominerer den politiske dagsorden, hvilket risikerer at føre til en gradvis undergravning af den danske samfundsmodel. Han peger på tendenser til centralisering, overakademisering og øget ulighed.

»Når politikere kun træffer beslutninger ud fra store datasæt eller gennemsnitsvurderinger af samfundsudviklingen, overses de hverdagserfaringer, der ikke nødvendigvis kan beskrives i en rapport eller gøres til videnskab, men som jeg tror, er et lige så godt pejlemærke,« siger han.

Dybvad frygter, at demokratiet udvikler sig til et ekspertvælde, hvis politikernes akademiske, systematiske viden vægtes tungere end folkets hverdagsviden, som ofte er følelsesbaseret.

»Så skulle lægerne lave sundhedspolitik, generalerne lave forsvarspolitik, ingeniørerne lave transportpolitik. Det tror jeg ikke, der ville komme et særlig godt samfund ud af. Det er utrolig vigtigt, at følelserne får lov at dominere politik. Følelser er det bedste kompas i forhold til at træffe politiske beslutninger.«

Hvis den politiske debat bliver mere akademisk, vil flere blive udelukket fra politik, mener Kaare Dybvad Bek.

»Det er et problem. Der er allerede mange med erfaringer, der kunne styrke vores folkestyre, som finder debatten for akademisk.«

Peter Skaarup sparkede debatten om følelser og viden i gang i et nyhedsbrev til Dansk Folkepartis medlemmer. Her argumenterede DF-politikeren for, at »politik ikke skal videnskabeliggøres«, men bygge på følelser og holdninger. Derfor er »vi alle født til at være ’eksperter’ i politik.«

Forskel på viden

Kaare Dybvad Bek nævner en række eksempler på situationer, hvor eksperter efter hans mening har taget fejl. Et af eksemplerne, han løbende er stødt på i kraft af sin boligordførerpost, er det modernistiske betonbyggeri fra 1960’erne.

»Dengang mente eksperter på byggeområdet, at beton var det nye. Derfor opførte man betonbyggeri i massevis, selvom befolkningen og håndværkerne allerede dengang advarede mod det. Det har senere vist sig at være en kæmpe fejl, som politikerne kunne have forudset og undgået.«

– Men kan følelser ikke tage lige så meget fejl som eksperter?

»Jo, men i et folkestyre er det som udgangspunkt politikerne, der skal lave vurderingerne. Ikke eksperterne. Som politiker kan jeg bringe de følelser og hverdagserfaringer ind, som påvirker og påvirkes af de beslutninger, vi træffer.«

Han sætter et tænkt eksempel op: Hvis han og en kollega fra Liberal Alliance læser den samme rapport om, hvad efterlønnen betyder for det danske samfund, vil de to politikere komme frem til to vidt forskellige udlægninger af rapportens indhold. Det vil i sidste ende give to forskellige bud på politikker, selv om vidensgrundlaget er det samme.

En sådan rapport vil ofte trække på metoder fra samfundsvidenskaberne eller humaniora, som ifølge Dybvad kvalificeres ud fra, »hvem afsenderen er, og hvilke følelser man har«.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke med naturvidenskaben, hvis man spørger den socialdemokratiske politiker. Den kan som oftest stå uimodsagt hen.

»Jeg mener ikke, at man kan udfordre naturvidenskabelige og medicinske eksperter i særlig høj grad. Heller ikke som politiker. Jeg bliver rasende over, at folk ikke vaccinerer deres børn. I naturvidenskabelig forskning kan man nå frem til et resultat med to streger under.«

– Hvis du her på falderebet skulle erklære dig mest enig med Sofie Carsten Nielsen eller Peter Skaarup, hvor ville du så placere dig?

»Jamen de er begge to meget nuancerede. Jeg troede, deres argumenter ville være skåret hårdere op. Jeg ved det ikke ... Kan jeg slippe for at holde med nogen af dem? Ej, jeg tror faktisk jeg hælder lidt til Sofie Carsten Nielsen så. Jeg synes, man skal passe på med at blive alt for relativistisk, f.eks. i forhold til vaccinediskussionen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Johnny Werngreen
Johnny Werngreen

Tanker uden følelser er vel nærmest patologisk, medens følelser uden tanker kan kaldes dyrisk, så derfor giver det ingen mening at tale om, hvilke har forrang, tanker eller følelser. Politikere træffer beslutninger i bevidstheden om, at de kunne have truffet andre beslutninger, og at andre politikere helt sikkert ville have gjort det, hvis de havde haft magt dertil, så derfor bør vælgere forvente, at politikere kan argumentere for deres beslutninger, og at de efterfølgende står til ansvar for følgerne af beslutningerne og tilkendegiver, hvordan de er blevet klogere, så de næste beslutninger bliver bedre. Platon skrev, at magt gør onde ting ved gode mænd (m/k), hvilket tydeligt ses, når politikere afstår fra saglighed og anstændighed til fordel for forsimplede, opportunistiske fordrejninger med genvalg for øje. Den gode politiker er ikke et det-ene-eller-det-andet-menneske, men en person der evner at anskue verden fra mange perspektiver og efterfølgende kan styre sine følelser og tanker i en retning, der gavner så mange som muligt.

Niels Nielsen, Peter Knap, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Andreas Skielboe, Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz, Asger Olsen, Arne Lund, Steffen Gliese, René Arestrup og Niels K. Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Knap

Kaare Dybvads fornemmelser for politik.
Jeg kan godt lide Kaares synspunkter, men finder dem ikke uproblematiske.
Eksperter er noget for sig selv. Da mit hus blev bygget i 1964, blev kloakken efter alle eksperters kunst lagt på tværs gennem huset i fine solide betonrør. Nu er de så forvitret og hele rørsysremet skal laves om og med eksperters hjælp udføres i nutidens uforgængelig plastmateriale. Springer jeg eksperterne over, vil jeg virkelig få et problem.
Så er der spørgsmålet om, hvornår noget er videnskab og hvornår det er spådomskunst.
Videnskab er vel at studere det værende og opstille falsifcerbare teorier om det, mens politik er at vælge en vej ind i fremtiden.

Karsten Aaen, Asger Olsen og Fam. Tejsner anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Krag

Grundlæggende enig: Følelser skal bestemt tages med, og på det felt er politikere i reglen meget bedre med end gennemsnittet af os andre, eksperter medregnet.

Men ikke enig, når Kåre Dybvad ikke mener, at "man kan udfordre naturvidenskabelige og medicinske eksperter i særlig høj grad". Det kommer så sandelig da an på hvilket område, vi snakker om. Ofte ser vi grupper af højt profilerede eksperter på disse områder være rygende uenige, og her er vi overladt til følelser og sund fornuft.

Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Hverdagserfaringer? Hvilke? Og fra hvilken hverdag? Osteklokke City? Det er noget tåget hvor grænsen går mellem følelser, som er dybt uberegnelige, ideologi og ren virkelighedsfornægtelse?

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Carsten Wienholtz, Jens Kofoed, Steffen Gliese og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Selvfølgelig er man nødt til at inddrage både hverdagserfaring og viden - men følelser har ingen plads i den politiske proces, bortset fra i deres bearbejdede form som moral.
Det er ikke følelser, men tanker, der skal styre et samfund. Følelsen er et mentalt fængsel, som man med overvejelsen kan bryde ud af.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Selvfølgelig har Dybvad ret i at skyde på samfunds'videnskaben' og statistikken, der vitterligt er ødelæggende for politikken.
Derimod er den rigtige videnskab, som den udfolder sig på de andre fakulteter, helt nødvendig baggrund for at indføre lovgivning til fællesskabets bedste. Det er kvantificeringen, den er gal med, ikke det at lytte til folk, der har studeret emner i dybden.

Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen og Asger Olsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Temmelig foruroligende, at en boligordfører, der tillige er uddannet geograf, og har arbejdet som planlægger for By & Havn, er så uvidende om hvorfor betonbyggeriet fik et så stort opsving i 60'erne og fremefter. Forklaringen er, at der efter krigen, var en voldsom boligmangel, hvor flere generationer klumpede sig sammen i alt for små lejligheder i byerne. (Læs samtidens litteratur, fx Finn Søborg).
Fornuftige politikere, bl.a. fra Socialdemokratiet forstod, at der hurtigt skulle skaffes gode, billige boliger i massevis, så folk kunne få et hæderligt liv. Skulle det være murstensbyggeri, ville det dels blive meget dyrt, og dels tage lang tid for at skaffe det ønskede antal boliger.
Nej, betonbyggeri er ikke kønt, og der er indendørsproblemer nogle steder med radon osv. Og noget af det, der blev bygget den gang, ligner i dag slum og bør rives ned. Men som sagt - øjeblikket nødvendighed fremmede betonbyggeriet, men da historieløsheden trives i Soc.dem..., .

Dybvad tager også fejl når han mener, at en socialist og en liberal ikke kan blive enige om den samme tekst. Her bruger han efterlønne som eksempel, men der findes talrige andre eksempler på, andre emner, hvor rød og blå godt kan finde frem til fornuftige og praktiske løsninger, der er baseret på indsigt og viden, holdninger, og en fælles vilje til at løse udfordringer.

Dybvads udsagn indgår i Soc.dems tilpasning til DF's fodslaw, der tager afsæt i Foghs kamp mod smagsdommerne. Her er budskabet, at "jævnfolket er alle fødte til at være eksperter i politik".

Niels Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Carsten Wienholtz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Graugaard
Jesper Graugaard

jeg er rystet over den følelsesporno der er i dansk politik. Først var det DF, nu S.... Snart går alle folkevalgte rundt Tiger shops og finder sjovt legetøj også....
Jeg vil til enhver tid stemme på en politiker, der sætter viden, eksperter, uddanelse først fremfor følelser når det gælder lovgivning og styring af et land. Ellers ender det som et rent reality show jv. The White House...

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Hans Larsen, Arne Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Asger Olsen

Her er vi vist langt inde i en meget gammel filosofisk diskussion om forskellen på følelser og rationalitet. Den diskussion er eviggyldig. Jeg synes, at det grundlæggende er umuligt at adskille rationalitet og følelser, når vi træffer beslutninger. De 2 elementer skal helst være i balance, således at en rationel beslutning også føles rigtig. Men det kan ikke benægtes, at der af og til træffes f.eks. økonomiske beslutninger, hvor ubehagelige følelser såsom begær og grådighed har taget overhånd, og hvor den smarte beslutningstager så oven i købet fabrikerer rationelle argumenter for sine selviske beslutninger, men det gør jo bestemt ikke beslutningen mere rigtig eller retfærdig. Politikere bør efter min mening først og fremmest søge mod retfærdige beslutninger, og netop derfor vil det være helt forkert, ikke at søge råd og vejledning fra mennesker med viden og erfaring. Det vil da være totalt uansvarligt.

Niels Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Peter Knap, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Når rationaler bliver økonomiske i en verden der skriger på livskvalitet eller bare den nøgne overlevelse har følelser deres berettigelse overfor den den "nødvendige politik" med et modspørgsmål der skal være "Says Who" og "det bestemmer i sidste ende vi".
Når man fremturer med en økonomisk straffeaktion mod et helt land pga. af nogle ansvarsløse banker og ex-politikere der fører til større gældsætning som i Grækenland er der ikke længere tale om rationale men om simple hævnfølelser der er irrationelle i forhold til fakta om gælden.
Og når valgmulighederne vokser eksponentielt for politikerne bliver en symbiose mellem følelser (sund fornuft) og fakta en demokratisk nødvendighed. Alt andet er for djøfsk.

Niels Nielsen, Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar