Læsetid 9 min.

’Folkeskolereformen var det mest progressive, SR-regeringen lavede, men nu ryster politikerne på hånden’

Den politiske magt er svag. Derfor finder man på en Skattekommission, der er ligegyldig, og tør ikke stå på mål for skolereformen, siger tidligere S-rådgiver Noa Redington i et interview om at se tilbage på magten. Til gengæld køber han ikke, at S skulle være blevet mere røde på økonomisk omfordeling
‘Folkeskolereformen er et udtryk for omfordeling, fordi man prioriterer nogle ressourcer for at bryde den negative sociale arv,’ siger Noa Redington, der var særlig rådgiver for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, da reformen blev gennemført.

‘Folkeskolereformen er et udtryk for omfordeling, fordi man prioriterer nogle ressourcer for at bryde den negative sociale arv,’ siger Noa Redington, der var særlig rådgiver for daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt, da reformen blev gennemført.

Jakob Dall
11. august 2017

Noa Redington har aldrig haft formel magt. Til gengæld har han sympati for magten. Og måske også lidt ondt af den. For når Noa Redington skal se tilbage på sine år som særlig rådgiver for tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt, må han konstatere, at den politiske magt i Danmark er sjældent svag.

»Magten kan deles op i den administrative, den politiske og den økonomiske. Det store problem i Danmark er, at den politiske magt er blevet den svageste del af magtens trekant, fordi valgsystemet og vælgerne tilsiger en meget stor cirkulation i den politiske top, der gør det svært at opbygge kompetencer og netværk. Tilbage står den administrative magt, der skal få det til at fungere,« siger Noa Redington om magtens tilstand, som den tager sig ud, når man ser i bakspejlet.

Det seneste eksempel er ifølge Noa Redington diskussionen om Skattekommissionen, der er nedsat efter pres fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti for at placere ansvaret for den nyere politiske histories største skandale.

Kommissionen er udtryk for nogle svage magtpartier, der ikke kan stå sammen, er til fals for en kortsigtet politisk gevinst i meningsmålingerne og muligheden for at genere Venstre, mener den tidligere rådgiver.

»Det udstiller en politisk klasse i Danmark, som er svag og mangler selvtillid. SKAT er en kæmpe skandale, og mange har et ansvar. Men så må man jo gøre noget ved det, i stedet for at nogle højesteretsdommere skal bruge flere år på at læse tusindvis af sider, mens ingen efterfølgende kommer til at beskæftige sig ret meget med deres arbejde. En sådan kommission er for kortsigtet og i ingens interesse,« siger Noa Redington, mens vinden hiver i dugen og blæser kaffeservietter ud på Østerbros fortove.

Magten fuser ud 

Et andet eksempel stammer fra hans egen tid i Statsministeriet. Et politisk stykke håndværk, som eftertiden nok ikke vil give de mest prangende karakterer: Folkeskolereformen og arbejdstidsaftalen, der blev gennemført af SR-regeringen efter en lock-out af lærerne. Og som har udviklet sig til en reform med et halehæng af dispensationer, som borgerlige undervisningsministre har indført, selv om de to regeringspartier Venstre og De Konservative stod bag reformen.

»Nu ryster de kommunale politikere så på hånden i forhold til reformen, og det fører til, at det hele er ved at blive rullet tilbage. Men jeg mener, at folkeskolereformen er noget af det mest progressive, der er indført i Danmark i mange, mange år. Men når magten bliver svag, så begynder politikere at blive bange.« 

Før krisen indtraf i 2008 var tilliden til politikerne og økonomien helt i top. To komponenter, der ofte går hånd i hånd, påpeger Redington med henvisning til valgforskning foretaget af Jørgen Goul Andersen. Men den økonomiske krise krævede svære beslutninger, som har kostet politikerne troværdighed blandt vælgerne, siger Redington.

»Politikerne har sådan set masser af magt, den er bare svag. Den fuser ud, og så bliver der bare ikke besluttet meget. Den konstruktion, vi har, med mange partier og meget stor udskiftning, betyder, at beslutningskraften bliver mindre og mindre. Lars Løkke har svært ved at komme igennem med noget som helst,« siger den tidligere rådgiver og funderer lidt over, hvad man kan gøre ved det. At hæve spærregrænsen til fem procent for at skære i antallet af partier, er fristende, men umuligt, erkender han. For den politiske kultur i Danmark står i vejen.

»Den politiske klasse er nødt til at ranke ryggen og sige, at de gør det okay. Men de underkender konstant sig selv. Det er da et kæmpe selvmål, at man ikke tør at stille sig op og fortælle, når noget er gået galt. Der er jo ikke nogen, der tror, at Kristian Jensen (V) eller andre skatteministre har haft et ønske om, at det skulle gå amok med skatteopkrævningerne.«

– Har embedsmændene så for megen magt?

»Det mener jeg ikke. De sager, vi har haft om embedsmændenes rolle i Danmark, handler nogle gange om, at de har for megen magt, andre gange om at de har for lidt og går for langt for at følge deres minister. Så kritikken er ret diffus. Til gengæld er der sket en udskamning af bureaukratiet i den offentlige debat. Men et effektivt bureaukrati er jo en forudsætning for en moderne og effektiv velfærdsstat,« konstaterer Redington, der er uddannet på statskundskab og tidligere har arbejdet som journalist. I dag er han politisk kommentator på en række medier.

Ifølge Noa Redington er der i den offentlige debat skabt et indtryk af at kolde hænder er dårligt, og varme er godt.

»Men problemet med SKAT har jo netop været, at der har været for få kolde hænder. Jeg kan ikke forestille mig mere klinisk kolde hænder end en skatteopkræver. Den positive udvikling over årene inden for sundhedsvæsenet, der betyder, at det er langt bedre drevet i dag og behandler langt flere, er jo også sket, fordi kolde hænder har hjulpet nogle varme. Derfor kan man undre sig over, at en fagforening som DJØF er så bange for at politisere, at de ikke har været mere på banen for at modgå den glidning.«

Og så er det også åbenlyst inkonsekvent, mener Redington, at de samme mennesker, der råber op om, at staten skal afbureaukratisere og skaffe penge til at ansætte flere varme hænder i det offentlige, samtidig er de første til at kritisere, når det går galt som i SKAT's tilfælde.

Venstrepopulisme

Endelig er der opstået en stemning af, at Finansministeriet er skyld i mange dårligdomme. Men det giver Noa Redington ikke meget for.

»Det en form for venstrepopulisme. Der er en idé om, at hvis regnemodellerne bliver ændret, så vil der blive flere penge. Men fordi man ændrer på regneeffekter af investeringer i daginstitutioner, så får man altså ikke milliarder ekstra at bruge på offentlig vækst.«

– Du arbejdede for en rød regering under en finanskrise, hvor ulighed og økonomisk uretfærdighed var store temaer. Med de erfaringer du har nu, skulle I så have ført en politik med mere økonomisk omfordeling?

»Jeg vil starte med at sige, at Socialdemokratiet gik frem ved sidste valg, det glemmer man tit. SF og de radikale blev halveret. Og det gjorde S på baggrund af klare økonomiske reformer og med en social profil, der gik på at afskaffe fattigdomsydelser. Jeg synes, det så fornuftigt ud, hvad angik den økonomiske politik og det politiske lederskab, som er en meget vigtig faktor for mange vælgere. Til gengæld tror jeg ikke det med omfordeling er så vigtigt for vælgerne.«

Noa Redington (f. 1971)

Tidligere personlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt, da hun var statsminister.

I dag politisk kommentator på TV2 News og skribent for Politiken.

  • 2008-15: Personlig rådgiver for den socialdemokratiske formand - og siden 2011 statsminister – Helle Thorning-Schmidt.
  • 2005-2008: Redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen.
  • 2002-05: Analytiker på LO’s Ugebrevet A4.
  • 2001: Pressesekretær i Økonomiministeriet.

– Nogle gange er det som om, at indvandring er det eneste politiske emne, der for alvor kan flytte vælgere. Kunne økonomisk omfordeling ikke det?

»Hvis jeg boede i England, hvor kløfterne er langt større end i Danmark, ville jeg også synes, at økonomisk omfordeling var det vigtigste. Jeg synes, det er fint at tale om omfordeling, men man skylder at sige hvordan. Og lige nu vil Socialdemokratiet ikke engang sige, om fattigdomsydelserne skal rulles tilbage.«

I det, som Noa Redington kalder ’Kommentatorkøbing,’ er der udbredt enighed om, at Socialdemokratiet er rykket til venstre på fordelingspolitikken. Men den køber den tidligere S-spindoktor ikke. For som han spørger retorisk: »Hvor er det lige, der skal omfordeles fra rig til fattig?« 

»Og om væksten i den offentlige sektor skal være 0,6 pct. i stedet for 0,3 pct. betyder næppe det store i den sammenhæng,« siger Noa Redington, der mener, at det er en blindgyde for venstrefløjen at tro, at vejen frem er at beskatte de rige.

Og så stiller han selv spørgsmålet, hvad mere retfærdig fordeling af ressourcerne i dagens Danmark egentlig er, for dernæst at vende tilbage til, at folkeskolereformen er det mest progressive, der blev gennemført i den forrige regerings tid.

»Den vigtigste ressource er for mig er at gøre folk i stand til at klare sig selv. Og folkeskolereformen er et udtryk for omfordeling, fordi man prioriterer nogle ressourcer for at bryde den negative sociale arv. Det betyder ikke en dyt, om du bruger hundrede millioner mere om året på folkeskolen. Det, der gør en forskel, er arbejdsmetoder og prioritering af lærernes arbejdstid. Dernæst er det interessante ved det danske samfund jo, at de rige er sådan nogle som dig og mig. Du kan ikke basere en samfundsudvikling på at beskatte en som Nets direktør, der fik en ekstrem høj bonus, hårdere,« siger Noa Rednington.

Fiktive stramninger

Til gengæld mener han, at det ville være rart, hvis udlændingedebatten fyldte mindre.

»De partier, der var hårdest på arbejdskraftens fri bevægelighed, gik tilbage i Storbritannien, og det i et land med enorme integrationsproblemer. En by som Birmingham får jo Nørrebro til at se ud som et pænt parcelhuskvarter. Jeg opfatter, at der er kommet en ny udlændingepolitisk konsensus om, at man ikke vil have det som i Sverige og Tyskland. Og det kunne være fantastisk, hvis vi i Danmark brugte det som afsæt til at diskutere noget andet. Der hvor vi er nu, er at vi er ved at få fiktive udlændingestramninger,« siger Redington og peger på debatten om nødværn. Præmissen for den diskussion, var hvad man skulle gøre, hvis Dublinkonventionen brød sammen.

»Vi kan også begynde at lovgive om, hvis Marokko skulle bryde sammen eller Algeriet. Det er et kæmpe skråplan. Det er fordi, at udlændinge er så vigtige for de danske vælgere, og der kunne man godt ønske sig, at der kom lidt mere besindighed. Men det er også eksempel på, at medierne spiller en stor rolle. Medierne har accepteret det udlændingepolitiske primat. Man reducerer alt til proces og strategi. Der er ingen substans.«

Fiktive stramninger dominerer også den politiske diskussion om det åbne Europa og den fri bevægelighed, mener Noa Redington. F.eks. når det gælder østeuropæisk arbejdskraft.

»Arbejdsløsheden er på 4,2 pct., og vi er i gang med at køre den fri bevægelighed ud i grøften, fordi der er så restriktive tanker om østeuropæere. Det er fordi, nogle bestemte fagforeninger føler sig pressede på nogle områder, men det har så den konsekvens, at hele arbejdsmarkedet bliver frosset til. Det, tror jeg, er dårligt for dansk økonomi og for Danmark. Jo, der findes social dumping, men arbejdsløsheden er meget, meget lav. Og hvad er der for noget lovgivning, der mere skal indføres? Som progressiv skal du tænke i helheder og ikke kun på snævre interesser.«

– Er det en form for populisme?

»Ja, det er det da. Og den er unødvendig. Jeg skal nok afstå mig fra at komme med råd til Socialdemokratiet, men jeg synes, at Emmanuel Macrons valg i Frankrig er fascinerende, fordi det er et oprør fra midten, der indeholder så meget kernesund progressiv politik. Der er en lige linje fra Tony Blairs tredje vej til Macron.«

Tomhed og løftebrud

– Er der noget, du gerne selv vil tage ansvar for, i forbindelse med din tid som spindoktor?

»Det politiske sprog er blevet indholdstomt, det vil jeg gerne være med til selv at tage ansvar for. Når man stopper, kan man se, hvor tomt det er blevet. Det er blevet en form for ikkesprog. Den gode grund, til at det er sådan, er, at risikoen for at lave fejl er enorm stor. Særligt som minister – hvis han eller hun siger noget forkert, får de så mange bank af medier og politiske modstandere. Derfor skulle de måske kommunikere noget mindre. Den dårlige grund er, at det er et sprog du bliver trænet i. Det bliver et fagsprog.

– Hvad med løftebrudene, som den tidligere regering blev beskyldt for?

»Det er ikke noget nyt, at en opposition beskylder en regering for løftebrud, det er ligesom en del af pakken. Der, hvor det gjorde ondt, var, at Enhedslisten sagde det samme, og SF’erne dybest set ikke havde nerve til at sige, ’det passer ikke’. Dele af S og fagbevægelsen bævrede og sagde, ’hvorfor går vi ikke ind for finansskat’ osv. osv. Det var kombineret med en regering, der åbenlyst ikke fungerede det første halve år, nok først og fremmest pga. valgresultatet, sekundært pga. mange uprøvede kræfter. Så blev det hat og briller. Men sig mig: Når vælgerne gik fra Socialdemokratiet til Venstre umiddelbart efter valget i 2011, var det så fordi, man ikke gennemførte betalingsringen, eller fordi regeringen ikke gennemførte millionærskatten?«

Efter magten

Hvordan ser magten ud, når man ser tilbage på den?

Information taler i en ny serie med mennesker, der kan betragte magten i et andet lys, om hvordan de tolker tidens store politiske og økonomiske udfordringer.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Jakobs

Interessant her at opleve hvor uklart og inkonsistente N.R. udtrykker sig; men "det bliver et fagsprog man oplæres i" , som han vidst får sig undskyldt med at sige.

Niels Nielsen, Arne Lund, Karsten Aaen, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Eva Schwanenflügel og Steen Meyer anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Var det Noa Reddington, der stod bag de inciterende ord, Helle Thorning gentog til bevidstløshed :
"Der kommer en rigtig god løsning imorgen"?
Manden virker umådeligt irriterende med sin bedrevidenhed om stort set alt, også om ting han overhovedet ikke har forstand på.

Arne Lund, Sus johnsen, Allan Filtenborg, Torben Skov, Thomas Frisendal, Jan Damskier, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen og Margit Tang anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Virker nærmest som en promovering af NR, forud for et comeback. Han siger jo intet om hvad det så faktisk er der skal gøres istedet.
At kalde overgrebet imod lærerne for "det mest progressive", er noget nær det mest underlige i denne sammenhæng.

NR er efter alt at dømme, fortaler for den "helt nødvendige politik", bedømt ud fra - at han ikke forholder sig til at fordelingspolitikken igennem mange år er gået fra de fattige til de rige.

Tror sgu han arbejder på et comeback i blå lejr, og blot skal gøre sig bemærket. Han ændrer jo intet.

Der er, eller der kan opstå - en revolutionær situation når: Magthaverne ikke længere kan regere, og de magtesløse ikke længere vil finde sig i regimet.
Vi kommer stadigt nærmere.

God dag der ude

Sus johnsen, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen, Helene Kristensen, Toke Andersen, Peter Knap og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

En lille sviptur til folkemødet. Noa Reddington redegjorde for sin faktuelle inkonsistens på diverse parametre, bla. at han konsekvent negligerer fattigdom ved at ytre, at det går ufattelig godt i Danmark,
og at vi overhovedet ikke kan tillade os at beklage nogetsomhelst. Men, men.. Det er da også svært for en priviligeret mand at se magthaverne I øjnene, når nu han er afhængig af dem.
Hvergang jeg hører /ser Noa, skal jeg lægge øre til at vi har den bedste folkeskole i verden, at alle får den behandling de har krav på i retssystemet. at sundhedsvæsenet fungerer upåklageligt, og at politikerne har det alt for hårdt.
Hvem skal ansætte dig næste gang, Noa?

Tue Romanow, Niels Nielsen, Arne Lund, Sus johnsen, Allan Filtenborg, Torben Skov, Einar Carstensen, Ken Sass, Bjarne Andersen, Jan Damskier, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Jørn Andersen, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Anne Mette Jørgensen, Torben Bruhn Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Helene Kristensen, Toke Andersen, Margit Tang, Peter Knap og jørgen djørup anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torsten Jacobsen
Torsten Jacobsen

Portræt af en korkprop på Østerbro.

Det er interessant at Redington skoser politikerne for manglende rygrad og mod til at stå inde for deres politik, når han så tydeligt advokerer for dén teknokratiske politikforståelse, som er hovedårsagen til, at så mange 'almindelige' mennesker - herunder undertegnede - har mistet al respekt for landets politikere.

"Hvad med omfordelingen i Socialdemokratiets seneste regeringstid?", spørger journalisten med villet naivitet, hvortil Redington svarer: "Jeg tror jeg ikke det med omfordeling er så vigtigt for vælgerne!"

Mere behøver man ikke vide om denne korkprop og hans utilitaristiske forståelse for politik. Forhåbentlig er hans og hans liges tid snart forbi. Hofsnoge har det hele i munden, men får som regel problemer - og daler derfor i agtelse - når der for alvor skal skovles møg og ryddes op... Måske korkpropperne endelig synker til bunds når vandet for alvor stiger? Hvis de da ikke blot flytter til Costa del Sol, eller migrerer til en ny hacienda i Californien?

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Arne Lund, Sus johnsen, Jacob Jensen, Steffen Gliese, Torben Skov, Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Jørn Andersen, Anne Mette Jørgensen, Hans Aagaard, Bjarne Bisgaard Jensen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bjarne Bredvig
Bjarne Bredvig

Kunne også være at nogle politikere ikke er så faktaresistente som Redington og måske har indset, at Folkeskolereformen sammenblandet med en ny aftale om arbejdstid, ikke var den bedste løsning for Folkeskolen. Skal måske minde om at den manglende opbakning til Folkeskolen og den tidligere regerings dagsorden om at gøre den til politisk slagmark, b.la. betyder at færre og færre elever vælger den til. Hvis den skal overleve som den skoleform man som forældre ønsker sine børn i, skal skiftende politiske flertal være anderledes forstående overfor institutionen og dens opgave.

Eva Schwanenflügel, Helle Brandt, Kristen Carsten Munk, Einar Carstensen, Rune Stilling, Karsten Aaen, Jørn Andersen, Steffen Gliese og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anna Sørensen
Anna Sørensen

Progressivt at gå imod medarbejdernes viden?? Imod anerkendt forskning?? Imod almindelig god fornuft og insamlet viden gennem mange mange år, herunder erfaring? Imod det at være et barn????? ;o)
Progressivt at topstyre....?

Eva Schwanenflügel, Helle Brandt, Niels Nielsen, Kristen Carsten Munk, Bjarne Bredvig, Einar Carstensen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Jørn Andersen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Nu citerer jeg igen: Der kom en mand fra Kreta og sagde, alle kretensere er fulde af løgn! Prevlakis.
Hvordan kan det lade sig gøre at sammenligne skat med sundhed, og varme og kolde hænder i samme bolledej. En tur i en kold hjernescanner kan forklare det, for ingen andre kan!
Ja, Hr engelskmand ta du en tur fra Østerbro til det fine parcelhuskvarter på Nørre bro og bliv der kære Noa.

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Noa Redington har alle dage været kendt for at sige så godt som ingenting med ufatteligt mange ord.
Her kan man virkelig tale om en varmluftballon der følger de veje vinden nu engang blæser.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Arne Lund, Sus johnsen, Allan Filtenborg, Jørn Andersen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jytte dysted dahl
jytte dysted dahl

Uhyggelig læsning. Skulle det være en socialdemokratisk statsmenisters rådgiver? Ikke så sært, det gik som det gik.

Eva Schwanenflügel, Arne Lund, Torben Skov, Bjarne Bredvig, Einar Carstensen, Margit Tang, Jørn Andersen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens Illum

Når folkeskolereformen fiser ud i sandet, skyldes det ikke, at magten er svag, men at den ikke virker. Måske er magten svag, men den optræder også ofte ualmindeligt arrogant. Skal forandringer virke, skal ressourcerne svare til den ønskede indsats, og dem, der skal føre forandringerne igennem, skal være med.

Eva Schwanenflügel, Helle Brandt, Niels Nielsen, Steffen Gliese, Bjarne Bredvig, Jørn Andersen, Ole Kristensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Kære alle

Jeg blev meget forundret, da jeg læste det her citat fra Noa Reddington (NR):

"»Den vigtigste ressource er for mig er at gøre folk i stand til at klare sig selv. Og folkeskolereformen er et udtryk for omfordeling, fordi man prioriterer nogle ressourcer for at bryde den negative sociale arv. Det betyder ikke en dyt, om du bruger hundrede millioner mere om året på folkeskolen. Det, der gør en forskel, er arbejdsmetoder og prioritering af lærernes arbejdstid. Dernæst er det interessante ved det danske samfund jo, at de rige er sådan nogle som dig og mig. Du kan ikke basere en samfundsudvikling på at beskatte en som Nets direktør, der fik en ekstrem høj bonus, hårdere,« siger Noa Rednington."

Det er yderst sjældent, jeg bliver så vred som jeg gjorde, da jeg læste det her citat. Og her grunden til det: Manden, NR, aner ikke, hvad han taler om! Især det der med ressourcerne må da være en joke? For man prioterede jo netop ikke resuserne på den måde, som NR åbenbart mente man gjorde - for så ville man have måske have sagt det her til vælgerne/borgerne: vi skærer en smule ned på den økonomiske støtte og hjælp til folk på kontanthjælp mm. og mv. - til gengæld bruger vi de sparede midler til at forbedre folkeskolernes situation'. Men se, det gjorde man ikke - man lod de sparede midler gå til (som jeg husker det?) skattelettelser til de vistnok?rigeste danskere?

Og arbejdsmetoder og lærernes arbejdstid? NR, og Socialdemokratiet, hænger, og hang dengang i 2013-2014 vist stadig fast i industri-samfundets måde at være på - de pålagde lærerne at være på arbejde på fuldtid (I nogle kommuner blev det til 40 timer 42 timer om året). Og lærerne skulle så forberede sig på skolen i disse 40 timer om ugen. Det betød, at f.eks. biologi-læreren ikke længere kunne gå en tur i skoven om lørdagen, og så forberede en time eller to, hvor han to sine elever ud i naturen. Dansk-læreren kunne ej heller lige læse en novelle, en roman, eller en avis-artikel i weekenden, eller om aftenen, som han lige kunne præsentere for sine elever dagen efter, eller nogle uger efter.

Og mht. de resurser, som NR hele tiden - og så igen - taler om, så fulgte der aldeles ingen som helst penge med - overhovedet. NR ved måske ikke, at if you buy peanuts, you only get monkeys - eller sagt på en anden måde: god kvalitet, også god lærerkvalitet koster! Og det er der indtil flere kommuner, der nu har indset - noget andet er så, at jeg er helt med, at især børn i socialt udsatte områder kan have brug for en længere skoledag - med varierende undervisning, hvor de, på grund af de lange dage, kan komme ud og se noget, som det jeg vil tillade mig at kalde danske børn i villa - og parcelhuskvarterer oplever sammen med deres forældre.

Og ang. de der mange timer, som eleverne gerne skulle have sammen med deres lærere - ja, så har Integrationsministeret lige lavet en undersøgelse (hvor de ikke overraskende - set med min lærerhat på) fandt frem til, at elever på landets sprogskoler lærte lige så meget dansk på 14 timer som på 18 timer. Ganske enkelt fordi eleverne blev trætte og ikke indlære mere - ved cirka 13.30-14.00-tiden.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Helle Brandt, Tue Romanow, Niels Nielsen, Arne Lund, Sus johnsen, Kristen Carsten Munk, Torben K L Jensen, Steffen Gliese, Johnny Winther Ronnenberg, Anne Mette Jørgensen, jytte dysted dahl, Bjarne Bredvig, jens peter hansen, Margit Tang, Kim Houmøller, Jørn Andersen, Jan Damskier og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik holm hansen
Henrik holm hansen

selv promovering er første lektion for en spindoktor

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Anne Mette Jørgensen, Einar Carstensen, Kim Houmøller, Jørn Andersen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

At Noa Redington simpelthen ikke rigtigt ved, hvordan balancerne i velfærdssamfundet fungerer er jo tydeligt i den helt skæve forståelse af, hvordan den politiske magt sætter sig igennem med nødvendighed: ved at tage det fra de rige, som de skylder for den for dem gunstige samfundsindretning.
SKAT er et andet virkelig godt eksempel på alternativ tænkning: nej, folk, der indkræver skat, er ikke kolde hænder, men ligeså meget folk med fingrene i materien som andre, der leverer en direkte borgervendt tjeneste.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Bjarne Bredvig anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Ren spin fra Helles spindoktor der skal bane vejen for et nyt job med sugerøret nede i vore lommer. Denne mand har muligvis ansvaret for at vi fik Lars Løkke og hans destabiliserende regering. Hvis Helle havde ført en socialdemokratisk politik, var det aldrig sket at D.F. fik den afgørende indflydelse.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Andersen, Karsten Aaen, Anne Mette Jørgensen, jytte dysted dahl, Bjarne Bredvig og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Var det også NR. der opfandt ordet, fremadrettet hvor Helle Thorning ikke kunne sige en sætning uden. Det ord irriterer mig grænseløst. Fremad er en retning, så det er skrammel, og er som så meget andet ordskvalder ren tilsætning og kun opfundet til, at forvirre.
Hvis det var Thorning selv, så er det en umådelig doven spindoktor der ikke retter det.
Iøvrigt er det en skændsel at politikere i dag intet kan alene. Vi har sgu ikke valgt doktorerne, som også er et underligt begreb.Det er jo bugtalerdukker. Kald dem dog det!
Politikerne burde selv betale for alle de småbørnspædagoger de ansætter.
Forældre kan opdrages til at forstå ,men så skal man også ha haft dem fra små, Piet Hein.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen, Tue Romanow, Jørn Andersen, Vibeke Hansen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for niels christian sauer
niels christian sauer

Folkeskolereformen progressiv??? Intet af det, folkeskolereformen ville, bliver til noget. Den har ikke skabt andet end kaos, demotivering og kronede dage for privatskolerne. Hvilken planet bor Noa Redington på?

Eva Schwanenflügel, jens peter hansen, Bjarne Andersen, Karsten Aaen, Helle Brandt, Tue Romanow, Kristen Carsten Munk, Allan Filtenborg, Torben Bruhn Andersen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for niels christian sauer
niels christian sauer

Endnu en gang beviser Informations skolemedarbejder, Mette Line Thorup her, at hun ikke har sine journalistiske reflekser i orden, når det handler om skolereformen. Hun taler om 'arbejdstidsaftalen, der blev gennemført af SR-regeringen efter en lock-out af lærerne.' Men der var ikke og er stadigvæk ikke tale om nogen form for 'aftale'. Der var og er tale om et regeringsdiktat, en nedtromling, der er en Mussolini værdig.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Bjarne Andersen, Karsten Aaen, Helle Brandt, Johnny Winther Ronnenberg, Tue Romanow, Niels Nielsen, Kristen Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for niels christian sauer
niels christian sauer

Og hvad i alverden mener Mette Line Thorup, når hun taler om 'et halehæng af dispensationer, som som borgerlige undervisningsministre har indført'? Mig bekendt er der kun een dispensation, der tages i brug, nemlig §16b om afkortning af skoledagene, og den var med i reformteksten fra dens vedtagelse. Siden har Merete Riisager åbnet for 50 forsøg med korte skoledage, men det er da noget andet? Hvad taler MLT om?

Brugerbillede for Allan Filtenborg
Allan Filtenborg

Sjovt man så ofte spørger NR om dette og hint, for mig er han kejserens nye klær om igen.

Eva Schwanenflügel, Anne Mette Jørgensen, Torben K L Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther
Helle Walther

Jeg er faktisk en stor fan af NR. Når man følger ham i debatter, er han ofte den der rammer skiven, kan godt se mange synes modsat, men jeg har den dybeste respekt og synes han er en af de bedre af slagsen.

Brugerbillede for Jan Damskier

Helle Walther: Hvordan kommer det til udtryk at han rammer skiven, som du kalder det?

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

@Jan Damskier - Rammer skiven, fremadrettet.....listen er uendelig. Men måske har du et svar i morgen?

Eva Schwanenflügel, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Thorning var formodentlig den dårligste statsminister til dato. Hun undlod - eller hvad? - at indføre den ligeløn, der blev vedtaget i 1976. Når hun var så ringe, skyldes det bl.a. - men ikke kun - at hun havde elendige rådgivere, hvor Redington var den der stod hende nærmest.
Siden Thorning faldt har Redington ledt efter madskåle hvor han kunne opretholde tilværelsen. Altid villige Politiken giver ham således en hel side om søndag. Hvis nogen orker at læse det gudsjammerlige nonsens, vil man kunne se, at det er lige så indholdsløst som ovenstående.
Folk som Redington fås som metervarer. Spændende at se, hvem der ansætter ham.

Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Anne Mette Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne Lund

Thorning var formodentlig den dårligste statsminister til dato. Hun undlod - eller hvad? - at indføre den ligeløn, der blev vedtaget i 1976. Når hun var så ringe, skyldes det bl.a. - men ikke kun - at hun havde elendige rådgivere, hvor Redington var den der stod hende nærmest.
Siden Thorning faldt har Redington ledt efter madskåle hvor han kunne opretholde tilværelsen. Altid villige Politiken giver ham således en hel side om søndag. Hvis nogen orker at læse det gudsjammerlige nonsens, vil man kunne se, at det er lige så indholdsløst som ovenstående.
Folk som Redington fås som metervarer. Spændende at se, hvem der ansætter ham.

Eva Schwanenflügel, Karsten Aaen og Anders Middelfart anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Walther
Helle Walther

Ved debatter på Tv og hans bøger, ja jeg synes han er dygtig og god som debattør, det kan jo være lige så korrekt som det andre mener. Jeg synes også Thorning var en god statsminister, og Løkke dårlig. Jeg bryder mig ikke om DF eller nye borgerliges leder, synes hun er rædsom. Og sådan kan meninger brydes, det er vel derfor, man har en debat eller hvad.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Man har faktisk debatter for at komme videre med at finde de bedste beslutninger, meningstilkendegivelser i sig selv er jo lidt spild af tid.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

@Helle Walther
Al respekt for dit synspunkt om, at Noa Reddington er en god debattører. Men prøv for eksperimentets skyld at lægge mærke til, hvordan Noa reagerer, når nogen er uenige med ham; så begynder han at tromle dem, ved at køre frem i en uendelig talestrøm, forhøjet stemmeleje og afbrydelser. Ofte får han således det sidste ord, fordi han 'timer' sine indlæg til den begrænsede taletid i TV-studiet. Han gentager floskler til bevidstløshed, dog i divers indpakning, så man ikke lige bliver opmærksom på, at han gentager sig selv ad nauseam. Ingen tvivl om at manden er intelligent, men han bruger sine evner til at promovere sig selv.
Mht til Thorning og hendes regering, mener jeg ikke hun gennemførte andet godt, end at ophæve fattigdomsydelserne. Med Bjarne Corydon som finansminister blev der gennemført et katastrofalt salg af DONG, skattelettelser til de rige, og den forfærdelige 'reform' - læs nedskæring - af fleksjob og førtidspension, vi i de sidste mange år i en uendelighed har set de negative konsekvenser af, som i form af Københavns kommunes elendige behandling af syge borgere.
Ingen tvivl om, at Løkke og Nye Borgerlige er værre, men med Socialdemokratiets omfavnelse af Dansk Folkeparti, er jeg meget bekymret for, hvordan deres politik vil vise sig at være efter et valg, især også fordi det var Mette Frederiksen, der stod i spidsen for tortur-reformen mod de syge medborgere.

Brugerbillede for Arne Lund

Helle Walther - Enig. Løkke har rædselsfulde holdninger/meninger/opfattelser eller hvad han nu kalder det. Men én ting må man lade ham: Han kender statsapparatet og centraladministrationen godt. Så teknisk set burde der ikke være noget, at komme efter dér. Når det alligevel er tilfældet, så er det fordi hans holdninger/meninger/opfattelser eller hvad han nu kalder det forhindrer ham i at handle alm. fornuftigt og fagligt forsvarligt.
Thorning derimod havde hverken indsigt i statsapparatet mv., eller holdninger til andet end sin egen karriere. Havde hun været politiker, så var hun blevet på sin post efter valget i 2015.