Læsetid: 3 min.

Forældre til anbragte får ikke den hjælp, de har ret til

Selv om forældre til anbragte børn har haft ret til en støtteperson siden 2001, så blev der i 2015 blev kun tildelt en støtteperson i 16 procent af anbringelserne. Problemet er, at det ikke har nogen konsekvenser for kommunerne ikke at overholde loven, mener lektor i socialret
Home er et sted for anbragte unge i Hundested.

Home er et sted for anbragte unge i Hundested.

Jakob Dall

2. august 2017

Når andelen af anbragte børn har været en procent de sidste 100 år, så skyldes det blandt andet, at familierne til de anbragte sjældent får hjælp, mener Inge Bryderup, der er professor i socialt arbejde på Aalborg Universitet.

Ifølge loven skal der arbejdes med den dysfunktionelle familie, mens barnet er anbragt, fordi enhver anbringelse sker med henblik på hjemgivelse, påpegede Inge Bryderup i Information igår: »Men langt de fleste af de 11.-12.000 anbragte børn og unges familier får ingen støtte i forbindelse med anbringelser.«

Ifølge lektor på Metropol Idamarie Leth Svendsen, som igennem mange år har arbejdet med lovgivning og praksis på området, er loven omkring støtte til forældre til anbragte klar: Kommunerne skal tilbyde dem en støtteperson og lægge en plan for støtten.

»En af risikofaktorerne ved anbringelse er, at kommunens fokus på barnet og anbringelsesstedet kan komme til at fylde meget i forhold til forældrenes situation,« siger Idamarie Leth Svendsen, der dog også mener, at lovgivningen på anbringelsesområdet samlet set stiller meget omfattende og nogle gange modsatrettede krav til sagsbehandlerne.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jens Peder Nielsen
  • Anne Eriksen
  • Eva Schwanenflügel
Jens Peder Nielsen, Anne Eriksen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Der er også et andet problem. Den for et par år siden vedtagne TVANGSADOPTION . Hvor barnet får frataget sine oprindelige familie for altid. Er det virkelig i barnets tarv?
Hvor mange børn søger ikke efter deres oprindelige ophav - Vil det ikke være bedre at give børn og familie mulighed for kontakt samtidig med, at plejefamilien har retten og pligten til at være barnets faste hjem. Herved undgår usikkerheden for barnet og plejefamilien om at barnet kan hjemkaldes til forældrene samtidig med at barnet får mulighed for at have kontakt til sin oprindelige familie.

Mette Poulsen

Tvangsadoption kan være en løsning i visse tilfælde og ja, være i barnets tarv. Nogle mennesker evner ikke at være noget eller nogen for et barn, uanset ønsker om at ville det.

Det her drejer sig om andet end evner og talenter. Det er ikke nyt, at loven ikke bliver fulgt, hvior det før bundede i bedreviden er det i de senere år blevet koblet mere til, økonomien.
At agere som om plejefamilier var den bedste løsning, modvirkes ved de følelser, der kommer i klemme - de ting, ingen forstår - eller vil forstå.

Så i stedet for at råbe op om den "sociale arv", når noget ikke fungerer, så skulle man hellere koncentrere sig om at gøre det

Jeg undrer mig over, at der konstant igennem 100 år er 1 % børn, der er anbragt? Hvordan kan det være omtrent den samme procentsats i så lang en periode?
Og så håber jeg iøvrigt, at anbringelses området bliver nøje gransket på Christiansborg i en ikke så fjern fremtid.
Manglende støtteperson er absolut ikke det eneste kritisable. Indenfor de sidste par år har blandt andet rigsrevisionen og Københavns Kommunes borgerrådgiver rettet stærk kritik over både svære brister i sagsbehandlingen samt en noget mangelfuld retssikkerhed i disse sager.
Dét bør få konsekvenser - retsligt og politisk....