Læsetid: 3 min.

Indskrænket retshjælp ved klager til FN’s komiteer møder kritik

Siden begyndelsen af 2016 har muligheden for at modtage retshjælp i forbindelse med klagesager til FN’s komiteer været begrænset. Det er bekymrende set i lyset af komiteernes massive kritik af danske udvisningsafgørelser det seneste år, mener kritikere
2. august 2017

Det var indtil for halvandet år siden muligt for afviste asylansøgere at få økonomisk hjælp af staten til at betale deres advokatregning, hvis de ville klage til FN’s komiteer over en afgørelse truffet af Flygtningenævnet.

Men siden marts 2016 har muligheden for at få retshjælp været indskrænket. I dag kræver det en særlig vurdering fra Civilstyrelsen, og samtidig er der nu visse typer af sager, som man ikke længere kan få retshjælp til.

Som Information beskrev lørdag, har FN’s komiteer rejst kritik af Flygtningenævnets afgørelser 10 gange alene det seneste år.

Torben Jensen, der er generalsekretær for Advokatsamfundet, mente allerede dengang, lovforslaget om indskrænket retshjælp blev vedtaget, at det var »retssikkerhedsmæssigt meget betænkeligt«. Ifølge ham viser den megen kritik af Flygtningenævnet, at klagerne i et »relativt stort antal sager« har været berettiget.

»Derfor er der med de nye strengere regler for retshjælp en risiko for, at nogle asylansøgere, som rent faktisk har en berettiget klage, aldrig får den prøvet, fordi det ikke er muligt at få retshjælp til sagen,« siger han til Information.

Selv om loven om indskrænket retshjælp allerede trådte i kraft for halvandet år siden, kan man endnu ikke se resultaterne af den i antallet af tilfælde, hvor Flygtningenævnets afgørelser får kritik af FN-komiteerne.

Det skyldes, at klagesager til FN er lang tid undervejs. De 10 afgørelser, der har fået kritik det seneste år, er derfor alle sager, der blev klaget over, inden reglerne om indskrænket retshjælp trådte i kraft. Det siger udlændingeretsadvokat Niels-Erik Hansen, der har været advokaten bag klagerne i to af de 10 omtalte sager.

»Vi vil givetvis først komme til at se konsekvenserne omkring 2020 eller senere,« siger han.

Gratis advokatarbejde

I de fleste af de 10 sager, der har mødt kritik fra FN det seneste år, problematiserer komiteerne, at der ikke er blevet foretaget en torturundersøgelse af de afviste asylansøgere. Det er blandt andet den slags sager, hvor det ikke længere er muligt at få retshjælp, siger Niels-Erik Hansen.

»Derved udpeger man den mest almindelige type af sager, man har fået kritik for af FN, og siger, at her er det ikke relevant at få retshjælp. Så der er altså lagt i kakkelovnen til, at man kun vil kunne få international retshjælp i meget få sager angående Flygtningenævnet fremover,« siger han.

I andre sager kritiserer FN, at asylansøgere sendes til deres første asylland i Europa – for eksempel Italien og Bulgarien – uden at man har sikret, at det er sikkert for vedkommende. Ifølge Niels-Erik Hansen vil manglende retshjælp på netop dette punkt ikke have nogen konsekvens, da Dansk Flygtningehjælp ofte bistår asylansøgere i den slags sager – og de søger i forvejen ikke retshjælp.

Jytte Lindgård, der er formand for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, var allerede i 2016 en stor kritiker af loven om indskrænket retshjælp. Hun finder den urimelig, fordi hun mener, at det mindsker retssikkerhed for den enkelte asylansøger, som ifølge hende ikke har mulighed for at skaffe penge til at betale en advokat.

Siden loven trådte i kraft, har hun set flere eksempler på, at udlændingeretsadvokater fortsætter med at indsende klager til FN på vegne af afviste asylansøgere, også selv om advokaterne ikke kan få betaling for det. Og den tendens vil fortsætte, mener hun.

»Men en nystartet, ung advokat kan ikke arbejde gratis. Derfor er det ganske urimeligt, at det kræver gratis advokatarbejde at sende en klage til en FN-komité,« siger hun.

’Ikke brug for overdommere’

I 2016 stemte De Radikale, SF og Enhedslisten imod loven om indskrænket retshjælp. Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, mener fortsat, at det er et problem, at retshjælpen er indskrænket.

»Der føres en udlændingepolitik i Danmark, hvor skiftende regeringer eksplicit udtaler, at de går til grænsen af menneskerettighederne. Det betyder så også, at der givetvis vil være flere sager, hvor det er relevant at teste afgørelsen. For den eneste måde, vi kan få afgjort, om der er blevet gået til grænsen eller over grænsen, er at få de her sager videre i systemet,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Hun mener, ligesom andre har peget på, at den megen kritik fra FN-komiteerne kan skyldes, at flere har klaget, men det betyder ikke, at man ikke skal tage kritikken alvorligt, siger hun.

Martin Henriksen, der er udlændingeordfører for Dansk Folkeparti, mener slet ikke, at man i Danmark bør kunne få retshjælp, når man klager til FN eller andre overnationale organer.

»Vi har ikke brug for overdommere. Danmark er et civiliseret land, så det klarer vi selv,« siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstres udlændingeordfører, Marcus Knuth.

Serie

Flygtningenævnet under beskydning

Flygtningenævnet er den øverste instans på asylområdet i Danmark, og siden sensommeren 2015 har nævnet mødt ualmindelig meget kritik fra FN. Uudførlige begrundelser for afslag på asyl og manglende torturundersøgelser har været nogle af begrundelserne for kritikken. Forinden havde nævnet kun modtaget kritik fra FN fire gange på 11 år. 

I denne serie følger Information udviklingen.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Damm Sørensen

Det er skam ikke kun i flygtningesager, at den danske stat forsøger at forhindre folk i at klage til FNs komiteer.
For nylig bad jeg Folketingets Ombudsmand om at lave en udtalelse på engelsk, fordi jeg ville gå videre med sagen til FNs komite til overvågning af Aarhuskonventionen og fik dette svar:
"På baggrund af din klage mv. må jeg forstå, at du skriver og taler dansk, og jeg kan derfor ikke imødekomme din anmodning."
Det er bare ikke mine (manglende) danskkundskaber,der var årsagen til min anmodning, men det faktum, at komiteen udelukkende sagsbehandler på engelsk, fransk og russisk.