Læsetid 11 min.

’Det er jo ikke kvinders eller samfundets skyld, at flere mænd er barnløse’

Kvinden har livmoderen. Manden har problemet, og stadig flere mænd kæmper med barnløshed. Men i Danmark har enlige kvinder og lesbiske ret til at få børn på statens regning. Hvorimod rugemødre er forbudt
Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn, viser tal fra en stor nordisk undersøgelse.

Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn, viser tal fra en stor nordisk undersøgelse.

Peter Mydske
Ritzau Foto
10. august 2017

Engang var en barnløs en kvinde. De barnløse kvinder blev set som ufuldstændige væsner, hvor det manglende moderskab stod i vejen for realiseringen af deres kvindelighed. Siden kom kunstig befrugtning på banen, og som altid vender teknologien op og ned på vante forestillinger. For når kvinder på statens regning kan få hjælp mod barnløshed, hvorfor skal det så være så svært for mænd?

Med andre ord, manden er den nye barnløse. Det er hans status som barnløs, der problematiseres, og barnløsheden er blevet et spørgsmål om køns- og ligestillingsspolitik, snarere end et udtryk for mandens egne individuelle valg.

»Mænds barnløshed er blevet et nyt felt i debatten om forældreskab, reproduktion og ligestilling. Når det bliver mere og mere almindeligt, at mænd tager del i forældreskabet, bliver det også mere legalt, at mænd kan blive forældre uden at være i et fast forhold. Der er både bøsser og enlige mænd, der ønsker sig en familie, og de kan ryge ud i præcis de samme udfordringer, som enlige kvinder, der ønsker at få børn,« siger lektor Stine Willum Adrian, der forsker i reproduktionsteknologier og barnløshed ved Institut for Læring og Filosofi ved Aalborg Universitet.

Langt flere mænd end kvinder får aldrig deres egne børn, viser tal fra en stor nordisk undersøgelse, som Information omtalte for nylig. I 2016 havde 34 procent af de 45-årige mænd ikke fået børn, mens det kun gjaldt for 23 procent i 1991. En tredjedel af dem er lavt uddannede.

Udfordringen for mænd er så åbenlyst, at de modsat kvinden mangler en krop og en livmoder, der kan bære barnet med deres biologiske arveanlæg, og derfor er debatten om rugemoderskab tæt knyttet til debatten om mænds barnløshed.

Siden DR2-udsendelsen Vil du føde mit barn, der vendte debatten om dalende fødselstal på hovedet og fokuserede på barnløse mænd, har en række mænd erklæret sig åbne over for at lovliggøre rugemoderskab i Danmark. Bl.a. chefpsykolog og forskningsleder ved Rigshospitalet og formand for tænketanken Viden om Mænd, Svend Aage Madsen, i førnævnte DR-udsendelse.

Den liberale blogger og tidligere formand for Liberal Ungdom, Rasmus Brygger, argumenterer ligeledes for indførelsen af betalte rugemødre, så f.eks. bøsser kan få sine egne børn.

»Kunstig befrugtning er for både heteroseksuelle og lesbiske (med sæddonor) forældre in spe the new normal,« argumenterede han i et indlæg i Politiken, og henviste til tal fra Sundhedsstyrelsen, der viser, at hvert 12. danske barn i dag kommer til verden som følge af en læges fertilitetsbehandling.

I den amerikanske delstat Californien kan en surrogat- eller rugemoder få flere hundrede tusinder af kroner for til gengæld at indgå en juridisk aftale om at bære en andens barn. Liberal Alliance er ’inspireret’ af Californien og vil fjerne det danske forbud mod rugemødre, men det afviser regeringspartnerne Venstre og Det Konservative Folkeparti
Læs også

En meningsmåling foretaget af Epinion for DR og Kristeligt Dagblad viste sidste år, at en stor gruppe danskere er enige i, at enlige mænd skal kunne få børn ved hjælp af rugemødre, ligesom enlige kvinder kan få børn med donorsæd. Det mener 4 ud af 10 danskere.

Senest har Rasmus Ulstrup Larsen, medlem af Konservativ Ungdom, været på banen med en opsang til danske kvinder. Det burde ikke være muligt for singlekvinder at få fertilitetsbehandling, fordi det er blevet for nemt for kvinder, der gerne vil have børn, at vælge manden fra på den konto, mener Rasmus Ulstrup Larsen.

Økonomisk kontrol

Men forfatter og ligestillingsdebattør Susanne Staun køber slet ikke præmissen om, at mænd er barnløse.

»Det er lige flot nok at stille sig op som 45-årig og sige: ’Jeg er barnløs’. Der er altså mænd, der som Picasso, får børn helt op i 80-årsalderen. Mens de kvinder, der får fertilitetsbehandling, kommer lige før lukketid. Der er en biologisk forskel på mænd og kvinder, ud over at kvinden har en livmoder, og det er den naturlige lukketid,« siger hun.

Derfor mener Susanne Staun ikke, at man tale om, at retten til få børn er et ligestillingsspørgsmål. Til gengæld ser hun debatten som et udtryk for, at mænd forsøger at genvinde kontrollen med kvinders reproduktive organer.

»Det nye sort er, at ting er uretfærdige for mænd. Mænd har repositioneret sig som undertrykte stakler, og der er kamp til stregen om offerrollen. Men ligestilling er altså et ord, vi plejer at bruge om arbejdsmarkedet. Nu bruger man det til at bulldoze hen over biologiske forskelle. Det her er ren kønskrig, og det handler om en gruppe mænd, der har svært ved at tilpasse sig i darwinistisk forstand. Alfahannen kan jo sagtens klare sig,« siger Susanne Staun.

På spørgsmålet om kvinder ikke på samme vis har brugt ulighed som løftestang til mere ligestilling, svarer Staun:

»Man kan ikke sidestille mekanismer i samfundet med biologiske og adfærdsmæssige forskelle. Det er jo ikke kvinders eller samfundets skyld, at mænd f.eks. dør tidligere end kvinder, og at flere er barnløse. Man skal i stedet interessere sig for, hvad det er, der gør, at mænd vågner op sent og siger: ‘Ups, jeg fik ikke børn. Nu synes jeg, jeg er for gammel’. Det kan hænge sammen med noget af det samme, som gør, at kvinder får børn med sig selv: Nemlig at mændene ikke gad, da de havde muligheden.«

Australske Jessie Thomas er altruistisk rugemor. En af de få. I Danmark og de fleste andre vestlige lande er rugemoderskab nemlig ulovligt. Men hvorfor betaler vi i dyre domme for fertilitetsbehandling, uanset sandsynligheden for at det lykkes, mens f.eks. kvinder uden livmoder ikke må få hjælp til at få et barn?
Læs også

I Information fortalte den barnløse Lars Anker Olesen på 50 for et par uger siden om sine tanker om ikke at have fået børn. Her sagde han bl.a.:

»Hvis nogle kvinder havde mod til at få børn med en ufaglært, ville de måske se ham blomstre. Jeg kan i hvert fald mærke, at jeg fungerer bedre, hvis jeg er i et forhold. Så kan jeg bedre komme i gang med ting.«

Det blotlægger ifølge Susanne Staun nogle mænds »instrumentelle tankegang om, at kvinder skal ind og gøre noget for dem. Der er et element af ikke at gøre sig umage, mens kvinderne styrter rundt og går på slankekur og hvad ved jeg, for at gøre sig attraktive,« siger Staun, der ikke mener, at singlekvinder generelt vælger at få børn med sig selv, fordi de ikke gider mænd.

Det billede blev bekræftet af en undersøgelse lavet for DR i 2015, der beskrev singlemødre som nogle, der havde brugt flere år på at finde en partner på diverse datingsites. 90 procent af de singlekvinder, der blev kunstig befrugtet, ønskede oprindeligt, at de kunne finde en partner at få børn med.

Teknologien udfordrer

Ifølge Stine Willum Adrian er det fertilitetsteknologien, der er med til at udfordre normerne for, hvad der er legitimt. I Danmark har det betydet, at enlige kvinder og lesbiske har ret til at få børn. Hvorimod det er forbudt både at bære børn for andre mod betaling og at betale andre for at være rugemor. Det har været medvirkende til, at mænds barnløshed er blevet gjort til et spørgsmål om ligestilling.

»På den ene side har vi en meget liberal holdning omkring sæddonation, hvorimod rugemødreskabet er meget reguleret i dansk kontekst i modsætning til f.eks. USA og England,« siger hun og peger på, at der i 1980’erne, da IVF – også kaldet reagensglasbehandling – blev introduceret, var en lignende modstand mod teknologien blandt mange feminister.

En af de kvinder, der dengang var meget kritisk over for fertilitetsbehandling, var Lene Koch, professor emeritus på Afdeling for Sundhedstjenesteforskning ved Københavns Universitet. Der har hun i dag rykket sig. Til gengæld er hun imod kommercielt rugemødreskab.

»Jeg kan godt forstå de mænd, f.eks. bøsser, der gerne vil have et biologisk barn. Og jeg synes, det er fint med alle mulige former for familiedannelse. Så det er da muligt, at jeg vil rykke mig, ligesom jeg har gjort med fertilitetsbehandling til kvinder. Men jeg har et moralsk problem med, at et andet menneske bliver blotlagt for økonomisk udnyttelse. Det kan gælde en rugemor, men også barnet, der bliver resultatet af en legalisering af kommercielle rugemødre,« siger Lene Koch, der også mener, det er afgørende, hvordan et kommende barn vil tænke om det at være blevet afhændet for penge.

En sygeplejerske undersøger en rugemor på en klinik i Indien. Godt 12.000 udlændinge kommer til Indien hvert år for at finde surrogatmødre, en stor del af dem fra Europa. 
 Arkiv
Læs også

»Jeg ved ikke om der findes undersøgelser af det. Der er så mange konfliktpotentialer i denne type sager. Og det vil være et helt nyt juridisk felt, der skal etableres for at sikre barnet og kvindens rettigheder,« siger Lene Koch, der desuden stadig mener, at der en række dilemmaer forbundet med kunstig befrugtning, bl.a. at ægget nu også er et forskningsobjekt.

»Men ved kunstig befrugtning kræver det dog ikke andet, end at kvinden bestemmer, at hun vil udsætte sig selv for en behandling, der kan være meget belastende. Det er principielt anderledes, end at et menneske skal have ret til at tilbyde et andet mennesker en kontrakt på at gennemføre en graviditet og en fødsel for penge for derefter at give barnet fra sig,« siger hun.

Professor Søren Ziebe, klinikchef ved Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, har tidligere i Kristeligt Dagblad stillet sig tvivlende over for over, om barnløse mænd skulle være et væsentligt problem.

»Jeg brænder ikke for at tale om rugemoderskab til enlige mænd, for det er et meget lille problem. På Rigshospitalet har vi lavet fertilitetsrådgivning, hvor flere end 2000 mennesker har fået vurderet deres reproduktionsevner, og et slag på tasken er, at fire af dem var enlige mænd. Det tyder på, at det ikke er et stort problem på samfundsplan, selvom jeg anerkender, at det kan være det for den enkelte,« sagde han til avisen.

Der er imidlertid en gruppe mænd, der især oplever sig uligestillet med kvinder i forhold til at få sine egne børn. Det er homoseksuelle danske mænd, som Michael Nebeling Petersen, adjunkt og ph.d. på Institut for Kulturvidenskaber på SDU, har interviewet i forbindelse med sin forskning i bøssers brug af rugemødre.

»De mænd, jeg har interviewet, føler at de ikke bliver imødekommet hverken i lovgivningen eller i den offentlige debat. Derfor er brugen af surrogatmødre for dem et spørgsmål om at søge mere ligestilling, og de føler generelt, at kvinder bliver forfordelt på det reproduktive område,« siger Michael Nebeling Petersen.

Han forklarer, at de mænd, han har interviewet, er uforstående over for, at der i Danmark ikke kan anerkendes mere end to forældre. Og blandt de mænd, der har benyttet rugemødre i udlandet, er der en udtalt utilfredshed med, at den form for reproduktiv teknologi, som de har brug for for at få et barn, er ulovlig.

»Når de mænd, jeg har interviewet, vælger surrogasi (rugemødre, red.) som en måde at få børn på, er det ofte fordi de ønsker, at to mænd eller i nogle tilfælde en mand skal kunne få et barn for dem selv. De ønsker ikke, at den fødende kvinde skal have nogen relation til barnet. Og det er blandt nogle af deres bevæggrunde for at vælge en kommerciel rugemor. Det er så oftest USA, hvor rugemoderen afskriver sig juridisk ret over barnet.«

Efterfølgende får det homoseksuelle par barnet ind i Danmark ved at fortælle myndighederne, at de har fået et barn med en flirt eller lignende. For det meste accepteres det, og myndighederne giver barnet et dansk cpr-nummer. Hvis der er mistanke om surrogasi, undersøges det, og der kan blive tale om en bøde. Men man får lov at beholde barnet.

Michael Nebeling Petersen har også interviewet rugemødre, som mændene i hans undersøgelse har brugt i Californien. Det drejer sig typisk om kvinder fra den lavere middel- eller arbejderklasse, der er gift og selv har børn. Det betyder, at der i forhold til lovliggørelse af rugemødre ofte vil være tale om, at en form for ligestilling vil blive erstattet af en ny form for ulighed.

»For de amerikanske rugemødre er det helt klart det økonomiske, der er incitamentet, og deres klasseposition er meget present i det frie valg. Men samtidig er de meget bevidste om, hvad de gør. Hverken de amerikanske rugemødre eller de indiske rugemødre, der er blevet lavet forskning om, kan se sig selv i fortællingen om, at de skulle blive snydt og udbyttet, fordi de selv træffer valget. Men man kan jo ikke komme uden om, at de mænd, der vælger surrogasi fra Nordeuropa, overordnet set tilhører den bedre stillede middelklasse eller overklasse. Så den reproduktive økonomi lader sig kun gøre, fordi der er den ulighed. At kvinden, der bærer barnet, stiller sit reproduktive arbejde til rådighed, er stærkt knyttet til, tror jeg, de muligheder, man har i et klassesamfund,« siger Michael Nebeling Petersen.

Stine Willum Adrian fra Aalborg Universitet mener heller ikke, at man kan tale om børn som en rettighed.

»Der er jo også kvinder, der ikke kan få børn, fordi de ikke har en livmoder, eller fordi deres æg ikke fungerer. Overgangsalderen kan også svinge meget fra kvinde til kvinde. Derfor er det problematisk at se mænds barnløshed som en ren ligestilling- og rettighedsdiskussion,« siger hun.

Til gengæld mener Stine Willum Adrian, at det ville være mere befordrende for debatten, hvis det ikke blev gjort til en kønskamp.

»Det bliver meget hurtigt nogens skyld, og man udpeger nogen som skurken. Men samfundet opstiller nogle rammer og normer, f.eks. at man skal have en uddannelse, et job og en partner. Derefter er der så nogle singlemødre, der får at vide, at de er urimelige, hvis de ikke nåede at finde en at få børn sammen med. Måske skulle vi være bedre til at tænke andre måder at få familie og børn på, der er jo mange muligheder,« siger Stine Willum Adrian.

Man taler om to former for surrogatmoderskab:

  • Traditionelt surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen er genetisk mor til barnet, enten ved naturmetoden eller ved, at hun insemineres med den planlagte fars sæd (eller sæddonor).
  • Gestationelt surrogatmoderskab, hvor surrogatmoderen ikke leverer ægget, som enten stammer fra den planlagte mor eller fra en ægdonor.

Man skelner mellem altruistisk surrogatmoderskab, hvor man gør det gratis, og kommercielt surrogatmoderskab, hvor man får penge for det.

Surrogatmoderskab er forbudt i de fleste lande, heriblandt Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Mexico, Sverige, Schweiz og nogle amerikanske stater. Andre lande, f.eks. Storbritannien, tillader altruistisk surrogatmoderskab, mens endnu andre lande, heriblandt Danmark, ikke forhindrer, at det lader sig gennemføre i helt afgrænsede situationer; nemlig hvor rugemoderen selv er genetisk ophav til barnet, graviditeten gennemføres ved hjælp af en privat udført insemination med mandens sæd, og der er tale om en ikke-kommerciel aftale.

Lande, som tillader kommercielt surrogatmoderskab, er f.eks. Georgien, Indien, Rusland, Thailand, Uganda, Ukraine og 18 stater i USA.

Kilde: Etisk Råd

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ulrik mortensen
    ulrik mortensen
  • Brugerbillede for Michael Friis
    Michael Friis
  • Brugerbillede for David Zennaro
    David Zennaro
ulrik mortensen, Michael Friis og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Grim overskrift - det er vel heller ikke samfundets eller mændenes skyld at kvinder ikke kan finde ud af at tjene penge - men derfor skal de da alligevel have folkepension i deres lange alderdom.

Intet er lettere for den succesfulde mand end at sætte sig på mere end en kvindes reproduktionspotentiale. Smide rappenskralden i overgangsalderen på porten, og fri til en yngre model og få et nyt kuld. Men er det ønskeligt? Jeg synes samfundet skal gå efter så unge forældre som muligt, jobs til så mange som muligt, så få prostituerede som muligt .....

I eliten har vi rigeligt at gøre, med at få de ufaglærte mænd og andre til at bestille noget, så vi kan tjene nogle gode penge på dem. Skal vi nu også til at beskytte dem mod angreb fra feminister?

Niels Nielsen, ulrik mortensen, Kim Houmøller, Peter Knap, Hans Aagaard, Michael Friis og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Jessen

Susanne Staun har fuldstændig ret. Giv de mænd som er utilfredse med deres liv en tudekiks. Hvorfor er der så mange mennesker (og det gælder både kvinder og mænd) som er utilfredse med deres liv og fokuserer på det de ikke kan i stedet for at finde glæde i det de kan? Og resultatet bliver en lang diskussion om hvem der har skylden. Det er for sølle. Så acceptér dog naturens orden og kom videre i livet... I øvrigt forstår jeg ikke hvorfor medierne i den grad er med til at problematisere barnløshed i den grad de gør? Naturligvis er det skidt når forurening er skyld i mænds dalende sædkvalitet, men i en verden med ukontrolleret befolkningstilvækst burde fokus være et andet sted!

Mette Poulsen, Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen, Asger Olsen, Tino Rozzo, Anne Lintrup, Anne Eriksen, Toke Andersen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Prøv lige at hør...dette er et globalt fænomen som er så elendigt researchet at det kan være en naturlig cyklus eller indbygget "bremse" i biosfæren uden vi har en anelse. Derfor er det næsten umuligt at sige noget intelligent om de sociale og økonomiske årsager.

Til gengæld er det min opfattelse at en regering, der opfordrer befolkningen til at få flere børn blot for at få deres elendige økonomniske politik til at gå op i regnearket(for tiden social ingeniørkunst fra højre), har indløst sin falliterklæring for længst. Det bliver kun værre af, at selvsamme politikere ikke rigitg har forstået klimaforandringherne og hvor hurtigt de kan smadre deres patetiske Excel-fremskrivninger.

Dette er dog ifølge mig et paradoks, og muligvis lidt "Indre Missionsk", at vi ikke har surrogatmødre.

Poul Solrart Sørensen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Mulighederne er til stede, også med den uhæmmede lægevidenskabs hjælp - uden politisk stillingtagen. Hvorfor så ikke droppe alle skæve begrænsninger straks
Politikerne halter bagefter.

Brugerbillede for Charlotte Svensgaard
Charlotte Svensgaard

Det er ikke hele sandheden at man ikke må bruge rugemødre. Der skal bare være en vægtig årsag til det og der må ikke være penge involveret.
En del konklusion kan jo så være, i og med at der er så få tilfælde af rugemødre, at det reelt er så grænse overskridende og hårdt for en kvinde at bære et barn som skal afleveres, at det kun er noget som en kvinde vil gøre hvis hun er inderligt fattig og ikke har andre muligheder. Med andre ord - at give tilladelse til at man kan tilkøbe sig en livmor bliver reelt moderne slaveri og organ høst på lige for med en indisk nyre. Er det den vej vi vil gå?

Mette Poulsen, Anne Mette Jørgensen, Peter Jessen, Eva Schwanenflügel, Rikke Nielsen, Lars Schmidt, Christel Larsen og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Der er mange fordele ved den konservative/religiøse model - og i særlig høj grad når den analyseres med en solid marxistisk teoretisk ballast med focus på arbejderklassens REproduktionsomkostninger:

Ingen sex før ægteskabet - så er der ikke andet at gøre end at gifte sig i en ung alder.
Yngre ægtefolk har lettere ved at vænne sig til hinanden end ældre - færre omkostningskrævende skilsmisser.
Der kommer lettere og sundere børn ud af yngre end ældre forældre - færre udgifter til IVF, handicappede børn, uregerlige enebørn etc.
Forældrene kan så feste igennem igen som "de unge på fyrre" (et udtryk fra halvfjerdserne hvor modellen stadig var på mode) hvor de stadig har energien til det, og hvis de skulle blive grebet af alle mulige eksistentielle og psykologiske problemer kan børnebørnene sikkert overbevise dem om, at der er vigtigere og billigere ting i verden end samtalekøkkener og kraniosakral terapi.

I dag er det mest muslimerne der repræsenterer det religiøst konservative - det kunne være vi i vesten skulle spise noget af den kage - og håbe på den mere uspiselige terrorisme pø om pø går i sig selv igen.

Modellen løser ikke bøssers problem med at få børn. Sålænge det kræver en rugemor, mener jeg det er et uetisk krav. Rugemødre skal være forbudt, og IVF behandlinger bør forbeholdes ægtefolk.

Ingen kan forhindre at en kvinde eller et lesbisk par opnår graviditet og børn med assistance fra en mand der er generøs med sine gener. (Undtaget dog hvis der indføres dødsstraf for sex udenfor ægteskabet som man har det i Saudi-Arabien, men det er dog for brutalt for min smag).

Niels Nielsen, Lars Schmidt og Tino Rozzo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Asger Olsen

Det er dog helt utroligt, at der såvel i denne debat som i kommentarerne i øvrigt slet ikke er fokus på de børn, der vel burde være hovedpersonerne i denne sag. Hele den meget problematiske identitetsproblematik, som børnene skal leve med, mangler fuldstændig i debatten. Debatten afspejler efter min mening, at de voksne, vestlige mennesker er så optaget af egen selvrealisering, at de slet ikke kan se ud over egen næsetip. Hvilken slags forælder bliver de i så fald ? Jeg spørger bare.

Johnny Winther Ronnenberg, Toke Andersen, Anne Mette Jørgensen, Peter Jessen, Hans Aagaard og Henrik Brøndum anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Gad vist om samfundet er indrettet sådan at dem der er gode til matematik og diktat er dem der sætter børn i verden.
- Personligt har jeg ikke tal på hvor mange gange jeg har ønsket, at jeg ikke var blevet født - det er mange. heldigvis bliver livet bedre med aldren... og det er selvfølgelig kun til en hvis grænse, så kan man igen begynde at ønske at man var død eller aldrig født.

Brugerbillede for ulrik mortensen
ulrik mortensen

Et ramaskrig bredte sig i medierne, da det kom frem, at nogle (mænd) hos Google forsvarrer ulighed med biologiske forskelle mellem mænd og kvinder. Men her er et eksempel på det omvendte. En feminist, Susanne Staun bruger biologiske argumenter mod mere ligestilling. Hun skriver: "Men ligestilling er altså et ord vi bruger om arbejdsmarkedet. Nu bruger man det til at bulldoze hen over biologiske forskelle" og "det er jo ikke kvinder eller samfundets skyld, at mænd f.eks. dør tidligere end kvinder...". For det første er Stauns definition af ligestilling noget snæver. Når man ser på, hvad der interesserer feministerne, så handler ligestilling også om naturlige kroppe, drenge og pigelegetøj, voldtægtskultur osv. osv. Eksemplet med mænd og kvinders levealder er eksempel på, hvor forsigtig man skal være med biologiske argumenter. Mænd har nemlig ikke altid haft kortere levetid end kvinder:
http://videnskab.dk/kort-nyt/teori-derfor-dor-maend-tidligere-end-kvinder

Brugerbillede for Anne Mette Jørgensen
Anne Mette Jørgensen

Førhen var der mænd der ikke ønskede børn, og ofte indirekte truede kvinder til abort.
Kvinder vil kun have børn med mænd, der er rigtige på alle parametre, og kan ikke finde en mand.
Vi har fået en kultur, hvor vi har svært ved at være tilfredse.
Sundhedsguruer, godt hjulpet på vej af programmer, som lægen flytter ind, Klarlund fra riget, økonomer , politikere uafladeligt taler om karriere, boligprogrammer og jeg skal komme efter dig.
Alt dette gør, at mange føler sig som mislykkede, og mister selvværd.
Men så har vi kreeret en industri, hvor man kan få hjælp, når man ikke formerede sig mens tid var.
Enebørn , der vokser op uden retten til at vide hvem far er.
Det ved løveunger heller ikke, men vi er ikke løver.
Tænk sig, at vi er nået til et punkt, hvor biologiske forskelle ikke accepteres, men hvor sexuelle forskelle gør.
Nu skal der igen være gay parade i København. fint for mig, men utåligt at hele byen skal indrette sig efter det. Bænkene og skraldespandene på rådhuspladsen er allerede fjernet.
Gad vide om vi om en generation vil indføre en lov, hvor alle fertile kvinder tvinges til at føde mindst et rugebørn, for det må vel være ligestilling.

Henrik Brøndum og Poul Solrart Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mette Poulsen
Mette Poulsen

Jeg kan godt forstå, det kan være hårdt ikke at få børn, hvis man inderligt gerne vil have dem. Den del skøjtes der bare ofte hen over i disse artikler. Den underliggende vinkel er dog altid den samme: når kvinder ikke får børn, er det kvindernes skyld. Når mænd ikke får børn er det også kvindernes skyld. Gab!
Det her samfund er overdrevent fokuseret på børn - det at få dem og det at have dem. Det er helt hysterisk. I andre lande får man dem bare og livet går videre. Eller man får dem ikke og livet går så også videre. Hele livsidentiteten er ikke bundet op på at yngle.

Ang. surrogatmødre: den altruistiske model lyder da meget fin. Betydelig større og mere risikofyldt handling end at donere æg, blod eller knoglemarv - noget den enkelte kvinde godt kan selv kan vurdere, om hun vil lægge krop til. Det kan være anonymt som med de andre donationer, så man undgår jydske dollars, en mor der stalker senere, en far der afleverer barnet tilbage fordi det har læbeganespalte eller whatever.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Man skal ikke glemme at det også er hårdt at få børn og mange ender med at føle sig som mislykkede forældre....men selvfølgelig hvis man føler det er livets mening.... men jeg tror det ændre sig med tiden.

Brugerbillede for Peter Jensen

Det er synd hvis splittelse imellem mennesker, og køn, for den sags skyld, vokser. Hvem har gavn af splittelse imellem mennesker og i forskellige sammenhænge mellem køn? Ikke du og jeg! Måske nogle strukturer i samfundet, men ikke du og jeg.

Kald mig bare gammeldags (født i 1982), men jeg synes et barn bør undfanges i kærlighed mellem to mennesker og opvokse i denne. Skabelsesprocessen er så utrolig smuk og forunderlig. Tænk at to mennesker sammen kan skabe liv. Det er da fantastisk. Dette synes jeg er værd at bevare!

Brugerbillede for Mette Poulsen
Mette Poulsen

@Peter, jeg tror nu ikke der er nogen, feminister eller andre, som er på vej til at afskaffe helt almindeligt samleje. Hverken som genvej til at få børn eller som hygge :-)

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Jeg må indrømme, at jeg føler mig mere 'i live', måske også på et andet plan, efter jeg fik børn. Det at få børn giver livet en dimension, det ikke havde før. Jeg var heldig at møde hende der blev KVINDEN i mit liv tids nok til at få børn. Jeg var heldig nok at få nogen, mens vi stadig kunne.
Uden børn.. ingen fremtid.

// Jesper

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Jeg tror at splittelsen imellem kønnene vil tage til i forhold til at mennesker bliver mere frigjorte og behovet for at udvikle samfundet og samværs former vil være tiltagende og det er til syvende og sidst vejen frem....den traditionelle kernefamilje behøver modspil og medspil.

Brugerbillede for Leo Nygaard

Mennesket, med den veludviklede hjerne, har den evne af blive sindsygt unaturlige.
Dyr lever bare livet.
Hvem er klogest ?

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg genlæste artiklen og kommentarerne og jeg undrer mig over, hvorfor vi har så travlt med at moralisere over andre menneskers til- og fravalg.

Jeg kan huske da de første reagensglas børn blev skabt, der var der specielt et tilfælde der fik meget opmærksomhed. Det vat en søster der fødte sin søster barn, efter at søsteren hade haft flere spontane aborter, hvor lægerne vurderede at hun ikke ville kunne bære et barn til fødsel. Så de udtog et æg inseminerede det med mandens sæd og indsatte det i søsteren, der efterfølgende fødte det.

Var det sammenligneligt med prostitution? Eller var det en medmenneskelig gerning?

Brugerbillede for Mette Poulsen
Mette Poulsen

@ Johnny, det har næppe været i Dk, da det aldrig har været lovligt.
Den altruistiske tilgang, hvor betaling ikke er inde over, sikrer at der ikke sker "prostitution"/udnyttelse af fattige, hvilket må være at foretrække.

Brugerbillede for odd bjertnes

jeg er udmærket klar over, Trond Meiring, at 2 mennesker sammen i en boble kan synes der mangler børn i boblen, og at 'gifte' kan udvikle psykoser på det emne. Men ud-af-boblen-tænkt. I øvrigt er det 15 år siden jeg sidst spillede på den guitar enhver i min generation har stående. .

Brugerbillede for odd bjertnes

Mon ikke det du tænker på er 'biodiversitet'¨, altså at vigende gener som 'blå øjne' etc. bør specielt beskyttes mod masserne der vælter ud af Afrika og Mellemøsten ? Det er ikke en overvejelse jeg inddrager, men den er en del af bobletænkningen, og ganske rimelig egentlig, så langt har du fat i noget. Biodiversitet er på vej ind. Siger Alternativet. Det er nok rigtigt.

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

>>
Mette Poulsen
11. august, 2017 - 22:57

@ Johnny, det har næppe været i Dk, da det aldrig har været lovligt.
Den altruistiske tilgang, hvor betaling ikke er inde over, sikrer at der ikke sker "prostitution"/udnyttelse af fattige, hvilket må være at foretrække.
<<

Det var så sandelig i Danmark og etisk nævn/råd var ind over og godkendte det, da det skete og de er ellers ret tunge i røven, for at sige det pænt ;-)

Så jo, det er sket i Danmark, jeg har for længst opgivet at finde ud af om det er rigtigt eller forkert at træffe en sådan beslutning ;-)

Men som gammeldags feminist så forbeholder jeg mig retten til at sige at en kvindes ret til sin egen krop er hendes og hendes alene ;-)

Forråder jeg mit eget køn? Nej det gør jeg ikke, For jeg mener at mænd er ligeså egnede som omsorgsforældre.

Det her er en debat der ikke kan vindes, men som vil vedvare i århundreder af år hvis ikke kvinder flytter deres syn på hvem der vil være den bedste omsorgsforældre ;-)