Det var en kvinde først i halvtredserne, der fik praktiserende læge Anders Beich til at reagere på behandlingen af patienter i Københavns Kommune.
Kvinden havde været narkoman, siden hun var 17 år. Og hun var nødt til at bruge iltmaske døgnet rundt, da hun havde mindre end halvdelen af sin vejrtrækning tilbage på grund af en række blodpropper i lungerne.
»Hun sagde til mig: ’Det her er det værste ved mit liv. Det kan godt være, at min livskvalitet er lav på grund af mine sygdomme og mit misbrug, men det værste er det her system, som jeg skal deltage i og ydmyges af,’« fortæller Anders Beich.
Det ’ydmygende system’ var det ressourceforløb, som skulle hjælpe kvinden ind på arbejdsmarkedet. Hun havde forsøgt at blive indstillet til førtidspension, men havde fået afslag af kommunen. Kvinden endte med at begå selvmord.
Oplevelsen er én af mange for Anders Beich, der foruden at være praktiserende læge på Nørrebro også er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin. Han har ved selvsyn oplevet effekterne af de ressourceforløb, der blev vedtaget med den såkaldte førtidspensions- og fleksjobreform i 2013.
De mange oplevelser har fået Anders Beich til at hjælpe to patienter med at flytte væk fra Københavns Kommune for at forbedre deres chancer for at blive indstillet til en førtidspension.
»Det er jo klart, at det er fuldstændigt uholdbart, at man som læge i en kommune skal bede sin patient om at flytte. Det er jo helt absurd. Men det er jo patienter, som jeg har skønnet, var i direkte fare for at gå til i sagsbehandlingen.«
Som Information har beskrevet, kan der være store forskelle på tværs af kommunerne i vurderingen af, hvem der bør tildeles ressourceforløb og førtidspensioner. En af de kommuner, der tildeler færrest førtidspensioner i forhold til befolkningsstørrelse, er netop København.
Begge Anders Beichs patienter havde i årevis uden held forsøgt at blive indstillet til en førtidspension i København. Efter at de flyttede kommune, fik de tildelt pensionen efter henholdsvis fire og syv måneder.
Uendelig sagsbehandling
Anders Beich understreger, at det er »en sidste udvej« at bede en patient flytte kommune. Et ressourceforløb kan vare i to til fem år, og en borger kan deltage i flere forløb efter hinanden. De årelange forløb kan ifølge lægen få voldsomme konsekvenser både psykisk og fysisk for den lille gruppe af udsatte borgere, som »for længst har bevist deres manglende funktionsevne«.
»Jeg har oplevet et system, der sagsbehandler nærmest i det uendelige. Et system, hvor det er umuligt for borgeren at finde ud af, hvor forløbet bærer hen, og hvor man parkerer mennesker med meget ringe funktionsevne i årevis uden at lytte til egen læges vurderinger,« siger han.
Den ene af de patienter, Anders Beich til sidst anbefalede at flytte kommune, havde været i systemet i tolv år og aldrig haft et job. Patienten led af svær angst og PTSD med svære psykiske mén fra tortur, som han havde været udsat for i sit fødeland. Langsomt forværredes patientens mentale tilstand, og til sidst begyndte han at udtrykke konkrete selvmordstanker som reaktion på møderne i jobcentrene.
Der gik cirka et halvt år, fra patienten havde skiftet til en anden kommune i Region Hovedstaden, til han blev tildelt førtidspension.
Den anden patient var blevet arbejdsprøvet og rehabiliteret gennem fem år i Københavns Kommune. Efter knap fire måneder blev han tildelt førtidspension i den kommune, hvor han bor i dag.
Begge patienter har det ifølge Anders Beich væsentligt bedre i dag, fordi de har fået ro til at pleje deres sygdomme.
Lægens ord ignoreres
Som formand for Dansk Selskab for Almen Medicin er Anders Beich jævnligt i kontakt med kollegaer, der støder på tilsvarende sager i andre kommuner. Beich forklarer, at nogle af kollegaerne simpelthen giver op i mødet med systemet, fordi de ikke føler, at deres lægefaglige vurderinger bliver inddraget i borgerens sagsbehandling.
»De faglige vurderinger bliver ikke taget alvorligt. Selv når flere speciallæger er kommet med deres vurderinger, der alle peger i samme retning, kan vi se, at jobcentret tilsidesætter vurderingerne. At de ikke regner dem for noget.«
Konkret oplever kolleger ifølge Anders Beich, at de skal gennemføre de samme vurderinger af patienter igen og igen. Som for eksempel at en patients tilstand skal vurderes på ny, selvom lægen allerede ved seneste ressourceforløb fastslog, at patienten havde en ubetydelig arbejdsevne og ingen mulighed for at forbedre den.
»Holdningen blandt nogle af mine kolleger bliver, at vi bare må skrive vores attester og lade være med at tænke så meget over det. For vi ved ikke, hvad vi skal stille op, når vores vurderinger og oplysninger ikke tages for gode varer.«
Og den afmagt kan betyde, at nogle patienter føler sig svigtet af egen læge, da de ikke forstår, hvorfor lægen ikke kan hjælpe dem, siger Anders Beich.
»Det er en svær situation at være både læge og patient i. Rigtig svær. Vi er sat i verden for at lindre og hjælpe vores patienter. Men forvaltningen skønner over vores faglighed. Hvad kan vi stille op?«
Striden på Lærkevej
En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.
I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.
Seneste artikler
Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater
14. november 2017Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarkiRigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige
10. november 2017Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre
16. oktober 2017Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Fornuftig læge, der kærer sig om sine patienter og giver gode råd til hvordan de kan hindre deres helbred i st blive forværret.
Det er dybt rørende at læse denne artikel.
Jeg kommer til at tænke på et citat som jeg stødte på forleden.
Fra cellisten Pablo Casals:
'I feel the capacity to care is the thing which gives life its deepest significance.'
venlig hilsen
men det er også beskæmmende at der er tusindvis af borgere, som ikke har en grotesk sag, men bare en almindelig, rimelig sag—de bliver slet ikke hørt!
"Den ene af de patienter, Anders Beich til sidst anbefalede at flytte kommune, havde været i systemet i tolv år og aldrig haft et job. Patienten led af svær angst og PTSD med svære psykiske mén fra tortur, som han havde været udsat for i sit fødeland. Langsomt forværredes patientens mentale tilstand, og til sidst begyndte han at udtrykke konkrete selvmordstanker som reaktion på møderne i jobcentrene."
Kommentar: PTSD og angst behøver absolut ikke at være livsvarige. I bund og grund helt åndssvagt at tildele livsvarig pension til den slags lidelser.
Christoffer Pedersen, hvad ved du om det? Er du læge?
Ansvaret ligger her!
Anna Mee Allerslev (født 10. juli 1984 i Sydkorea) er borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns Kommune for Radikale Venstre siden 1. januar 2011. Hun har tidligere været formand for Djøf studerende siden 2008 og har arbejdet i Kommunernes Landsforening, men stoppede, da hun blev borgmester.
Dejligt med en læge der udviser civil courage. Dem skulle vi have nogle flere af. Kommunerne har ansat deres egne kommunelæger, som på baggrund af den enkelte sags akter laver en "lægelig" vurdering. De ser kun sjældent om overhovedet nogensinde det menneske, sagen drejer sig om. Disse læger er kommunernes nanostore figenblad for en ellers umenneskelig behandling. Hvordan disse "papirlæger" finder mening i et sådant arbejde, er mig en gåde.
Men stor respekt for læge Anders Beich. (Men hvor er lægeforeningen og de praktiserende lægers organisation henne i denne sag?).
Der er politikere, der er ansvarlige for tingenes ulykkelige tilstand. Indtil nu har de kunnet gemme sig bag sagsbehandlerne, der jo bare gør, hvad de får besked på. For hvordan skal man ellers kunne forklar de enorme forskelle, der er fra den ene kommune til den anden.
I København er det medlemmerne af Beskæftigelsesudvalget, de er de ansvarlige, og de må frem til kommunevalget d. 21.11. gøre rede for hvorfor de handler så stupidt. Medlemmerne er:
Oversigt over medlemmer af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget
ANDREAS LISKE KEIL Socialdemokratiet
ANNA MEE ALLERSLEV, BORGMESTER Radikale Venstre. Formand for Beskæftigelses- og Integrationsudvalget.
ANNE METTE OMØ CARLSEN Enhedslisten
CECILIA LONNING-SKOVGAARD Venstre
HASSAN NUR WARDERE (SUPPLEANT) Enhedslisten
KASPER HEUMANN KRISTENSEN Løsgænger
LARS ASLAN RASMUSSEN (FRAVÆR) Socialdemokratiet
LISE THORSEN (SUPPLEANT) Socialdemokratiet
METTE-KATRINE EJBY BUCH (FRAVÆR) Det Konservative Folkeparti.
SISSE MARIE WELLING Socialistisk Folkeparti
SUSAN HEDLUND Socialdemokratiet
SUSANNE MØLLER (SUPPLEANT) Det Konservative Folkeparti.
TOMMY PETERSEN Radikale Venstre.
ULRIK KOHL (FRAVÆR) Enhedslisten.
Altså solidt flertal til venstre for midten, hvis man da kan regne SD og RV med til venstrefløjen. Det er der så noget, der tyder på, at det ikke er tilfældet.
Den undersøgelse som Avisen.dk har lavet over hvordan tildelingen af førtidspensioner fordeler sig pr. kommune landet over (målt pr. 10.000 indb.) - baseret på et interaktivt kort fra Ankestyrelsen - viser at fx en borgerlig kommune som Helsingør ligger på 34 tildelinger, Hillerød (også borgerlig) med 22. Går man til Midt- og Vestjylland, så ligger fx Ringkøbing på 43 osv.
Generelt viser kortet, at de rige hovedstadskommuner skraber bunden. Nederst ligger landets rødeste kommune, København, med 8 tildelinger. Derefter følger Allerød (9), Gribskov (13), Rudersdal og Lyngby (hver 14), og 16 tildelinger i henholdsvis Fredensborg, Gentofte og Brøndby.
De nævnte kommuner er, bortset fra Brøndby, alle velstillede, og har et højt beskatningsgrundlag. Så det kan ikke være dårlig økonomi, der er årsag til, at der tildeles så få førtidspensioner. Hvad er da forklaringen?
Det er nærliggende, at trække en parallel til den opgørelse Socialministeriet udsendte i juli over hvilke kommuner, der havde truffet forkerte afgørelser i socialsager - afgørelser, der var blevet underkendt af Ankestyrelsen. I gennemsnit blev 37 pct. af sagerne ændret. Også her lå flere af hovedstadskommunerne i bunden.
Forklaringen på bundplaceringen er underbemanding i forvaltningen, og at den enkelte sagsbehandler sidder med alt for mange klienter.
Når der er så store forskelle kommunerne imellem, tyder det på, at det kommunale selvstyre går alt for langt, har alt for frie tøjler, og at der er brug for statslige initiativer, der harmoniserer denne del af socialpolitikken.
Som det er nu, tvinges de, der søger førtidspension til at bosætte sig i kommuner, der behandler deres borgere efter lovens forskrift og intentioner. Resten af kommunerne må sidde med meget røde ører fordi de, som fx min kommune prioriterer sports- og idrætsanlæg højere, end at bistå deres svageste medborgere.
Niels Nielsen
Nej. Men det behøver man heller ikke at være for at vide at PTSD både kan gå helt over eller meget mindre udtalt med tiden, selvfølgelig især hvis man behandles for det.
Førtidspension skal jo kun tildeles når der slet ikke er mulighed for helbredelse eller bedring som gør man kan kan arbejde. Derfor mener jeg det er forkert at tildele FP på baggrund af psykiske lidelser som ikke er livsvarige.
Christoffer Pedersen, bare fordi man får tildelt en førtidspension, skal man ikke forblive på den resten af livet. Der er skam menneske, der kommer sig så meget, at de vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det er basal viden at ro og hvile er nødvendigt for at komme sig over rigtig mange sygdomme og den ro og hvile får man på ingen måde, hvis man er enhver anden ydelse. At blive jaget rundt i manegen på den måde som sker nu, gør kun, at mange lidelser bliver kroniske og det gælder i den grad også de psykiske. Og så er nogle psykiske sygdomme bare så alvorlige, at der ikke er noget at gøre. Det er i forvejen hårdt at blive ramt af psykisk sygdom, men den konstante mistillid man som psykisk syg mødes med, gør det ikke bedre, og du er med dine udsagn med til at vedlige den mistillid og de tabuer, der er omkring psykisk sygdom og gøre livet sværere for andre mennesker.
Lone Sæderup
Hverken fysisk eller psykisk syge skal jages rundt i manegen. de skal behandles og behandles ordentligt, ingen tvivl eller uenighed om den sag.
Mistillid? Ja i meget høj grad fra min side. Jeg kender flere som er på både FP og andre som har fleksjob. Ud af de tre jeg kender på fleksjob snyder den ene og praler nærmest med at arbejde sort fordi han har tid til det nu hvor han kun arbejder normalt 10 timer om ugen. Kender 4 som er på FP, af dem mener jeg to er OK, af de andre to mener jeg de begge sagtens kunne arbejde, og den ene siger endda selv han "ikke fejler en skid"
Jeg ved ikke om det stadig er sådan, men for få år siden var det helt almindeligt i visse kredse at udveksle viden om hvad man skulle sige og hvordan man skulle opføre sig for at få tildelt FP. Endda blev også "gode" psykiatere" anbefalet for at lette processen.
Og det kan da godt være du så mener jeg spreder mistillid men den mistillid jeg selv har er ikke opstået uden grund.
Og samtidig er jeg harm over misbrug af systemet. Og bl.a. her i Information har vi jo kunnet forarges over streng kontrol og regler, som også går ud over dem som er meget syge.
Jeg er ikke i stand til at komme med en human og genial løsning. Fortæller bare hvordan JEG oplever tingenes tilstand.
Rigtig mange af de mennesker, der havner i de endeløse 'beskæftigelsesindsatser', udvikler kronisk belastningssyndrom, angst, depression og PTSD, selvom de som udgangspunkt måske 'kun' havde fysiske lidelser til at starte med. For de der i forvejen har traumer og/eller psykiske sygdomme, bliver deres symptomer uvægerligt forstærket i Jobcenter-systemet. I artiklen nævnes også, at en af lægens patienter ender med at begå selvmord, hvilket ikke er et enkeltstående tilfælde. Officielt er nu over 70 mennesker DØDE mens de ventede på eller deltog i ressourceforløb. Uofficielt kan vi kun gisne, men jeg gætter på et temmelig stort mørketal.
De årelange og tidsubegrænsede sagsbehandlinger påvirker folk negativt i alarmerende grad, de bliver simpelthen mere og mere syge, jo længere tid der går. Det sker, fordi de ikke kan se noget formål med indsatsen, hvor de er totalt umyndiggjorte, og fordi der ingen tidshorisont findes. Med andre ord, man kan ingen ende se på de arbejdsprøvninger, kurser, undersøgelser og behandlinger man skal igennem.
Mange kommuner undlader ulovligt at komme med afgørelser i sager hvor der søges om fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, så borgeren ikke kan klage, og dermed bliver uberettiget fastholdt på kontanthjælp i en uendelighed.
Ankestyrelsen giver kommunerne medhold i 9 ud af 10 sager, mens domstolene giver Ankestyrelsen ret i 10 ud af 10 sager. Ankestyrelsen er iøvrigt ikke længere politisk uafhængig. Dermed er borgerens retssikkerhed reelt sat ud af kraft.
Højesteret har senest bestemt, at det er helt i orden, at kommunen deler intime helbredsoplysninger med arbejdsgiveren, oplysninger der kan bruges imod den syge medarbejder. Denne sag søges nu indbragt for menneskerettighedsdomstolen, men har lange udsigter, hvis den overhovedet optages.
Sådan står det til med vores såkaldte velfærdssamfund og den såkaldte retssikkerhed.
Leo Nygaard
UBI - grundlæggende lyder det jo dejligt hvis vi frit kan vælge om vi vil leve af andres indsats eller selv give en hånd med. Jeg tror UBI vil få den utilsigtede virkning, at mange unge vælger ikke at gå i gang med uddannelse, ikke får arbejde og tit får mennesker der er udenfor fællesskabet bare bare et liv med mere misbrug, flere sygdomme, flere depressioner mv end de som udfylder en aktiv rolle i samfundet. Det lyder også smukt med "frihed og personligt ansvar". Jeg synes for det første begge dele mangler hvis man skal leve af andres penge. For det andet er der mange der ikke formår selv at opsøge de rette behandlere når de er syge, mange kan dårligt komme ud af sengen om morgenen og det er ikke godt nok at overføre et månedligt beløb og i samme handling fralægge samfundet pligten til at hjælpe. Og som nævnt; det vil blive en sovepude der medvirker til at producere en endnu større gruppe marginaliserede med alt hvad det fører med sig.
En ting jeg tror vi kunne blive enige om er måske at overførselsindkomsterne og betingelserne for at få dem skulle være meget enklere og ensartet end de er i dag. Du har ret i der kan remses mange eksempler op på huller og uhensigtsmæssigheder i overførselsindkomstjunglen. Hvorfor skal en folke- eller førtidspensionist have en enorm boligydelse, mens en lavtlønnet med samme indtægt får max 15% af huslejen i boligstøtte ? Og sådan kunne vi blive ved.
"UBI - grundlæggende lyder det jo dejligt hvis vi frit kan vælge om vi vil leve af andres indsats eller selv give en hånd med. Jeg tror UBI vil få den utilsigtede virkning, at mange unge vælger ikke at gå i gang med uddannelse, ikke får arbejde og tit får mennesker der er udenfor fællesskabet bare bare et liv med mere misbrug, flere sygdomme, flere depressioner mv end de som udfylder en aktiv rolle i samfundet."
Tyv tror som sagt hver mand stjæler.
I øvrigt er det ikke "andres penge" det er vores penge.
Hans Ingolfsdottir
De penge jeg tjener er altså ikke dine. Og hvis du hentyder til du selv har betalt skat, som så bare tilbagebetales i form af UBI, hvad så med den 18-årige som vælger at leve af UBI resten af livet? Så den del er en gang sludder af værste skuffe.
"Tyv tror hver man stjæler" Hvad mener du med det ?
Jeg har ingen skrupler ved at indrømme blankt jeg hellere ville have et fast månedligt fast beløb og så kunne bruge livet på at hygge mig i stedet for at arbejde. Det valg ville jeg muligvis også have taget da jeg var ung. Det finder jeg ikke underligt eller tyvagtigt, hvis det var sådan de legale muligheder var.
Men du kan jo se den effekt det havde da den tidligere regering indførte halvering af kontanthjælpen til unge under 30. Mange flere kom i arbejde eller uddannelse. Og hvis du ser alle dem som IKKE kom i arbejde eller uddannelse, men er havnet på kontanthjælp fordi de som yngre synes det var fedt nok at kunne hæve ANDRES penge, sove længe og leve et liv uden at føle sig ansvarlige for noget, så kan du jo gøre op med dig selv om du mener det gav bedre livskvalitet for flere. Det mener jeg ikke.
Og på det personlige plan, så mener jeg det er under lavmålet med bemærkningen "Tyv tror hver mand stjæler" , eller andre personlige stikpiller bare fordi man ikke er enig.
Ja det er os selv der betaler til velfærden. Jg synes man skal være meget forsigtig når man dømmer alle på få tilfælde, man tilfældigt har oplevet. Hvis mennesker blomstrer op når de får pension, så er det nok fordi de endelig får ro skal de så bare have frataget pensionen igen? Hvorfor skal mennesker der er syge fratages en hver oplevelse af økonomisk sikring - det er synd for sagsbehandlerne - De kunne jo gå sammen om at lave ccivil ulydighed istedet for at stå alene - deres fagforeninger kunne bakke dem op økonomisk.
Den anden ting er at det ser ud til at det er let at behandle andre dårligt, når bare man er på afstand af vedkommende - eller er en del af et system. Der er lavet forsøg med at give folk magt - de forsøg endte ikke godt.
Vi må ikke sammenligne med 1930'erne - hvorfor ikke. Man mister sine bassale rettigheder, når man bliver syg i lang tid. Man er faktisk ikke borger længere med indflydelse på sit eget liv.
Vi skal være robuste, positive og er du det ikke så skal vi nok sørge for at du bliver det.
De der forestiller sig at andre snyder eller misbruger mulighederne for pension eller anden form for økonomisk hjælp - kunne måske selv forestille sig at gøre det. Ideen må jo komme et sted fra.
Det er helt rigtigt at folk med lav indkomst får for lidt i bolig støtte - men det betyder da ikke at dem, der får mere skal have mindre. Alle skal have ordentlig støtte.
Vi har råd til at have et værdigt velfærdssamfund.
Det var ikke almindelige mennesker, der startede krisen i 2008 - men det er dem, der betaler.
Anne-Marie Paul
Det er dem der har betalt mere i skat end de selv har kostet samfundet der betaler.
Både syge og raske kan få kontanthjælp så jeg forstår ikke hvad du mener med "fratages enhver oplevelse af økonomisk sikring"?
Når syge - førtidspension eller ej - bliver raske så skal de da ikke fredes på livstid ift. andre.
Min eneste holdning til boligstøtten er at det virker forkert at man ikke får det samme, når indtægten man har er den samme.
Jeg ville da hellere bruge min uddannelse og arbejde, det er ikke lykken at være "arbejdsfri!" Man skal virkelig have et "skodjob," for at synes, at det at gå hjemme med ynkelige 8300 kr. om måneden i indtægt er lykken. Du kan ikke få kredit, du kan købe eller eje noget, du kan ikke engang have en gammel bil eller komme på ferie, er det fedt? Nej vel! Ikke noget at prale med!
"Du kan ikke købe eller ej noget"
Glimrende artikel, som jeg takker for. Jeg håber, at rigtig mange læger, herunder speciallæger, på et tidspunkt går sammen og gør det klart, at de ikke længere vil finde sig i, at deres faglige vurderinger underkendes af kommunen. Der har været flere, der har gjort opmærksom på problemet, men der skal større tydelighed til. Som det er nu, kan læger lige så godt boykotte ethvert samarbejde med kommunen, for det har ingen praktisk betydning for den syge.
Tillige håber jeg, at sagsbehandlere tager ansvar og begynder at sige fra overfor ledelsen. Det er jo helt ude i hampen, at skatteydere bliver endnu dårligere i kontakten med kommunen, der skal forestille at hjælpe.
Ingen er tjent med at sætte økonomi over mennesker - det er simpelthen det mest meningsløse overhovedet. Alle kan blive syge - vil de, der er raske i dag, fortsat acceptere, at de ikke nødvendigvis har et sikkerhedsnet, hvis de selv skulle blive fysisk/psykisk syge?
Det er gniere som dig, Christoffer Pedersen, der er skyld i vores sikkerhedsnet er spoleret. Og at vores sammenhængskraft som samfund går samme vej.
Jo, der findes asociale og andre mindre bemidlede som kører mere eller mindre på frihjul gennem livet. Fred være med det. Dem der virkeligt kan ødelægge tingene er de nærige. Og de bør intet helle have.
Hans Ingolfsdottir
Synes du selv det er OK at tillægge andre mennesker ubehagelige personlige egenskaber fordi man er uenig?
Det er for langt ude at kalde sikkerhedsnettet spoleret. At nogle kommuner er restriktive med tildeling af førtidspensioner er i den sammenhæng en ret lille ting.
Dem der ødelægger tingene er dem som giver anledning til stramninger og øget kontrol. Og jeg kan forsikre dig jeg ikke hører til den gruppe.
Jeg finder det umådeligt naivt, dumt og ubegavet at tro det er en god ide at øge antal på overførselsindkomst.
Men jeg begynder ikke at kalde dig eller andre her for grimme ting fordi man ikke deler den holdning.
Mig bekendt foregår der diverse demonstrationer foran JC, bl.a. på Lærkevej i KBH.
Respekt til lægen, der imod alle odds hjalp sine patienter ud af det kafkaeske system for ledige med andre problemstillinger end ledighed - altså de 'aktivitetsparate' syge, og det er jo dem allesammen.
Jeg forestiller mig, det ville gøre indtryk på politikerne, hvis kritiske læger stillede sig op foran JC på Lærkevej - side om side med de syge - for at protestere imod forholdene.
Mig bekendt foregår der diverse demonstrationer foran JC, bl.a. på Lærkevej i KBH.
Respekt til lægen, der imod alle odds hjalp sine patienter ud af det kafkaeske system for ledige med andre problemstillinger end ledighed - altså de 'aktivitetsparate' syge, og det er jo dem allesammen.
Jeg forestiller mig, det ville gøre indtryk på politikerne, hvis kritiske læger stillede sig op foran JC på Lærkevej - side om side med de syge - for at protestere imod forholdene.
Ja, vi er uenige. og vi bliver aldrig enige. At jeg kalder din type for nærig er en konstatering af sandheden, baseret på dine indlæg her, at det skærer i dine øjne er ikke min skyld.
Du vil gerne se syge kontanthjælpsmodtagere lide bare du er sikker på der er strammet så meget at doven-lars ikke slipper igennem.
Det er nærrighed.
Hans Ingolfsdottir
Jeg kommer seriøst i tvivl om du forstår de ting du læser?
Det har intet med nærighed at gøre at jeg peger på hvad der KAN være årsagen til der sker stramninger. Siger egentlig bare der er en grund til det er sådan.
Og at du så selv fantaserer om jeg er en grum mand der elsker at se mennesker lide må du jo selv om, jeg kan blot forsøge dig at fortælle dig følgende:
1) Jeg ser gere ALLE der har behov for hjælp også får hjælp
2) Uanset årsagen har jeg medlidenhed med de som er syge, fattige, dårlige osv osv.
Jeg håber jeg har udtrykt mig klart nok til det ikke efterlader for meget til fantasien!
Københavns Kommunes problem er at den har alt for mange ressourcesvage borgere i forhold til antallet af veluddannede (og dermed velbetalte). De to grupper forstår ganske enkelt ikke hinanden.
Christoffer Pedersen
Det fremgår længere oppe i tråden at du ikke bryder dig om at blive bedømt af en der ikke kender dig. Helt forståeligt. Men er det ikke det samme du gør om PTSD i den omtalte patients tilfælde?
Selvom PTSD ikke behøver bære livsvarig, så kan det være det. Den kan være så slem at behandlersystemet har sagt der er ikke nogen som helst udsigt til bedring.
Det er der tydeligvis eksperter der har vurderet ligesom den nye kommunes lægekonsulent, sagsbehandlere og udvalghar vurderet det til at være. Ellers vill patienten aldrig have fået pensionen tildelt. Hvordan du så, uden at kende patienten, lægen, sagsakter eller noget andet kan vurdere det er forkert, det forstår jeg så ikke.
Det der så er det interessante er, hvorfor en kommune mener der bør tildeles pension mens en anden før alt for at forhinfædre det.
Jeg fik trykket send ved en fejl. Beklager de mange stavefejl.
@Leo Nygaard: "Er det så svært at forstå, hvad konsekvensen vil være af denne kolossale forenkling?"
Ja desværre er det svært at forstå - ikke besparelsen ved forenklingen, men alligevel, sådan generelt. Har den handicappede behov for mere pleje end andre? Hvor meget skal unge under uddannelse have? Din version af UBI er sikkert anderledes end den måde som jeg forstår din kommentar.
For det første må et hvert politisk tiltag som rammer Christiansborgs mure, igennem den reelle politiske virkelighed. Det som foregår i disse år er massive nedskæringer i bunden, ligeledes vil UBI blive benyttet i det ærinde, efter min mening. Jeg frygter at besparelsen bliver høstet og givet kun til dem som har rigeligt i forvejen, og jeg er ikke i tvivl om at politikerne er mest interesserede i at få indtægterne i bunden endnu længere ned.
Næste svære punkt er at fremstille et koncentrat af overførselsindkomsterne som de er i øjeblikket, måske en øvet politiker kan, men jeg må opgive. Overgangen fra den nuværende situation til UBI er endnu sværere, mange mennesker ville få ændret deres indkomster, et rent mareridt for enhver politiker.
Din beskrivelse, som jeg læser den, vil jeg kalde for græsplæneversionen: alle overførselsindkomster skal, efter en overgangsperiode, skæres ned til samme niveau. Det niveau afhænger af hvor meget det regner, hvor meget sol der er, og måske afhængigt af evt. gødning. I tørkeperioder kan politikerne således behændigt undlade at vande plænen. Måske skulle vi flytte denne diskussion over i en artikel for sig; dette er en venlig opfordring; skriv til Information.
Mange mennesker kan ganske enkelt ikke få lov til at trække vejret i dette samfund, uden de skal udsættes for tortur--lignende foranstaltninger, såsom sengepraktik, at få meddelelser i deres e-boks om at møde op på Jobcentret, selvom de ligger på hospitalet i kræftbehandling og er så undervægtige at de kunne knækkes midtover.
Hjemløse bliver der flere og flere af blandt de unge, som har haft en barndom præget af svigt og misbrug, hvor ingen tager dem i hånden efter de er fyldt 18 år.
Hvorfor har vi ikke råd til disse mennesker?
Fordi det er blevet comme il faut at være et eller andet supermenneske, der kun findes i Hollywood?
Ingen børn må fejle, ingen syge må hjælpes.
WTF er det for et samfund vi vil have?
You know nothing, Christoffer.
Henrik L Nielsen
Nej jeg mener ikke jeg kommer med nedsættende bemærkninger om nogen, heller ikke den anonyme patient. Det jeg skrev i kommentaren var udelukkende rettet mod det - for mig - forkerte i at anse PTSD og angst som uoprettelige skader. Lægen, som jeg i øvrigt slet ikke har nævnt er alm praktiserende læge efter hvad jeg kan se.
Og jeg synes det er forkasteligt hvis en debat får en karakter hvor man kalder hinanden grimme ting.
Eva Schwanenflügel
Jo mere man ved, jo mere ved man , man ikke ved. Men jeg ved ikke hvad det er du ved jeg ikke ved.
Christoffer Pedersen
At lægen er alm praktiserende er ligegyldigt. Det er ikke ham der har tildelt pensionen. Det er også meget lidt af hans noter der er blevet benyttet.
Blot fordi PTSD oftest er behandeligt betyder ikke det altid er. At afslå pension alene fordi det oftest kan behandles er misbrug af lovgivningen. Der SKAL anlægges individuelt skøn, og da manden er tilkendt pension kan vi med rimelig sikkerhed fastslå at det i denne sag er vurderet at pensionisten ikke kan behandles. Ellers ville den ikke kunne tilkendes.
Christoffer Pedersen, min evindelige opponent :
Der er kun to sluser i vort samfund, nemlig enten eller.
Ifølge dig.
Man kan med andre ord ikke blive syg, uarbejdsdygtig pga mobning, nedslidt eller dræbt i sit job?
Christoffer Pedersen
22. august, 2017 - 22:37
"Kommentar: PTSD og angst behøver absolut ikke at være livsvarige. I bund og grund helt åndssvagt at tildele livsvarig pension til den slags lidelser."
En ting er at være uvidende, det er vi alle på mange områder, men det er himmelråbende såndsvagt at udtale sig skråsikert om noget som man ikke har har den ringeste anelse om hvordan konsekvenserne er for patienter med en livsvarig lidelse.
For det der nemlig livsvarigt hvis der ikke interveneres umiddelbart efter hændelsen. Den eneste kendte behandling er berøvelse af søvn den første uge, samtidig med patienten tvinges til at genfortælle om og om igen. Det virker i nogle tilfælde, men er en særdeles barsk metode, ideen er at traumet ikke får lov til at sætte sig hvilket det gør når man sover den første nat. Metoden er ikke specielt godt dokumenteret i forsknings litteraturen og den er stærkt kontroversiel.
Da jeg fik diagnosen, brugte jeg al min tid på at læse forsknings artikler der pegede på muligheder for helbredelse uden at finde nogen, der er masser af teorier, men ingen konklusioner.
De danske centre for torturofre og veteraner har for længst meldt at de ikke kan helbrede det og det de tilbyder er "håndterings strategier". Sagt på almindelig dansk gennem samtale terapi, så prøver de at lære folk at leve bedst muligt med lidelsen.
Hvis du er sikker at det er så åndsvagt, så prøv at åbne google cholar og søg på "treatment recovery PTSD". Du fåe millioner af hits for det er meget stort forskningsområde, men du finder ikke et større studie med mange deltagere, der peger på en bestemt måde at helbrede det.
Jeg har haft det siden jeg var seks uden at vide det og det bliver lidt nemmere med alderen, men panikanfaldene, mareridtene og pludselige flashback er der stadig i den dag. Så du må meget gerne finde en kur til mig. det vil jeg sætte meget stor pris på ;-)
Eva Schwanenflügel :-)
- Jeg har da ikke skrevet man ikke kan blive syg, nedslidt eller andet på sit job. Men hvis vi ser bort fra erstatningsspørgsmålet, er jeg også ligeglad hvor og hvordan man er blevet syg, nedslidt eller dræbt, for resultatet e det samme for dem der rammes.
Lige med førtidspension er der pt kun mulighed for "enten eller". Man kan ikke deltids-førtidspensioneres. Men det er ikke min skyld man ikke kan det.
Johnny Winther Ronnenberg
Diagnosen PTSD er ret ny - under 30 år. Men der forskes og forskes og det er måske et spørgsmål om kort tid inden der kommer resultater der kan bruges i behandlingen.
http://24monde.info/da/article/potentiel-behandling-af-kognitive-virknin...
Christoffer Pedersen
Potentielle og mulige fremtidige behandlinger der måske kan hjælpe kan jo ikke rigtigt bruges til noget. Skulle den pågældende blive helbredt om 10 eller 20 år, så kan pensionen jo stilles i bero. Men at afvise pension for noget der pt ikke kan behandles på baggrund af noget der måske kommer i fremtiden er umenneskeligt.
Christoffer Pedersen
Sludder og vrøvl under og efter første verdenskrig observerede man de samme skader og man døbte det "shell chock", for man forstod ikke hvad det var, men symptomerne var konsistente og man begyndte at studere det nærmere og man opdagede at civile havde de samme samme symptomer, så der startede den egentlige research før anden verdenskrig overhovedet var på tegnebrættet.
At man ikke ved nok om et emne er helt ok, men at udtale sig skråsikkert om det er ikke :-(
Christoffer Pedersen
I et af dine indlæg, skriver du at PTSD og angst ikke behøver at være en varig lidelse - det er en påstand - ikke en sandhed.
Du skriver om mennesker, du kender, der ikke opfører sig ordentligt i forhold til systemet. Der vil altid lige meget i hvilket system, vi har, være mennesker, der vil prøve at undgå noget, de ikke har lyst til. Hvorfor? - det er der sikkert mange forskellige svar på.
Men det betyder ikke at alle andre skal tages over en kam - at være i det system er nedgørende og uværdigt for rigtig mange mennesker.
Vi har politikere, der taler om folk på overførselsindkomst, som man gjorde i det 19 århundrede.
Politikere som lige meget hvor syge de bliver aldrig selv kommer til at skulle igennem systemet - og som aldrig bare skal leve af almidelig pension.
Den måde du lige som stryger hen over det hele på i det du skriver - gør folk, der læser det harme.
Anne-Marie Paul
Der er altså PTSD patienter der er blevet raske.
Jeg omtaler dem jeg personligt kender og omgås fordi det er levende personer fra den virkelige verden. I artiklen nævnes også to konkrete mennesker, bare to mennesker der så mere tegner eksempler i den modsatte grøft.
Jeg har også tidligere skrevet at netop fordi jeg har det tæt inde på livet forstår jeg godt "systemet" er blevet mere mistroisk.
Ja det er super synd for dem som skal undersøges, afprøves, testes og dokumenterer de virkelig er syge. Og det bliver ikke bedre af det netop er syge mennesker der skal igennem den maskine.
Ja du har ret i der er andre systemer og der altid vil være nogen der forsøger at sno sig.
SKAT er et udmærket eksempel og her bliver der også lavet kontrol, også af helt uskyldige og ærlige borgere. Hvorfor?
Vi bliver alle mistænkeliggjort når vi skal gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Hvorfor?
Der laves fartmålinger på vejene hver dag. Hvorfor?
Svarene er selvfølgelig at eksempler på overskridelse af reglerne, har ført til kontrol.
Nu er det også sådan at i alle systemer vil man finde eksempler på fejl, uheldige episoder, dårlige sagsbehandlere etc. I al harmen over syge der bliver dårligt behandlet glemmes det nemt at mange andre kommer gennem det samme system uden at give anledning til avisoverskrifter.
Måden politikerne du hentyder til taler på siger mere om dem selv end om andre. Selvfølgelig bliver man ikke et dårligere menneske fordi man er på overførselsindkomst. Måske snarere det modsatte.
Christoffer Pedersen: "Jeg finder det umådeligt naivt, dumt og ubegavet at tro det er en god ide at øge antal på overførselsindkomst."
Dette udsagn er jeg faktisk enig med dig i. Selvfølgelig skal folk ikke på overførselsindkomst, hvis ikke de har behov for det. Men hvis nu behovet er stigende, er det så ikke det rigtige at gøre?
Nej, det rigtige vil være at forebygge at behovet stiger, ved at bløde lidt op på de efterhånden barske krav, der stilles til folk, der bare gerne vil have et arbejde, de kan magte. Men i stedet øger man konkurrenceevnen med den ene hånd ved at skære i overførselsindkomsterne med den anden. For en gangs skyld er der en vis logik i magthavernes handlinger, blot står det i skærende kontrast til deres retorik. De siger, de vil et inklusivt samfund, samtidig med, at de aktivt arbejder en imod at ekskludere ikke blot de, der ikke vil, men også de, der ikke kan. Danmark er jo ifølge Venstres slogan kun "for dem, der kan og vil".
Udtænk en lovgivning, der vil gøre det attraktivt at tage et job, i stedet for en lovgivning, der straffer dig for at være uforskyldt arbejdsløs. Hvis der så ellers er arbejde at få, er jeg ret sikker på, at de ledige stillinger også vil blive besat, hvis arbejdet ellers giver mening og/eller lønnen er god nok. Og så øges antallet på overførselsindkomst ikke, og alle er glade.
Undtagen de nærige, selvfølgelig, som ikke vil betale mere end mindstelønnen ;-).
Hvis du vitterligt kender nogle der er helbredt for PTSD, hvad de førende psykiatere verden over afviser blankt, så vil jeg meget gerne i kontakt med dem, for det er ikke mindre end fantastisk.
Jeg kan kontaktes via johnny.winther@tdcadsl.dk, så formidler jeg gerne den ny viden videre til psykiatrien og til de danske støttegrupper for PTSD,
Men sandsynligvis har de aldrig haft PTSD, der er nemlig en del mennesker der tror, at de er bedre end lægerne til stille diagnoser, dem møder vi også i støttegrupperne. Reelt så er det kun psykiatere der formelt kan stille diagnosen og indføre den i diagnose listen, hvor den til gengæld står til evighed.
@Christoffer Pedersen - fake news gider vi bare ikke. Når du er så skråsikker i din sag bedes du fremlægge dokumentation. Løse påstande er løse og hjælper ingen. Det skaber bare uklarhed, og det er nok det du ønsker?
Christoffer Pedersen
Dit link siger jo klokke klart at PTSD er ofte invaliderende og kan ikke behandles væk med de nuværende midler. Og det siger selv at de fremtidige midler er potentielle og antyder de er flere år ude. Altså kendes effekten ikke.
Alligevel siger du at det kan oftest helbredes?
Min erfaring er at det for mange kan mildnes med diverse teknikker, som lærer de ramte at leve med det, men ikke fjernes. Og at for nogen er det så slemt at de ikke har gavn af nogen former for behandling ud over så store mængder anti-depressiver at de sløves helt vildt.
Nu er nok , nok fra dig Christoffer P.
Jeg har før diskuteret med dig vedr plejefamilier og også der viste du din eklatante uvidenhed.
Vedr. PTSD. lidelsen kan være kronisk.
Hvis man kommer for sent i behandling. Og, ja mirkalernes tid er ikke forbi.
Du gemmer dig sikkert under et fake navn.
Har du selv PTSD? For hvis du ikke har så hold din kæft og lad være med at dømme andre.
At du kender en eller 2 snydepelse gør dig ikke til professor.
Måske er du Jens Bang som har udtalt at alle psykisk syge er simulanter. Han er psykiater, før lægekonsulent og nu ansat som vejleder for kommunerne.
Ja, der er folk der snyder og der er folk som lader som om de ved alt, men som dybest set har en pervers indstilling til andre mennesker. Du er ondskabsfuld!
Anne Mette Jørgensen
Ja hvor er det perverst ikke automatisk marcherer i takt med alle de andre, som har sammen meninger om tingene....jeg har bare ikke lært at gå i takt, sorry
Sider