Der er ikke længere nogen, der protesterer i Østerild

Syv kæmpe vindmøller strækker sig langs en grussti i et bart, grønt område. Vindmøllerne står i Østerild Klitplantage, der var genstand for stor opmærksomhed, da et flertal i Folketinget besluttede, at vindmøllerne skulle stå her.

I weekenden var Østerild igen i søgelyset, fordi Vestas store vindmølle brød i brand. Nu er branden slukket og vindmøllehuset brændt ned. 

Anette Cadovius Rasmussen står på grusstien midt i klitplantagen. Hun er tidligere formand for Thyboer for Natur og modstander af vindmøllerne. Hun var særlig imod, at der skulle fældes 250 hektar skov for at gøre plads til de store møller. Derfor er det første gang, at hun er på besøg, siden træerne blev fældet og testcentret åbnede i 2012.

»Jeg synes, det er forkert, at man har ødelagt så megen natur for at få plads til vindmøllerne,« siger Anette Cadovius Rasmussen, mens hun kniber øjnene sammen.

Himlen er næsten helt blå, og solen skinner på de store hvide møller, der er nogle af verdens største. Den højeste måler 222 meter, og de andre er næsten lige så høje. Hver mølle er ejet af en virksomhed, som ønsker at teste og udvikle deres møller, så de efterfølgende kan blive opført andre steder og producere bæredygtig energi.

Men selv om organisationer, eksperter, politikere og borgere som regel er på bølgelængde, når det kommer til fordelene ved vindmølleenergi, så opstår der ofte kurrer på tråden, når vindmøller skal placeres. Det skete også, da det blev besluttet at opføre et testcenter i Østerild.

Dengang var der højlydte protester fra lokale beboere, sommerhusejere, grønne organisationer og foreninger som Thyboer for Natur. Der blev arrangeret demonstrationer med budskab som ’Bevar de danske skove’ og ’En sort dag for ’grøn’ energi’.

Nogle aktivister slog lejr i plantagen og vakte opsigt ved at kramme træer og gå nøgne rundt. Og da skoven skulle fældes, klatrede de op i træerne for at forhindre skovhuggere i at fælde dem. 150 politifolk måtte træde til og fjerne de op mod 30 aktivister.

Også blandt størstedelen af danskerne, var der modstand mod centret. En meningsmåling foretaget af A&B Analyse i 2010 viste, at 56 procent af befolkningen var modstandere af centret, mens kun 26 procent var for.

Ikke mere modstand

I dag er der roligt i plantagen. Ud over en lav summen fra vindmøllerne, er der kun lyden af vestenvinden og et par enkelte fugle. Aktivisterne er for længst taget hjem og den modstand, der var, er mere eller mindre forduftet.

Information mødes med Anette Cadovius Rasmussen ude foran testcentret. I 2012 var hun aktiv modstander af etableringen af testcentret. Hun var ikke blandt de aktivister, der forsøgte at belejre skoven, men hun arrangerede forskellige happenings mod træfældningen og opførelsen af de store vindmøller.

»Testcentret kunne sagtens være andre steder. Heroppe var et af de sidste steder, hvor man kunne opleve originalt nattemørke. Det kan man ikke længere på grund af lyset fra vindmøllerne. Det var også det sidste sted, du kunne opleve original stilhed.«

Anette Cadovius Rasmussen er vokset op i Thy, hvor hun stadig bor. Hun er 27 år, studerende og medlem af Socialistisk Folkeparti i Thisted. Hun er ikke længere aktiv i Thyboer for Natur. Da vindmøllerne først begyndte at skyde op, gik foreningen i dvale, og Anette Cadovius Rasmussen har lagt det hele lidt på afstand.

»Jeg brugte rigtig megen tid på det, og det var utroligt hårdt. Der var også flere, der kom hen og stak til mig og sagde, at jeg var imod vindmøller. Men jeg er ikke imod vindmøller. Jeg er imod, at der skal stå vindmøller i store naturområder, og jeg er imod processen omkring etableringen.«

»Alt kom nærmest dumpende ned fra himlen, og vi borgere blev næsten ikke inddraget. Det var, som om alt skulle ske for enhver pris,« siger Anette Cadovius Rasmussen.

350 fodboldbaner

Lidt efter mødet med Anette Cadovius Rasmussen kommer Poul Falk. Han arbejder som forskningstekniker i testcentret og skal vise os rundt. Han har sort Kansas-tøj på, hvor der står ’DTU’ og ovenover ’Poul Falk’. Det er Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der står for anlæggelse og driften af centret.

Vi kører i bil i testcentret, der fylder 250 hektar – omkring 350 fodboldbaner. Man fældede skoven, der før stod her, for at undgå vindmodstand og upræcise målinger. De fleste af vindmøllerne i centret er havvindmøller.

Ved første stop falder snakken på støjniveauet fra vindmøllerne. Dengang centret skulle etableres var der diskussioner om graden af støj. Både lokalbefolkningen, Anette Cadovius Rasmussen og resten af Thyboer for Natur var bekymrede for, om støjen fra vindmøllerne ville være generende, selv om der i Danmark er grænser for, hvor meget vindmøller må støje.

Ifølge Nordjyske har flere af testcentrets naboer klaget over larmen fra særligt en af Vestas vindmøller, men det skulle tilsyneladende være fikset med en ny gearkasse. Det har vicedirektør hos DTU Vindenergi, Peter Hjuler Jensen, tidligere sagt.

Poul Falk har ikke hørt klager om støj, og Anette Cadovius Rasmussen synes heller ikke, støjen er slem, mens hun står i testcentret. Men i dag blæser det heller ikke så meget.

»Jeg synes, det er positivt med støjen. I forhold til før, så har det jo ændret sig, dengang var der helt stille. Jeg ved også, at der er en del borgere, der er generet af støjen,« siger Anette Cadovius Rasmussen.

Kritikere af centret frygtede også, at vindmøllerne ville genere fuglelivet. En ny rapport fra Naturstyrelsen har dog konkluderet, at vindmøllerne ikke har påvirket trækfugle og flagermus negativt, som man ellers frygtede. Poul Falk har heller ikke fundet nogen døde fugle i de fire et halvt år, han har arbejdet i testcentret.

50.000 turister

Mens vi står og snakker, kommer to ældre ægtepar gående op ad den grusvej, som grænser op til vindmøllerne. Det ene par er fra lokalområdet. De bor fem-seks kilometer væk i en by, der hedder Hillerslev. Det andet par, Kirsten Hansen og Povl Hansen, er på besøg fra Fyn. Parrene er venner.

»Vi er fra Kirkeby på Fyn, hvor der bliver lavet vinger til vindmøller,« siger Povl Hansen. »Det er spændende at komme og se vindmøllerne her. De er så store.«

Lissi Gylling og Steen Gylling, der er fra lokalområdet, har været her ad flere omgange. De tog blandt andet herhen, da den første vindmølle blev rejst.

De fortæller, at de har det fint med, at vindmøllerne står her.

»Vi kan se møllerne hver dag. Vi bruger dem til at se, hvordan vindretningen er,« siger Steen Gylling:

»De generer os ikke. En sjælden gang kan vi høre møllerne, men ligesom at der er fluer og bier på landet, så er vindmøller også et vilkår.«

Vindmøllerne i Østerild blev samlet lidt efter lidt. Her er det 370 tons vindmølle, der transporteres lodret stående fra Hanstholm Havn til testcentret.

Rene Schutze

Lidt efter kører en bus fyldt med mennesker forbi. ’Hanstholm Turist’ står der. Poul Falk fortæller, at bussen kører turister hertil et par gange om ugen.

»Vi har 50.000 besøgende om året,« siger Poul Falk:

»Testcentret har jo fået megen omtale, så folk har været interesseret i at se det. Det er også sjældent, at man kan komme så tæt på store vindmøller. Enten er de jo på havet eller på en landmands mark, hvor man ikke kan komme til.«

Poul Falk oplever ikke længere, at der er modstand mod testcentret, tværtimod.

»Når jeg møder folk inde i Østerild, så oplever jeg, at de er glade. De vil faktisk gerne have testcentret koblet tættere sammen til byen. Borgerforeningen i Østerild og Naturstyrelsen arbejder på at få lavet en løbe- og cykelrute, der går fra centret til byen.«

Poul Falk viser os hen til en lille sø, der ligger omkring 200 meter væk fra grusstien og vindmøllerne. Der er både cikader og fuglefløjt.

»Vi har en fin natur her. Folk kommer både på heste, cykel og gåben. Og lige herovre bagved er der en del traner, der yngler,« siger Poul Falk og peger.

»Jeg kan huske den her sø, fordi min hund løb ud i den, og jeg kunne ikke få ham tilbage. Det var inden centret og alt det,« siger Anette Cadovius Rasmussen og smiler.

Den lokale kro

I den lokale købmand i Østerild møder Information kun folk, der er glade for testcentret.

Rita Enevoldsen på 75 år, der snakker som en indfødt thyboer, fortæller, at hun ikke har noget imod centret. I starten var hun skeptisk og troede, at hun ville blive generet af det, men nu synes hun godt om det, fordi »det trækker mange folk til«.

Rasmus Aarhøj på 36 år bor i Thisted, der ligger et lille stykke væk fra Østerild. Han er i købmanden, fordi han leverer øl til butikken, og han er »overhovedet ikke modstander«:

»Min mor bor i Østerild, og hun mærker ikke noget til vindmøllecentret. Jeg tror dem, der brokker sig, brokker sig for at brokke sig,« siger han.

Ifølge Anette Cadovius Rasmussen, så hænger Østerild-borgernes holdning sammen med, at Østerild har fået en del ud af at have centret liggende.

»De får en masse turister. Når der kommer folk fra vindmøllefirmaerne, så bestiller de mad fra den lokale kro. Og når testcentret har brug for arbejdskraft, så hyrer de lokale. Det har farvet deres holdning til centret.«

Poul Falk fortæller også, at DTU prøver at hyre lokal arbejdskraft så vidt muligt. Og når folkene fra Vestas, Siemens og de andre vindmøllefirmaer kommer til centret, så spiser og overnatter de på lokale kroer og hoteller som er i området.

»Folkene fra Siemens og Vestas bor typisk i Hanstholm fordi de er så mange, når de er her. Nogle får varm mad til middag fra det lokale feriecenter,« siger Poul Falk.

Solcelleenergi og jordvarme

Selv om solen har gjort sit bedste for at vise testcentret fra sin bedste side, så er Anette Cadovius Rasmussen stadig modstander.

»Ud over at man ødelagde en masse natur for at få plads til centret, så synes jeg også, man kan overveje, om vindmøller i den størrelse skal stå her i landet. Man kan jo blive ved med at sætte større og større og flere og flere vindmøller op. Det bliver aldrig rigtig nok alligevel,« siger Anette Cadovius Rasmussen.

»Der er jo også andre alternative former for energi. Der er solcelleenergi, jordvarme osv., men det er, som om vindmølleindustrien bliver favoriseret. Jeg spekulerer på, om der er større økonomiske gevinster ved vindmøller kontra andre energiformer. Solceller er mere miljøvenlige, når du skal afskaffe dem igen. Vindmøller er ikke så miljøvenlige, når du skal af med dem igen.«

Planer om nyt center

Det var et bredt flertal i Folketinget, der besluttede at opføre testcentret, og nu vil partierne udvide det yderligere. I marts 2017 blev der indgået en aftale mellem regeringen, S, DF og SF om at opføre to nye testvindmøller. Argumentet fra partierne er, at de ønsker at holde fast i den vækst, som vindmøllebranchen skaber i Danmark og samtidig styrke udbredelsen af grøn energi. Poul Falk siger også, at det hænger sammen med, at Danmark har ekspertisen.

Med en udvidelse af testcentret kan vindmøller med en højde på 330 meter være en realitet. Til sammenligning er Eiffeltårnet 300 meter.

Anette Cadovius Rasmussen tror ikke, der kommer opstand, når centret skal udvides.

»Det kan godt være, der vil være nogle enkelte stykker, der gør noget, men kampen er tabt. Mange af dem, der var med dengang, er flyttet væk. De ville ikke bo i en kommune, hvis det skulle være på den måde.«

»Så for at være ærlig, så tror jeg ikke, der kommer til at ske noget.«