Læsetid 12 min.

’Vi havde måske en tendens til at standse de skramlede biler lidt oftere. Nu får vi tjekket alle, høj som lav’

En mordbrand i Aalborg, et drabsforsøg i Sydhavnen og et tyveri af B&O-fjernsyn. Den omfattende overvågning af bilister, der blev indført for et år siden, har givet gode opklaringsresultater, siger Rigspolitiet. Men prisen har været masseovervågning, siger kritikere
Politiassistent Erik Andersen fra Albertslund politikreds er en af de betjente, der patruljerer med automatiske nummerpladescannere på politibilen. Den scanner de forbipasserende biler, og giver ham en medling, hvis en nummerplade er meldt stjålet, bilen ikke er synet, hvis den mangler lovpligtig forsikring eller er efterlyst.

Politiassistent Erik Andersen fra Albertslund politikreds er en af de betjente, der patruljerer med automatiske nummerpladescannere på politibilen. Den scanner de forbipasserende biler, og giver ham en medling, hvis en nummerplade er meldt stjålet, bilen ikke er synet, hvis den mangler lovpligtig forsikring eller er efterlyst.

Sille Veilmark
16. august 2017

Et pling, der minder om lyden fra en rejsekortstander, skærer gennem politiradioens skratten. Erik Andersen vrider i rattet og laver en hurtig uvending. Det lille display i patruljebilen viser grøn alarm.

»En forsikringssag,« brummer politiassistenten og gør klar til at sætte efter den bil, der for få øjeblikke siden susede forbi os i modkørende retning på Herstedvestervej i Albertslund.

Havde situationen udspillet sig for bare et års tid siden, ville han næppe være kommet på sporet af den. Det er ikke lige til at se med det blotte øje, om en bilist har betalt sin lovpligtige forsikring.

Men nu har Erik Andersen fået højteknologisk hjælp. På patruljevognens tag sidder to hvide scannere, der automatisk læser nummerpladerne på alle de biler, han passerer, og tjekker, om de matcher noget i politiets databaser.

Scannerne er en del af et overvågningssystem ved navn ANPG, som politiet sidste år rullede ud landet over.

»Til at starte med« har 48 patruljebiler fået installeret teknologien, som der står på Rigspolitiets hjemmeside. Dertil kommer 106 stationære scannere, der er placeret 24 steder i landet – typisk ved motorveje, grænseovergange og andre trafikale knudepunkter.

Overvågning af bilister kan i grove træk deles op i to kategorier. Hvis en nummerplade bliver scannet, og bilen eksempelvis mangler forsikring, syn, er efterlyst internationalt eller stjålet, må politiet gemme oplysninger om det såkaldte ’hit’ i mindst tre måneder og op til to år. Oplysninger om bilister, som ikke er mistænkt for noget, skal som udgangspunkt slettes igen straks eller inden for senest 24 timer.
Læs også

Systemet skriver sig ind i den evige debat om balancen mellem privatlivets fred og politiets efterforskningsmuligheder. Men ANPG har ikke for alvor vakt opsigt uden for en snæver kreds af retspolitikere, privatlivsaktivister og politifolk. Måske fordi det på papiret handler om noget så usexet som nummerplader.

Ikke desto mindre er ANPG ifølge kritikere et af de mest omfattende og invasive masseovervågningsprogrammer, der findes herhjemme.

Mere retfærdigt

Når Erik Andersens patruljevogn scanner en nummerplade og får et hit, lyser bilens lille display i en af tre farver. Grøn er for sager i den milde ende. Ubetalt vægtafgift, manglende lovpligtig forsikring og den slags. Gul er for lidt større forseelser, for eksempel et frakendt kørekort. Og så er der den røde.

»Den håber jeg ikke, vi ser,« siger Erik Andersen, da vi om formiddagen kører ud af garagen i kælderen på Albertslund Politigård. »Så er det, vi skal overveje at gå i dækning.«

Det er nu heller ikke så sandsynligt, tilføjer han – heller ikke selv om der for tiden er bandekonflikt i København. Faktisk har han aldrig fået en rød alarm. Præcis som politidirektør Svend Larsen forudsagde i et interview med Information i 2014, opfanger systemet primært »helt banale forseelser«.

Men det har nu også stor værdi for en færdselsmand som Erik Andersen. Før i tiden måtte han gribe sin politiradio og læse en nummerplade højt, hvis han ville have tjekket, om der var noget at komme efter på en given bil.

»Dengang var det mere på gefühl. Jeg plejer at sige, at det er derfor, jeg har så stor en næse,« siger han og tapper sin pegefinger mod højre side af næseryggen.

Ved grænseovergange, færgeruter, motorveje og andre trafikale knudepunkter står der rundt om i Danmark 106 kameraer, som registrerer de forbikørende bilers nummerplader.
Læs også

Sammenlignet med den slags mere eller mindre velfunderede mistanker er ANPG mere retfærdigt, mener Erik Andersen.

»Det er jo ikke nødvendigvis den ældste og mest skramlede bil, der ikke er betalt forsikring på. Det kan lige så godt være sådan en der,« siger han og peger på en sølvgrå Mercedes foran os.

»Men vi havde måske en tendens til at standse de skramlede lidt oftere. Nu får vi tjekket alle. Der er ikke forskel på høj og lav.«

Resultaterne varierer. Sommetider kan Erik Andersen køre i timevis, uden at systemet opsnapper andet end folk, der engang har mistet en nummerplade. Andre gange kan han klippe pladerne af fire biler på én vagt.

Hits og no-hits

Overvågningen fra politiets patruljevogne er den mindst kontroversielle del af ANPG-systemet. Faktisk kan formanden for IT-Politisk Forening, Jesper Lund, ikke se noget problematisk i den. Han er ellers ofte god for en kritisk bemærkning, når det handler om overvågning.

For ham er det de 106 stationære scannere rundt om i landet, der udgør et problem.

Det kan måske virke lidt paradoksalt, for teknologien er grundlæggende den samme, uanset om den sidder på en politibil eller ved en motorvej. For at forstå forskellen, må man først sætte sig ind i reglerne for brugen af ANPG – og hvordan Rigspolitiet fortolker dem.

Når en nummerplade bliver scannet, og bilen eksempelvis mangler forsikring, syn, er efterlyst internationalt eller stjålet, må politiet ifølge Justitsministeriets bekendtgørelse gemme oplysninger om det såkaldte hit i mindst tre måneder og op til to år. De data, der gemmes, er typisk oplysninger om, hvor bilen er set og hvornår, samt et oversigtsbillede af bilen.

Hvis bilen derimod ikke giver et hit, er reglerne anderledes. Når en bilist, der ikke er mistænkt for noget, bliver scannet af en af patruljevognene, skal oplysningerne slettes igen inden for senest 24 timer.

Er det i stedet en af de stationære scannere rundt om i landet, der har spottet den, skal oplysningerne slettes hurtigst muligt – med mindre de er blevet indsamlet som led i en »målrettet politiindsats«, der er »tidsmæssigt og geografisk afgrænset«, som det er formuleret i bekendtgørelsen. Så må politiet gemme oplysningerne i 30 dage.

Masseovervågning

Datatilsynet slog i 2015 fast, at det »kun under visse omstændigheder« vil være »inden for rammerne af persondataloven«. Men Rigspolitiets jurister fortolker reglerne på en måde, der ifølge kritikerne er lidt for smart.

Kravet om geografisk afgrænsning udelukker ikke, at overvågningen foregår i alle landets politikredse, mener politiet. Og kravet om en tidsmæssig afgrænsning betyder bare, at der skal sættes et begyndelses- og et sluttidspunkt for den »målrettede indsats« – som herefter vil kunne erstattes af en ny med et nyt sluttidspunkt.

I praksis betyder det, at de 106 stationære scannere rundt om i landet hele tiden gemmer oplysninger om alle forbipasserende bilister, der ikke er mistænkt for noget, i 30 dage.

Og dermed er der tale om masseovervågning, siger Jesper Lund.

Han henviser til tal, han har fået aktindsigt i hos Rigspolitiet. De viser, at ANPG-systemet fik knap 16 millioner af såkaldte no-hits, dvs. registreringer af bilister, der ikke var mistænkt for noget, da de blev scannet, bare i perioden fra den 1. til den 19. juli i år. Langt den overvejende del af dem kom fra de stationære kameraer. Politiet ligger med andre ord inde med millioner af registreringer af bilister, der ikke er mistænkt for noget.

Rigspolitiet vil ikke fortælle, hvor i landet deres ANPG-kameraer er sat op. Men internet-aktivisten Christian Panton er lykkedes med at kortlægge det. Kilde: ANPG.dk

Inden for skiven?

Juraprofessor Peter Blume fra Københavns Universitet, der er ekspert i persondataret og i 2015 var med til at udarbejde Datatilsynets udtalelse om ANPG, har tidligere sagt til Information, at Rigspolitiets fortolkning af reglerne formentlig »ikke er inden for skiven«.

Og sammen med internet-aktivisten Christian Panton har Jesper Lund nu klaget over Rigspolitiet til Datatilsynet.

Men kritikken er misforstået, mener Rigspolitiets databeskyttelseschef, Christian Wiese Svanberg.

»Vi har altså ikke sagt, at hele landet er et geografisk afgrænset område,« siger han.

»Vi har sagt, at lige præcis ved de lokationer, hvor kameraerne står, der kan vi ud fra en politifaglig vurdering begrunde, at det geografisk afgrænsede område kan være. Så kan det godt være, at vi har kunnet identificere sådanne områder i alle politikredse. Men det synes jeg egentlig ikke er overraskende, når man tænker på bredden af kriminalitetsudfordringen. Vi har jo fået systemet, fordi vi skal bruge det.«

Hvad angår kravet om tidsmæssig afgrænsning henviser han til, at systemet stadig er relativt nyt, og at de »målrettede indsatser« skal evalueres ved årsskiftet.

»Det kan sagtens være, konklusionen bliver, at vi kan komme med eksempler fra alle politikredse, hvor det havde værdi at gemme oplysninger i mere end 24 timer. Men det kan jo også være det modsatte. I så fald kan vi ikke gøre det længere, med mindre vi på et senere tidspunkt konkret vurderer, at nu er der behov igen,« siger Christian Wiese Svanberg.

Hele fejebakken

Foreløbig har den omfattende indsamling af data vist sig at have stor værdi for politiets opklaringsarbejde, fortæller Michael Kjeldgaard, der er chef for Nationalt Efterforskningscenter og ansvarlig for den operative brug af ANPG. For selv om en bilist ikke er mistænkt for noget, når han bliver registreret af scannerne, kan han sagtens vise sig at blive interessant for politiet på et senere tidspunkt.

»Hvis vi eksempelvis ikke har nogen umiddelbart mistænkte i en sag, går vi ind og kigger på, hvem der har været til stede i området på et givent tidspunkt, og om der er nogen af de køretøjer, der kunne være interessante,« siger han.

»Vi har ingen interesse i at overvåge unødigt. Men vi bliver bare nødt til at have hele fejebakken med fra starten af, så vi kan sikre os, at vi får det med, som vi leder efter.«

Automatisk nummerplade-genkendelse i Danmark er stadig i en slags testfase.
Læs også

Han understreger, at han med 'hele fejebakken' mener oplysninger fra et bestemt sted i et bestemt tidsrum.

Rigspolitiet har ikke nogen opgørelser over, hvor ofte muligheden for at søge i de såkaldte no-hits er blevet brugt. Men der er tale om et »tocifret antal sager« om »meget alvorlig kriminalitet som voldtægt, drabsforsøg og bandeskyderier«, fortæller Michael Kjeldgaard.

Mordbrand på bordel

Som eksempel nævner efterforskningschefen en mordbrand i Aalborg i januar. Han læser op fra et politinotat:

»Ukendte gerningsmænd ankom til en mindre landejendom, der var indrettet som et bordel med primært udenlandske prostituerede. Branden blev påsat vha. benzin, ilden udviklede sig eksplosivt, og to personer indebrændte.«

Michael Kjeldgaard hæver øjenbrynene og kigger op fra papirerne – som for at understrege sagens alvor.

»Under efterforskningen fandt Nordjyllands Politi frem til, at der i området var blevet set to polsk indregistrerede køretøjer. Dem slog vi så op i registeret for at se, om de var blevet spottet,« siger han.

Og det var de. Dermed kunne politiet blandt andet fastslå farve, model og registreringsnumre på bilerne. Herefter blev oplysningerne delt med polsk politi, som hjalp med at identificere ejerne, efterforske sagen yderligere og til sidst anholde de mistænkte gerningsmænd.

»De er nu sigtet og sidder varetægtsfængslet,« siger Michael Kjeldgaard.

– Men det lyder som om, I allerede havde et signalement af bilerne. Kunne I ikke bare have sendt det til polsk politi og på den måde opklaret sagen uden ANPG?

»Det er ikke vores vurdering,« siger Michael Kjeldgaard.

»Vi har jo brug for at vide, om bilerne stadig er i Danmark, før vi involverer udenlandske myndigheder. Og vi kunne så se, at køretøjerne på det og det tidspunkt var kørt ud over den dansk-tyske grænse.«

160 B&O-fjernsyn

Han fremhæver også et drabsforsøg i Sydhavnen, hvor Københavns politi kun kendte model og farve på en bil, de mente kunne have forbindelse til sagen. Ved at gennemgå registreringerne af de cirka 500 biler, der var blevet scannet i området omkring gerningstidspunktet, lykkedes det at finde en bil af rette farve og model, og det gav »en retningssætning på efterforskningen«, siger Michael Kjeldgaard.

På samme måde bidrog ANPG til opklaringen, da 160 B&O-fjernsyn blev stjålet fra en lastbil i Vestjylland tidligere på sommeren. På videoovervågningen kunne politiet se to hvide varebiler, som de mente, måtte være gerningsmændenes.

Nummerpladerne var ikke til at aflæse på billederne, men ved at trawle registreringerne fra området igennem for biler af den relevante farve og model lykkedes det alligevel at identificere dem og derved gerningsmændene, fortæller Michael Kjeldgaard.

»Så dem fangede vi,« siger han.

– Og det kunne I ikke have gjort uden ANPG?

»Så havde vi kun haft en farve og et bilmærke.«

Vidtgående indgreb

Detaljerne om politiets brug af ANPG-dataen bekymrer Jesper Lund fra IT-Politisk Forening.

»Når man går på fisketur uden at have noget konkret mistankegrundlag, er det et meget vidtgående indgreb i borgernes privatliv. Reelt sætter man en stor gruppe mennesker under mistanke, alene fordi de har befundet sig på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Og de her søgninger foregår vel at mærke uden en dommerkendelse,« siger han.

Det øger risikoen for misbrug. Og gør det langt mere sandsynligt, at uskyldige kommer i politiets søgelys, mener han.

Jesper Lund understreger, at han ikke kender detaljerne i de konkrete sager, Michael Kjeldgaard beskriver. Men han stiller sig tvivlende over for, at de ikke kunne være opklaret, hvis ikke det havde været for ANPG.

»Politiet kunne jo godt finde ud af at opklare mordbrande, inden det her blev sat i gang,« siger han.

Nyt supervåben

Snart kan overvågningen blive endnu mere avanceret. Rigspolitiet har med politidirektør Svend Larsens ord købt et nyt »supervåben« fra den amerikanske tech-virksomhed Palantir, der også er leverandør til de amerikanske efterretningstjenester.

Det er en analyseplatform, der skal samle alle politiets registre i ét system, der er brugervenligt, overskueligt og let at søge i. I tilfælde af en voldtægtssag vil systemet eksempelvis automatisk kunne sammenholde ANPG-registeret med kriminalregisteret og informere politiet, hvis en dømt seksualforbryders bil har befundet sig i området omkring gerningstidspunktet. Softwaren kan også på egen hånd finde mønstre i de store datamængder.

»Er der for eksempel en sammenhæng mellem, at en given bil krydser grænsen eller Storebæltsbroen og forekomsten af indbrud i et område? Det vil systemet automatisk kunne nå frem til og så sige, at her er noget, der måske var værd at kigge nærmere på,« forklarer Christian Wiese Svanberg.

‘Predictive policing‘?

Det sidste er et perspektiv, der kun øger Jesper Lunds bekymring. Han mener, at der i så fald vil være tale om såkaldt predictive policing. En teknik, der ofte sammenlignes med den dystopiske Hollywood-film Minority Report, hvor politiet kan forudsige forbrydelser og anholde gerningsmanden, før han begår forbrydelsen. Det er en lidt misvisende parallel, men metoden er ikke desto mindre stærkt problematisk, mener Jesper Lund.

Han frygter, at systemet kan ende med at opfange sammenhænge, som i virkeligheden er tilfældigheder, hvorefter en borger kan blive brændemærket som potentiel kriminel.

Det er ikke en bekymring, som Christian Wiese Svanberg fra Rigspolitiet kan følge. Og han mener ikke, det er retvisende at sammenligne planerne for ANPG-systemet med predictive policing.

»Predictive policing forsøger at forudse kriminalitet før den sker. Men i vores eksempel er kriminaliteten jo netop forekommet, og vi leder efter en mistænkt, som systemet så kan finde,« siger han.

Og det vil »bare være begyndelsen på en almindelig efterforskning, hvor man skal forholde sig kritisk til dataen«, understreger Christian Wiese Svanberg.

»Det er jo ikke sådan, at vi straks kører ud og arresterer ham i den blå Peugeot,« siger han.

3 bliver til 8

Tilbage på Herstedvestervej opgiver Erik Andersen hurtigt at forfølge bilen med den manglende forsikring. For faktisk mangler den slet ikke en forsikring. Systemet har aflæst nummerpladen forkert. Et B er blevet til et V.

I løbet af en times patruljekørsel sker det adskillige gange. Et tretal med en mudderklat på bliver aflæst som et ottetal. En lastbils modelnummer bliver aflæst som en nummerplade. Og så videre.

»Det sker ret tit. Det er derfor, man lige skal tjekke en ekstra gang, inden man piller nummerpladerne af,« siger Erik Andersen.

Problemet er velkendt. I 2013 viste et forsøg, at systemet producerer falske alarmer i ni ud af ti tilfælde, når det gælder efterlyste biler. Det kan have store konsekvenser, når politiet begynder at lade Palantir-systemet lede efter mønstre i dataen, mener Jesper Lund.

»Når systemets analyser er baseret på fejlagtig data, bliver konklusionerne jo også forkerte,« siger han.

Til den kritik siger politiet, at de er opmærksomme på risikoen for fejl, og at de derfor altid gemmer et foto af nummerpladerne på de scannede biler. Ved at sammenholde fotoet med systemets registreringer kan den enkelte betjent sikre sig, at »virkeligheden forholder sig sådan som systemet indikerer«, skriver Rigspolitiet i et svar til Information.

Hvis politiassistent Erik Andersen er usikker på, om der er tale om en falsk alarm, lader han ofte tvivlen komme bilisten til gode. For som han siger:

»Hvis ikke skal systemet nok fange dem igen.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Palantir fandt Osama bin Laden. Deres teknologi er fremragende og den nuværende fejlprocent vil sandsynligvis falde drastisk.

Jeg kan holde til en del mistanke mod mig personligt, for at undgå at nogen der har brændt to svage kvinder af går fri.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Det er efter min mening penge ud af vinduet. Og en seriøs unødvendig indgriben i folks privatliv.

1) For at man kan se hvem der mangler at betale forsikring og komme til syn. Skal man vide hvem der mangler at betale forsikring og komme til syn. Det betyder, at i stedet for at sidde på gader og stræder og måske fange 2-3, der kører uden forsikring og/eller mangler syn. Kunne man jo starte med at sende folk et pænt brev.. med betale eller kør bilen til syn eller vi kommer og klipper pladerne. For dem hvor dette ikke var nok. Laver en man simpelt hen liste og så kan Erik Andersen simpelt hen bare køre ud til folk og klippe deres plader. Det er billigere, mere effektivt og har en præventiv virkning i forhold til bare at kaste et net ud på må og få, som man jo gør her.
2) Rigspolitiet har bevist, at man ikke kan passe på borgernes data. Rigspolitiet systemer var genstand for Danmarks største hacker sag, hvor man så at sige tog en kopi af to af politiets største systemer (Schengen og Kørekort registret). Hvorfor kan vi så overlade politiet kritiske data ?
3) Politiets dataindsamling er ulovlig. Hvad er det lige der gør at rigspolitiet kan skide højt og flot på landets love ? Måske fordi de har en minister, der også gør dette i overvågningens navn.

At man scanner nummer pladerne for efterlyste plader m.m. med dyr software er .. ja efter min mening bare samfundsmæssigt uøkonomisk. Man burde måske have brugt pengene på nogle flere betjente i stedet.

At systematisk overvåge og gemme uskyldige danskernes opholds steder er overvågning og efter min mening i strid med grundlovens ånd vdr. privatlivets fred. Man burde skamme sig.

// Jesper

Flemming Berger, Johnny Winther Ronnenberg, Jens Winther, Janus Agerbo, Toke Andersen og Jacob Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Jesper Frimann Ljungberg

Jesper. Næhh det var det ikke. Jeg gætter på det er politiets beføjelser til at gemme data du tænker på. Jeg synes det er fint at Politiet har vide beføjelser. Det skal så kombineres med et stærkt retssystem, der beskytter uskyldige, og rimelige erstatninger for uberettiget anholdelse, visitationer, husundersøgelser, datalæk etc. Men hvis jeg kører omkring i en bil, der kan forvolde stor skade ved ulykker og potentielt også kan bruges som våben, som vi senest har set med terrorsager, må jeg finde mig i at Politiet holder øje med den.

Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

@Henrik - hvorfor så stoppe der, vi kan bare sætte GSP på alle biler, så kan politiet sidde på gården med popcorn og holde øje... eller måske endnu bedre - hvorfor ikke en GPS på os alle sammen, så kan politiet også holde øje med hvor vi går og hvem vi følges med.... se det må vi finde os i, når en af os potentielt kan gå med våben eller forurette Terror... .

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Henrik Brøndum
Du er på vej til 'chip i nakken' samfundet med den argumentation. Og nej, vi har ikke et stærkt retssystem der beskytter borgerne. Det er jo netop evident her. RigsPolitiet skal også følge registerlovgivningen, men de kan slippe afsted med skide højt og flot på det. Det er der også rigtig mange fornuftige politi folk (læses ikke karriere advokater i politiuniform) der mener.
Se f.eks. at de eneste der satte spg. tegn ved 'ordre og instrukser' i tibetsagen var rigtige politifolk.
Jeg har også snakket med ledende politifolk (igen.. ikke djøffer i uniform), der ironisk påpegede, at det var bedre at bryde loven og lave ransagninger uden dommerkendelse, for den eneste konsekvens var at man skulle erstatte låsen. Man skulle ikke engang sige undskyld. Men hvis man nu ikke gjorde det, så risikerede man 'en spand lort i hovedet' oppefra.
Politiet har en særstilling i loven, det skal man have respekt for og ikke se som noget der skal udnyttes. Eller sådan belærte min gamle onkel mig, som kom fra en familie af dommere.
Og mht. terror, så må du være gammel nok til at huske, at der altid har været terror, at det altid har været brugt som argument for at man kunne overskride regler m.m. som ikke passede en.
Terroren har jo netop vundet, når vi går på kompromis med vores frihed.
Og lige nu har man gang i en 'frø i kogende vand' øvelse (Ja jeg ved godt at det er en skrøne), hvor man langsomt skruer op for overvågning skruen.

Og læg mærke til at dem der siger fra over for de her IT masseovervågnings ting, især er IT fagfolk.

// Jesper

Flemming Berger, Johnny Winther Ronnenberg, Jens Winther, Toke Andersen, Mikkel Kristensen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Jesper Frimann Ljungberg og Mikkel Kristensen

Jeg synes nu der er forskel på en person og en bil. Selv kører jeg ikke i egen bil, men kun i udlejningsbiler og taxi'er - mon ikke de fleste af dem allerede har en chip? Der er videoovervågning i tog og busser, og hvis privatbilerne forhåbentlig om føje år erstattes af førerløse biler - er der også chips i dem.

Vi kan lige så godt vænne os til at vores data er mange steder, og indrette lovgivning og adfærd på at bekæmpe illegitim brug af data. Både fra myndigheders, virksomheders og private's side.

Hvis CIA gerne vil vide hvorfor jeg var på skadestuen med en forstuvet fod i 1981, så finder de ud af det uanset hvilke systemer vi sætter op. Men hvis de bruger den viden - bør de kunne straffes/afkræves erstatning?

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Jesper Frimann Ljungberg

"Og læg mærke til at dem der siger fra over for de her IT masseovervågnings ting, især er IT fagfolk"

Ret præcist udtrykt.

Der er bare ingen der lytter, for vi er jo bare "tastatur aber" ;-)

Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

@Henrik - ok så sætter vi os bare i stolen og lader det rulle ind over os... når vi så har fundet os i bilerne, telefonerne, madvarerme osv så finder vi os nok også i resten... når det så alligevel er der...

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Henrik Brøndum
Der opsamles data hele tiden om hvad du laver, hvor du er m.m. Og hvor vi mod private virksomheder får persondataforordningen til at slå dem oven i hovedet med. Så har vi defacto i Danmark fået indført bananrepublik tilstande med de seneste Venstre Justitsministre.
Pape nægter at efterfølge gældende lov, og fortsætter med at praktisere ulovlig overvågning af danskerne. Og nu gør 'han' det endnu engang med nummerplade genkendelse. ... det er ikke længere et enkeltstående tilfælde.. det er en glidebane.

Det offentlige har så en trackrecord om ikke at kunne passe på vores data.
I gamle dage .. IT mæssigt.. havde man noget man kaldte for krigsreglen. I dagens 'cost cutting' verden har den det med at blive overset.... noget så grusomt.
Basalt gik det ud på at alle offentlige IT systemer med data der kunne bruges til at 'kontrollere og underkue' den danske befolkning i tilfælde af krig, skulle kunne bortskaffes/destrueres relativt nemt. F.eks. ved en fosforgranat i et serverrack eller lignende.

Ideen er jo ret simpel, at en fremmed magt (intern eller ekstern... hvis vi skal være ærlige) ikke må kunne komme i besiddelse af data, der kan bruges til at kontrollere befolkningen og f.eks. lave udrensninger af specifikke etniske grupper, eller kunne have 'leverage' over for embedsmænd.

I dagens ITficerede samfund opsamler det offentlige myriader af data om dig og dine nærmeste. Disse data flyder rundt, og man har ikke rigtig styr på hvem, der har adgang. Igen så forelå der revisions rapporter der ikke påpegede fejl ved de systemer der blev hacket i CSC sagen. I dag har du statsborgere fra fremmede magter, der har adgang til dele af løsnings stakken i vores centrale systemer. På grund af hele outsourcing cirkuset. Hvis du f.eks. har fysisk adgang til en maskine.. så er firewalls, brugerrettigheder, netværksovervågning m.m. altså lige meget.

Så det kan godt være, at du mener at det er OK fordi det kun er 'the good guys', der har adgang, ja så er the good guys altså et flydende begreb, og det er ikke kun the good guys.
Vi har en præsident i USA der sympatiserer med the ekstreme højrefløj, og som aktivt prøver at forhindre folk fra visse religioner at komme ind i 'hans land'. Han er også efter ikke heteroseksuelle. Og han er ikke specielt venlig over for folk af anden end hvid etnisk oprindelse. For slet ikke at tale om hans udtalelser om kvinder.

Det er ekstremt vigtigt, at det offentlige beskytter og ikke indsamler mere data om os brugerne end det er så absolut nødvendigt. For hvor du får øgede muligheder for at gøre noget ved virksomheder der misbruger data om dig. Så går det den anden vej med staterne.
Og det er altså historisk staterne, (i form af mere eller mindre forstyrrede ledere) foretager overgreb på borgerne, både i deres egne men også fremmede lande.

// Jesper

Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

Jesper,

jeg ser din pointe, men hvad er den mulige action? Tilsyneladende kan næsten alle systemer hackes, jeg håber dog på at de større millitære våbensystemer er extra godt sikrede.

Kan det tænkes, at et tilsvarende sikkerhedsniveau, som jeg håber der er for atomvåben kan indføres for nummerplader? Hvad hjælper det, at politiet sletter data, hvis en hacker allerede har snuppet en kopi?

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Henrik Brøndum

Det er jo ikke så svært. Man skal bare lade være med ulovligt at opsamle og gemme data.

Din bemærkning mht. atomvåben er jo kæk, hvis ikke det lige havde været fordi, at sådan noget som sikkerhed ift. sådan noget som 'launch codes' har været så at sige 'ikke eksisterende' i f.eks. USA, i store dele af den tid de har eksisteret. Se det her link:
http://www.dailymail.co.uk/news/article-2515598/Launch-code-US-nuclear-w...
Desuden så kan man jo undrer sig over at en 29 årig 'subcontractor' hos NSA (Snowden) kunne stjæle rub og stub og slippe afsted med det.

Så jeg håber ikke at man indfører 'atomvåben IT sikkerheds niveau' på ANPG-systemet.
Desuden er den eneste måde du kan beskytte dig mod politikernes overgreb mod civilbefolkningen sådan noget som checks and balances. Og det har vi ikke meget af i Danmark.
Man har simpelt hen en forståelse for IT som er mindst 20 år bagud i centraladministrationen. Og det er simpelt hen tragisk, fordi vi var helt fremme i skoene engang mht. offentlig IT.

Vi halter i dag håbløst bagud i forhold til f.eks. UK, USA og de baltiske lande på IT området.

Og det skyldes et mere grundlæggende problem, som bunder i at man har mistet respekten for fagligheden i det offentlige Danmark. Det er kun dårlige modeller udformet af økonomer der ikke forstår fagligheden i det de har med at gøre der har noget at skulle sige.

Igen sådan nogle som CEPOS har mere indflydelse på IT-politikken i Danmark end IT-pol, alle IT-professorer og IT-branchen til sammen. Det er tragisk og rigtig rigtig skidt rent samfundsøkonomisk.

// Jesper er IT-Enterprise arkitekt til hverdag.