Læsetid: 4 min.

Mangel på efteruddannelse går ud over arbejdet i det offentlige

Sygeplejersker, lærere, socialrådgivere og pædagoger har fået så lidt efteruddannelse det seneste år, at det går ud over kvaliteten af deres arbejde. Det mener 42 procent af lederne i en ny undersøgelse lavet af de offentlige ansattes hovedorganisation FTF. Eksperter ser med alvor på udviklingen
Ekspertgruppe for efter- og videreuddannelse kom i juni med anbefalinger om, at arbejdstagere skal have en personlig uddannelseskonto. For hvis ikke den enkeltes kompetencer sikres, trues den faglige standard blandt pædagoger, lærere mv. (Arkivfoto).

Ekspertgruppe for efter- og videreuddannelse kom i juni med anbefalinger om, at arbejdstagere skal have en personlig uddannelseskonto. For hvis ikke den enkeltes kompetencer sikres, trues den faglige standard blandt pædagoger, lærere mv. (Arkivfoto).

Finn Frandsen

28. august 2017

Der er blevet snakket meget om livslang læring, men ifølge en ny undersøgelse fra de offentlige ansattes hovedorganisation FTF, så er det mest blevet ved snakken.

Blandt de godt 1.000 skoleledere, afdelingssygeplejersker og institutionsledere i FTF's undersøgelse, mener 42 procent, at den manglende efter- og videreuddannelse (VEU) af deres medarbejdere har ført til dårligere kvalitet. Hele 53 procent af lederne mener, at de ansatte mangler kompetencer for at kunne klare fremtidens opgaver.

Årsagerne til den manglende efteruddannelse er ifølge lederne især, at der er for få midler, at de ansatte har for travlt, og at der ikke er råd til vikarer, mens de ansatte er på efteruddannelse.

Ifølge formanden for VEU-rådet, professor Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet, er det en bekymrende tendens, som desværre også går igen andre steder på arbejdsmarkedet.

»Det kan betyde, at sygeplejersker får svært ved at følge med den faglige udvikling, så patienterne får det bedste tilbud. Det er truslen ved ikke løbende at sikre efter- og videreuddannelse af de offentligt ansatte,« siger Kjeld Møller Pedersen.

En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viste i maj, at antallet af danskere med videregående uddannelser, som tager de offentligt godkendte efter- og videreuddannelsestilbud, har stået stille de seneste ti år.

Chefkonsulent Michael Andersen, der står bag rapporten, mener, at resultaterne fra FTF-undersøgelsen skal tages meget alvorligt: »En ting er, at vi kan konstatere, at VEU-aktiviteten på videregående niveau er stagneret de sidste ti år, men noget andet er, hvad konsekvenserne er. Når to ud af fem ledere ifølge FTF’s undersøgelse vurderer, at det går ud over kvaliteten af arbejdet, så er det kritisk.«

Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, kalder det dybt bekymrende, at VEU-aktiviteten er faldet, samtidig med at behovet for opkvalificering er vokset.

»Mulighederne for efteruddannelse på FTF-området er så ringe nu, at lederne slår fast, at det giver dårligere resultater. Det rammer borgerne og kunderne i form af f.eks. dårligere service, støtte og behandling,« siger Bente Sorgenfrey på ftf.dk.

Går ud over konkurrenceevnen

Årsagerne til den manglende prioritering af efteruddannelse er ifølge Michael Andersen forskellige på det offentlige og private arbejdsmarked. Når konjunkturerne går op som nu, vil private virksomheder ofte være mere tilbageholdende med at efteruddanne de ansatte på grund af travlhed. De offentligt ansatte er mindre påvirket af de økonomiske konjunkturer, men mere af de økonomiske rammer, som politikerne har fastsat for den offentlige sektor.

»Med f.eks. to procents årlige besparelser på mange offentlige budgetter, kan efteruddannelse være et af de steder, man relativt let kan finde pengene,« siger Michael Andersen.

Kjeld Møller Pedersen er enig i, at den manglende efteruddannelse af medarbejdere er et spørgsmål om økonomi, men det handler også om, at der mangler et samlet overblik over især udbuddet af efteruddannelse til de ansatte med videregående uddannelse.

Som medlem af ekspertgruppen for efter- og videreuddannelse har Kjeld Møller Pedersen blandt andet været med til at foreslå, at der netop skabes en samlet indgang til VEU. Ekspertgruppens anbefalinger, der kom i juni måned, lægger også op til, at hver enkelt arbejdstager skal have en personlig uddannelseskonto.

»Der er behov for at sikre den enkeltes kompetencer, hvis ikke så bliver den faglige standard truet blandt lærere, sygeplejesker og socialrådgivere, og på det private område går det ud over konkurrenceevnen,« siger Kjeld Møller Pedersen med henvisning til, at de ufaglærtes og faglærtes brug af de såkaldte AMU-kurser er faldet siden 2010.

»VEU er politisk set et lidt overset område inden for uddannelsessystemet, men når vi taler om den berømte fleksibilitet på det danske arbejdsmarked, så er det netop pga. AMU-kurserne, hvor fyrede slagterimedarbejdere kan blive omskolet til procesoperatører. Derfor er det helt centralt for vores konkurrenceevne, at arbejdstagerne får opgraderet deres kompetencer,« siger Kjeld Møller Pedersen og tilføjer, at de igangværende trepartsforhandlinger mellem regering, fagbevægelse og arbejdsgivere har tradition for at løfte VEU.

»Men efteruddannelsesområdet er ikke løbende til debat. I stedet har man haft fokus på mere og mere teoretisk uddannelse, men det, man er kommet til at overse i begejstringen, er, at der mangler opgradering af håndværket, om det så er blandt specialarbejdere eller sygeplejersker,« siger Kjeld Møller Pedersen.

Michael Andersen mener, at der kan være en tendens til, at både private og offentlige arbejdsgivere har for kort et tidsperspektiv på kompetenceudvikling, der ofte først giver afkast i et længere tidsperspektiv.

»Hvis udgifterne til efteruddannelse kun ses inden for en kort tidshorisont, kan det være et let sted at spare,« siger Michael Andersen og tilføjer, at EVA-undersøgelsen også viser, at hvis man virkelig vil satse på efter- og videreuddannelse, så kan det godt lade sig gøre.

Det er efteruddannelsen af offentlige ledere et godt eksempel på, som modsat den generelle tendens er et efteruddannelsestilbud, hvor aktiviteten steg betydeligt efter 2007, hvor man investerede i opkvalificering af de offentligt ansatte ledere.

»Hvis man politisk er enige, så kunne det lige så godt være pædagogerne i daginstitutionerne, sagsbehandlerne i jobcentrene eller lærerne i folkeskolen, man satsede på. Hvis de ansatte i det offentlige skal levere den bedste service, så har de også brug for jævnligt at møde den nyeste viden. Ligesom der i en travl dagligdag er en risiko for, at man fortsætter i gamle eller utidssvarende rutiner, hvor ny viden kunne skabe bedre resultater,« siger Michael Andersen.

Bente Sorgenfrey mener, at det skal gøres mere attraktivt for arbejdspladserne at bruge videregående efteruddannelse, og derfor er det vigtigt at løse de økonomiske udfordringer, som arbejdspladser og ansatte har:

»Der skal være bedre tid og råd til diplomuddannelser, der gavner borgere, patienter og kvaliteten. Vi skal også have flere korte fagspecifikke kurser, og der er brug for at udvikle nye kompetencegivende efteruddannelser, der passer til de udfordringer, som folk står med i dag. Trepartsforhandlingerne skal blandt andet sætte ind her.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Når man efterhånden i flæng ansætter sagsbehandlerne, skolelærere, hjemmehjælpere og pædagogmedhjælpere uden kvalifikationer eller uddannelse, er det lidt sent at komme med denne ellers meget relevante kritik.
Dette har også i lang tid foregået på lederplan, hvor de fagligt dygtige er blevet erstattet af administratorer for økonomisk kassetænkning. Tænk bare på fx SKAT og indenfor IT-området.

Jes Balle Hansen , Bjarne Bisgaard Jensen, Steffen Gliese og Christian Lucas anbefalede denne kommentar

Jeg er nu ude af racet, men min erfaring i pædagogverdenen er at kommunerne først satsede på ledelsen og med samling af større enheder med en "storleder" blev rigtig mange kræfter og hermed økonomiske ressourcer brugt på ledelse som samtidig fjernes mere og mere fra den almindelige hverdag. Pædagoger og medhjælpere skal så slås om den smule der er tilbage og manglen på vikardækning i kurser og uddannelse er slående. Dernæst sidder ledelsen i regioner også tungt på pengekassen og jeg ved fra pålidelig kilde at uddannede faktisk her skal betale en stor del af diplomuddannelser selv uden sikkerhed for gevinst i den anden ende. medmindre at den ekstra uddannelse skal bære lønnen i sig selv plus regningen på en del tusinde. Pædagoger og medhjælpere er bestemt ikke højtlønnede. Kurser er dyre og ingen tvivl om at det at blive in i en trend omkring læring og pædagogik kan medføre en form for griskhed. Ikke alle nye guruer har de vises sten :)

Jes Balle Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Troen på efteruddannelsens velsignelser er nærmest religiøs - som den evige omstilling af processer, der gør den nødvendig. Men det er ikke en god måde at opnå kompetence på med disse brud på rutinen - for rutine er det, der sikrer kvaliteten i det daglige, gentagne arbejde.

Eva Schwanenflügel

Ej Steffen Gliese, nu må du holde inde med dine meta-betragtninger.. Det er nærmest samfundets salt at blive videreuddannet, det burde du da gå ind for?

Steffen Gliese, Johnny Winther Ronnenberg og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar