Læsetid: 9 min.

Mens bankerne har femdoblet overskuddet, skal de arbejdsløse betale for den næste krise

Annette Lauridsen står uden forsørgelse på grund af dagpengereformen, som skulle få økonomien på fode efter finanskrisen. Familien har skåret ned, men hun er fri for stress og meningsløs aktivering. Mens væksten er tilbage, er sikkerhedsnettet, der skal redde folk som Annette, til gengæld dårligere end før krisen, advarer Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser
Annette Lauridsen er faldet ud af dagpengesystemet efter dagpengereformen. På den måde mærker hun stadig finanskrisen, men hun føler sig fri og glad.

Annette Lauridsen er faldet ud af dagpengesystemet efter dagpengereformen. På den måde mærker hun stadig finanskrisen, men hun føler sig fri og glad.

Tor Birk Trads

24. august 2017

Finanskriser forgår – reformer består. Det er måske lidt svært at sige sådan om dagpengereformen fra 2010, der er blevet ændret seks gange siden sin fødsel. Men ikke desto mindre er der stadig danskere, der aldrig er kommet sig over den drastiske reform, som ganske uventet blev en del af daværende finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) bestræbelser på at lukke et hul i statskassen på 90 milliarder efter finanskrisen i form af den såkaldte genopretningspakke.

Mange økonomer er ganske vist enige om, at den økonomiske krise i Danmark er ovre. Væksten er løbet i gang, hver måned sprøjtes der ifølge Danmarks Statistik mellem 1.000 og 4.000 danskere ud på arbejdsmarkedet i regulære job, og bankerne har femdoblet deres overskud på bare fem år. Men det er ikke alle, der har fået del i opturen.

Uligheden vokser fortsat i USA, i EU og herhjemme, hvor antallet af danskere, der lever under den nu afskaffede fattigdomsgrænse, er øget med mere end 50 procent siden 2008.

Ifølge tal fra Eurostat, EU’s agentur for statistik, som Magisterbladet offentliggjorde i denne uge, er Danmark rykket fra nummer to på listen i 2002 til en 11. plads over de mest lige lande i Europa. Vi er ikke bare overhalet af de øvrige nordiske lande, men også lande som Slovenien og Tjekkiet.

Udviklingen i ulighed i udvalgte EU-lande

Grafen viser, hvor stor uligheden er i indkomster i udvalgte EU-land målt på den såkaldte gini-koefficient. Gini-koefficienten er et mål for graden af ulighed – typisk brugt til at udregne fordelingen af indkomsterne i et land. Hvis alle har præcis samme indkomst, vil gini-koefficienten være 0, mens den vil være 100, hvis én person får det hele. Det vil sige jo højere gini-koefficient jo mere ulighed i indkomst. Danmark er rykket fra en tredjeplads i 2005 til en 11. plads i 2015.

For mens bankerne fik hjælpepakker, der kostede milliarder af samfundskroner, skulle de arbejdsløse selv betale gildet gennem reformer.

Blandt disse danskere er der en gruppe, som Danmarks Statistik og brancheorganisationen Danske A-kasser ikke ved noget om. Danskere, der er faldet helt ud af dagpenge- og kontanthjælpssystemet, fordi de ikke kan få kontanthjælp på grund af en arbejdende ægtefælle, eller fordi de måske har fast ejendom. En gruppe, som vi er holdt op med at tale om, efter at dagpengereformen blev demonteret som politisk konfliktstof i 2015, hvor VK-regeringen indførte en række justeringer af den udskældte reform.

Så jo, for bankaktionærerne er krisen forbi. Men ikke for de godt 2.300 mennesker, der optræder i statistikken for 2016 over dem, der er ramt af dagpengereformen under betegnelsen: »Hverken ydelse eller lønindkomst.«

I 2013 gjaldt det for 3.725 danskere, i 2014 var tallet 2.421 og det efterfølgende år 2.380. Derudover er landt de fleste, der røg ud af dagpengesystemet, ifølge Danske A-kasser stadig på kontanthjælp eller anden offentlig forsørgelse.

»Jeg ved ikke, om man kan sige, at det er en gruppe, der stadig betaler en pris for finanskrisen i Danmark. Men der er i hvert fald nogle, der er blevet usynlige på baggrund af de reformer, der blev indført, og er ude af de kendte offentlige forsørgelsessystemer. Men vi kan ikke se, hvor de så er henne,« siger Niels Ploug, der er afdelingsdirektør i Danmarks Statistik og netop har udgivet bogen Økonomisk ulighed i Danmark, når man beder ham svare på, om der stadig er danskere, der kan mærke krisen.

Ingen indkomst og glad

Der er heller ingen, der forsker i denne særlige gruppe, som kun er tal i en statistik, forklarer Niels Ploug. De kunne i princippet leve fyrsteligt på grund af formue, leve på en sten eller være tvunget til at flytte som følge af reformen. Vi ved det ikke. Information har derfor eftersøgt danskere, der ikke længere modtager en ydelse, via den lukkede facebookgruppe Behandl mig ordentligt.

Og efter en halv dag kom der mail i indboksen, hvor der stod »ingen indkomst og glad« i emnefeltet. Afsenderen er Annette Lauridsen fra Albøge i Norddjurs Kommune. Hun fortæller, at hun til november har levet to år uden indtægt. Hun er gift på 13. år, har hus på landet lidt uden for Grenå, men det er gammelt og billigt.

Annette Lauridsen og hendes mand har to biler, som hun siger er noget skrammel, men de har brug for deres egne transportmidler, da eneste anden mulighed er postbilen og skolebussen. Ægteparret lever for cirka 2.000 kroner netto om måneden til mad, cigaretter, og hvad en husholdning ellers kræver.

»Jeg har været medlem af en a-kasse og fagforeningen FOA, siden jeg kom ud på arbejdsmarkedet. Det er jeg så ikke mere. Deres hjælp og information i forbindelse med ophøret af dagpengene strakte sig til: ’Jaaaaa, så kan vi jo ikke hjælpe dig mere. Nu skal du gå på kommunen og søge kontanthjælp.’ Jeg er gift og har lidt aktier i banken, så det er utopi at søge hjælp. I princippet har jeg meldt mig ud af samfundet. Står ikke til ansvar for andre end mig selv, min mand og loven. Og skal ikke møde op til flere kurser i legobygning, tegninger af hvilken pipfugl, jeg er, eller hvad mit totemdyr er. Kurser, hvor man på det nærmeste konkurrerer om, hvem der er mest syg,« skriver Annette Lauridsen.

Hun er glad for sit liv, og den beslutning, hun har taget, om ikke at ville arbejde for enhver pris. Da krisen ramte i 2008, havde hun været på arbejdsmarkedet i cirka 28 år i forskellige job blandt andet på en svinefarm, som pædagogmedhjælper, handicaphjælper, dagplejemor og postmedarbejder afbrudt af barselorlov, efteruddannelse til salgsassistent og enkelte ledigheds- og sygedagpengeperioder.

Da hun efter en selvbetalt behandling for et alkoholmisbrug ville i gang med at søge job igen i 2013, var der intet at få som ufaglært på grund af krisen.

»Mennesker er kun udstyret med et par ben, jeg kan ikke se, at man skal bruge 30 par stiletter. Jeg har samlet ind til syriske flygtninge, der har deres liv i en Nettopose. Hvad er det lige, folk har så travlt med at jagte arbejds- og forbrugsmæssigt,« siger 49-årige Annette Lauridsen, der nu kun søger de job, hun virkelig har lyst til og kun på nedsat tid.

»Vi har prioriteret at leve for mindre, og det kan lade sig gøre, fordi min mand har fuldtidsjob. Det er klart, at hvis jeg havde et job, så var der også råd til flødeskumskagerne, alt det sjove. Men det er fedt, at jeg ikke er så presset som før i tiden, hvor jeg bare skulle have et job, koste hvad det ville. Den stress er forsvundet,« fortæller Annette Lauridsen.

Verner Sandsiger

Når vi taler om konsekvenserne af dagpengereformen, er der særligt en herre, som mange sikkert vil huske. Det er Verner Sand Kirk, direktør i Danske A-kasser. Eller Verner Sandsiger som denne avis døbte ham i en leder, fordi det viste sig, at det grundlag, politikerne benyttede sig af, da de traf beslutningen om at skære i de lediges rettigheder, var helt ude i skoven.

I stedet for de 2.000 til 4.000 mennesker, embedsmandsværket regnede med ville blive berørt, blev det omkring 34.000 alene det første år – hvilket Verner Sand Kirk havde forudsagt.

Verner Sand Kirk mener, at de stramninger, der blev lavet i kølvandet på krisen, var unødigt hårde. Og at de trods opsvinget har konsekvenser den dag i dag.

»Der ser ud til at være en gruppe, der hænger mere fast i dyndet, end de gjorde før dagpengereformen. De lever stadig uden nogen form for offentlig forsørgelse, nu hvor beskæftigelsen stiger. Nogle vil kunne få kontanthjælp på et tidspunkt, hvis de går fra hus og hjem. Men det er en gruppe, der stadig betaler prisen for finanskrisen,« siger Verner Sand Kirk, der peger på, at der ifølge Danske A-kassers prognoser stadig vil være stabile 8.000 til 10.000 danskere, der falder ud af dagpengesystemet om året.

»Men det er, som om vi er holdt op med at tale om dem, der ryger ud af dagpengesystemet. Der var en kæmpe ballade i kølvandet på reformen, og jeg mener aldrig, den var blevet gennemført, hvis politikerne havde truffet beslutningen på et oplyst grundlag. De økonomiske vismænd sagde, at folk nok skulle lette sig og finde et job, når de kom hen til kanten. Men det skete jo ikke. Der en blind plet, og man kan ikke få et svar på, hvor mange, politikerne egentlig synes, det er i orden, der ryger ud.«

Ifølge Niels Ploug kan det dog diskuteres, i hvilken udtrækning dagpengereformen og andre reformer, der blev foretaget af efterlønnen og kontanthjælpen, er et resultat af finanskrisen. Måske ville de være blevet gennemført alligevel, fordi der også før krisen var blevet implementeret reformer på det danske arbejdsmarked.

Desuden var der en politisk diskussion om fortsat at øge arbejdsudbuddet, »så jeg vil tro, at reformerne var blevet indført, uanset om finanskrisen havde været der eller ej,« siger Niels Ploug.

Verner Sand Kirk giver til gengæld ikke meget for argumentet om at øge arbejdsudbuddet for at få gang i væksten.

»I virkeligheden handlede det om ideologisk begrundede besparelser og sikring af de offentlige finanser under krisen,« siger han.

– Det har vel også vist sig at være den rigtige medicin til at skabe flere job. Arbejdsløsheden er jo i bund i dag?

»Tværtimod. Dagpengereformen skabte usikkerhed, så folk holdt igen med forbruget, og det tog længere tid end nødvendigt at få gang i økonomien. Men heldigvis falder færre ud nu, hvor det går bedre, og hvor den nye dagpengereform har lempet lidt på reformen fra 2010. Men dem, der så bliver ramt, er trods alt et betragteligt antal. Og samtidig er den aktive arbejdsmarkedspolitik blevet beskåret, så folk, der har vanskeligheder, får mindre hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet. Desuden har man nedreguleret ydelserne i forhold til lønudviklingen,« siger Verner Sand Kirk.

Kriser kommer igen

Derfor er der også noget, der bekymrer direktøren for Danske A-kasser. For som sagt: Finanskriser forgår, men reformer består. Og der er intet, der tyder på, at dagpengereformen bliver rullet tilbage. Derfor står danskerne med et sikkerhedsnet, hvor maskerne er blevet betydeligt større, næste gang en krise skulle ramme, advarer Verner Sand Kirk.

Et scenarie, som en række eksperter mener, er realistisk inden for en kort årrække:

»Der er ingen, der siger, at vi ikke får en krise igen. I det tilfælde står vi med et system, der er mindre robust end det, vi havde før krisen, for der er ikke den buffer, der holder hånden under folk, hvis arbejdsløsheden pludselig stiger kraftigt. En fremtidig krise vil slå hårdere, fordi sikkerhedsnettet er blevet svagere og maskerne meget større.«

Niels Ploug er enig:

»Der er ingen tvivl om, at ser man på systemet i dag, så har man reduceret i dækningen. Det var jo også meningen med dagpengereformen. Det, striden stod om, var, hvor mange den ville ramme. Hvis man så ser på det rent kvalitativt, i hvor høj grad er det så gået dem, der er faldet ud, ’ad helvede til’? Det ved vi jo ikke, for vi ved ikke, hvor de er alle sammen. Men det er jo i hvert fald en understregning af, at velfærdssystemet ikke er et tag-selv-bord.«

Annette Lauridsen mener ikke, at dagpengereformen er rimelig, tag-selv-bord eller ej.

»Jeg synes, det er vanvittigt, at folk, der er veletablerede og har arbejdet i mange år, men mister jobbet i en periode, kan blive nødt til at gå fra hus og hjem og ende i noget socialt boligbyggeri. Jeg bor på Djursland, hvor det har været rigtig svært at få arbejde, og stadig er det. Vi bor billigt, men hvad med andre, hvor livremmen er spændt to huller mere ind? Hvad koster det ikke samfundet, hvis folk ryger helt på røven, i stedet for at man giver dem et år mere til at finde job? Historien viser jo, at det går op og ned med økonomien. Så der er bare nogle perioder, hvor folk hænger med røven i vandskorpen. Alle skal spænde livremmen ind en gang i mellem, men de, der har brug for det, skal have hjælp, ikke sparkes helt ud,« siger Annette Lauridsen.

Serie

Ti år i finanskrisens skygge

Den 9. august 2007 er blevet kaldt begyndelsesdatoen for den finanskrise, der udviklede sig til den alvorligste krise for verdensøkonomien i 80 år. Ti år efter krisens begyndelse er det officielle budskab, at det hele er overstået.

I en ny serie ser Information på, hvad der skete i 2007, hvem der havde ansvaret, hvad krisen har kostet, hvad der er lært eller ikke lært – og om det virkelig er sandt, at det går mod lyse tider for økonomien.

Seneste artikler

  • Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre

    9. september 2017
    Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge
  • Finanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer

    2. september 2017
    Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise
  • Finanskrisen kostede New Labour dens økonomiske troværdighed

    29. august 2017
    Historien om finanskrisen handler ikke kun om enorme økonomiske tab. Der var også en politisk pris for flere regeringer, der sad ved magten, da krisen ramte. En af krisens ofre blev New Labour-regeringen i Storbritannien – det på trods af, at den blev hyldet som frelser internationalt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Linda Højmark
  • ingemaje lange
  • Alan Strandbygaard
  • Bjarne Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Carsten Munk
  • Slettet Bruger
  • Sidsel Jespersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Linda Højmark, ingemaje lange, Alan Strandbygaard, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Carsten Munk, Slettet Bruger, Sidsel Jespersen, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er ganske rigtigt en politisk prioritering, at mennesker som udn et lønnet arbejde og konkurrencesans, ikke er værd at berede et anstændigt liv for.

Det er primitivt på den grimme måde, men åbenbart den verden, en hel del mennesker finder bedst.

Egon Stich, Britta Hansen, Estermarie Mandelquist, Arne Albatros Olsen, Alan Strandbygaard, Heidi Larsen, Bjarne Andersen, Torsten Jacobsen, Michael Friis, Ib Christensen, Mikkel Kristensen, Carsten Munk, Tue Romanow, kjeld jensen, Sidsel Jespersen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg gruer for den næste finanskrise..!

Ivan Breinholt Leth, Arne Albatros Olsen, Alan Strandbygaard, Bjarne Andersen, Michael Friis, Mikkel Kristensen, Tue Romanow, kjeld jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

For 10-11 år siden blev der i medierne skrevet en del i medierne om at boligboblen, som nu var et faktum, ville springe. Forud var der gået et årti med voksende velstand, i særdeleshed boligejerne blev forgyldt med unaturlige lave renter og skat, boligskattestoppet samt vanvittige boliglåntyper, som man ikke behøvede at tilbagebetale.

I efteråret 2008 bristede illusionerne, naturligvis kunne det mursten-guldgraver fatamorgana ikke fortsætte. Politikerne havde skabt et fantasifoster med evige værdistigninger og gratis indtægter til boligejerne. Boligboblen sprang, Lars Løkke Rasmussen blev selv teknisk set insolvent, men i stedet for at smide ham ud af boligen, holdt bankerne hånden over ham, man lavede en aftale. Man kunne ikke skære der hvor fedtet var, toppen af Danmark ville ikke bryde sig om det, og Venstre og Socialdemokraterne blev enige med Dansk Industri om at forøge uligheden, og lade bunden af samfundet betale for den krise, som finansvæsenet, politikerne og boligejerne havde skabt.

Finanskrisen blev forlænget i 9 år pga sparepolitikken, man fulgte Tysklands eksempel, og det fik katastrofale følger for demokratiet i Danmark. Saxo Bank finansirede Liberal Alliance for at bekæmpe de fattige, og senere blev partiet De Nye Borgerlige stiftet med det formål at bekæmpe fattige nyankommne. Demokratiet blev sat tilbage 150 år, nu galt princippet "en million, en stemme".

De rige pumpede enorme beløb ud i medierne, nogle ejede de og andre opkøbte de, samt de betalte lobbyfirmaer for at angribe sammenholdet i samfundet, hvilket lykkedes over al forventninger. Overklassen har ikke selv brug for de sociale ydelser, og derfor skulle de væk. Første skridt var at skabe en historie om, at alle socialt udsatte snyder, hvis man konstant ytrer dette bl.a. i de sociale medier, begynder nogle folk selv at gentage dette mantra, hjernevasken har til formål at forberede lovgivning som fjerner de sociale ydelser.

Men i stedet for at kalde det nedskæringer, omskriver man det til reformer, eller nødvendige justeringer, eller at man justerede enkelte poster for at få balance osv. Hundrede tusinder i bunden fik fjernet alle indtægter, mens lønningerne i toppen eksploderede, kommunal direktørerne fik lønstigninger på 135 % som bestikkelse, og skrev under på aftaler om yderligere nedskæringer i serviceydelser. Udgifterne til toplønninger og administration toppede i de sociale institutioner, som samtidigt blev reducerede.

Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Vivi Rindom, Ture Strange, Steen K Petersen, Søren Kristensen, ingemaje lange, Tor Brandt, Arne Albatros Olsen, David Adam, Alan Strandbygaard, Heidi Larsen, Jens Kofoed, John Poulsen, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Pedersen, Anders Barfod, Bjarne Andersen, Ib Christensen, Mikkel Kristensen, Thomas Christensen, Torben K L Jensen, Hans Ingolfsdottir, Carsten Munk, Tue Romanow, Jacob Jensen, kjeld jensen, Ebbe Overbye, Gaderummet Regnbuen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Sterling, som altid en rammende og præcis analyse :-)

Mikkel Kristensen, Torben K L Jensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

A-kasse systemet er blevet systematisk forringet i både opgangstider og nedsgangstider og af stort set alle partier.

Tilsyneladende er der kun argumenter for at forringe systemet tilstede i den politiske sfære - uanset situationen og uanset parti. Med undtagelse af enhedslisten.

Ivan Breinholt Leth

Som det fremgår, var dagpengereformen et led i forhenværende finansminister "Claus Hjort Frederiksens (V) bestræbelser på at lukke et hul i statskassen på 90 milliarder efter finanskrisen i form af den såkaldte genopretningspakke." Hvis det er korrekt, så er der et spørgsmål, der trænger sig på: Når nu der er forsvundet over 100 mia fra Skat, hvorfor er vi så ikke nødt til at have endnu en 'genopretningspakke'? Hvis 90 mia kr var et problem i 2010, hvorfor er 100 mia kr så ikke et problem i 2016-17? Hvorfor hører vi ikke så meget som et enkelt pip fra en eneste 'ansvarlig' politiker om, at vi er nødt til at spare og skære ned på den offentlige sektor og på overførselsindkomster, nu da Skat har mistet 100 mia kr? Hvor er 'hullet i statskassen' blevet af?

Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Torben Arendal og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Hvordan kan man i en titel skriver ...skal de arbejdsløse betale for den næste krise?

Man kan jo ikke klippe håret af en skaldet eller hva'?

Bliver du arbejdsløs og er medlem af en arbejdsløshedskasse, så er du sikret i to år.
Er du ikke forsikret, så har du et problem.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Ups - jeg er jo blevet abonnent og kan læse hele artiklen (!)
Så her følger flere ramme bemærkninger:

For mens bankerne fik hjælpepakker, der kostede milliarder af samfundskroner, skulle de arbejdsløse selv betale gildet gennem reformer.
Det er noget gedigent vrøvl. En hjælpepakke er til midlertidig hjælp, og den blev betalt tilbage med en rente på 10% p.a. Det tjente Staten ganske mange mia. kr. på.

Danskere, der er faldet helt ud af dagpenge- og kontanthjælpssystemet, fordi de ikke kan få kontanthjælp på grund af en arbejdende ægtefælle, eller fordi de måske har fast ejendom.
Undskyld mig - men er det ikke vigtigere at hjælpe de, der ikke har en arbejdende ægtefælle eller en, der ikke ejer fast ejendom?

Nok for nu - dén artikel bugner af overdrivelser, misforståelser og manglende indsigt i selv alm. samfundsforhold.

Ivan Breinholt Leth

Hans Jørn Storgaard Andersen
25. august, 2017 - 11:20
Tillykke med dit abonnement. Nu da du kan læse, hvad du kommenterer på, kan du måske også læse denne her: https://www.information.dk/indland/2017/03/finansministeren-kommet-frem-...

Da Det Økonomiske Råd først påstod, at bankpakkerne havde givet staten et overskud, blev de korrigeret af Frank Aaen, fordi de havde glemt at medregne bankernes nedskrivninger. Det Økonomiske Råd måtte krybe til korset, og give Frank Aaen ret. Nedskrivningerne var ifølge artiklen om Hjorts misvisende oplysninger på 147 mia. Desuden kostede krisen ifølge Rangvid rapporten det danske samfund ca. 200 mia kr. Jesper Rangvid, der betegnes som Danmarks førende ekspert i finanskrisen, har for nylig påstået, at de 200 mia er per år siden krisen brød ud.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-07-10-forsker-udregner-finanskrisens-...

Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Svaret på mit eget spørgsmål ovenfor er, at Claus Hjort Frederiksen er en fidusmager - ligesom så mange andre finansministre. Der findes ikke nogen statskasse, og derfor ikke noget hul. Krisen blev brugt som påskud for at skære ned på især overførselsindkomsterne, og statens mulighed for at dække et underskud er ikke begrænset af, hvad der kommer ind i skat, når staten skaber penge ved at taste tal ind i en computer. Statens underskud (pengeskabelse) er udelukkende begrænset af den varemængde samfundet producerer og af EU's konvergenskriterier. Danmark lider af en fatal mangel på journalister med indsigt i økonomi. Derfor bliver politikere ikke præsenteret for spørgsmålet om, hvorfor 90 mia kr var et enormt problem i 2010, som nødvendiggjorde nedskæringer, mens 100 mia i 2016-2017 overhovedet ikke omtales som et problem, og derfor kan politikere hygge sig i fred og ro med deres påstande om den 'nødvendige økonomiske politik'. Danskerne køber hele pakken af løgnhistorier fuldstændig ukritisk.

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Tak for henvisningen, Ivan BL - jeg har nu læst artiklen igennem og er ikke blevet klogere.

Man bytter om på tingene eller blander dem - og jeg vil råde til, at man holder tingene adskilte.
Dvs. bankpakker tjente Staten på alene af den grund, at man tog sig godt betalt med 10% p.a.

Den anden sag er mærkværdig, fordi man forsøger at regne på, hvad samfundet tabte på grund af finanskrisen. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre.
Skæg for sig og snot for sig - lyder et gammelt ord.

Det værste er dog næsten, at nogle mente, at man ikke burde have hjulpet bankerne - men ladet dem gå konkurs. I USA var der kun en finansvirksomhed, der led denne skæbne - Lehman Brothers - resten gik fri inkl. uden anklager for kriminel virksomhed.

PS: Personligt havde jeg det lidt svært ved, at verdens største forsikringsselskab overlevede, idet de forsikrede idiotiske handler ...

Ivan Breinholt Leth

Hans Jørn Storgaard Andersen
Ovenstående artikel handler om, hvad finanskrisen har kostet samfundet. Tallet er ifølge Jesper Rangvid 200 mia kr om året siden 2008. Hvis du har en bedre beregning, bør du offentliggøre den. I de 200 mia kr indgår naturligvis evt. tab eller gevinster for staten i forb. m. bankpakker. Derfor sludrer du som sædvanlig, når du skriver om skæg og snot.

" I USA var der kun en finansvirksomhed, der led denne skæbne - Lehman Brothers." Som sædvanlig er du uinformeret. Der var en snes banker i USA, som krakkede som følge af krisen. Lehman Brothers var blot den største. Her er en liste over krakkede banker, og over hvem der overtog de sørgelige rester. Som det fremgår, blev Lehman Brothers overtaget af japanske Nomuro Bank og Barcleys:
https://www.information.dk/indland/2017/08/mens-bankerne-femdoblet-overs...

Hvis du har aktier i en bank, er det fuldstændig normal praksis, at du både får en højere rente af dine indeståender plus en del af overskuddet. Ligesom du taber penge, hvis det går galt. Staten nøjedes med en forrentning af statens lån i forb. m. bankpakkerne. Det var især Lene Espersen og hendes parti, som var imod, at staten skulle have del i overskuddet. Mig bekendt er staten den eneste investor, som således generøst giver afklad på et evt. overskud af sin investering. Ingen normal kapitalist opfører sig så ulogisk. Men hvis du synes, at staten på den måde skal subsidiere bankerne indirekte, er det din sag. Din partifælle, Henrik Sass Larsen, kaldte bankpakkerne for "danmarkshistoriens største bankrøveri".

Jeg læser ovenstående artikel som at man reddede bankerne og lod små mennesker gå konkurs. Næste gang vi skal redde bankerne fra deres eget roderi, tror jeg, at du skal regne, at din pension forsvinder.