Læsetid: 9 min.

Mens bankerne har femdoblet overskuddet, skal de arbejdsløse betale for den næste krise

Annette Lauridsen står uden forsørgelse på grund af dagpengereformen, som skulle få økonomien på fode efter finanskrisen. Familien har skåret ned, men hun er fri for stress og meningsløs aktivering. Mens væksten er tilbage, er sikkerhedsnettet, der skal redde folk som Annette, til gengæld dårligere end før krisen, advarer Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser
Annette Lauridsen er faldet ud af dagpengesystemet efter dagpengereformen. På den måde mærker hun stadig finanskrisen, men hun føler sig fri og glad.

Annette Lauridsen er faldet ud af dagpengesystemet efter dagpengereformen. På den måde mærker hun stadig finanskrisen, men hun føler sig fri og glad.

Tor Birk Trads

24. august 2017

Finanskriser forgår – reformer består. Det er måske lidt svært at sige sådan om dagpengereformen fra 2010, der er blevet ændret seks gange siden sin fødsel. Men ikke desto mindre er der stadig danskere, der aldrig er kommet sig over den drastiske reform, som ganske uventet blev en del af daværende finansminister Claus Hjort Frederiksens (V) bestræbelser på at lukke et hul i statskassen på 90 milliarder efter finanskrisen i form af den såkaldte genopretningspakke.

Mange økonomer er ganske vist enige om, at den økonomiske krise i Danmark er ovre. Væksten er løbet i gang, hver måned sprøjtes der ifølge Danmarks Statistik mellem 1.000 og 4.000 danskere ud på arbejdsmarkedet i regulære job, og bankerne har femdoblet deres overskud på bare fem år. Men det er ikke alle, der har fået del i opturen.

Uligheden vokser fortsat i USA, i EU og herhjemme, hvor antallet af danskere, der lever under den nu afskaffede fattigdomsgrænse, er øget med mere end 50 procent siden 2008.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Linda Højmark
  • ingemaje lange
  • Alan Strandbygaard
  • Bjarne Andersen
  • Torben K L Jensen
  • Kristen Carsten Munk
  • Slettet Bruger
  • Sidsel Jespersen
  • Eva Schwanenflügel
  • Henning Kjær
  • David Zennaro
  • Lise Lotte Rahbek
Linda Højmark, ingemaje lange, Alan Strandbygaard, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, Kristen Carsten Munk, Slettet Bruger, Sidsel Jespersen, Eva Schwanenflügel, Henning Kjær, David Zennaro og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Det er ganske rigtigt en politisk prioritering, at mennesker som udn et lønnet arbejde og konkurrencesans, ikke er værd at berede et anstændigt liv for.

Det er primitivt på den grimme måde, men åbenbart den verden, en hel del mennesker finder bedst.

Egon Stich, Britta Hansen, Roselille Pedersen, Arne Albatros Olsen, Alan Strandbygaard, Heidi Larsen, Bjarne Andersen, Torsten Jacobsen, Michael Friis, Ib Christensen, Mikkel Kristensen, Kristen Carsten Munk, Tue Romanow, kjeld jensen, Sidsel Jespersen, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg gruer for den næste finanskrise..!

Ivan Breinholt Leth, Arne Albatros Olsen, Alan Strandbygaard, Bjarne Andersen, Michael Friis, Mikkel Kristensen, Tue Romanow, kjeld jensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

For 10-11 år siden blev der i medierne skrevet en del i medierne om at boligboblen, som nu var et faktum, ville springe. Forud var der gået et årti med voksende velstand, i særdeleshed boligejerne blev forgyldt med unaturlige lave renter og skat, boligskattestoppet samt vanvittige boliglåntyper, som man ikke behøvede at tilbagebetale.

I efteråret 2008 bristede illusionerne, naturligvis kunne det mursten-guldgraver fatamorgana ikke fortsætte. Politikerne havde skabt et fantasifoster med evige værdistigninger og gratis indtægter til boligejerne. Boligboblen sprang, Lars Løkke Rasmussen blev selv teknisk set insolvent, men i stedet for at smide ham ud af boligen, holdt bankerne hånden over ham, man lavede en aftale. Man kunne ikke skære der hvor fedtet var, toppen af Danmark ville ikke bryde sig om det, og Venstre og Socialdemokraterne blev enige med Dansk Industri om at forøge uligheden, og lade bunden af samfundet betale for den krise, som finansvæsenet, politikerne og boligejerne havde skabt.

Finanskrisen blev forlænget i 9 år pga sparepolitikken, man fulgte Tysklands eksempel, og det fik katastrofale følger for demokratiet i Danmark. Saxo Bank finansirede Liberal Alliance for at bekæmpe de fattige, og senere blev partiet De Nye Borgerlige stiftet med det formål at bekæmpe fattige nyankommne. Demokratiet blev sat tilbage 150 år, nu galt princippet "en million, en stemme".

De rige pumpede enorme beløb ud i medierne, nogle ejede de og andre opkøbte de, samt de betalte lobbyfirmaer for at angribe sammenholdet i samfundet, hvilket lykkedes over al forventninger. Overklassen har ikke selv brug for de sociale ydelser, og derfor skulle de væk. Første skridt var at skabe en historie om, at alle socialt udsatte snyder, hvis man konstant ytrer dette bl.a. i de sociale medier, begynder nogle folk selv at gentage dette mantra, hjernevasken har til formål at forberede lovgivning som fjerner de sociale ydelser.

Men i stedet for at kalde det nedskæringer, omskriver man det til reformer, eller nødvendige justeringer, eller at man justerede enkelte poster for at få balance osv. Hundrede tusinder i bunden fik fjernet alle indtægter, mens lønningerne i toppen eksploderede, kommunal direktørerne fik lønstigninger på 135 % som bestikkelse, og skrev under på aftaler om yderligere nedskæringer i serviceydelser. Udgifterne til toplønninger og administration toppede i de sociale institutioner, som samtidigt blev reducerede.

Torben Arendal, Roselille Pedersen, Vivi Rindom, Ture Strange, Steen K Petersen, Søren Kristensen, ingemaje lange, Tor Brandt, Arne Albatros Olsen, David Adam, Alan Strandbygaard, Heidi Larsen, Jens Kofoed, John Poulsen, Henrik Leffers, Bjarne Bisgaard Jensen, Jan Pedersen, Anders Barfod, Bjarne Andersen, Ib Christensen, Mikkel Kristensen, Thomas Christensen, Torben K L Jensen, Hans Ingolfsdottir, Kristen Carsten Munk, Tue Romanow, Jacob Jensen, kjeld jensen, Ebbe Overbye, Gaderummet Regnbuen, Eva Schwanenflügel og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peter Sterling, som altid en rammende og præcis analyse :-)

Mikkel Kristensen, Torben K L Jensen og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

A-kasse systemet er blevet systematisk forringet i både opgangstider og nedsgangstider og af stort set alle partier.

Tilsyneladende er der kun argumenter for at forringe systemet tilstede i den politiske sfære - uanset situationen og uanset parti. Med undtagelse af enhedslisten.

Ivan Breinholt Leth

Som det fremgår, var dagpengereformen et led i forhenværende finansminister "Claus Hjort Frederiksens (V) bestræbelser på at lukke et hul i statskassen på 90 milliarder efter finanskrisen i form af den såkaldte genopretningspakke." Hvis det er korrekt, så er der et spørgsmål, der trænger sig på: Når nu der er forsvundet over 100 mia fra Skat, hvorfor er vi så ikke nødt til at have endnu en 'genopretningspakke'? Hvis 90 mia kr var et problem i 2010, hvorfor er 100 mia kr så ikke et problem i 2016-17? Hvorfor hører vi ikke så meget som et enkelt pip fra en eneste 'ansvarlig' politiker om, at vi er nødt til at spare og skære ned på den offentlige sektor og på overførselsindkomster, nu da Skat har mistet 100 mia kr? Hvor er 'hullet i statskassen' blevet af?

Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye, Steen K Petersen, Torben Arendal og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Hvordan kan man i en titel skriver ...skal de arbejdsløse betale for den næste krise?

Man kan jo ikke klippe håret af en skaldet eller hva'?

Bliver du arbejdsløs og er medlem af en arbejdsløshedskasse, så er du sikret i to år.
Er du ikke forsikret, så har du et problem.

Hans Jørn Storgaard Andersen

Ups - jeg er jo blevet abonnent og kan læse hele artiklen (!)
Så her følger flere ramme bemærkninger:

For mens bankerne fik hjælpepakker, der kostede milliarder af samfundskroner, skulle de arbejdsløse selv betale gildet gennem reformer.
Det er noget gedigent vrøvl. En hjælpepakke er til midlertidig hjælp, og den blev betalt tilbage med en rente på 10% p.a. Det tjente Staten ganske mange mia. kr. på.

Danskere, der er faldet helt ud af dagpenge- og kontanthjælpssystemet, fordi de ikke kan få kontanthjælp på grund af en arbejdende ægtefælle, eller fordi de måske har fast ejendom.
Undskyld mig - men er det ikke vigtigere at hjælpe de, der ikke har en arbejdende ægtefælle eller en, der ikke ejer fast ejendom?

Nok for nu - dén artikel bugner af overdrivelser, misforståelser og manglende indsigt i selv alm. samfundsforhold.

Ivan Breinholt Leth

Hans Jørn Storgaard Andersen
25. august, 2017 - 11:20
Tillykke med dit abonnement. Nu da du kan læse, hvad du kommenterer på, kan du måske også læse denne her: https://www.information.dk/indland/2017/03/finansministeren-kommet-frem-...

Da Det Økonomiske Råd først påstod, at bankpakkerne havde givet staten et overskud, blev de korrigeret af Frank Aaen, fordi de havde glemt at medregne bankernes nedskrivninger. Det Økonomiske Råd måtte krybe til korset, og give Frank Aaen ret. Nedskrivningerne var ifølge artiklen om Hjorts misvisende oplysninger på 147 mia. Desuden kostede krisen ifølge Rangvid rapporten det danske samfund ca. 200 mia kr. Jesper Rangvid, der betegnes som Danmarks førende ekspert i finanskrisen, har for nylig påstået, at de 200 mia er per år siden krisen brød ud.

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-07-10-forsker-udregner-finanskrisens-...

Egon Stich, Eva Schwanenflügel og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Svaret på mit eget spørgsmål ovenfor er, at Claus Hjort Frederiksen er en fidusmager - ligesom så mange andre finansministre. Der findes ikke nogen statskasse, og derfor ikke noget hul. Krisen blev brugt som påskud for at skære ned på især overførselsindkomsterne, og statens mulighed for at dække et underskud er ikke begrænset af, hvad der kommer ind i skat, når staten skaber penge ved at taste tal ind i en computer. Statens underskud (pengeskabelse) er udelukkende begrænset af den varemængde samfundet producerer og af EU's konvergenskriterier. Danmark lider af en fatal mangel på journalister med indsigt i økonomi. Derfor bliver politikere ikke præsenteret for spørgsmålet om, hvorfor 90 mia kr var et enormt problem i 2010, som nødvendiggjorde nedskæringer, mens 100 mia i 2016-2017 overhovedet ikke omtales som et problem, og derfor kan politikere hygge sig i fred og ro med deres påstande om den 'nødvendige økonomiske politik'. Danskerne køber hele pakken af løgnhistorier fuldstændig ukritisk.

Eva Schwanenflügel, Britta Hansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Tak for henvisningen, Ivan BL - jeg har nu læst artiklen igennem og er ikke blevet klogere.

Man bytter om på tingene eller blander dem - og jeg vil råde til, at man holder tingene adskilte.
Dvs. bankpakker tjente Staten på alene af den grund, at man tog sig godt betalt med 10% p.a.

Den anden sag er mærkværdig, fordi man forsøger at regne på, hvad samfundet tabte på grund af finanskrisen. De to ting har ikke noget med hinanden at gøre.
Skæg for sig og snot for sig - lyder et gammelt ord.

Det værste er dog næsten, at nogle mente, at man ikke burde have hjulpet bankerne - men ladet dem gå konkurs. I USA var der kun en finansvirksomhed, der led denne skæbne - Lehman Brothers - resten gik fri inkl. uden anklager for kriminel virksomhed.

PS: Personligt havde jeg det lidt svært ved, at verdens største forsikringsselskab overlevede, idet de forsikrede idiotiske handler ...

Ivan Breinholt Leth

Hans Jørn Storgaard Andersen
Ovenstående artikel handler om, hvad finanskrisen har kostet samfundet. Tallet er ifølge Jesper Rangvid 200 mia kr om året siden 2008. Hvis du har en bedre beregning, bør du offentliggøre den. I de 200 mia kr indgår naturligvis evt. tab eller gevinster for staten i forb. m. bankpakker. Derfor sludrer du som sædvanlig, når du skriver om skæg og snot.

" I USA var der kun en finansvirksomhed, der led denne skæbne - Lehman Brothers." Som sædvanlig er du uinformeret. Der var en snes banker i USA, som krakkede som følge af krisen. Lehman Brothers var blot den største. Her er en liste over krakkede banker, og over hvem der overtog de sørgelige rester. Som det fremgår, blev Lehman Brothers overtaget af japanske Nomuro Bank og Barcleys:
https://www.information.dk/indland/2017/08/mens-bankerne-femdoblet-overs...

Hvis du har aktier i en bank, er det fuldstændig normal praksis, at du både får en højere rente af dine indeståender plus en del af overskuddet. Ligesom du taber penge, hvis det går galt. Staten nøjedes med en forrentning af statens lån i forb. m. bankpakkerne. Det var især Lene Espersen og hendes parti, som var imod, at staten skulle have del i overskuddet. Mig bekendt er staten den eneste investor, som således generøst giver afklad på et evt. overskud af sin investering. Ingen normal kapitalist opfører sig så ulogisk. Men hvis du synes, at staten på den måde skal subsidiere bankerne indirekte, er det din sag. Din partifælle, Henrik Sass Larsen, kaldte bankpakkerne for "danmarkshistoriens største bankrøveri".

Jeg læser ovenstående artikel som at man reddede bankerne og lod små mennesker gå konkurs. Næste gang vi skal redde bankerne fra deres eget roderi, tror jeg, at du skal regne, at din pension forsvinder.