Læsetid: 8 min.

Merete Riisager: Minister af den gamle skole

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags
Da flere af hendes gamle partifæller fra De Radikale flyttede over i Liberal Alliance, gik Merete Riisager med og blev folketingsmedlem for det nystiftede parti i 2011. Hun indså, at hun var blevet mere borgerlig efter mange år på arbejdsmarkedet. Mere optaget af økonomi og skattepolitik, men også af personlig frihed og en ’mere virkelighedsnær udlændingepolitik’.

Da flere af hendes gamle partifæller fra De Radikale flyttede over i Liberal Alliance, gik Merete Riisager med og blev folketingsmedlem for det nystiftede parti i 2011. Hun indså, at hun var blevet mere borgerlig efter mange år på arbejdsmarkedet. Mere optaget af økonomi og skattepolitik, men også af personlig frihed og en ’mere virkelighedsnær udlændingepolitik’.

Jens Dresling

5. august 2017

Da undervisningsminister Merete Riisager (LA) sad i DR2-Deadlinestudiet i den forløbne uge, havde hun markante briller på næsen og håret redt stramt tilbage i en knold. Med hendes seneste snak i medierne om dannelses- og autoritetstab i skolen var det nærliggende at komme til at tænke på en streng lærerinde fra 1950’erne.

Merete Riisager har knap været minister i et år. Hun har dog allerede haft succes med at sætte flere dagsordener, der har fået debatten i gang i skoleverdenen. Bare i denne måned har hun foreslået at indføre islamkritik i den danske folkeskole og udtalt, at det var en fejl at gøre op med flere af tankerne fra den sorte skole.

Da den 41-årige liberale politiker overtog posten som undervisningsminister, var det et område, der de seneste år havde gennemgået store forandringer. Først med folkeskolereformen i 2014 og senest gymnasiereformen, der kun er et år gammel. Politiske modstandere og kritikere var ikke sene til at kommentere valget af netop Merete Riisager.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
Michael Friis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Der skal igen skabes en underdanig klasse. Helt i overensstemmelse med Liberal alliances arbejdsgivere.

Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Kun grammatiken kan ikke skiftes ud med amerikansk eller andet. illusionenes tid er forbi.

Hans Ingolfsdottir, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det lidt komiske ved Merete Riisager er, at hun indtil videre kun har kritiseret andres erfaringer og ideer, og som alternativ tilbyder privatskoler.

Hanne Ribens, Helle Walther og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hvor er det dejligt at have en undervisningsminister der snakker undervisning UDEN at benytte pædagogiske floskler.
Ren trut i trompeten.
Læring kræver flid og afsavn hos eleverne. Oversat betyder det blot, kom velforberedt til undervisningen og sluk mobiltelefonen. Det er IKKE sorteskole, men blot et læringsprincip der virker.

Folkeskolen skal ikke udsættes for væsentlige ændringer for hver ministers ego.
Det var jo det der skete med Antorinis store reform - gennemført under stor uenighed. Den hænger folkeskolen på - og skal ha` fred til at få det bedste ud af.
Mindre tilpasninger er kun naturlige og Riisager har gennemført forsøg med kortere tid i skolen.

Jesper Frimann Ljungberg

Det er nu ikke så tosset med en minister, der mener at fagligheden bedst varetages af dem, der ved noget om fagligheden. Jeg mener også at det er en god ting at gøre op med djøf styringen af skolen.
Igen da jeg skulle vælge skole til min den ældste (konen havde sørget for at skrive ham op til den lokale privatskole da han blev født), gik jeg til informations møder både hos den lokale folkeskole og privat skolen. Og det jeg tog med fra møderne var at folkeskolen var fokuseret på at nå ministeriets mål. Det var stort set det der blev snakket om. Så blev der snakket om, hvor undervisningen lå rent rating mæssigt, om man var i bedste halvdel og.. Så blev der vist at man brugte i-pads i undervisningen, men det var mest børnenes egne ipads de havde med hjemme fra. Alle spørgsmål fra forældrene, var næsten alle sammen folk der allerede havde deres børn i skolen. Det var om man ville gøre noget ved manglen på lærere, noget ved uroen i klasserne, noget ved det faktum at skolen lå på to lokationer med 1 km imellem, om renoveringen af skolen skred mere i tidsplanerne... Jeg gik derfra med indtrykket af en skole i krise.
På privatskolen var det anderledes, skolen er en af Danmarks ældste. Ja.. der var lidt den sorte skole over det. Da skolelederen blev spurgt om, hvad man gjorde ved uro i klasserne af nye potentielle forældre, var udmeldingen. Vi har ikke uro i klasserne (og det har man bare ikke). Da han blev spurgt om IT. Var det simpelt, alle skal have det samme, og det var en computer som skolen indkøbte, men som man selv skulle betale. Det vigtigste var dannelsen af børnene og så det faglige. Det vigtigste var at hjælpe med at skabe sociale, dannede børn med en god faglig ballast.
Der var ikke så meget at tænke over. Det blev privatskolen. Hvorfor ? Fordi den udtrykte de værdier, som man havde forventet af folkeskolen. Det var mere 'folkeskolen' end den lokale folkeskoler.
Dog synes jeg det var lidt et nederlag på mange planer, og næsten tragisk.

// Jesper

Michael Friis, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Den ny skolereform skal have sin tid, lærerne skal have sin tid til at omstille sig til mere kreativ undervisning og større samarbejde og tværfagligt, samt ud af skolen. Masser af god undevisning finder sted ud af skolen, hvis man gider og vil det. Hvis man tror, at man ved løbende udskiftning af undervisningsministre med hver deres ego, får noget der er optimalt, tager man gruelig fejl. Risager er ikke min kop te. Den værste næsten til dato. Ellen Trane havde bedre flair for det og Antorini lavede en god reform. Hun var dybt engageret. Det gik bare i smadder en tid for lærerne, fordi overenskomster skulle forhandles med to tumber samtidig, der ikke var opgaven voksen. Det var synd. Rigtig synd.

Giv reformen den tid den skal have, juster, hvor der er behov, men at tro der sker mirakler på to år, er naivt, 5 mindst før man kan begynde at se, hvad meningen er. Lærere er stokkonsevative vil ikke forandring. men det komme vent bare og se. Ting tager tid.

Helle Walther

Jesper@ Privatskolerne har slet ikke de urolige elever,som folkeskolen har, slet slet ikke, selv om der skulle komme en eller to. Der kommer de bedre stilledes børn, de stærke forældre, der har overskud til at bruge tid og kræfter på deres børns skole, som sikkert selv har en god uddannelse. Og det er et valg man tager. Hatten af for kongehuset som har sat alle deres børn i foleskolen.
Resurse stærke forældre kan gøre mirakler i en folkeskole, hvis de har den rette ånd, til at ville det bedste for andre end netop lige deres egen lille Hassan. Jeg ved det, takker stadig de forældre som bidrog med deltagelse i ture, småbørns lejrskoler, teaterture, kom som gæstelærere og fortalte om deres job, lavede forældrestudiekredse, cykelture om sommeren med madkurve med alle ungerne osv. osv Det skete med forskellige forældre grupper fra 1966 til 2001. det kommer an på viljen, hvis man har evnen Jeg taler om elever fra BH. kl til 10. kl.

jens peter hansen, Michael Friis, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Helle Walther
Du har til dels ret. Der er igen tvivl om at efter at inklusion er det man skal, så har folkeskolen fået flere urolige elever. Der er også urolige elever i privatskolerne, men man kan holde det på et niveau, hvor det er håndterbart. Og det er måske nok der at forskellen ligger. Og så er man lidt hårdere.. der er mere kæft trit og retning... med morgensang. Og man kan ikke bare løbe til skolelederen og brokke sig, (som de skoleledere jeg kender har mange problemer med i folkeskolen). Det jeg lagde mærke til var, at curling+ forældrene med.. 'Åh min lille putte har brug for, og hvad gør i med.. jamen min putte får speciel.. uha er maden kun økologisk er den ikke bio++ lavet på jomfru babykalve der er opflasket på soyamælk..' deres børn kom ikke i den her skole. Og det du skriver med forældre engagement, når alt alligevel er topstyret fra ministeriet, så kvæler man jo netop forældre engagementet.
Og på den her skole tager forældrene ikke med på ture, eller lejrskoler. Nu var de på weekend her i slutningen af 0'te. Og ja der transporterede man selv sine børn hen til lejrskolen og hentede igen. Min fornemmelse er, at den skole her er mere 'selvkørende' end mange af de folkeskoler jeg hører om.
Forskellen er måske at her forlanger man ting af forældrene. Du skal betale X, dine børn skal have orden i deres ting.
Men på skolen her, hvor min søn går, der er der alle typer af forældre. Lige fra dem med tatoo's i hovedet til håndværkerne (dem er der mange af) til alenemor/far til direktøren. Men den sociale profil er anderledes, det har du ret i. Men langt de fleste forældre er folk der selv har gået på skolen.
Jeg føler lidt at det du beskriver som værende det gode ved folkeskolen er sådan som det foregår på den privatskole hvor min søn går (den lille følger efter om et par år). Og jeg mener det er en falliterklæring fra politisk side, at det er blevet sådan. Og min personlige mening er at det skyldes den topstyring vi ser i uddannelsessektoren. Jeg så hellere, at der ingen privatskoler var. Men at man kunne tage det bedste fra begge verdener og så ellers lave et 'koncept', hvor begge kunne inkluderes. Men det kræver nok mindre topstyring og mere nærdemokrati.
Og det kan vi godt vinke farvel til her i Bananmonarkiet Djøffistan.

// Jesper

Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Jeg kender begge dele ret grundigt. Fik børn fra privat skoler og lille skoler, som ikke var på niveau, beklager, men det var fakta, som jeg måtte gentræne i de mest grundliggende færdigheder. Man kan sagtens have det sjovt og stille krav til alle, børn og forældre og sig selv.

Jeg kender mange folkeskoler hvor det fungerer, som jeg beskriver, med engegerede lærere, ledelse og forældre, og andre, hvor man er kørt træt. Oftest skyldes det svag ledelse, og politikere som ikke bakker op med de resurser der er behov for. Og her der der brug for forældre som dig Jesper, nogle som gider, også når det er træls.
Nå jeg kan snakke fra nu af og til juleaften. Vi er for den sags skyld enige, jeg vil bare have det sker i folkeskolen og at privatskoler bliver overflødige.

Eva Schwanenflügel og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Det var ikke topstyret dengang, som nu, det var under Bertel H. En Helveg, Ritt, og Ole Vig og endte med Vestager. Der kom forsøg, det vrimlede med ideer, Det sidste jeg læste igennem var 2010 planen. Vi tog det bedste, overhørte resten. men..Det gik galt ,da man sparede alt det kreative væk. Perioden fra fra ultimo 90erne og frem var nedtur. Først under Antorini begyndte det at bedres, men de nationale test, har taget overhånd. Venstre vil jo privatskolerne mest, LA også, så ......det er svært.

Antorini var uforståelig i al hendes snak og mange skolefolk var uenige.
Riisager taler så man forstår det. Jeg mener, at hun kunne gøre mere, men holder lidt igen.
Der er jo en regering at tage hensyn til.

Jørgen Wind-Willassen. "Læring kræver flid og afsavn".
Det er da ellers en floskel der vil noget, og et besynderligt misk mask omkring begreberne læring og indlæring.
En undervisningsminister, der taler om Den Sorte Skole, som var det et konkret pædagogisk tiltag, og ikke et navn, der sandsynligvis er oprundet af folkedybet, men som absolut er uden pædagogisk indhold?
Derimod finder jeg hendes iagttagelse om skolegangen på Fyn interessant. Ideen med enhedsskole er grundlæggende en ide om en skole, hvor flertallet af forældrene er utilfredse med den gennemsnitlige kultur, der nødvendigvis må være. Det er nok ikke bedste udgangspunkt for et bredt veluddannet folk.

Jeg er gammeldags og forstokket. I min tid var vi delt i grundskole og mellem-realskole.
Begge grupper var tilfredse med den placering blandt "ligemænd". Så vidt jeg ved.

Hans Aagaard, Johnny Winther Ronnenberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Forskellen er måske at her forlanger man ting af forældrene. Du skal betale X, dine børn skal have orden i deres ting. Skrives der
Nej forskellen er: Kan du ikke lide ligten i bageriet så farvel. Er du uartig så er det ud. Ud til folkeskolen !!

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Peter Hansen
Du har da til dels en pointe, der er ingen tvivl om at langt de fleste privatskoler sortere de værste fra. Men hører de så hjemme i folkeskolen ? Eller har disse børn (og deres forældre) brug for et andet tilbud ?
Personlig synes jeg (og ja.. jeg kommer fra en familie hvor de er pædagoger, folkeskole og gymnasielærere de fleste af dem så jeg er jo farvet lidt) at hele inklusions tanken lugter lidt for meget af finansministeriet.

// Jesper

Folkeskolen bør nedlægges og alle skoler være frie skoler under samme lovgrundlag, med samme økonomiske grundlag fra statens side og forbud mod tvunget privat bidrag. Privat, frivillige bidrag tillades.

Henrik Brøndum

" ... havde hun markante briller på næsen og håret redt stramt tilbage i en knold ..." avisens respekt for kvinder gælder kun hvis de er venstreorienterede?