Læsetid: 8 min.

Merete Riisager: Minister af den gamle skole

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags
Da flere af hendes gamle partifæller fra De Radikale flyttede over i Liberal Alliance, gik Merete Riisager med og blev folketingsmedlem for det nystiftede parti i 2011. Hun indså, at hun var blevet mere borgerlig efter mange år på arbejdsmarkedet. Mere optaget af økonomi og skattepolitik, men også af personlig frihed og en ’mere virkelighedsnær udlændingepolitik’.

Da flere af hendes gamle partifæller fra De Radikale flyttede over i Liberal Alliance, gik Merete Riisager med og blev folketingsmedlem for det nystiftede parti i 2011. Hun indså, at hun var blevet mere borgerlig efter mange år på arbejdsmarkedet. Mere optaget af økonomi og skattepolitik, men også af personlig frihed og en ’mere virkelighedsnær udlændingepolitik’.

Jens Dresling

5. august 2017

Da undervisningsminister Merete Riisager (LA) sad i DR2-Deadlinestudiet i den forløbne uge, havde hun markante briller på næsen og håret redt stramt tilbage i en knold. Med hendes seneste snak i medierne om dannelses- og autoritetstab i skolen var det nærliggende at komme til at tænke på en streng lærerinde fra 1950’erne.

Merete Riisager har knap været minister i et år. Hun har dog allerede haft succes med at sætte flere dagsordener, der har fået debatten i gang i skoleverdenen. Bare i denne måned har hun foreslået at indføre islamkritik i den danske folkeskole og udtalt, at det var en fejl at gøre op med flere af tankerne fra den sorte skole.

Da den 41-årige liberale politiker overtog posten som undervisningsminister, var det et område, der de seneste år havde gennemgået store forandringer. Først med folkeskolereformen i 2014 og senest gymnasiereformen, der kun er et år gammel. Politiske modstandere og kritikere var ikke sene til at kommentere valget af netop Merete Riisager.

Udlændingeordfører for SF, Jacob Mark, kaldte det i Politiken »chokerende«, at en politiker, der er så stærk fortaler for privatskoler, skulle stå i spidsen for den danske folkeskole og på mål for en skolereform, som hun havde været så meget imod. Og Lotte Rod fra De Radikale udtalte i samme artikel, at Merete Riisager er den, hun politisk er allermest uenig med.

»Riisager bliver folkeskolens svar på Donald Trump,« varslede Politikens uddannelsesredaktør, Jacob Fuglsang: »Det er ret uforudsigeligt, hvordan det kommer til at gå.«

Knap et år efter, Merete Riisager blev minister, vil nogle sige, at hun har stået for store ændringer på skoleområdet, mens andre vil sige, at hun ikke har lavet én eneste. Selv siger hun, at hun gerne vil forandre, men absolut ikke reformere.

Læs også

Undervisningsministeren vil give friheden tilbage til lærerne og gøre op med detailstyringen af folkeskolen og gymnasiet. Og så vil hun udfordre reformpædagogikken. Noget, hun mener, der er blevet forsømt i mange år.

Uanset om man er uenig med hende eller ej, er hun anerkendt som minister, når man spørger i uddannelseskredse. Særligt, fordi hun har en stærk faglighed som pædagogikuddannet og har en oprigtig interesse for det område, hun er minister for.

Markante holdninger

Merete Riisager voksede op i Næsby lidt uden for Odense og nåede både at gå på en lille kristen friskole og en stor folkeskole. To meget forskellige oplevelser, husker hun. Kroggårdsskolen på Fyn var en folkeskole med et marxistisk idégrundlag, og ifølge ministeren havde den rigtig mange lærere med tilknytning til Tvind.

»Det var en skole uden en klokke, der ringede,« husker hun.

I modsætning til folkeskolen var den kristne friskole et sted med mere ordentlighed og stærke kristne værdier. Merete Riisager er glad for at have haft begge oplevelser, og hun er heller ikke i tvivl om, at de har påvirket hendes syn på, hvordan man bedriver skole i dag.

»Denne her meget reformpædagogiske folkeskole, jeg gik i, var fin for sådan en som mig, der kom fra et hjem med forældre, der støttede min skolegang,« siger hun. Men ifølge hende fungerede skolekulturen, hvor ansvaret var lagt på eleverne, ikke for dem, der kom fra mindre ressourcestærke hjem.

»Dele af reformpædagogikken handler om at afskrive voksenrollen, udviske alle rammer og lade børnene selv finde vej. Det er et svigt af de børn, der har svært ved at klare sig i diffuse rammer, hvilket typisk gælder for dem, der kommer fra dårligere sociale kår.«

Altid interesseret i skolepolitik

Det var helt oplagt, at valget faldt på Merete Riisager som undervisningsminister, da Liberal Alliance fik stillet ministerposter i sigte sidste år, mener partifæller. Med sin universitetsuddannelse i pædagogik fra Københavns Universitet har hun nemlig altid været optaget af skoledebatten, og hun blev også hurtigt ordfører for området, dengang hun kom i Folketinget.

»Det har altid været hendes hjertesag,« siger indenrigs- og økonomiminister samt medlem af Liberal Alliance Simon Emil Ammitzbøl, der mener, at hun »trives som en fisk i vandet« som undervisningsminister. Hun har ifølge sin partifælle formået at sætte Liberal Alliances frihedsdagsorden i spil på uddannelsesområdet. Blandt andet ved allerede at have afskaffet 3.000 bindende mål i folkeskolen efter kun otte måneder som minister.

Som den liberale politiker Merete Riisager er, vil hun ikke »overregulere«:

»Vi har afsindigt dygtige medarbejdere ansat i den danske folkeskole og gymnasium, og vi har ledere, lærere og pædagoger, der er optagede at gøre deres arbejde godt. Derfor er mit ønske ikke at sige, hvad de skal gøre, men at udstikke en ramme de kan fungere under.«

Riisagers holdninger på uddannelsesområdet gør hende til en spændende kollega at arbejde med, mener kilder, som Information har talt med. Men også besværlig for oppositionen.

Læs også

Hun har ifølge Jacob Mark sjældent ambitioner om at lave brede forlig hen over midten, og hun indfører forsøg med et snuptag uden at rådføre sig hos ordførerne på området. Hun er kompromisløs, og det kan Jacob Mark godt ærgre sig over:

»Jeg har respekt for Merete, fordi hun har så stærke holdninger. Men det kommer desværre nogle gange til at gå ud over hendes vilje til at samle bredt.«

Kompromisløshed er også et kendetegn, ministerens første chef i det private erhvervsliv, Søren Sander, sætter på Merete Riisager.

»Hun er mere et holdningsmenneske end en politiker. Jeg oplever ofte, at nogle politikere er parate til at indgå en masse kompromiser for at få gennemført deres politik. Men her er Merete Riisager en, der står fast på de ting, som er vigtige for hende.«

Selv siger hun, at hun ikke er optaget af at tilslutte sig konsensus, men på at føre en politik, der er i overensstemmelse med liberale værdier.

Fra venstreradikal til liberal

At Merete Riisager kan noget specielt, når det kommer til at danne holdninger, var tydeligt på hendes gamle arbejdsplads, konsulentfirmaet IMS Assima. I frokostpausen gik diskussionen altid lystigt, når hun sad rundt om bordet.

Så da Merete Riisager gik ind til sin chef for at sige, at hun ville stille op for De Radikale til Folketingsvalget i 2001, plastrede kollegerne troligt hendes valgplakater op på døren. Ikke fordi de var enige med alt, hvad hun sagde, men fordi de kunne lide hende.

Som medarbejder i IMS Assima arbejdede Merete Riisager med læringsprogrammer. Her sad hun med Søren Sander og arbejdede med offentlige udbud på skoleområdet. Udbuddene handlede om digitalt undervisningsmateriale, og hendes tidligere chef husker, hvordan de begge havde oplevelsen af, at det var umuligt at finde hoved og hale i regler, krav og ønsker til materialet.

»Merete har altid talt om at forenkle tingene, om at give frihed til systemet og afbureaukratisering. Jeg synes, at hun kæmper for de helt samme ting som minister, som hun gjorde som medarbejder dengang,« siger Søren Sander.

Da flere af hendes gamle partifæller fra De Radikale flyttede over i Liberal Alliance, gik Merete Riisager med og blev folketingsmedlem for det nystiftede parti i 2011. Hun indså, at hun var blevet mere borgerlig efter mange år på arbejdsmarkedet. Mere optaget af økonomi og skattepolitik, men også af personlig frihed og en »mere virkelighedsnær udlændingepolitik«, end De Radikale ifølge hende havde på det tidspunkt.

»Mere voksen,« siger hun.

Gammeldags og traditionel

Der er ikke mange rosende ord at hente fra Riisagers gamle parti, De Radikale, når det kommer til hendes virke som undervisningsminister. Børne- og undervisningsordfører Lotte Rod (R) fortæller, at hun havde mange diskussioner med Merete Riisager og Marie Krarup (DF) under forhandlingerne om den nye gymnasiereform.

»De repræsenterer begge et konservativt skolesyn med større fokus på karakterer, flere prøver og mindre tværfaglighed,« siger Lotte Rod, og Jacob Mark (SF) stemmer i:

»Merete kan godt have et gammeldags syn på pædagogik.«

Stefan Hermann, rektor på Professionshøjskolen Metropol, sammenligner ministeren med Bertel Haarder. Hun er nemlig ikke kun en klassisk, liberal politiker på den måde, at hun vil markedsgøre og give skolerne friere rammer med en liberal styringsfilosofi.

Hun tilhører også en kulturkonservativ tradition, som den Bertel Haarder lagde for dagen, mener Stefan Hermann. Med vægt på den historiske dannelse og tanke for, at fagene rummer en »ophobet visdom, der er oparbejdet igennem generationer, og som er vigtig at respektere, dyrke og vedligeholde«, som rektoren udtrykker det.

Dannelsesdebatten ruller igen, denne gang på foranledning af det årlige Sorø-møde. Her er et billede fra 2015, hvor daværende undervisningsminister Ellen Trane Nørby satte en række fagpersoner stævne i Politikens Hus. Temaet var: ’Har reformen afløst den almene dannelse med konkurrencesamfundets nyttetænkning?’
Læs også

At Merete Riisager af sine politiske modstandere bliver kaldt for gammeldags, strider hun ikke selv imod. I denne uge udtalte hun i Berlingske, at »der har været en optagethed af, at alting skal være nyt, anderledes og moderne«. Ifølge hende er det sket på bekostning af indholdet i fagene.

»Vi har tænkt ud af boksen, men ikke diskuteret, hvad der er inde i boksen,« sagde hun.

Når ministeren mener, at det var en fejl at gøre op med den sorte skole, tænker hun ikke på udenadslære og afstraffelse. Men hun savner det fokus på »viden og kundskaber«, som også kendetegner skolen før de nye strømninger, der begyndte i slutningen af 1960’erne.

Her er Marie Krarup, gymnasieordfører for DF, helt på linje med ministeren. Hun er glad for, at der er kommet en undervisningsminister, som hun er »så enig med«. Det gælder netop i dannelsesdebatten, hvor de begge mener, at man skal gå tilbage til de klassiske dyder:

»Ro, renlighed og regelmæssighed,« siger Marie Krarup, der kan lide Merete Riisager for at være fagligt funderet, og fordi hun har en ballast fra erhvervslivet, som hun trækker på, så det heller ikke bliver så »teoretisk«.

Men også, når det kommer til at turde italesætte udfordringer med muslimske elever, som ministeren senest har gjort med sit forslag om islamkritik i undervisningen, er Merete Riisager og Marie Krarup helt på bølgelængde.

Opgør med rundkredsen

Lotte Rod fra De Radikale kan ikke finde mange holdninger, hun deler med ministeren. Men hun synes, at det er positivt, når ministeren i denne uge har igangsat en debat om dannelse i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Hun savner dog stadig svar på, hvad det helt præcist er, Merete Riisager vil lave om – hvis hun altså overhovedet vil lave noget om.

»Når hun snakker om, at eleverne skal have viden og kundskaber, er der jo ikke nogen, der er uenige. Hvis hun mener et opgør med den måde, vi har skole på i dag, så må hun sige det åbent, for så har vi brug for at tage en ærlig diskussion om det,« siger hun.

Partifællen Simon Emil Ammitzbøll ser Merete Riisagers dannelsesdagsorden som et sundt opgør med flere årtiers skolepolitik – et opgør med en venstreorienteret, marxistisk tendens, der kom i slutningen af 60’erne og 70’erne. En tendens, som ifølge ham har ødelagt fagligheden i folkeskolen.

»Takket være hende står det rimelig klart, hvad liberal skolepolitik er i dag.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Michael Friis
Michael Friis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Jacobsen

Der skal igen skabes en underdanig klasse. Helt i overensstemmelse med Liberal alliances arbejdsgivere.

Frede Jørgensen, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Touhami Bennour

Kun grammatiken kan ikke skiftes ud med amerikansk eller andet. illusionenes tid er forbi.

Hans Ingolfsdottir, Niels Duus Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det lidt komiske ved Merete Riisager er, at hun indtil videre kun har kritiseret andres erfaringer og ideer, og som alternativ tilbyder privatskoler.

Hanne Ribens, Helle Walther og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Jørgen Wind-Willassen

Hvor er det dejligt at have en undervisningsminister der snakker undervisning UDEN at benytte pædagogiske floskler.
Ren trut i trompeten.
Læring kræver flid og afsavn hos eleverne. Oversat betyder det blot, kom velforberedt til undervisningen og sluk mobiltelefonen. Det er IKKE sorteskole, men blot et læringsprincip der virker.

Folkeskolen skal ikke udsættes for væsentlige ændringer for hver ministers ego.
Det var jo det der skete med Antorinis store reform - gennemført under stor uenighed. Den hænger folkeskolen på - og skal ha` fred til at få det bedste ud af.
Mindre tilpasninger er kun naturlige og Riisager har gennemført forsøg med kortere tid i skolen.

Jesper Frimann Ljungberg

Det er nu ikke så tosset med en minister, der mener at fagligheden bedst varetages af dem, der ved noget om fagligheden. Jeg mener også at det er en god ting at gøre op med djøf styringen af skolen.
Igen da jeg skulle vælge skole til min den ældste (konen havde sørget for at skrive ham op til den lokale privatskole da han blev født), gik jeg til informations møder både hos den lokale folkeskole og privat skolen. Og det jeg tog med fra møderne var at folkeskolen var fokuseret på at nå ministeriets mål. Det var stort set det der blev snakket om. Så blev der snakket om, hvor undervisningen lå rent rating mæssigt, om man var i bedste halvdel og.. Så blev der vist at man brugte i-pads i undervisningen, men det var mest børnenes egne ipads de havde med hjemme fra. Alle spørgsmål fra forældrene, var næsten alle sammen folk der allerede havde deres børn i skolen. Det var om man ville gøre noget ved manglen på lærere, noget ved uroen i klasserne, noget ved det faktum at skolen lå på to lokationer med 1 km imellem, om renoveringen af skolen skred mere i tidsplanerne... Jeg gik derfra med indtrykket af en skole i krise.
På privatskolen var det anderledes, skolen er en af Danmarks ældste. Ja.. der var lidt den sorte skole over det. Da skolelederen blev spurgt om, hvad man gjorde ved uro i klasserne af nye potentielle forældre, var udmeldingen. Vi har ikke uro i klasserne (og det har man bare ikke). Da han blev spurgt om IT. Var det simpelt, alle skal have det samme, og det var en computer som skolen indkøbte, men som man selv skulle betale. Det vigtigste var dannelsen af børnene og så det faglige. Det vigtigste var at hjælpe med at skabe sociale, dannede børn med en god faglig ballast.
Der var ikke så meget at tænke over. Det blev privatskolen. Hvorfor ? Fordi den udtrykte de værdier, som man havde forventet af folkeskolen. Det var mere 'folkeskolen' end den lokale folkeskoler.
Dog synes jeg det var lidt et nederlag på mange planer, og næsten tragisk.

// Jesper

Michael Friis, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Den ny skolereform skal have sin tid, lærerne skal have sin tid til at omstille sig til mere kreativ undervisning og større samarbejde og tværfagligt, samt ud af skolen. Masser af god undevisning finder sted ud af skolen, hvis man gider og vil det. Hvis man tror, at man ved løbende udskiftning af undervisningsministre med hver deres ego, får noget der er optimalt, tager man gruelig fejl. Risager er ikke min kop te. Den værste næsten til dato. Ellen Trane havde bedre flair for det og Antorini lavede en god reform. Hun var dybt engageret. Det gik bare i smadder en tid for lærerne, fordi overenskomster skulle forhandles med to tumber samtidig, der ikke var opgaven voksen. Det var synd. Rigtig synd.

Giv reformen den tid den skal have, juster, hvor der er behov, men at tro der sker mirakler på to år, er naivt, 5 mindst før man kan begynde at se, hvad meningen er. Lærere er stokkonsevative vil ikke forandring. men det komme vent bare og se. Ting tager tid.

Helle Walther

Jesper@ Privatskolerne har slet ikke de urolige elever,som folkeskolen har, slet slet ikke, selv om der skulle komme en eller to. Der kommer de bedre stilledes børn, de stærke forældre, der har overskud til at bruge tid og kræfter på deres børns skole, som sikkert selv har en god uddannelse. Og det er et valg man tager. Hatten af for kongehuset som har sat alle deres børn i foleskolen.
Resurse stærke forældre kan gøre mirakler i en folkeskole, hvis de har den rette ånd, til at ville det bedste for andre end netop lige deres egen lille Hassan. Jeg ved det, takker stadig de forældre som bidrog med deltagelse i ture, småbørns lejrskoler, teaterture, kom som gæstelærere og fortalte om deres job, lavede forældrestudiekredse, cykelture om sommeren med madkurve med alle ungerne osv. osv Det skete med forskellige forældre grupper fra 1966 til 2001. det kommer an på viljen, hvis man har evnen Jeg taler om elever fra BH. kl til 10. kl.

jens peter hansen, Michael Friis, Viggo Okholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Helle Walther
Du har til dels ret. Der er igen tvivl om at efter at inklusion er det man skal, så har folkeskolen fået flere urolige elever. Der er også urolige elever i privatskolerne, men man kan holde det på et niveau, hvor det er håndterbart. Og det er måske nok der at forskellen ligger. Og så er man lidt hårdere.. der er mere kæft trit og retning... med morgensang. Og man kan ikke bare løbe til skolelederen og brokke sig, (som de skoleledere jeg kender har mange problemer med i folkeskolen). Det jeg lagde mærke til var, at curling+ forældrene med.. 'Åh min lille putte har brug for, og hvad gør i med.. jamen min putte får speciel.. uha er maden kun økologisk er den ikke bio++ lavet på jomfru babykalve der er opflasket på soyamælk..' deres børn kom ikke i den her skole. Og det du skriver med forældre engagement, når alt alligevel er topstyret fra ministeriet, så kvæler man jo netop forældre engagementet.
Og på den her skole tager forældrene ikke med på ture, eller lejrskoler. Nu var de på weekend her i slutningen af 0'te. Og ja der transporterede man selv sine børn hen til lejrskolen og hentede igen. Min fornemmelse er, at den skole her er mere 'selvkørende' end mange af de folkeskoler jeg hører om.
Forskellen er måske at her forlanger man ting af forældrene. Du skal betale X, dine børn skal have orden i deres ting.
Men på skolen her, hvor min søn går, der er der alle typer af forældre. Lige fra dem med tatoo's i hovedet til håndværkerne (dem er der mange af) til alenemor/far til direktøren. Men den sociale profil er anderledes, det har du ret i. Men langt de fleste forældre er folk der selv har gået på skolen.
Jeg føler lidt at det du beskriver som værende det gode ved folkeskolen er sådan som det foregår på den privatskole hvor min søn går (den lille følger efter om et par år). Og jeg mener det er en falliterklæring fra politisk side, at det er blevet sådan. Og min personlige mening er at det skyldes den topstyring vi ser i uddannelsessektoren. Jeg så hellere, at der ingen privatskoler var. Men at man kunne tage det bedste fra begge verdener og så ellers lave et 'koncept', hvor begge kunne inkluderes. Men det kræver nok mindre topstyring og mere nærdemokrati.
Og det kan vi godt vinke farvel til her i Bananmonarkiet Djøffistan.

// Jesper

Hans Aagaard, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Jeg kender begge dele ret grundigt. Fik børn fra privat skoler og lille skoler, som ikke var på niveau, beklager, men det var fakta, som jeg måtte gentræne i de mest grundliggende færdigheder. Man kan sagtens have det sjovt og stille krav til alle, børn og forældre og sig selv.

Jeg kender mange folkeskoler hvor det fungerer, som jeg beskriver, med engegerede lærere, ledelse og forældre, og andre, hvor man er kørt træt. Oftest skyldes det svag ledelse, og politikere som ikke bakker op med de resurser der er behov for. Og her der der brug for forældre som dig Jesper, nogle som gider, også når det er træls.
Nå jeg kan snakke fra nu af og til juleaften. Vi er for den sags skyld enige, jeg vil bare have det sker i folkeskolen og at privatskoler bliver overflødige.

Eva Schwanenflügel og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Det var ikke topstyret dengang, som nu, det var under Bertel H. En Helveg, Ritt, og Ole Vig og endte med Vestager. Der kom forsøg, det vrimlede med ideer, Det sidste jeg læste igennem var 2010 planen. Vi tog det bedste, overhørte resten. men..Det gik galt ,da man sparede alt det kreative væk. Perioden fra fra ultimo 90erne og frem var nedtur. Først under Antorini begyndte det at bedres, men de nationale test, har taget overhånd. Venstre vil jo privatskolerne mest, LA også, så ......det er svært.

Antorini var uforståelig i al hendes snak og mange skolefolk var uenige.
Riisager taler så man forstår det. Jeg mener, at hun kunne gøre mere, men holder lidt igen.
Der er jo en regering at tage hensyn til.

Jørgen Wind-Willassen. "Læring kræver flid og afsavn".
Det er da ellers en floskel der vil noget, og et besynderligt misk mask omkring begreberne læring og indlæring.
En undervisningsminister, der taler om Den Sorte Skole, som var det et konkret pædagogisk tiltag, og ikke et navn, der sandsynligvis er oprundet af folkedybet, men som absolut er uden pædagogisk indhold?
Derimod finder jeg hendes iagttagelse om skolegangen på Fyn interessant. Ideen med enhedsskole er grundlæggende en ide om en skole, hvor flertallet af forældrene er utilfredse med den gennemsnitlige kultur, der nødvendigvis må være. Det er nok ikke bedste udgangspunkt for et bredt veluddannet folk.

Jeg er gammeldags og forstokket. I min tid var vi delt i grundskole og mellem-realskole.
Begge grupper var tilfredse med den placering blandt "ligemænd". Så vidt jeg ved.

Hans Aagaard, Johnny Winther Ronnenberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Forskellen er måske at her forlanger man ting af forældrene. Du skal betale X, dine børn skal have orden i deres ting. Skrives der
Nej forskellen er: Kan du ikke lide ligten i bageriet så farvel. Er du uartig så er det ud. Ud til folkeskolen !!

Jesper Frimann Ljungberg

@Jens Peter Hansen
Du har da til dels en pointe, der er ingen tvivl om at langt de fleste privatskoler sortere de værste fra. Men hører de så hjemme i folkeskolen ? Eller har disse børn (og deres forældre) brug for et andet tilbud ?
Personlig synes jeg (og ja.. jeg kommer fra en familie hvor de er pædagoger, folkeskole og gymnasielærere de fleste af dem så jeg er jo farvet lidt) at hele inklusions tanken lugter lidt for meget af finansministeriet.

// Jesper

Folkeskolen bør nedlægges og alle skoler være frie skoler under samme lovgrundlag, med samme økonomiske grundlag fra statens side og forbud mod tvunget privat bidrag. Privat, frivillige bidrag tillades.

Henrik Brøndum

" ... havde hun markante briller på næsen og håret redt stramt tilbage i en knold ..." avisens respekt for kvinder gælder kun hvis de er venstreorienterede?