Læsetid: 3 min.

’Vi har mistet den grundlæggende forståelse for, at sprog er vigtigt’

Der mangler en forståelse for, hvad sprog kan, og at det er et område, der skal kvalitetssikres. Sådan lyder det fra eksperter, der mener, at den seneste debat om den lave kvalitet af tolkning skal ses i lyset af nedprioritering af sprog
Med de mange flygtninge, der kommer til landet, er der krav om sprogkundskaber for en række forskellige sprog, men vi har mistet forståelsen for sprogets betydning, mener eksperter. Her er vi til velkomstfest for flygtninge.

Med de mange flygtninge, der kommer til landet, er der krav om sprogkundskaber for en række forskellige sprog, men vi har mistet forståelsen for sprogets betydning, mener eksperter. Her er vi til velkomstfest for flygtninge.

Arkivfoto

25. august 2017

»Var det ikke værd at betænke de mulige følger af en sådan åndelig og særlig sproglig grænselukning?«

Sådan skrev religionshistoriker Vilhelm Grønbech i 1947, hvor han – ikke uden spydighed – gjorde opmærksom på, at danskerne kunne miste adgangen til meget af deres egen historie, hvis ikke de tog tyskkundskaberne mere alvorligt.

Her, 70 år efter, ser Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, samme udfordringer. Hun kritiserer institutioner og politikere for »en manglende forståelse for, hvad sprog kan, og hvad sprog gør«. Kritikken begrænser sig ikke til et enkelt sprogområde, men til en manglende prioritering af sprog generelt i vores samfund.

Det er den seneste tids debat om det lave niveau af tolkning et tydeligt eksempel på, mener hun. Information skrev i lørdags om en ny undersøgelse fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, der viste, at knap halvdelen af dansk-arabisk tolke i sundhedsvæsenet var inkompetente.

»Jeg tror, at det endnu en gang handler om en manglende forståelse for, at sprog er et fænomen, der skal kvalitetssikres ligesom en masse andre arbejdsgange,« siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

Tidligere i år udgav hun sammen med professor, dr.phil. i tysk Per Øhrgaard debatbogen Sprogløse verdensborgere. I bogen argumenterer forfatterne for, at et af de største problemer for Danmark i fremtiden kan være, at vi mangler viden og kundskaber i fremmedsprog. De peger på en række udfordringer, der »ikke stopper ved grænsen« som for eksempel migration.

Når debatten om tolkning i det offentlige Danmark blusser op, skriger flere eksperter på tolkeuddannelser og opkvalificering af sproglige kompetencer. Samtidig har Handelshøjskolen i København (CBS) lukket sine sproglige uddannelser, ligesom Københavns Universitet har indstillet optaget på en række mindre sprog.

»Man kan håbe på, at den aktuelle debat om tolkning får nogle beslutningstagere til at indse, at det ikke er helt lige meget, hvad man siger til hvem og hvordan. Fremmedsprogene bærer en række betydninger med sig, som de er blevet tillagt gennem historien i et givent samfund,« siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

Autorisation af tolke fjernet

Sprogløse verdensborgere har været længe undervejs, men som forfatterne skriver i indledningen, er den »flere gange blevet overhalet af begivenheder, der føjede nyt til debatten«. Et af de eksempler, Lisbeth Verstraete-Hansen vender tilbage til flere gange, er regeringens afskaffelse af autorisationen for tolke og translatører.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside kunne man sidste år læse, at »enhver kan dermed pr. 1. januar 2016 benytte betegnelsen translatør.«

Ifølge Bente Jacobsen, der er ph.d. i tolkning og statsautoriseret translatør i engelsk, har betegnelsen oversætter eller tolk aldrig været beskyttede titler i sig selv, »og autorisationen var dermed et kvalitetsstempel«.

Dem, der fik autorisationen, var typisk folk, som havde en cand.ling.merc-uddannelse fra et universitet eller en handelshøjskole. Oftest i de europæiske hovedsprog, som for eksempel engelsk, fransk, spansk og tysk. Der fandtes også en håndfuld statsautoriserede translatører i for eksempel arabisk, tyrkisk og rumænsk. Men fordi der ikke findes tilsvarende sproglige uddannelser i alle de sprog, fik kun meget få autorisationen.

De autoriserede translatører arbejdede ofte inden for retsvæsenet eller erhvervslivet. Autorisationen har dermed ikke haft en direkte indflydelse på tolkningen i sundhedsvæsenet.

Bente Jacobsen tror aldrig, at »vi i Danmark får translatører i alle de sprog, vi har behov for«. Ganske enkelt fordi der ikke er ressourcerne til det.

En af dem, der var stor modstander af afskaffelsen af autorisationen, er Jørgen Christian Wind Nielsen, translatør og konsulent i Kommunikation og Sprog. Han mener, at folk glemmer, at oversættelse er en faglighed. Både han og Bente Jacobsen har svært ved at se, om den nu manglende autorisation har en direkte konsekvens. Dog mener Jørgen Christian Wind Nielsen, at sagen er principiel.

»Afskaffelsen af autorisationen viser, at sprog ikke anses for noget i vores samfund,« siger han.

Både når man taler om translatører i europæiske sprog og tolke i de såkaldte ’indvandrersprog’ indenfor rets-, social- og sundhedsvæsenet, mangler der ifølge Lisbeth Verstraete-Hansen en kvalitetssikring. Ifølge lektoren kunne hun i princippet udgive sig for at oversætte portugisisk, »og komme så langt jeg nu kunne med google translate«.

»Mange bureauer har i dag en intern kvalitetssikring. Men det betyder også, at med mindre man er opmærksom på det, kan man ryge i hænderne på hvem som helst, som siger, at vedkommende er en dygtig oversætter,« siger Lisbeth Verstraete-Hansen.

I Ugebrevet A4 kunne man i går læse, at Dansk Industri og universiteterne kritiserer regeringen for at sylte en plan for fremmedsprog, selv om der i over et halvt år har ligget anbefalinger klar til, hvordan man kunne styrke området.

Universiteterne melder om faldende optag, og Dansk Industri efterspørger sproglige kompetencer i blandt andet kinesisk, russisk, arabisk, tysk, engelsk og fransk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Nanna Wulff M.
  • David Zennaro
  • odd bjertnes
  • Eva Schwanenflügel
  • Viggo Okholm
  • Peter Knap
  • Jan Damskier
Maj-Britt Kent Hansen, Nanna Wulff M., David Zennaro, odd bjertnes, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Peter Knap og Jan Damskier anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Sørensen

Vi bruger sproget til at oversætte hvad føler, men vi interessere os ikke syndeligt for hvilke lyde vi bruger til at betegne disse følelser, som vi har og det er der en historisk baggrund for.
Det er lidt underligt at vi ikke er mere interesserede i vores sprog, men her skal man huske på, at hvis der åbnes op for hvad folk virkeligt føler og hvad de oplever ved de lyde vi har valgt til at oversætte det vi føler til, så åbnes der måske også op for, at vi ikke føler det der står i biblen som så ægte, som det har taget udgangspunkt i vores egen historie.... Meget i vores kultur handler om at undgå, at vække folks interesse for natur ånder eller hedenske guder, fordi det vil meget nemt kunne svække den kristen kirke.
Sproget er farligt for kirken, fordi sproget er en vej tilbage til mere hedenske forstillinger og inden man får set sig om, så studere folk norrønt og dets lyde og som følge deraf så navngiver de ikker deres børn Lukas eller Matthæus, men vælger navne der har ophav i vores forfædres fortolkning af naturen og den åndelige verden.
Sprog er tæt forbundet til følelser fordi vi bruger sproget, når vi oversætter vores føelser til lyd og noget, der fysisk røre vores følelser er meget mere sprængfarligt end eksempelvis en teoretisk historisk interesse.... men det bliver selvfølgelig meget mere eksplosivt og udviklende når begge dele dyrkes sammen.

Mikkel Nohr Jensen

Jeg synes man blander æbler og pærer sammen.

Der er jo ikke noget mærkeligt i at der mangler kvalificerede tolke efter den største flygtningestrøm i nyere tid ramte os for et par år siden. Det vælter ind i Europa med flygtninge og "flygtninge" lige fra Uganda til Nepal, og vi har jo ikke en jordisk chance for at have højt kvalificerede tolke på alle jordens 7000 sprog. Behovet for tolkning overstiger simpelthen udbuddet. Det kan man forsøge at rette lidt op på, men helt ærligt tror jeg ikke problemet kan løses endegyldigt. Hvis man ser på de sprogfærdigheder skolebørnene kommer ud med, og det på nært beslægtede sprog, så er det nok ikke realistisk at mange danske unge bliver sprogekvilibrister på urdu eller arabisk. Hvad angår de mennesker der kommer her er mange af dem lavtuddannede, så deres potentiale til at blive dygtige tolke er også tvivlsomt. Så selvfølgelig skal man gøre hvad man kan for at sikre så god tolkning som muligt, men nogle gange er der altså bare problemer som selv den stormægtige velfærdsstat ikke helt kan fjerne.

Noget andet er så at jeg deler ærgrelsen over at sprogene er så nedprioriterede i skole- og uddannelsessystemet, men det er et andet problem. For her er man jo under alle omstændigheder nødt til at fokusere på et begrænset antal sprog, og især på sprog fra de lande som vi har en nutidig eller historisk relation til.

Niels Duus Nielsen

"...regeringens afskaffelse af autorisationen for tolke og translatører..."

Aha, der ligger hunden begravet!!! Jeg tænkte nok, at det ikke kun var et spørgsmål om manglende sproglige evner, men om en bevidst politik. Gad vide om der kunne spares på at afskaffe autorisationerne, eller om der bare er tale om almindelig mangel på vilje til integration? Eller begge dele, den nuværende regering er jo altid leveringsdygtig, når det gælder at chikanere og stigmatisere de udstødte.

Michael Kongstad Nielsen

Der er vist noget brødnid i det.

Men hvis man må give overskriften en anden drejning:

"’Vi har mistet den grundlæggende forståelse for, at sprog er vigtigt"’

Ja, vores eget.
For, hvor bliver det talte danske sprog dog behandlet ringe i disse år. Speed-snak, afsnuppede endelser, ord der helt forsvinder, sjusket udtale, for lille ordforråd, talen ligger helt oppe, fremme i munden, i stedet for at der lægges krop bagved.

Det bemærkes navnlig blandt 'gæster' i radio og på tv. Men kan såmænd også komme fra værterne selv. Nogle gange skal man virkeligt anstrenge sig, for at forstå, hvad der bliver sagt
I gamle dage skulle medarbejdere i DR aflægge en mikrofonprøve, for at blive ansat. Det er blevet unoderne. DR havde også en sprogkonsulent engang. Til indvortes brug. Stillingen er vist nedlagt. Gået op i cheflønninger eller heste-transporter.

Trond Meiring

Dansk står i fare for at blive til en talefejl. Lyt til norsk (eller svensk, de fleste danskere kan jo ikke høre forskel) eller italiensk for "bogstavelig" og tydelig udtale. Norsk (især skriftlig) er ellers ikke så veldig forskellig fra dansk. En dansk veninde og skolelærer fortalte, at da hun gav sine elever en norsk tekst at læse, var der en som sagde at der var skrivefejl. Nej, sagde lærerinden, det er norsk.
Selv tænker jeg ofte slet ikke over, om jeg læser dansk, norsk (bokmål eller nynorsk.)

Niels Duus Nielsen, Michael Kongstad Nielsen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar
Maj-Britt Kent Hansen

Nå, nu står anbefalingen der alligevel - efter manøvren: anbefal, fjern, anbefal ...

Som Liberace sagde: Too much of a good thing is wonderful!