Læsetid: 4 min.

Nedsat ydelse holder udsatte unge væk fra uddannelse

Efter en kraftig reduktion af skoleydelsen har 30 procent færre elever søgt ind på landets produktionsskoler. Den nedsatte ydelse risikerer at trække nogle af de mest udsatte unge væk fra uddannelse, fast beskæftigelse og samfundet, advarer ekspert
Produktionsskolerne er ikke så populære, som de har været blandt de unge. Fra januar til maj 2017 har landets produktionsskoler optaget 30 procent færre elever end i samme periode sidste år. På billedet ses unge på produktionsskolen Fabrikken i Kastrup

Produktionsskolerne er ikke så populære, som de har været blandt de unge. Fra januar til maj 2017 har landets produktionsskoler optaget 30 procent færre elever end i samme periode sidste år. På billedet ses unge på produktionsskolen Fabrikken i Kastrup

Sille Veilmark

21. august 2017

Der er blevet lukket værksteder og fyret lærere på landets produktionsskoler i løbet af 2017. Fra januar til maj 2017 har landets produktionsskoler optaget 30 procent færre elever end i samme periode sidste år. Det viser tal fra Produktionsskoleforeningen (PSF), der ser den kraftige reduktion af skoleydelsen til produktionsskoleeleverne som den afgørende årsag til, at skolerne får færre elever.

»Mange af de unge, som produktionsskolerne retter sig imod, kan simpelthen ikke klare sig på den nedsatte skoleydelse,« siger Axel Hoppe, der er sekretariatsleder i PSF.

Fra årsskiftet faldt skoleydelsen fra ca. 7.100 kr. om måneden til ca. 5.400 kr. Axel Hoppe mener, at mange af de unge, der er skoletrætte eller ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse, nu kan se en fordel i at melde sig ledige, hvor støtten for mange af de svageste unge, som produktionsskolerne henvender sig til, stadig ligger på 7.100 kroner. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet er antallet af unge ledige og aktiverede under 25 år dog ikke stigende.

»Det er svært at føre bevis for, at de unge forsvinder over i kontanthjælpssystemet, men der findes omkring 26.000 16-24-årige på jobcentrene, som ville have gavn af det uddannelsestilbud, men den ydelse, som de kan få på produktionsskolerne, er nu blevet langt lavere end både kontanthjælp og SU, så hvorfor vælge den vej,« spørger Axel Hoppe.

Heller ikke erhvervsskolerne kan melde om flere ansøgere, ligesom VUC’erne også fik syv procent færre kursister på deres AVU-kurser, som henvender sig til unge uden 9. klasses afgangsprøve eller med for lave karakterer til, at de kan komme ind på en ungdomsuddannelse.

Unge på kanten

Selvom en del af de unge formentlig har fundet ufaglært arbejde, så er det markante fald i antallet af ansøgere problematisk, mener Noemi Katznelson, der forsker i udsatte unge på Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. De unge, der går på produktionsskolerne, kæmper nemlig ikke bare med det faglige, men ofte også med andre problemer som misbrug, psykiske lidelser og kriminalitet.

»Det, der helt overordnet synes at ske, er, at nogle af de mest udsatte unge rykker længere væk fra uddannelsessystemet. Men vi har at gøre med unge, som er i en situation, hvor vi skal være meget opmærksomme på, hvad der sker. De befinder sig allerede i periferien, og det er helt afgørende for deres fremtid, at de bliver en del af samfundet igennem uddannelse og beskæftigelse, så vi ikke mister grebet om dem,« siger Noemi Katznelson.

Det, unge på forberedende uddannelser mest af alt har brug for, er tid. Tid til at blive modne og finde sig selv, siger Lykke Lehmann.
Læs også

Hun mener, at området er præget af et vivar af forskellige ydelser, der kan have den uheldige effekt, at de unge har fået økonomisk incitament til at klare sig så dårligt som muligt. De unge, der ikke vurderes uddannelsesparate, får nemlig en højere ydelse kaldet aktivitetshjælp, som ligger godt 1.700 over eksempelvis skoleydelsen på produktionsskolerne.

»Økonomi bliver nødt til at være med i ligningen i forhold til, hvad det er for veje, de unge skal tage. Det giver selvfølgelig god mening, at dem, der har det sværest, får mest hjælp, men de unge får omvendt også et økonomisk incitament til at trække sig væk fra uddannelsessystemet og til at få en diagnose e.l.,« siger Noemi Katznelson, der mener, det kan have helt afgørende konsekvenser for de unge, hvis de ikke bliver hjulpet godt på vej via jobcentrene.

»Det her er jo unge, som er udsatte på alle mulige måder, derfor er det vigtigt at følge udviklingen nøje, så vi ikke helt taber de unge. Vi har en meget stærk samfundsinteresse i at holde dem tæt på og inde på et spor, der kan føre dem enten i uddannelse, arbejde eller på anden vis få dem integreret ordentligt i samfundet. Bare se på banderne, som jo er et af alternativerne for unge, der er ikke ved, hvad de skal gøre med deres liv. Derfor er det enormt afgørende, at vi ikke mister den her gruppe unge,« siger Noemi Katznelson.

Skræmmer de unge væk

Axel Hoppe mener, at den lavere skoleydelse kan blive et problem for den nye Forberedende Grunduddannelse (FGU), som Folketinget skal i gang med at forhandle på plads her efter sommerferien. Ifølge regeringens reformforslag, der skal samle tilbuddene til unge uden for ungdomsuddannelserne, er det nemlig planen, at alle eleverne her skal modtage skoleydelse.

»Ideen med reformen var jo at få de unge mere sikkert i gang med uddannelse, men hele ideen med at lave FGU forsvinder jo lidt, hvis systemet omkring de unge er halvt vingeskudt, inden det kommer i gang,« siger Axel Hoppe.

Skoleydelsen blev sænket af et flertal bestående af regeringen og Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven for 2017. Venstres ordfører på området Anni Matthiesen mener dog ifølge Jyllands-Posten ikke, »at ydelsens størrelse er altafgørende for, om unge vælger uddannelse til og fra.«

Lotte Rod, der er ordfører for ungdomsuddannelserne for Radikale Venstre, er ligesom resten af oppositionen imod nedskæringen på produktionsskoleydelsen.

Notat fra Undervisningsministeriet viser, at blandt de elever, som ikke klarede optagelsesprøverne til en erhvervsuddannelse i 2015, havnede over 20 procent af dem, 
hverken i uddannelse eller arbejde
Læs også

»Produktionsskolerne giver med deres praktiske tilgange mange af de elever, der har haft det ene nederlag efter det andet – og ofte ikke har været i skole i måneder og år – en ny chance. Derfor bliver jeg alvorligt bekymret for, at vi risikerer at tabe de unge, når vi kan se så drastisk et fald,« siger Lotte Rod.

Efter nedskæringen på skoleydelsen kan det efter hendes mening bedre svare sig for de unge at melde sig ledige og modtage uddannelseshjælp end at tage en uddannelse.

»Det er helt skævt, for uddannelse er den bedste sikkerhed, de unge kan give sig selv. Vi ved, at så snart konjunkturerne går ned, så er det dem uden uddannelse, der bliver fyret først, derfor er det katastrofalt, at flere af de unge viger uden om produktionsskolerne,« siger Lotte Rod og påpeger, at den nedsatte skoleydelse er en del af forhandlingerne om reformen af de forberedende uddannelser, som går i gang i denne uge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Problemet skal løses i skolen, hvor det er vigtigt, at hvert barn bliver set og hjulpet til at lære de helt nødvendige færdigheder til at kunne begå sig som voksne borgere med medansvar for samfundet.
Det er en pædagogisk udviklingsopgave, men det er også et spørgsmål om at formidle nødvendigheden af at udvikle personlige interesser, man kan dyrke og henad vejen finde en levevej igennem.