Det lyder som en halvdårlig amerikansk film: To brødre, som vokser op i et hårdt miljø og ender på hver sin side af loven. Den ene som betjent, den anden som gangster.
’Daniello’ er ikke politimand. Han har rødder i fanfraktionen Urban Crew og på stemningstribunen Sektion 12 og er i dag ansat på kontrakt i FC København for at bekæmpe vold og hooliganisme i klubben. Han er SLO – Supporter Liaison Officer – som UEFA så fint kaldte funktionen, da man opfandt den tilbage i 2012. Fankoordinator på jævnt dansk. Tanken er, at folk med tæt kontakt til bl.a. de mest ekstreme og voldelige fans kan minimere antallet af voldelige sammenstød.
En af ’Daniellos’ bedste venner, som han med egne ord har kendt »næsten før de vidste, hvad kvinder var«, er N. Det er ikke biologiske brødre. Men de er brødre.
N. er i dag en af lederne bag gruppen København Hooligans, som deltager i organiserede slåskampe med andre voldelige fodboldtilhængere. Tidligere har han fungeret som livvagt for Brian Sandberg og har deltaget i etableringen af AK81 under Hells Angels.
N. har optrådt meget synligt på hooliganscenen i 2017. På det sociale medie Instagram deler et netværk af tatoverede muskelmænd fotos og videoer fra deres hooligantræning i Fælledparken, i fitnesscentre og bokseklubber. Der er også billeder af selve slåskampene. Det sker under hashtags som #hooligans #derby og #fck.
Nogle optræder med tydeligt profilfoto, andre skjuler sig under blå-hvide elefanthuer af den type, som flere bar under slåskampe og uroligheder på Brøndby Stadion sidste søndag. Her overfaldt FCK-tilhængere politi og vagter, så kampen måtte afbrydes.
En af profilerne i netværket på Instagram skjult bag den blå-hvide hue præsenterer sig med ordene:
»No mercy, no regret, only violence.«
Fankoordinatoren ’Daniello’ er på lønningslisten i Danmarks største fodboldklub for at gøre vold i fodboldsammenhænge til et tabu. Men samtidig liker han hooliganbilleder på det sociale medie Instagram, tager på ture til Hamburg med Københavns ledende hooligan og nægter at give slip på sine hooliganvenner.
#oldgeneration
Interviewet foregår på 7. sal i Parken på ’Daniellos’ – hvis borgerlige navn er Daniell Askholm – kontor. Her er fabelagtig udsigt over FCK’s hjemmebane, hvor klubbens spillere iført sorte suits deltager i et photo-shoot for Hugo Boss.
FCK er et stærkt brand og en del af den børsnoterede koncern Parken Sport & Entertainment med en omsætning i 2016 på godt 1,4 mia. kroner. 35 procent af indtægterne kommer fra FCK og Parken. Det er også en klub, som profilerer sig på både familietribune og sikkerhed.
Information har en række spørgsmål til, hvordan SLO’en balancerer mellem både at skulle holde kontakt til nogle af klubbens voldelige fans og samtidig optræde som et forbillede i kampen mod vold og hooliganisme.
Daniell Askholm optræder selv på flere billeder som deles og likes i netværket af yngre som ældre hooligans.
Der er et foto sammen med N. fra København Hooligans og andre venner på vej til Guns N’ Roses-koncert i Parken foran VIP-indgangen.
»Folk jeg ELSKER,« skriver Daniell Ashholm.
Der er et andet foto af en af de ældre skikkelser fra Copenhagen Casuals, som viser et håndtegn fra fraktionen, der blev kendt som en af de tidligste voldelige fangrupper i Danmark.
På fotoet er der kun to andre – N. og Daniell Askholm. Fotoet er tagget med #newgeneration #oldgeneration #twotopboysbehind.
Er Daniell Askholm hooligan selv?
»Nej,« svarer han.
– Sympatiserer du med hooligans?
»Nej.«
På et foto fra en udebanetur i Farum poserer N. sammen en mand med en trøje på fra Hells Angels i Rusland. Det er et af over 10 billeder, som Daniell Askholm selv har liket direkte, tagget med bl.a. #hooligans.
’Ikke smart’
Da UEFA anbefalede alle de store klubber i Europa at oprette en stilling som SLO udtalte Andrea Traverso, chef for UEFA’s licenssystem, til Politiken:
»Det helt store mål er at mindske antallet af voldelige episoder ved fodboldkampe. Fankoordinatoren er et redskab i kampen mod racisme, vold, diskrimination og hooliganisme.«
»Jeg kan jo godt se, at det ikke ser skidegodt ud,« siger Daniell.
Information skrev tirsdag, at FCK-spilleren Uros Matic i en længere periode havde liket N.’s fotos fra tagget med #hooligan – flere af dem fra hooligantræningerne.
»Jeg gik jo ind efter hele det her Uros Matic-ræs og kiggede på, om der var steder, jeg havde fået liket, jeg nok ikke skulle have liket. Der kigger jeg og ser: Dét ser lidt dumt ud. Dét ser lidt dumt ud. Jeg bruger Instagram til at vise et billede af F.C. København, og så liker jeg nogle forskellige ting. Uskyldigt tifo-arbejde (fanmosaikker, der skaber stemning, red.) for eksempel. Jeg kan godt se, at det ser helt åndssvagt ud for mig og for klubben, hvor jeg har liket billeder af tatoverede fyre med hashtagget hooligans. Det giver ikke mening. Det er ikke specielt klogt i mit job. Men jeg liker dem ikke, fordi de er hooligans, men fordi det er nogle mennesker, jeg kender og holder af.«
Det gælder også FCK-tilhængere, som har, eller har haft forbindelse, til organiseret kriminalitet.
»For mange år siden kom der nogle fra Bandidos, nu kommer der nogle fra HA, som også har stået på C-tribunen og på Sektion 12, hvor jeg også har stået.«
Med til interviewet sidder kommunikationschef Jes Mortensen, som udtaler sig på klubbens vegne om sagen:
Jes Mortensen: »Fra klubbens side er vi blevet mere bevidste om det nu. Jeg har aldrig tænkt over, hvem Uros og Daniell likede. Men det er ikke smart. Vi kan godt se det. Intentionen har jo ikke været at sige: Gå ud og bank politiet. Eller at give dem status.«
Daniell Askholm: »Det dér ærgrer mig. Det har aldrig været min mening at give dem status. Jeg vil bare holde dem tæt på.«
’Der har været episoder’
Daniell Askholm er 32 år i dag. Han har fulgt F.C. København, siden han var ca. syv år, og fra ni-årsalderen set FCK både i ude- og hjemmekampe, fortæller han. Fra han var ca. 17 år, drejede det meste af hans liv sig om italiensk fodbold- og klubkultur, og i F.C. København engagerer han sig i »det fanatiske fanmiljø«.
»Urban Crew, hvor jeg kom fra, startede nede på afsnittet. Formålet var dengang at skabe lidt mere virvar, mere skrål, lidt gang i gaden, lidt fyrværkeri og flotte tifoer – altså den franske og italienske fankultur. Det var 100 procent formålet.«
Men samtidig skete der også noget andet på fanscenen:
»Der var dengang en rising i det, der blev kaldt casual-kulturen. Det havde ikke noget at gøre med den fraktion, jeg var en del af. Jeg er ustraffet og opsat på at værne om klubben og optaget af at beskytte os mod det, vi oplevede søndag i Brøndby. Jeg vil have, vi kommer ud på verdensscenen på grund af vores kreationer og tifoer. Jeg har aldrig været en del af de andre fraktioner – dermed ikke sagt selvfølgelig, at man ikke har haft kendskab og opereret i miljøer, der har været tæt op ad. Større er miljøet ikke.«
– Har du deltaget i slagsmål?
»Nu er jeg jo helt ærlig. Der har været episoder. Vi har været i Athen, hvor vi blev angrebet af andre fans. Der har været kaotiske tilstande, hvor man har været fanget i situationer. For mange år tilbage har der også været situationer med politiet – men planlagte, organiserede slagsmål … Nej.«
Brian Sandberg
N. var ifølge en omtale i B.T. fra 2009 medlem af Copenhagen Casuals. Samtidig viste avisen billeder fra det, der angiveligt var en demonstration for den racistiske og højreorienterede organisation Dansk Front. B.T.’s historie handlede om, at N. skulle fungere som en slags livvagt for det daværende medlem af Hells Angels, Brian Sandberg, og spillede en vigtig rolle i oprettelsen af AK81.
Daniell og N. blev tætte venner, selv om de kom fra forskellige steder i fanmiljøet, siger Daniell Askholm:
»N. og jeg er stort set jævnaldrende og har kendt hinanden gennem noget, der minder om 15 år. Vi har et venskab. Vi ses selvfølgelig.«
– Nu siger du selvfølgelig. Men hvis man ikke vil forbindes med vold, organiserede slagsmål og kriminalitet, så skal man vel lade være med at hænge ud med folk, der kan være kriminelle?
»Det ville jeg nok også sige til min egen datter. Men man må også forstå den rolle, jeg har i F.C. København. Jeg har en forpligtigelse til at have fingeren så meget på pulsen, som jeg kan. Jeg har heller aldrig været en type, som fordi jeg arbejder i F.C. København, så er der folk, jeg ikke kan snakke med. Jeg er klar over, hvad der er rigtigt og forkert. Jeg fjerner ikke bare relationer, fordi jeg er ansat i F.C. København. Jeg kan jo ikke bare sløjfe et tiårsvenskab, fordi jeg starter herinde for fem år siden. Men det er klart, at jeg er opmærksom på, at nogle kan skille sig ud fra normen.«
Da Daniell Askholm fik jobbet i 2012, fremhævede direktør Anders Hørsholt netop, at han havde gode forbindelser også til »uofficielle grupper«. Samtidig gjorde FCK opmærksom på, at Daniell faktisk selv havde fået en karantæne tidligere.
Skæve eksistenser
I sin rolle som SLO skal Daniell Askholm holde kontakt til alle typer af klubbens fans. Han arrangerer ture til udebanekampe. Og han deltager i sikkerhedsmøder med politiet og Parkens sikkerhedschef.
Daniell Askholm benytter sig meget af N. i sit arbejde, siger han:
»Der hersker respekt om personen, og – hvis vi ser bort fra i søndags i Brøndby – har han hjulpet mig i mit arbejde i mange andre henseender. Lad os se helt oppefra. København er en metropol. FC København er en by med skæve eksistenser. Klubben har en størrelse, hvor vi ikke kan undgå bestemte typer inden for vores fold. Derfor er det også afgørende i mit arbejde, at jeg kan snakke med skæve eksistenser, der ikke vil snakke med politi, med DSB, med andre autoriteter.«
– Skæve eksistenser? Er det ikke et ret besynderligt ord for N. og andre som ham?
Jes Mortensen:
»Jeg vil godt sige: Vi kan som klub ikke vide, om N. er hooligan.«
– Men han kalder jo sig selv det og viser billeder fra organiserede slagsmål?
»Ja, ja.«
Daniell Askholm og Jes Mortensen siger, at intet tyder på, at N. var involveret i urolighederne søndag eller skulle have stået bag. Han er ikke en af de over 100 personer, som er blevet ramt af karantæner.
Stærk hooliganscene
Forholdet mellem FCK’s ledelse og fansene på Sektion 12, som står for tifoer og meget af stemningen i Parken, var på et lavpunkt, da Daniell tiltrådte. I dag arbejder de tæt sammen og har en god dialog.
FCK udsendte en meddelelse efter et møde med fangrupperne om, at det, der skete i Brøndby, »aldrig må ske igen«.
»Nu har jeg været her fem år, og det er først nu, I finder interesse for min profil. Indtil nu er det gået meget godt langt hen ad vejen,« siger Daniell Askholm.
Han nævner bare som et enkelt eksempel, at det lykkedes ham at få fans til at aflevere en nødraket, som de troede var et romerlys til en Champions League-kamp.
– N. ser ud til målrettet at have opbygget hooliganscenen som en af de stærkeste i Nordeuropa. Bekymrer det dig ikke?
Daniell Askholm: »Jeg blander mig heller ikke i, hvad du laver i din private tid. Når man har det her arbejde, skal man passe på med at blive for meget politimand. Man skal balancere sin indsats og sin klogskab over for de her mennesker. I mange år har jeg sagt til både vores fanmiljø, både til de ekstreme og de mindre ekstreme, men fanatiske, at man skal passe på, hvordan man gør tingene. Vi skal værne om klubbens navn. Jeg ved da godt allerede søndag aften, at FCK ikke kan tåle sådan en sag her. Jeg ved godt, at hele Danmark og justitsministeren står der i morgen. Jeg kan også bare sige, at kigger man til Sverige og Stockholm, sker det her 10-12 gange om året. Jeg prøver ikke at retfærdiggøre det, jeg prøver bare at balancere min klogskab.«
Jes Mortensen siger:
»Set fra klubbens side ved vi, at der er information, SLO’en ikke altid kan give os. Men alternativet er intet at vide om, hvad der foregår blandt de mest ekstreme fans. Det her er bedre end at være blinde.«
Dagbladet Information har valgt ikke at skrive N.s fulde navn, da avisen kun har kendskab til én ældre voldsdom på ni måneder, som ligger år tilbage, samt en overstået karantæne fra FCK’s kampe.
