Læsetid: 4 min.

Økonomer: Skattelettelser i bunden koster kassen og er uden den store effekt

Regeringen har droppet målsætningen om at sænke topskatten for til gengæld at ville sænke skatten for dem ’i bunden’. Men det bliver både dyrt og uden den store effekt på arbejdsudbuddet, advarer økonomer
Udenrigsminister og LA-formand Anders Samuelsen har bebudet »historisk« store skattelettelser, efter at han har måttet erkende, at der ikke kan samles flertal for topskattelettelser i Folketinget.

Udenrigsminister og LA-formand Anders Samuelsen har bebudet »historisk« store skattelettelser, efter at han har måttet erkende, at der ikke kan samles flertal for topskattelettelser i Folketinget.

Benjamin Nørskov

15. august 2017

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

Sådan har det lydt både før, under og efter det seneste folketingsvalg fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Men prisen for at gøre det mere økonomisk attraktivt at komme i job er høj. Det siger økonomer, efter at VLAK-regeringen har besluttet at droppe topskattelettelser og i stedet søge at samle flertal for at lette skatten »i bunden«.

Skattelettelser i bunden ventes at blive realiseret i form af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Og det vil hverken resultere i, at væsentligt flere kommer i arbejde, eller i at dem, som er i arbejde, vil arbejde mere.

»Hvis formålet er at øge arbejdsudbuddet, får man mindre for pengene ved at bruge et jobfradrag end ved at sænke topskatten,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Udbudsflipperne har talt - Ave.

Torben Arendal, Bjarne Bisgaard Jensen, Per Klüver, Henrik Rude Hvid, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Thorbjørn Thiesen, Eva Schwanenflügel og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

Jeg tror på en lettelse i bunden af flere grunde 1Mon ikke nogen af midlerne vil blive kastet i favnen på supermarkederne. 2 der vil sikkert også falde af noget til håndværkerne og det giver jo ny skat og moms og sidst kan jeg nævne mit håb om at nogle af de dårligste biler bliver skiftet ud,men selvfølgelig vil der også blive brugt penge på rejser til fjerne lande og det tror jeg vi må leve med hvis vi skal og det skal vi forbedre ligheden i samfundet

Karsten Aaen, Torben Arendal, Niels Duus Nielsen, Lilli Wendt, Anne Eriksen, Thorbjørn Thiesen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Skattelettelser her og der og alle vide vegne.. Hvis 'råderummet' er smalt pt, hvordan bliver det så efter? Det er desværre en nærmest religiøs overbevisning, at skatten pinedød SKAL sænkes for enhver pris, istedet for at prioritere velfærdssamfundet. Tvivler meget på, at det overhovedet batter i den almindelige danskers budget. Til gengæld skal sygeplejersker og sosu'er rende endnu stærkere for at opfylde effektivitetskravene. Dem på overførsler kan også kigge i vejviseren for en forbedring af deres situation. Brød og skuespil, og kejserens nye klæder!

Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Torben Arendal, kjeld jensen, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Lilli Wendt, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Torben K L Jensen, Kristen Carsten Munk, Randi Christiansen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

PS: Hørte kulturministeren i P1-debatten "Ring til regeringen" i går, hvor hun sagde at med en lavere licens så kunne brugeren købe nogle flere betalingskanaler. Jamen så må nedsættelse af bundskatten vel også betyde at skatteyderne skal til at betale for endnu flere ydelser og omsorg end "vi" gør i dag. Det kan hurtigt blive mere belastende for lavtlønnede end forholdene er i dag - Men det er jo også et rent borgerligt ønske om at borgerne selv skal betale for mange flere ydelser.

Karsten Aaen, Torben Arendal, Susanne Andersen, Christian Mondrup, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Rolf Andersen, Henrik Rude Hvid, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Kristen Carsten Munk, Randi Christiansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Toke Andersen

Problemet er selvfølgelig, at regeringen og blå blok(V,S,K, LA og DF), af isolerede ideologiske, parlamentariske og/eller privat-økonomiske grunde, ikke vil gøre det eneste rigtige og fornuftige - At hæve skatten i toppen.

Esben Lykke, Egon Stich, Torsten Jacobsen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Arendal, kjeld jensen, Susanne Andersen, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Hans Larsen, Birgitte Nørbo, Kristen Carsten Munk og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Økonomernes overvejelser er ikke politik. Det er politikerne der sætter forudsætningerne.
Vil man lette de lavest lønnedes økonomi ved skattenedsættelse, skal det manglende provenu spredes ud på alle - ved at hæve skatteprocenten - alt andet uforandret.
Så simpelt er det, for ikke økonomer.
Men selvfølgelig kan andre dele bringes i spil - herunder andre skatte- og afgiftsarter.

Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Jørgen Lejf Hansen

Skattelettelser i top i bund - hvor giver det mest beskæftigelse ja, de kan de kloge knolde ikke svare på.
Hvorfor ikke se på lempelse af borgernes leveomkostninger, og her falder det jo naturligt at se på vores menneskelig behov - nemlig at vi skal spise, for at gå mætte i seng.
En nedsættelse af momsen på økologiske fødevare, vi komme samtlige borger til gavn, også dem på stigens nederste trin.
Det vil øge efterspørgselen på økologisk vare, og omlægning fra vores kemikalie landbrug vil tage fart, med øget beskæftige i de økologiske brug.
Sidegevinster er rene grundvand og fødevare, og øget biodiversitet i vores mishandlet landbrugsland.

Bjarne Kjær, Egon Stich, Kristen Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, kjeld jensen, Hanne Ribens, Bjarne Bisgaard Jensen, Holger Madsen, Anne Eriksen, Helene Kristensen, Steffen Gliese, Torben K L Jensen og bjørn matsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nej, det er da klart, som sædvanlig er det bunden, som skal bære toppen. Hvad med at finde en model, der bare til en afveksling gavner bunden, som bliver stadig mere udpint. Nødvendigheden af den miljø-og socioøkonomiske omstilling bliver stadig mere påtrængende, men den forudsætter selvfølgelig toppens privilegieafgivelse. Hvorfor er der ingen, som tør diskutere det? I stedet lykkes det for de priviligerede at omtåge samtalen med gammeldags økonomisk tænkning baseret på misbrug af planetens ressourcer. Det som har bragt os på afgrundens rand.

Randi Christiansen

Jens, mht dydsetik : i en neoliberal økonomisk uorden tvinges borgerne i en blanding af dumhed og nødvendighed til at anvende ressourcerne ikke bæredygtigt, og så hjælper det jo ikke en pind, at hælde flere penge i borgernes lommer. Og det samme gælder for det nytteetiske synspunkt.

Samalen er fordrejet med mantraet, at status quo for de priviligerede er bedst for økonomien - og se selv : skattelettelser i bunden er for dyrt ifht effekten, hvilket sikkert er rigtigt, hvorfor det er en helt anden miljø-og socioøkonomisk genopretningsplan, vi har brug for. Stem rød grønt og insister på, at vores repræsentanter på tinge holder fast i den bæredygtige agenda, som respekterer planetens cirkulære økonomi.

Henrik Leffers

Politikkerne har valgt at overse, at den hurtigst voksende befolkningsgruppe er pensionisterne, hvor de største årgange i danmarkshistorien nu er på vej på pension! -I skattesammenhæng behandles pensionister som folk på overførselsindkomster, selvom næsten alle i dag har pensionsopsparringer, der betaler størstedelen af pensionerne! Men pensionsopsparringer bliver i dag også beskattet, fordi afkastet bliver beskattet hele vejen, noget som politikkerne da pensionerne blev indført lovede, aldrig ville ske. Jeg håber et eller andet parti vil indse det urimelige i situationen, og "gå efter" de rigtigt mange stemmer, der kan hentes, ved faktisk at gøre noget for at forbedre økonomien for flertallet af nuværende, og i sær fremtidige, pensionister!

Eva Schwanenflügel, Hans Aagaard, kjeld jensen, Kristen Carsten Munk, Michael Friis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Jeg synes det ville være "rettidig omhu" at regne ud, hvad større udgifter til forsvaret og politiet koster
- inden der gives skattelettelser overhovedet...

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Statens udgifter skal betales med indtægterne - ja selvfølgelig :-)
Men en stor del af udgifterne går til borgerne, som selv betaler skatten dertil.
Fra den ene lomme til den anden.

Politikerne har i mange år lovet borgerne velfærd for at blive valgt - valgflæsk.
Til at få denne store omfordelings pengecirkulation til at virke har vi den store offentlige sektor. Det koster kassen. Man kunne kalde det for kontornusser-gebyr.

Der mangler ikke uddannede kontornussere og elitære tilrettelæggere.
Der mangler folk, dèr hvor værdierne skabes - i det private erhvervsliv.

Sådan er formynderstaten indrettet. Beskatningspolitikken er lapperi på det basalt, dysfunktionelle samfund. Politikerne er lappeskræddere.

Niels K. Nielsen, Niels Duus Nielsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Indfør et forbud mod brug af eksterne konsulentfirmaer - som McKinsey.
Eksperticen har vi selv - besparelse : 3.5 milliarder.

Egon Stich, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Torben Arendal, kjeld jensen, Tue Romanow, Kristen Carsten Munk, Niels Duus Nielsen, Michael Friis, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Leffers - Den største årgang er 71 idag. Det er altså 4 år siden tilgangen toppede - med en pensionsalder på 67.
Gennemsnitspersonen fra 1946 med en levealder på 80, dør altså i 2026. Derefter falder pensionist antallet.
Så vidt jeg kan forstå.

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller, Niels Duus Nielsen, Michael Friis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Hvordan skal det private erhvervsliv generere profit, kaldet værdiskabelse, hvis de syge ikke bliver behandlet, børnene ikke bliver passet, skatten ikke inddrevet, det er løgn og plat at sige at det offentlige ikke skaber værdi. Det offentlige skaber også uddannelse og ældrepleje, altså i det omfang man ikke smadrer det offentlige skolesystem og ældreplejen for at flytte pengene over til det private, som altså i hvert fald i ældreplejen ikke kan løfte opgaven til den pris, politikerne vil betale for det.

Hvornår havde vi et samfund der fungerede på alle parametre? Hvor skolerne, sygehusene, alderdomshjemmene, telefon- og post fungerede så det tjente samfundet? Dengang liberale politikere i diverse partier ikke absolut skulle have samfundets penge kanaliseret over i privat profit.

Karsten Aaen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Torben Arendal, kjeld jensen, Henrik Leffers, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz, Kristen Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Michael Friis, Lilli Wendt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hele denne øvelse afslører ét: at økonomer er æreløse og umoralske.
Velfærdssamfundet er, hvad vi kæmper for og ønsker: en politisk klasse, der igennem skattesystemet sørger for en mere retfærdig fordeling af samfundets rigdomme end den, som arbejdsmarkedet leverer. Nedsat skat betyder kun ét: at folk på to felter bliver beskåret i købekraft, for dels vil en skattelettelse hurtigt blive vekslet til lavere løn, samtidig med at virksomhederne vil slippe billigere i skat - hvilket er den omfordeling, der ellers skabte vores relativt lige, frie og rige samfund for alle. I et system som vores - i hvert fald som det så ud, før man begyndte på mærkværdigheder som 'jobfradrag' - taber befolkningen på skattelettelser.
Det er et forsøg fra højrefløjen på at sende mere og mere ud i privat finansiering, hvilket imidlertid kun er en fordel for dem, der hamstrer samfundets ressourcer til deres eget, private formål.

Esben Lykke, Karsten Aaen, Randi Christiansen, Mikkel Kristensen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, Hanne Ribens, Henrik Leffers, Rolf Andersen, Kristen Carsten Munk, Anne Eriksen, Per Klüver og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Sæt infrastrukturprojekter i gang og fjern afgiften på Storebæltsbroen, så der kan komme gang i Udkantsdanmark. Det vil være en fornuftig måde at bruge "overskydende" penge på. Og så skal der altså også lige gøres noget for de rigtigt syge kontanthjælpsmodtagere, som bliver sparket rundt i systemet .

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Hanne Ribens, Rolf Andersen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Slettet Bruger

Det lyder som den årligt tilbagevendende diskussion med udgangspunkt i nogle computer modeller, som muligvis både er forsimplede og kodet af politiske interesser. Er man sund og rask, har en god uddannelse, interessante opgaver og et job, som tilfredsstiller mange af ens behov og har dertil en netto indkomst, som efter skat ligger flere gange over de trivielle lavtløns jobs, vil man så arbejde endnu mere for nogle få kroner ekstra kroner udbetalt pr. timen?

Mange med gode vellønnede jobs står bare allerede til rådighed og er online på alle mulige (ubetalte) tidspunkter af døgnet samt i deres ferier, og i betragtning af hvor stort et problem stress udgør, ville det så overhovedet være ønskeligt rent økonomisk, hvis man indregner de mange dertilhørende omkostninger?
Man hører næsten aldrig i denne debat om undersøgelserne, der viser at mere i løn, bortset fra ved simple arbejdsopgaver, har en meget begrænset og kortsigtet effekt som motivationsfaktor. Men hvis det højeste mål med tilværelsen, civilisationen og kulturen nu var at få flest muligt til at arbejde mest muligt, hvor meget ville der så være at hente ved at bruge pengene på sundhedssektoren til forebyggelse og udbedring af allerede opståede skader?
Og hvor meget kunne vindes ved at gøre det muligt, ikke mindst for lavtlønsindkomsterne, at bosætte sig i rimelig nærhed af deres arbejdspladser - noget som de urimeligt lange ventelister (årtier) på lejeboliger, og de skyhøje boligpriser i realiteten umuliggør. Hver femte dansker bruger allerede mere end en hel ekstra arbejdsdag om ugen bare på transport (ressourcespild, stress, vejvrede etc) og har naturligvis ikke stor lyst til at arbejde endnu mere. Men er der ikke også vigtigere overordnede mål for civilisationen?

Karsten Aaen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Anne Eriksen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"Det skal bedre kunne betale sig at arbejde." Okay, så sæt lønnen op. Hvor svært kan det være?

Christoffer Pedersen, Randi Christiansen, Torsten Jacobsen, Eva Schwanenflügel, Torben K L Jensen, kjeld jensen, Torben Arendal, Henrik Leffers, Kristen Carsten Munk og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Det er vigtigt for et samfund og for en virksomhed at være effektiv. Dertil kommer at der er sammenhæng mellem forskellige enheder. Det opdager mange nok kun den dag, hvor de har brug for det.
Samfundet vil gerne (1) maksimere antal borgere der betaler topskat og (2) minimere antal borgere der kun lever af overførselsindkomster.
Der en mange nøgler der kan drejes på for at opnå dette. Det kaldes politik.
Henrik Leffers (jvf ovenfor) har ret i at pensionerne bliver beskattet trods tidligere løfter. Men det er farligt at tro politikkernes "løfter" - det er nok bedre at se den som intentioner. Tiderne skifter og for at finansiere samfundet må man enten brandbeskatte de få eller gå efter de mange. Mange pensionisterne har relativ mange penge og er dermed et "target".
Alternativet er at sænke de offentlige udgifter. Mulighederne er mange og hver vil nok resulterer i et ramaskrig.
Personligt ville jeg starte med (1) at reducere andelen af en årgang der kan komme på alment gymnasium til 30 pct "uddanne hvad samfundet har brug for" (2) fjerne børnetilskud fra barn nummer tre "du kan få flere hvis du har råd" (3) reduceres sagsbehandling via tildeling af små pensioner til personer der ikke har arbejdet i 5+ år uanset årsag dog under forudsætning at de ikke selv har midler (4) hæve pensionsalderen til 70 (5) prioritering i sygehusvæsenet: Ingen knæ/hofteoperationer til personer med BMI over 35. Ingen dyre operationer til folk over 80. Flere hospices. "Mere værdighed i sygehusvæsenet". Brugerbetaling hos læger 100 kr pr besøg. Og 1,000 kr dag indlagt (6) fjerne offentlige tilskud til barnløshed "kloden er allerede overbefolket" (7) omkostninger til indvandrere skal ses som en slags SU lån og skal dermed tilbagebetales af samme befolkningsgruppe. (8) fjerne ethvert offentligt tilskud til private virksomheder
Listen er ikke endelig :)

Niels K. Nielsen, Hans Aagaard og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Olav Bo Hessellund

”All of the economic research that allegedly supported the austerity push has been discredited”.

Ufatteligt, at danske økonomer stadig forfægter dogmerne om udbudsøkonomiens velsignelser, når de for længst empirisk er tilbagevist. Som Paul Krugman skriver og begrunder det i denne artikel fra The Guardian:
https://www.theguardian.com/business/ng-interactive/2015/apr/29/the-aust...

Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen, Lise Lotte Rahbek, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Torben Arendal, Jens Pedersen, Rolf Andersen, Tue Romanow og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Micael Friis, jeg er (selvfølgelig?) dybt uenig med dig om mange af dine forslag, men det er sgu befriende at se et argument, der faktisk peger på, HVAD, der skal gøres, i stedet for blot at brokke sig.

Jeg kan tilslutte mig forslag 3, 6 og 8, har visse reservationer over for forslag 1, 2, 5 og 7, men kan godt se de gode takter, og er direkte modstander af forslag 4. Primært fordi jeg allerede een gang har oplevet at få udsat min folkepension, så jeg er stadig tvunget til at stå til rådighed for et arbejdsmarked, som ikke vil ansætte mig, fordi jeg er for gammel.

Helene Kristensen - Der er nødvendig og overflødig offentlig aktivitet. Overflødig, fordi der kan afskaffes i store mængder.
Hvordan kunne samfundet overhovedet fungere for ca 60 år siden med en offentlig andel af BNP på ca 15%, når den nu er ca 55%.
Svar : Overflødig offentlig aktivitet med for mange, der meler deres egen kage.
Du siger bl.a :
"hvis de syge ikke bliver behandlet," - Samfundsindretningen skaber mange syge.
"børnene ikke bliver passet," - Mange kunne passe de små selv.
"skatten ikke inddrevet," - Hov, det går ikke så godt. Måske et enklere skattesystem kunne hjælpe.
"Det offentlige skaber også uddannelse" - Ja, alt for meget, forkert og overflødigt. Virksomhederne kunne selv uddanne sit personale istedet for at løbe fra ansvaret.

Og sådan kunne der forbedres, hvis man besluttede det som princip - istedet for det modsatte efter den gamle lov om bureaukratiets selvforstærkning.(Murthy var det vist)
Bare èt forslag - UBI selvfølgelig.

Jeppe Bundgaard

De får det igen til at lyde som om at; øge arbejdsudbud betyder antal nye jobs... Selv om det betyder antal hænder til at udfører jobbene.... Klassisk manipulation eller bare journalistisk dovenskab?
Fra artiklen:
"»Hvis formålet er at øge arbejdsudbuddet, får man mindre for pengene ved at bruge et jobfradrag end ved at sænke topskatten,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.»Det giver betydeligt under halvdelen af det samme antal job for pengene. Men hvis det står til troende, at regeringen vil give noget til dem på bunden – uden at give noget til dem på bunden, som er på overførselsindkomst – så er et job- eller beskæftigelsesfradrag den umiddelbare løsning,« vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

Fra Wikipedia:
"I standard-økonomisk tankegang er arbejdsudbuddet det samlede antal timer, som personerne i en befolkning ønsker at arbejde ved en given realløn (altså udbuddet af arbejdskraft, ikke udbuddet af jobs)".

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel og David Adam anbefalede denne kommentar

Ja, journalisten roder vist lidt rundt i øget arbejdsudbud og øget beskæftigelse. Det er også svært at hitte rede i. Så en gang til:
Øget arbejdsudbud betyder at flere ledige der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og dermed lavere lønninger til lønmodtagerne, hvilket forbedre Danmarks konkurence-evne.
Øget beskæftigelse betyder et lavere arbejdsudbud og dermed højere lønninger, hvilket skader Danmarks konkurrence-evne.
"Det skal kunne betale sig at arbejde" er bare et slogan, som skiftende regeringer har brugt som undskyldning for at lave reformer, der øger arbejdsudbuddet med henblik på at styrke Danmarks konkurrence-evne ved at presse lønningerne ned.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Rolf Andersen, Ebbe Overbye og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

En lidt mærkelig diskussion, som Information tilsyneladende er helt med på. Er økonomiens primære mål og herunder skattepolitikkens primære mål blot at øge arbejdsudbuddet? Hvorfor denne evindelige fokus på udbud af arbejdskraft? At øge arbejdsudbuddet er ikke det samme som at skabe arbejdspladser, som nogen synes at tro. Hvis man startede med at fastslå, at økonomiens primære formål er at tilfredsstille så mange borgeres behov så godt som muligt, så kunne man måske diskutere, om en skattelettelse er et velegnet instrument i den forbindelse?

Karsten Aaen, Randi Christiansen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

David Adam
15. august, 2017 - 14:54

Ja, journalisten "roder rundt", og det er der mange andre, der også gør. For nogle år siden offentliggjorde Cevea en undersøgelse, som viste, at 72% af befolkningen mener, at øget arbejdsudbud betyder, at staten vil skabe arbejdspladser for de ledige.

"...hvilket skader Danmarks konkurrenceevne." Det afhænger af, hvor høj inflationen er i de lande som Danmark konkurrerer med på eksportmarkederne. I 2015 havde Danmark deflation. I den situation er det hul i hovedet, at sænke overførselsindkomster og øge arbejdsudbuddet. I 2016 var inflationen i Danmark 0,3% i gennemsnit for hele året. Det kan diskuteres om det i forhold til konkurrenceevne var klogt at skære ned på overførselsindkomster og øge arbejdudbuddet.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Jens Pedersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Helge Nielsen

Øget arbejdsudbud har heller ingen effekt - hvis man ser på resultatet af den førte økonomiske politik i stedet for at stirre sig blind på en økonomisk teori, der som IMF for noget tid siden konkluderede, citat: "...aldrig har leveret som forventet".

Til gengæld vil lidt lavpraktisk købmandstænkning sandsynliggøre, at hvis alle får lidt mere at bruge, vil de manges øgede forbrug skabe flere arbejdspladser end uanset, hvor meget de meget få, der allerede har så meget, at de ikke ved, hvad de skal bruge pengene på, får endnu mere...

Karsten Aaen, David Adam, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar

skattelser i toppen har heller ingen effekt på arbejdsudbuddet. til gengæld går 80% af øget indtægt i toppen af "fødekæden" til betalingsbalancebelastende indkøb, mod kun 20% i den lavere ende, hvorfor øget indkomst hos "fattige" giver øget indenlandsk efterspørgsel, hvad der øger indtjening hos vore egne producenter, så deeeeet.......

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Carsten Svendsen, Toke Andersen, Lise Lotte Rahbek, Rolf Andersen, Torben K L Jensen, Flemming Berger, Niki Dan Berthelsen og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Hvis man fremskriver den økonomiske værdi som man ønsker den skal se ud lad os sige 10 år er det nødvendigt at gennemføre reformer der har den effekt på lønkonkurrencen der får forudsigelsen til at gå i opfyldelse. Men går den i et land som Danmark med høj organiseringsgrad i fagforeninger og en høj forhandlet mindsteløn der ikke er styret af finansministeriet som i andre lande som Tyskland oa.?
Nej - det vil ødelægge den danske model og flexicurity - Netop - derfor har alle udbuds-junkierne ikke ret i deres bestræbelser på at øge effektivitet gennem arbejdsudbud i et land der har verdens højeste arbejdsfrekvens og hvor effektiviteten er steget med 45 % siden 2008 - ikke på grund af øget arbejdsudbud (nok mere på trods af) men på grund af øgede investeringer der så igen kræver en opkvalificeret arbejdsstyrke. Det hele er en stor neo-liberal løgn og svært er det at forstå at de slipper af sted med det igen og igen.

Karsten Aaen, Ib Christensen, David Adam, Eva Schwanenflügel, Rolf Andersen, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Skattelettelser i enten toppen eller i bunden, som forskellige økonomer udtaler sig om hviler hovedsageligt på tro, forventninger eller noget helt andet, - men tilbage står der ingen fakta er i deres udsagn.

Det mest blændende udsagn står imidlertid økonomen fra CEPOS for, "sænkningen af registreringsafgiften", som middel til at skabe flere arbejdspladser, - halleluja og lykkehjul på bakken, "flere kommer i arbejde når bilsalget stiger" - det må da være enten en aprils spøg eller et nytårsfortsæt der heller ikke bliver holdt.

Skattekronerne for den lettelse af registreringsafgiften skal omvendt indhentes andre steder, og det bliver næppe blandt de havende i forvejen, - så det bliver igen i bunden af samfundet, og det passer helt ind i CEPOS og den liberale ånd.

Letter man skatten i toppen er der ingen garantier for "alle de mange arbejdspladser" som sælges politisk med disse velkendte slagsord, - og der kan vel næppe stå flere biler i carportene, men måske en ekstra kan vel altid stå udenfor som reservebil.

Omvendt vil lettelser i bunden skabe færre fattige familier i Danmark, og samtidig måske også give mere incitament til uddannelse, som samfundet kan have gavn af på længere sigt, og dertil kommer også at forbruget stiger moderat, og via skatte og afgifter(moms) kommer de fleste penge retur til staten, så tabet bliver næppe helt så stort.

Desværre er det sidste ikke med hos økonomerne i dag, hvor paradigmet alene syntes at være den liberale tilgang til skattelettelser, og som har bidt sig godt fast uden den tidligere kritiske vurdering af virkningen i samfundet, - og det er en kedelig udvikling iblandt nutidens økonomer.

Karsten Aaen, Flemming Berger, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel, Ivan Breinholt Leth og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

"Øget beskæftigelse betyder et lavere arbejdsudbud"

Nej, ikke nødvendigvis: Hvis nu alle i DK var i arbejde og hver især arbejdede 80 timer om ugen, så ville vi have et enormt arbejdsudbud. Det skyldes netop definitionen på arbejdsudbud.

Selv om flere ledige, der er villige til at arbejde, betyder øget arbejdsudbud, kan man ikke automatisk tolke den modsatte vej (eller sagt på en nørdet måde, fordi jeg ikke kan lade være: fortolkningen af begrebet "arbejdsudbud" er ikke kommutativ).

Noget af det, der vildfarer mange økonomer, er, at de tror, at øget indkomst i toppen automatisk vil føre til øgede investeringer, der kommer bunden tilgode. Men disse investeringer kan jo lige så godt finde sted i udenlandske arbejdspladser, for man drikker vel næppe mere mælk, bare fordi man får lettet topskatten.
Jeg ved ikke, om nogen debattører her på disse sider husker, at Poul Schlüter engang indrømmede, at de mange arbejdsløse i 1980'erne faktisk var en fordel for betalingsbalancen, da de jo ikke havde råd til at købe dyrt ind fra udlandet.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, David Adam, Kim Houmøller, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jonatan Krause-Jensen

Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: "”Det er efterhånden en sandhed, at ­topskattelettelser nærmest finansierer sig selv. Men vores gennemgang af forskningen viser, at der er meget svag evidens for, at topskattelettelser vil øge arbejdsudbuddet,”. Noget lignende siger tidligere overvismand Christen Sørensen. http://www.djoefbladet.dk/blad/2016/04/tvivl-om-topskattelettelsers-effe...

Karsten Aaen, Rolf Andersen, Søren Bro og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

David Adam:
Du roder også rundt i det. Arbejdsudbuddet består både af de ledige (som ønsker at arbejde) og de beskæftigede.

Steffen Gliese

Effektivitet er jo først og fremmest, at arbejdet bliver udført tilstrækkeligt grundigt.

Randi Christiansen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Apropos : Arbejdsudbud er det på tide at indregne de dynamiske effekter der kommer fra gratis dagpleje,vuggestuer,sundhedsvæsen,uddannelse - alle de udgifter staten har til velfærd skal modregnes i skatteindtægter fra de frigjorte timer til arbejdsudbuddet og lur mig om det ikke vil være en win-win situation og når økonomerne siger at det er svært at regne på - så er de bevidst fulde af løgn fordi det ikke passer ind i deres neo-liberale agenda om afpresning af den arbejde del af befolkningen - en anden ting er en beregning af mistede timer pga.af stess,burn-out,og almindelig nedslidning der på sigt koster det hvide ud af øjnene - for ikke at tale om tab af livskvalitet.

Karsten Aaen, Randi Christiansen, Rolf Andersen, Ib Christensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Rasmus Larsen

Du har ret, der var jeg vist selv lidt rodet i formuleringen. At man hæver pensionsalderen giver jo f.eks også et øget arbejdsudbud, selvom der ikke bliver flere ledige af den grund.

Mikkel Kristensen

den bedste skatte lettelse ville være, at sænke momsen fra 25% til 19% (som i Tyskland) - momsen rammer alle hård, hvis formodningen er, at dem der køber meget har flere penge end dem der køber lidt, og dem der køber lidt, har det hårdt nok i forvejen) // side gevinsten er så, at grænsehandlen sænkes og produktionen stiger da mer forbruget siger med samme procent. /// men men men - som i Tyskalnd da man indførte euroen - så steg varene over natten, det samme kan frygtes ved sænkning af moms - prisen vedbliver den samme.. og dermed er det hele spildt

Ib Christensen

Måske vil skulle bekymre os mindre om skatten og mere om hvordan pengene administreres og håndteres.
Vi ved pengene fossede ud af skat. Ansvarshavende blev fyret da det blev opdaget, men tilsyneladende ikke fordi de mente han var ukvalificeret til at sidde med ansvaret for at pengene fossede ud.
For Venstre borgmesteren i Herning gav ham straks et nyt job, og trak ham væk fra "balladen" i skat. Som tak for hvad?

Milliarderne jobcentrene bruger på den ene privatiserede "selvstændige" konsulent og service ydelse fordi reglerne forlanger det. Med ingen målbar nytteværdi for andre end de ansatte i statslige og selvstændige stillinger.
Som de selv nævner det. Det er det vi bliver betalt for!
Konklusionen bliver så at reglerne forlanger, at de betales for det.

Vi er åbenbart endt i en situation hvor vi har en terror trussel inden for døren, som koster os en masse penge at "forebygge". De forebyggelses omkostninger bliver næppe mindre af, at alverdens undertrykte kan opleve at deres undertrykkelse faciliteres af made by Denmark overvågnings/undertrykkelses software, finansieret med vores alles støtte via skattekronerne.
Hvorfor er der placeret folk i erhvervsministeriet, der er for en øget terortrussel. Hvad gik man efter da man skulle placerer folk i de afdelinger.

Og det er vel ikke lykkes for dem, at folk har glemt vores indkøb af nye kampfly?

Efter min mening burde der være en del der skulle prioriteres højere end skattelettelser.

Karsten Aaen, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Kim Houmøller, Jørgen Lejf Hansen, Randi Christiansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar

Det undrer mig, at der ikke kommenteres på mit indlæg 14.34.

Hvordan er det gået til at den offentlige andel af BNP er så høj - og stigende.
Et effektivt middel til at nedsætte skatten er at formindske den offentlige aktivitet.
Når så stadig flere ansatte ikke har det godt på arbejdet og antallet fejlbehandlinger/ankesager stiger, burde det give anledning til en større ransagelse af samfundsudviklingen.
Denne er politisk tilrettelagt. Derfor må kritikken rettes mod folketinget.

Fakta er, at hvis skatten lettes èt sted, skal den forøges et andet sted.
Alle de teknisk/økonomisk teoritiske overvejelser er kun til forvirring og sløring af det egentlige.

NB - Udliciterede opgaver, måske efter tilbudsgivning, bliver ikke derved private, men stadig offentlig aktivitet. Et privat hospital, der udfører arbejde betalt af det offentlige, er ikke privat i tilsvarende omfang.
Hvordan mon det indregnes i BNP.

Peter Sterling

Den eneste visionære et retfærdigt samfundet kan gøre, er at betale alle pengene tilbage som de sidste 20 år er fjernet i bunden af samfundet, med renter og renters rente, det er på tide at investere i de 20 % af de fattigste, jævnført IMF m.fl.

Det er et kæmpe demokratisk problem at den rige middelklasse er gået sammen med overklassen for at suge al rigdom til sig, og hver gang der har været en reduktion i bunden, har der været kontant udbetaling til middelklassen og specielt til de rige, til virksomhederne. De priviligerede og magtfuldes indflydelse på nedskæringspolitikken har ødelagt sammenholdet i samfundet.

De sidst 4 1/2 år har vi på det sociale område set, at de politiske partier ikke skyr nogle midler, uanset hvor meget deres politik skader andre, og dette har naturligvis været muligt pga at befolkningen ikke har reageret kraftigt nok, der skal en ny demokratisk bølge til, startende ved det kommende kommunalvalg; vælt alle nedskæringspolitikere.

Den politiske magt, dvs. den samlede koncentrationen af rigdom og politisk magt har postet enorme beløb i lobbyfirmaer for at skabe en hel række politiske tiltag, for igen at forøge koncentrationen af rigdom og magt, derved samles mere politisk magt til samme samfundsgrupper, vi er inde i en ond destruktiv cirkel og uligheden øges kraftigt år for år.

Det som er kommet ud af dette er en reduktion i indtægter i bunden af samfundet, hundrede tusinde har fået fjerne alle indtægter - alt - det kan man da kalde den ultimative grådighed; vi beholder alt selv og intet gives til de andre. De sidst 20 år har den herskende politik været at reducere indtægterne for 42 % af befolkningen i bunden, og reducere den procentvise del af samfundskagen som går til de økonomiske minoriteter.

Samtidigt er det lykkes at halvere de sociale institutioner, reducere skat og omkostningerne samt kontrollen med erhvervslivet, i sidste måned var det togdriften som efter påbud fra EU skulle privatiseres, i denne måned skal DR reduceres med 30 %. Næste måned går de efter pensionspengene.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

Til Leo Nygaard - jeg vil da godt give det et skud, af forsøge, at forklare / skal jeg tage dit indlæg fra kl. 14,34 med? først og fremmest er en krone sparet i det offentlige ikke en sparet krone - kommunerne får idag bøder, hvis de ikke får folk i arbejde, dermed skabes der et hav af stillinger for, at få folk ansat således bøder undgås. så selvom det forsøges, at få folk i det private når det så ikke sker ender de i det offentlige. en medarbejder der går fra offentlig arbejde til privat arbejde / vil lønnen selvfølgelig blive sparet i det offentlige samtidig med, at forbrug, skatteindbetaling osv. være det samme fra den ansatte - dermed bliver den offentlige sector på papiret mindre. det er den manøvre de blå partier bruger når de ønsker privatisering. hvis en ansat går fra ansat til kontanthjælp - ja så mindskes købekraften, dermed går færre penge i den private kasse, dermed færre penge til virksomhedsskat, penge til ansatte og til fremtidige investeringer.

Randi Christiansen

Den neoliberale ideologi har forført et flertal til at have nul respekt for planetens miljø-og socioøkonomisk cirkulære økonomi med det kaos til følge, vi nu er vidner til. Alligevel får disse asociale, inkompetente lakajer for finansmafiaen lov til at fortsætte misbruget af menneskelige og planetare ressourcer og gør det med henvisning til utilstrækkelige økonomiske beregninger. Hvem kan dog råbe disse tåber op? Dem, der har skoen på?

Stem rød grønt og giv styrke til alternativet og enhedslisten, som er de eneste på tinge, der synes at have fattet, hvad der foregår, hvor alvorligt det er, og hvad der må og skal gøres.

En ledig på tilskudsjob, helt eller delvis, er offentlig ansat, helt eller delvis.
Personer på indkomst fra det offentlige er "offentlig ansatte".

Toke Andersen

Jeg ser det som en social kontrakt.
Staten sikrer syge og arbejdsløse stakler et minimum underhold og en beskeden købekraft. Således opretholdes det smidige arbejdsmarked, den almindelige efterspørgsel og en nogenlunde sammenhængskraft.
Til gengæld afstår staklerne fra at sikre overlevelse gennem ulovlig aktivitet - og således kan de rige svin nyde deres gode held, uden konstant at frygte for kidnapning eller hjemmerøveri i strandvejsvillaen.

Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Randi Christiansen, Steffen Gliese og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Mikkel Kristensen

til Leo Nygaard: hvis en hjemmepleje privatiseres - dvs. indkomsten i virksomheden kommer fra det offentlige i kraft af udstedte fakturere / er denne virksomhed offentlig? i så fald er 80% af alle danske virksomheder offentlige i større eller mindre grad - det var samtidig min pointe overstående hvor er pengene sparet hvis de bare flyttes?

Peter Sterling

Når rovet skal deles samles gribbene, man kan høre deres skrig på lang afstand: jeg vil ha, jeg vil ha, jeg vil ha. Gribbene tager ingen hensyn, ejer ingen samvittighed, forstår ikke skam, besider ikke empati, de indser ikke at det er mennesker som ligger på marken, 65 døde.

Sider