Nyhed
Læsetid: 4 min.

Økonomer: Skattelettelser i bunden koster kassen og er uden den store effekt

Regeringen har droppet målsætningen om at sænke topskatten for til gengæld at ville sænke skatten for dem ’i bunden’. Men det bliver både dyrt og uden den store effekt på arbejdsudbuddet, advarer økonomer
Udenrigsminister og LA-formand Anders Samuelsen har bebudet »historisk« store skattelettelser, efter at han har måttet erkende, at der ikke kan samles flertal for topskattelettelser i Folketinget.

Udenrigsminister og LA-formand Anders Samuelsen har bebudet »historisk« store skattelettelser, efter at han har måttet erkende, at der ikke kan samles flertal for topskattelettelser i Folketinget.

Benjamin Nørskov

Indland
15. august 2017

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

Sådan har det lydt både før, under og efter det seneste folketingsvalg fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

Men prisen for at gøre det mere økonomisk attraktivt at komme i job er høj. Det siger økonomer, efter at VLAK-regeringen har besluttet at droppe topskattelettelser og i stedet søge at samle flertal for at lette skatten »i bunden«.

Skattelettelser i bunden ventes at blive realiseret i form af en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget. Og det vil hverken resultere i, at væsentligt flere kommer i arbejde, eller i at dem, som er i arbejde, vil arbejde mere.

»Hvis formålet er at øge arbejdsudbuddet, får man mindre for pengene ved at bruge et jobfradrag end ved at sænke topskatten,« siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

»Det giver betydeligt under halvdelen af det samme antal job for pengene. Men hvis det står til troende, at regeringen vil give noget til dem på bunden – uden at give noget til dem på bunden, som er på overførselsindkomst – så er et job- eller beskæftigelsesfradrag den umiddelbare løsning,« vurderer Bo Sandemann Rasmussen.

Udenrigsminister og LA-formand Anders Samuelsen (LA) har foreløbig ikke løftet sløret for, hvad der kommer i stedet for en lettelse af topskatten. Men han har sagt, at der vil være tale om »historisk« store skattelettelser.

»Vi synes, at vi skal samles om bordet og diskutere, hvad vi så kan finde ud af,« sagde Anders Samuelsen, da han søndag – med aftensolen i øjnene – tonede frem på skærmen i TV Avisen direkte hjemme fra Horsens for at kapitulere i kampen om topskatten.

»Hvilke skatter kan vi så lette? Derfor rydder vi topskattespørgsmålet af bordet, og så fokuserer vi for eksempel på lettelser i skatten i bunden,« sagde han.

Mange om at dele kagen

Den daværende Venstre-regering foreslog dog i sin økonomiske 2025-plan et nyt jobfradrag, der – med Lars Løkke Rasmussens ord – skulle sørge for, at de »helt almindelige hårdtarbejdende danskere« med de laveste indkomster slap omkring syv procent billigere i skat. En formulering, som i VLAK-regeringens 2025-plan, Vækst og velfærd, er ændret til, at »skatten skal sænkes for almindelige og lave arbejdsindkomster, så flere får en mærkbar økonomisk gevinst ved at være i job«.

»Problemet er bare, at når man vil give noget til dem i bunden, så kommer det alle, som er i beskæftigelse til gode, og derfor skal tre millioner mennesker have noget. Og den skattelettelse bliver selvfølgelig en dyr omgang, hvis den enkelte skal kunne mærke det. Hvilket bliver svært med det nuværende snævre økonomiske råderum,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har tidligere beregnet, at det beskæftigelsesfradrag, der som konsekvens af skattereformen fra 2012 nu indfases frem mod 2022, vil øge arbejdsudbuddet med 7.900 personer (heraf udgør den såkaldte deltagelseseffekt 5.700 og timeeffekten 2.200). Pris: 14,4 milliarder kroner, efter der er taget højde for tilbageløb og øget arbejdsudbud. Hvilket giver, hvis ministeriets beregninger står til troende, en pris på 2,5 millioner kroner pr. ekstra person i beskæftigelse.

De to tænketanke Kraka og Cepos er tidligere på baggrund af tal fra Finansministeriet kommet frem til, at et højere beskæftigelsesfradrag kun i ringe grad vil øge beskæftigelsen. I dag er jobfradraget, som alle danskere i beskæftigelse har ret til, 8,05 procent af lønnen. Bruges der fem milliarder kroner på at øge fradraget, vokser det med 3,8 procentpoint, og den øvelse vil ifølge tænketankene give et øget arbejdsudbud på 2.500 fuldtidspersoner.

Forkert opskrift

Det er ikke bare en begrænset, men også en bekostelig effekt, mener cheføkonom i Kraka, Jens Hauch. Senest har professor i økonomi ved Aarhus Universitet Nina Smith, der i årevis har rådgivet skiftende regeringer om reformer af dansk samfundsøkonomi, da også advaret om, at hvis målet er at skabe vækst, så er skattelettelser til lavtlønnede ikke den rigtige opskrift.

»Problemet er, at man særligt med tiltagene fokuseret på lavindkomsterne også kommer til at give en skattelettelse til alle dem, som i forvejen er på arbejdsmarkedet, hvilket giver en relativ begrænset effekt for pengene,« siger Jens Hauch.

»I forvejen er mange af de såkaldte lavthængende frugter allerede blevet plukket, så vi er i en situation, hvor det er sværere og dyrere at øge beskæftigelsen via skattelettelser. Men hvis ens politiske ønske er at få flere i beskæftigelse uden den fordelingseffekt, som følger af en reduktion af topskatten, så er beskæftigelsesfradraget ikke noget dårligt instrument, selv om det kun giver en tredjedel så meget arbejdsudbud for pengene. Så man må give afkald på meget offentlig forbrug for at få nogle flere i arbejde. Den afvejning må politikerne tage,« siger Jens Hauch.

Cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen, mener, at regeringen »i det mindste« kunne have hævet topskattegrænsen, efter at Liberal Alliance allerede ved sin indtræden i regeringen fraveg kravet om at få sænket topskatten med fem procent.

»Problemet med at øge det nuværende jobfradrag er, at alle i beskæftigelse får det, men at det er relativt få – dem med lave indkomster – der får lettet skatten på den sidst tjente krone,« siger Mads Lundby Hansen. »Med den nye melding bliver det sværere for regeringen at få en stor beskæftigelseseffekt af reformen. Nu hvor topskatten er ude af spil, vil jeg anbefale, at man letter registreringsafgiften meget markant fra de nuværende 150 til 50 procent. Registreringsafgiften er meget væksthæmmende, og en lettelse af den øger også arbejdsudbuddet. Desuden kan man fjerne loftet over jobfradraget. I dag indtræder loftet over jobfradraget ved 340.000 kroner. Ved at fjerne det loft får man det, der svarer til 2,5 procent lavere topskat for de beskæftigede«.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, sagde mandag, i forbindelse med partiets sommergruppemøde, at det største oppositionsparti er klar til at forhandle skattelettelser i bunden med regeringen, men tilføjede:

»Jeg vil gerne understrege, at regeringen er ved at give løfter, som jeg ikke er sikker på, den har råd til at betale,« sagde Mette Frederiksen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Hvad er der sket med 'arbejdet bærer lønnen i sig selv'? Måske er det bare for kedeligt for det store flertal at bruge arbejdsdagen foran en skærm, hvad der jo er tilfældet nu.

Søren Kristensen

Jeg er fx lav lønnet og hvis jeg fik en mærkbar skattelettelse ville jeg måske invester i et nyt køleskab. Det vil øge køleskabsproducentens omsætning, så han i princippet skal ansætte flere folk, hvilket måske vil hive nogen fra passiv forsørgelse over i arbejde og VUPTI: socialpolitik via skattelettelser og mindre ulighed i tilgift. Jeg forstår ikke hvorfor det er så farligt for samfundsøkonomien med skattelettelser i bunden?

Sider