Læsetid: 6 min.

Økonomerne sværger stadig til de teorier, som ikke kunne forudsige finanskrisen

Økonomiske kriser er langt fra sjældne, men det er svært at forudse og forebygge dem, hvis man udelukkende sværger til standardøkonomiske teorier, mener økonomen Katarina Juselius
Selv om krisen fik tusindvis af økonomer verden over til at tænke økonomi i nye baner, er det Katarina Juselius’ indtryk, at et nyt økonomisk paradigme, der betragter kriser og ubalancer som det normale i økonomien, stadig har lange udsigter.

Selv om krisen fik tusindvis af økonomer verden over til at tænke økonomi i nye baner, er det Katarina Juselius’ indtryk, at et nyt økonomisk paradigme, der betragter kriser og ubalancer som det normale i økonomien, stadig har lange udsigter.

Tine Sletting

17. august 2017

Alting er så klart i bagklogskabens klare lys, siger man, men det gælder tilsyneladende ikke den globale finanskrise, der brød ud for ti år siden.

Siden de måneder og år, hvor folk måtte gå fra hus og hjem, investeringsfonde led alvorlige tab og lukkede ned på stribe, og Lehmanns Brothers krakkede, følger majoriteten af økonomer verden over stadig de samme teorimodeller, som de gjorde i årene op til den store finanskrise. Det mener den internationalt anerkendte professor emeritus i økonomi på Københavns Universitet, Katarina Juselius.

Dengang i 2007, da krisen brød ud, var hun professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvor hun i lang tid havde forsket i empirisk økonomi og set, hvordan prisen på finansielle aktiver bevægede sig længere og længere væk fra ligevægtsprisen. Derfor forventede hun allerede mange år før krisen et kollaps og frarådede venner og kolleger at investere i aktier. Men prisen fortsatte bare med at stige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Morten Hillgaard
  • Holger Madsen
  • Kurt Nielsen
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Jørn Andersen
  • Thomas Olsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Bjarne Andersen
  • Michael Kongstad Nielsen
  • Espen Bøgh
  • Michael Hullevad
  • Grethe Preisler
  • Peter Knap
  • Ejvind Larsen
  • Henning Kjær
  • Torben K L Jensen
Trond Meiring, Morten Hillgaard, Holger Madsen, Kurt Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Jørn Andersen, Thomas Olsen, Niels-Simon Larsen, Bjarne Andersen, Michael Kongstad Nielsen, Espen Bøgh, Michael Hullevad, Grethe Preisler, Peter Knap, Ejvind Larsen, Henning Kjær og Torben K L Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Kongstad Nielsen

Det der gøres for at forhindre en ny krise, er helt ukonventionelt, og står ikke i lærebøgerne:
QE.
Kvantitative lempelser, forkortet QE efter det engelske udtryk Quantitative Easing, er en betegnelse for ukonventionelle pengepolitiske tiltag, der har til formål at stimulere økonomien ud over, hvad en centralbank kan opnå ved at sænke renterne.

Renten er allerede helt i bund, ja visse steder negativ, men centralbankerne opkøber derudover obligationer i uhørt omfang. Det startede i USA, men ECB har fulgt trop, og er nu på vej til at få EU-Domstolen på nakken, for er det inden for bankens mandat?

http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2015/01/22/fakta-hvad-er-qe/13093682

Juselius beskriver - kommer ikke med løsninger - jo, Tobinskatten ved pengehandel, ellers ikke.
Når ejendomsforholdene er de stor syndere, hvorfor nævner den kloge dame så ikke det effektive middel imod de så velkendte virkninger : Jorden og skatten derpå.
Selvfølgelig ved hun alt herom, men jeg gad godt vide, hvorfor hun tilsyneladende negligerer den.

I folketinget er det kun Alternativet, der lugter lidt til en skatteomlægning fra indkomst til ejendom.
Og når dertil lægges forbindelsen mellem grøn politik og beskatning, er partiet på sporet. Men der er langt igen.

Michael Kongstad Nielsen

Det, den kloge dame vil pege på, Leo. er det mærkværdige i, at hele økonom-verdenen både før, og nu efter, den økonomiske krise i 2007- 09, ikke vil se faresignalerne og rådgive derefter. Din ideologi er næppe et quick fix, der orden det hele, men det er den omstændighed, at ingen økonomer, der ikke er gået af eller på anden måde er out of business, tør sige noget om, hvor galt det står til, det er det artiklens ærinde er.

Michael Hullevad, P.G. Olsen, Niels Duus Nielsen, Ejvind Larsen, Jens Falkenberg, Holger Madsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Leo Nygaard, Tue Romanow og Lars Bo Jensen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Michael Kongstad Nielsen

Men hvis du VED der snart kommer en ny krise, kan du jo tjene mange penge på at shorte aktier og/eller købe guld?

Michael Friis

60 kriser? Ikke alle er lige betydelig som i et parforhold. Men hvor er vi idag? DET er interessant.
Jul-02 Jul-07 Feb-09 Jul-12 Jul-17
S+P500 815 1526 735 1379 2470
(USA) +87% -52% +79%
Nikkei 9877 17248 7,568 8695 19925
(Japan) +75% -56% +129%
Hovedstaden Huse DK/KVM
Jul-02 Jul-07 Feb-09 Jul-12 Apr-17
13061 24805 17395 18371 23208
+90% -30% +26%

Så hvad kan vi lære? Aktierne i USA og Japan er steget meget i de sidste 5 år- faktisk omkring det samme som i de 5 år op til finanskrisen.
Huspriserne (parcel- og rækkehuse Hovedstaden jvf Boliga) er slet ikke steget i samme grad som tidligere.
Nu vel de har nået samme niveau som i 2008 men er bagud sammenholdt med USA og Japans aktieindeser. Men huspriser falder ikke lige så meget og hurtigt som aktier p.g.a. en anden type marked. Folk bliver boende i deres usælgelige huse med negativ likviditet.
Er vi tæt ved næste finanskrise? Personlig tror jeg det ikke. EU har netop offentliggjort kvartal 2 med en vækst rate 2.2pct. Den højeste i over 6 år.

Lars Bo Jensen

Der er penge at tjene på alt, selv kriser der koster masser af jobs. Og måske også hele pensionen hos naive småsparere, der er hoppet på forkert rådgivning fra sælgeren i deres bank. Kan ikke helt forstå at sælgerne i banken, kalder sig rådgivere. Er det markedets virkning, som er ønskværdig Henrik Brøndum?

Henrik Brøndum, Trond Meiring, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Michael Kongstad Nielsen:
Kvantitative lempelser er ukonventionelle, men det er ikke fordi der ikke forskes i dem (se f.eks. Krugmans artikel "It’s Baaack: Japan’s Slump and the Return of the Liquidity Trap" fra 1998 eller "The Case for Open-Market Purchases in a Liquidity Trap" af Auerbach og Obstfeld fra 2005). Desuden har man nogle begrænsede erfaringer med dem fra Japan, som lavede kvantitative lempelser i start-00'erne.

Michael Kongstad Nielsen

Henrik Brøndum
Jeg er ikke særligt interesseret i den slags penge, og jeg ved heller ikke hvornår QE-programmerne ophører eller renten går op, Men jeg er ret sikker, at der kommer en ny ny nedtur, og den bliver nok ikke så sjov.

Steffen Gliese

Det var ufatteligt at se dumheden og uforstanden hos økonomer og politikere op igennem 00erne: alt, hvad man vidste, der ville føre til sammenbrud, blev gennemført - og altsammen også noget, med garanti ville bringe samfundet i den stik modsatte retning af det, der var målet: et stadig ligere, rigere og friere samfund for alle.

Ejvind Larsen, Egon Stich, Allan Stampe Kristiansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Rasmus Larsen,
- det er dog ikke den store forskning, der er i QE, og aktiviteten må siges at være 'ud i det blå'. Man ved ikke noget sikkert om hvordan det virker, og indtil nu er hensigten ikke blevet indfriet. Når man trods det fortsætter, viser det en stor usikkerhed i den økonomiske verden. Man åbner for pengekassen, men få er interesseret i den.

Rasmus Larsen

Michael Kongstad Nielsen:
Forskning i pengepolitik i et nulrentemiljø (inkl. kvantitative lempelser), boligmarkeder, finansielle friktioner og sammenhænge mellem den finansielle sektor og realøkonomien har været noget af det hotteste inden for makroøkonomisk forskning i de sidste 10 års tid. Så noget forskning har finanskrisen skam fremprovokeret.

Men ja, det var begrænset, hvor meget empiri man kunne trække på, da man begyndte med kvantitative lempelser.

Når den økonomiske politik ikke ændres, er det fordi magteliten ikke ønsker det. Når man politisk fortsat har sat ulven til at vogte fårene vil tingene fortsætte som hidtil. Små krusninger såsom at bankerne polstres mere ja, men det kan magteliten og bankfolkene kun være tilfredse med.
Så længe magteliten har magt til at fortsætte den neoliberale politik, vil intet ændres.

Ejvind Larsen, Egon Stich, Torben Arendal og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

@Lars Bo Jensen

Det ville klæde det finansielle personale at de kaldte sig sælgere, ligesom sælgere hos en bilforhandler. Hos bilforhandleren forventer man jo også at sælgeren fortæller noget om bilen, og at man kan stole på det der bliver sagt.