Læsetid: 5 min.

Pensionsselskaber investerer stadig mere usikkert – og kunderne bærer risikoen

Antallet af danskere, som ikke har nogen garanti for afkastet af deres pensionsopsparing, er vokset eksplosivt. Samtidig investerer pensionsselskaberne stadig mere usikkert. Finanstilsynet mener, der er grund til bekymring
Pensionister på Lokalcenter Møllestien i Aarhus. I de seneste år er der sket et massivt ryk væk fra traditionelle, garanterede pensionsordninger til fordel for de såkaldte markedsbaserede ordninger, hvor kunderne ingen garanti har for forrentningen af deres opsparing.

Pensionister på Lokalcenter Møllestien i Aarhus. I de seneste år er der sket et massivt ryk væk fra traditionelle, garanterede pensionsordninger til fordel for de såkaldte markedsbaserede ordninger, hvor kunderne ingen garanti har for forrentningen af deres opsparing.

Jan Dagø

22. august 2017

Danskernes pensionsopsparing skal sikre dem en god og tryg alderdom. Men opsparingerne er ikke så sikre, som de var engang.

Tidligere havde de fleste pensionskunder en garanti for minimumsforrentningen af deres opsparing og kunne derfor med en vis sikkerhed forudsige størrelsen på deres pensionsopsparing.

Men i de seneste år er der sket et massivt ryk væk fra traditionelle, garanterede pensionsordninger til fordel for de såkaldte markedsbaserede ordninger, hvor kunderne ingen garanti har for forrentningen af deres opsparing.

En opgørelse fra Finanstilsynet viser, at indbetalingerne til de ugarantede markedsrenteprodukter i dag udgør 68 procent af de samlede indbetalinger til pensionsselskaberne. Det er fire gange så stor en andel som for ti år siden, hvor kun 17 procent af indbetalingenre blev sat ind på ugaranterede markedsrenteprodukter.

Samtidig har pensionsselskaberne øget deres såkaldt alternative investeringer, det vil sige investeringer i andet end aktier og obligationer. Alternative investeringer omfatter alt lige fra kredit, hvor selskaberne agerer bank og udsteder lån, til skovbrug og infrastruktur og er typisk forbundet med større risiko end traditionelle investeringer.

Brancheforeningen Forsikring & Pension brugte deres årsmøde på at diskutere grønne investeringer. Trods pæne ord om at gøre sit blev det understreget, at det ikke må koste, når pensionskasser og forsikringsselskaber fravælger enkelte sektorer af etiske hensyn
Læs også

»Pensionsselskaberne går ind på nye risikable områder, samtidigt med, at kunderne tegner produkter uden garanti. Det betyder, at kunderne bærer risikoen,« siger Jan Parner, vicedirektør i Finanstilsynet, den offentlige myndighed, der blandt andet har til opgave at føre tilsyn med pensionsselskaberne.

Finanstilsynet er bekymret over udviklingen på det danske pensionsmarked.

»Vi står ikke i en akut situation, hvor pensionsselskaberne bare er ved at brænde en masse penge af. Men der er grund til bekymring for, om indretningen af pensionssystemet er holdbar, medmindre der gøres et eller andet. Der er brug for mere offentlighed i diskussionen, det vil også bidrage til disciplinering af pensionsselskaberne,« siger Jan Parner.

Risiko og usikkerhed

Den samlede danske pensionsformue var i 2016 på 3.500 milliarder kroner, svarende til 160 procent af Danmarks BNP. Pensionsselskaberne står for at forvalte 2.400 milliarder kroner. Heraf er 54 procent af pensionsmidlerne i dag investeret i ugaranterede produkter, viser nye tal fra Finanstilsynet.

Pensionsselskaberne øgede deres alternative investeringer med 14 procent i 2016 i forhold til året før. Stigningen skete især for markedsrenteprodukterne.

»Pensionsselskaberne går ind på områder, hvor de har begrænset eller ingen erfaring. Hvis man selv skulle designe en fantastisk oplevelsesrig rejse i et land, man aldrig havde været i, ville man nok gå efter en pakkerejse med guide. Men den tilgang benyttes ikke på alle pensionskassernes investeringer. Der er pensionskasser, som investerer i hoteller uden at vide noget om hoteller og i broer uden at have nogen erfaring med broer,« siger Jan Parner fra Finanstilsynet.

De risikofyldte investeringer giver potentielt et højt afkast, men hvis det går galt, er det pensionskunderne med de ugaranterede produkter, som står med konsekvenserne, påpeger professor Svend Erik Hougaard Jensen, leder af pensionsforskningscentret PeRCent på CBS:

»Der er mulighed for positive afkast, men strengt taget kan det også gå helt galt. Nøgleordene for de alternative investeringer er risiko og usikkerhed. Det skaber en usikker situation for pensionskunderne.«

Flere pensionsopsparinger til markedsrente uden garanti

Figuren viser, hvordan danskernes pensionsopsparing siden 2005 er ændret fra i vidt omgang at have garanti for de udbetalte ydelser til i dag, hvor mere end halvdelen af de opsparede midler er uden garanti.

Jan V. Hansen, der er vicedirektør i Forsikring & Pension, pensionsselskabernes brancheorganisation, understreger, at de alternative investeringer trods stigningen stadig kun udgør 9,7 procent af pensionsselskabernes forvaltede formue.

»Udviklingen er ikke dramatisk eller unaturlig. De alternative investeringer giver mulighed for at sprede risikoen, der ikke i udgangspunktet er højere end ved aktier. Selskaberne opbygger desuden nye kompetencer, før de går ind på områder som infrastruktur eller grøn energi. Det er nødvendigt. Hvis Finanstilsynet støder på problemer, bør de gribe ind. Det har de værktøjerne til.«

Kunderne tager risikoen

Når det gælder de 54 procent af pensionsmidlerne, som i dag er placeret i ugaranterede produkter, er risikoen »privatiseret«, som Finanstilsynet udtrykte det i et diskussionsoplæg i februar.

Men ifølge Jan V. Hansen fra Forsikring & Pension kan man »ikke kategorisk sige«, at udviklingen medfører en privatisering af risikoen.

»Kunderne bar også en risiko for 10-15 år siden, da der stort set kun fandtes garanterede produkter. Eksempelvis i medlemsejede pensionsselskaber. Risici er et grundvilkår. Der kan jo også ske en ændring i skattereglerne eller inflationen, som påvirker pensionsopsparingerne.«

Ulempen ved de ugarantede markedsrenteprodukter er ifølge professor Svend Erik Hougaard Jensen den medfølgende usikkerhed for pensionskunderne, som lider tabet, hvis investeringerne fejler.

Fiskeri er en vigtig indtægtskilde i Mozambique. Men et nyt tunfiskeselskab, Ematum, viste sig at være et stort fupnummer, og i januar gik Mozambique i betalingsstandning, da landet ikke kunne afdrage på de optagne lån.
Læs også

Men han kalder overgangen til ugaranterede produkter »uundgåelig«. Det skyldes især to ting.

»Den første årsag er den lave rente, som betyder lavere afkast på pensionsselskabernes investeringer. Den anden årsag er befolkningens stigende levealder. Hvis pensionskunderne garanteres et fastsat afkast, indtil de dør, og bliver meget ældre end forventet, betyder det på sigt, at pensionsselskaberne går konkurs.«

Ifølge Jan V. Hansen er de ugaranterede markedsrenteprodukter »i kundernes interesse«.

»Med de ugaranterede produkter kan pensionsselskaberne tage en større investeringsrisiko, hvilket giver kunderne mulighed for en højere pension. Hvis de høje garantier fastholdes, kan selskaberne stort set ingen risici tage. Dermed får kunderne en lavere pension at leve af.«

Jan V. Hansen henviser til den lave rente, mere regulering og et politisk ønske om, at pensionsselskaberne skal investere risikofyldt i dansk erhvervsliv som hovedårsag til udviklingen.

Mere information og regulering

Finanstilsynet har i flere tilfælde kritiseret pensionsselskaber for utilstrækkelig rådgivning af kunderne og manglende omhyggelighed med alternative investeringer.

Svend Erik Hougaard Jensen fra CBS påpeger også, at der er brug for mere og klarere information. Især til pensionskunderne, for hvem pensionsmarkedet er lidt af en jungle.

»Folk bruger eftermiddage på at studere, hvor de kan få en liter mælk billigst i det lokale supermarked for at spare få kroner. Men det er en sjældenhed at tage tid ud af kalenderen for at undersøge ens pensionsordning, selv om det drejer sig om tusindvis af kroner. Realiteten er, at de fleste ved meget lidt om deres pensionsordning.«

Den opfordring har Pension & Forsikring allerede handlet på, fortæller Jan V. Hansen. Brancheorganisationen har iværksat fire initiativer, som skal udmøntes senest i marts 2018 og derefter implementeres i selskaberne.

De fire initiativer er: 1) Pensionsprognoser med mere information. 2) Klarhed over, hvad pensions- opsparingen er investeret i. 3) Ensartet og simpel risikomærkning. 4) Guidelines for best practice i forhold til investeringsstrategier.

»Vi er blevet opmærksomme på, at udviklingen på pensionsmarkedet kræver, at vi skal kommunikere mere præcist og omfattende til kunderne. Det skal de fire initiativer hjælpe til at sikre,« siger Jan V. Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

John Christensen

Den næste, eller rettere den kommende finanskrise - vil blive lakmusprøven på vores pensionsopsparinger. Når først de formuer er soldet væk - er vi på røven.
Jeg garanterer, og hvis det skulle anderledes, er jeg villig til - at trække garantien tilbage.

Ivan Breinholt Leth, kjeld jensen, Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Der er ingen garanti fra pension selskabernes side. Det hele er bygget på ønsketænkning og varm luft. Prognoserne som de fodrer medlemmerne med, er decideret løgn. Forvent op til 30% mindre ved overgangen til pension. Min personlige erfaring med Pension Danmark er stærkt kritisabel. Midlerne er tvangsopkrævet af arbejdsgiver, og forsvinder op i den blå luft. Fine renter hvert år (på papiret), men stadig en latterlig udbetaling, der hvert år ædes op af inflationen.

Jacob Mathiasen, Ivan Breinholt Leth, Jens Falkenberg, Torben Skov, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Johnny Christiansen

God artikel.

Nu er det ikke fordi jeg er tilhænger af rentegarantier for der er ingen der kan garantere hvordan økonomien og verden ser ud om 10, 20, 30+ år.

Det bekymrende, som artiklen ikke berører, er hvad incitament strukturen i pensions selskaberne er.

Jeg ved det ikke, men mit gæt er at den er den samme som alle andre steder i verden af i dag.

Altså red dig selv og lad resten (underforstået de underpriviligerede) sejle deres egen sø.

Hvis det er det er drivkraften i pensions selskaberne der al mulig grund til bekymring.

Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det eneste, der kan knække pensionsselskabernes magt, er borgerløn. Får man en acceptabel månedlig udbetaling hele livet, er der ikke behov for pension, der jo betragtes som en sikkerhed i alderdommen - hvad man så alligevel ikke helt kan stole på, at den er. Det er helt skævt, at pensionsselskaberne er politiske spillere. Magten tilbage til folket, borgerløn, tak.

Erik Christensen, Mogens Holme og Knud Anker Iversen anbefalede denne kommentar

Det er sgu en kedelig ikke-historie.

I takt med at afkastet på obligationer faldt, kunne pensionskasserne naturligvis ikke garantere store afkast. Så skiftede de investeringsstrategi med større risici og afkast til følge, men de fleste pensionskasser tilbyder stadig produkter med meget lav risici og afkast. Kunderne valgte løsningen med højt forventet afkast, og deraf udviklingen.

Man kan altid argumentere for, at hele korthuset falder sammen om lidt, men realiteten er, at hvis de globale aktiemarkeder crasher, er selv kontanterne i madrassen ikke sikre.

Nanna Engberg, Jens Falkenberg og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
Christoffer Pedersen

Pensionsselskaberne prøver at forrente pengene bedst muligt. Glem ikke at det kunderne der får glæde at et større afkast. Mange har den mulighed selv at bestemme hvor og hvordan deres pension skal anbringes.
Ville det ikke også møde kritik hvis pensionskasserne kunne udvise resultat på 1% pa hvis andre investorer opnår 10%

Henrik Leffers

Grunden til, at der ikke længere gives faste garantier for afkastet på pensionsopsparringer er, at det er alt for risikabelt! Hvad sker der hvis et pensionselskab giver en garanti på 4%, men så ikke får et afkast på investeringerne på 4%? -Selskabet skal så udbetale mere, end det har tjent det år, så det tages fra andres pensionsindbetalinger det år! Konsekvensen af det er selvfølgeligt, at selskabet går konkurs i løbet af få år, fordi kunderne flygter over til andre selskaber! Variable afkast betyder, at der er gode og dårlige år, men de fleste pensionsselskaber holder trods alt et acceptabelt niveau, men det virker uretfærdigt, at dem der forrenter pensioner for forholdsvist lavtlønnede grupper (pædagoger f.eks.) ret konsekvent, også er de dårligste til at forrente pensionspengene! Mens situationen er ret anderledes for f.eks. Magistrenes Pensionskasse, hvor der med få undtagelser altid har været et afkast, der er betydeligt over 4%!

Christoffer Pedersen, Nanna Engberg og Johnny Christiansen anbefalede denne kommentar
Hans Jørn Storgaard Andersen

Mærkeligt, at journalist Louise Schou Drivsholm i titlen siger noget, der ikke er til debat:
"og kunderne bærer risikoen"

Hvem skulle ellers bære risikoen - Staten?
Næh, der er ingen ko på isen, det er god, gammeldags sandsynlighedsregning.

John Christensen

I begyndelsen af seneste finanskrise, halveredes kravet om sikkerhed som selskaberne skulle garantere. Det var medens Ole Sohn var Erhvervs- og økonomiminister. Suk!

Jacob Mathiasen

Jeg synes det bekymrende er at staten laver ansvarsforflygtigelse vha. private pensionsordninger. Folkepensionen burde være noget man kunne leve af - uden andet.

Når man ser på, hvad krisen i 2008 gjorde ved f.eks. amerikanske pensionsopsparere så er der kun ringe tvivl om at lignende vil ramme andre pensionsopsparere rundt i verden når de næste kriser rammer.

De eneste, som vinder på det her private pensionscirkus er dem, som lever af at skubbe papirer rundt. Dem som faktisk producerer noget af reel værdi - de mister på den lange bane. Men de kan midlertidigt ved at "stjæle" fra andre få det til at se ud som om de skaber værdi. Det er, hvad handlende med værdipapirer gør mestendels i dag. Spekulation og manipulation skaber ikke merværdi samlet set - tværtimod.

Niels-Simon Larsen

Det kapitalistiske samfund med dets banker og forsikringsordninger er én stor spillebule, hvor man vinder eller taber.
Nu kører balladen med Vestjysk bank, som staten ikke tillod at gå ned. Skatteyderne blev pålagt et tab på 1,5mia. Dvs at vi tillader 'spillerne' at få hjælp, så de kan spille videre. Jeg ved ikke, hvad man kalder den politik - liberalist, socialdemokrat, liberalist igen? Der er ingen konsekvens i systemet, når man ikke skal bære sine egne tab og derfor intet at lære.
Vi skal have et nyt banksystem.

Ivan Breinholt Leth

Niels-Simon Larsen
Politikken kaldes privatisering af overskud og socialisering af underskud. Margeret Thatcher forudsagde det på en lidt bagvendt måde, da hun påstod, at en venstreorienteret regering lynhurtigt ville løbe tør for andre folks penge. Måske mente hun, at de egentlige venstreorienterede sidder i bankernes bestyrelser? De har jo i mange år været rigtig glade for andre folks penge.

Niels-Simon Larsen

Ivan: Ja, ingen er så dygtige til at bruge andre folks penge eller stjæle dem, som de såkaldte liberalister og 8 rigeste mænd i verden er et godt eksempel på. Alligevel hænger det på os venstreorienterede, at vi vil køre økonomien i sænk. Ufatteligt!