Læsetid: 3 min.

Per Stig afslører farce om Foghs farvel

Per Stig Møller beskriver i sine erindringer et farceagtigt slutforløb omkring Anders Fogh Rasmussens NATO-kandidatur i 2009. Mens udenlandske diplomater og politikere fortalte ham, at NATO-posten var hjemme, fortalte statsministeren herhjemme stadig alle, at han ikke var kandidat til posten som generalsekretær
Per Stig Møller var minister i en årrække – og bestred blandt andet gennem flere år posten som udenrigsminister i Anders Fogh Rasmussens statsministertid.

Per Stig Møller var minister i en årrække – og bestred blandt andet gennem flere år posten som udenrigsminister i Anders Fogh Rasmussens statsministertid.

26. august 2017

Det har længe været kendt, at statsminister Anders Fogh Rasmussen holdt kortene tæt til kroppen over for sine nærmeste, herunder efterfølgeren Lars Løkke Rasmussen, i sit forsøg på at blive NATO’s generalsekretær.

Men hvis Anders Fogh Rasmussens partifæller og regeringskolleger lige til det sidste – trods rygterne – forblev i uvidenhed om statsministerens karriereambitioner inden det afgørende NATO-topmøde i april 2009, afslører tidligere udenrigsminister Per Stig Møller nu, at nogle vidste mere end andre: Nemlig en lang række udenlandske politikere og diplomater.

Per Stig Møller beskriver i sine endnu ikke udkomne erindringer, Udenrigsminister – i krig og fred, hvordan den italienske udenrigsminister, Franco Frattini, den 4. marts 2009 under et møde fortalte, at hans premierminister Silvio Berlusconi dagen forinden havde ringet til Anders Fogh Rasmussen og sagt, at han ville bearbejde Tyrkiet, så landet ikke modsatte sig, at den danske statsminister blev NATO’s næste generalsekretær.

Og dagen efter var det den britiske udenrigsminister David Miliband som betroede Per Stig Møller, at premierminister Gordon Brown mente, at Tyrkiet ville give sig i spørgsmålet om statsministeren, som blev holdt ansvarlig for den kurdiske tv-station ROJ TV’s danske sendetilladelse.

»Jeg svarede, at Anders slet ikke var kandidat,« skriver Per Stig Møller. »David så forundret på sine medarbejdere. For ikke at ødelægge noget for Anders fortsatte jeg: Men han kan blive kandidat. Så var pråsen gået op.«

Katten ude af sækken

Ifølge Per Stig Møller blev dette »maskepi« endnu morsommere en uge senere. Under et møde i Det Hvide Hus med den amerikanske sikkerhedsrådgiver, James Jones, lod denne – efter at de to havde drøftet situationen i Afghanistan, Pakistan og NATO’s nye sikkerhedskoncept – pludselig »bomben springe« ved at oplyse, at USA havde besluttet at gå ind for Anders Fogh Rasmussen som generalsekretær for NATO:

»Den lod jeg stå et øjeblik, hvorefter jeg sagde: »Det vil jeg ikke sige på mit pressemøde.« Da det gik op for Jones, at han havde afsløret en hemmelighed, forsøgte han at trække i land. Det var jo kun hans indstilling, og måske ville præsidenten noget andet. Der var jo også Canada og Tyrkiet, som pressede på med en kandidat. Jo, jo, katten var ude af sækken,« skriver Per Stig Møller som efterfølgende ringede hjem til statsministeren:

»Tillykke, Anders«.

»Nå, nå, med hvad?«

»Med at du bliver NATO’s generalsekretær«.

Der blev »helt stille i røret«, skriver Per Stig Møller, hvorefter han fortalte ham om James Jones indstilling. Anders Fogh Rasmussen bad dog Per Stig Møller om at holde tæt med sin viden, fordi han angiveligt ikke havde indviet en eneste i sine planer.

Selv om Per Stig Møller holdt tæt, var det nu ingen hemmelighed – uden for landet grænser og ikke mindst i den amerikanske hovedstad.

Per Stig Møller beskriver, hvordan Udenrigsministeriets politiske direktør, Carsten Damsgaard, stak hovedet ind den 19. marts:

»Han havde lige fået en mærkelig opringning fra den amerikanske viceudenrigsminister, Dan Fried, der havde bedt ham sige til statsministeren, at Obama netop havde truffet en ’presidential decision’ om, at Anders var USA’s kandidat til generalsekretærposten i NATO. Desuden skulle Damsgaard sige til Anders, at han skulle tale med med David Miliband og frem for alt: »Work quietly with the Turks.« Jeg orienterede Anders om Frieds henvendelse. Han var naturligvis ærgerlig over den kluntede måde, henvendelsen var kommet til ham på, for nu ville det hele sive i Washington.«

Hold på kortene

Per Stig Møller forstår dog godt, at Anders Fogh Rasmussen holdt kortene tæt til kroppen: »I samme øjeblik man lægger billet ind på en international toppost, er man en ’lame duck’ hjemme. Og får man alligevel ikke jobbet, er man ’dead man walking’.«

Anders Fogh Rasmussen havde allerede kort efter folketingsvalget i 2007 orienteret sine betroede topembedsmænd i Statsministeriet – de såkaldte »operationelle« medarbejdere – om, at han ville væk fra landet og videre i sin karriere.

Men helt op til NATO-topmødet lørdag den 4. april 2009 afviste Anders Fogh Rasmussen kategorisk rygterne om, at han var aktivt jobsøgende, ligesom han forsøgte at overbevise vælgerne om, at det eneste, han var kandidat til, var endnu en periode som dansk statsminister.

Ifølge biografien Præsidenten: Foghs Danmark 2001-2009 ringede statsministeren først torsdag den 2. april, samme dag han officielt blev indstillet af NATO-ambassadørerne til topmødet, til sin finansminister:

»Ja, det kommer nok ikke som et chok, men nu skal du være klar til at overtage, hvis tyrkerne siger ja.«

Det var første gang Lars Løkke Rasmussen hørte fra Anders Fogh Rasmussen selv, at statsministeren og partiformanden var kandidat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Johnny Werngreen

Det var med Anders Fogh Rasmussen, at middelmådighed for alvor blev Danmarks officielle politik, og det var samme person, der legitimerede, at den enkelte politikers personlige karriere er vigtigere end landets ve og vel.

Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niki Dan Berthelsen, Ryan Klitholm, Søren Ferling, Arne Lund, David Zennaro, Tino Rozzo, Eva Schwanenflügel, Brian Jensen, Ole Christiansen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Kim Kristensen

Tilsyneladende foregår udpegningen af internationale topposter ved, at når land A siger Per og Land B siger Poul, så ud med både Per & Poul - og så prøver de at blive enige om en helt tredie kandidat. Så man skal være uhyre præcis med timingen, når man erklærer sit kandidatur - og man skal i den grad kunne håndtere den utrolige skadefro, der pibler frem, hvis man alligevel ikke får jobbet.

Ali i alt godt gået af Ander Fogh.

Dorte Sørensen

Var det ikke her Inger Støjberg for alvor blev landskendt i rollen som Danmarks svar på Iraks komiske Ali. Hun var vel den der benægtede Fogh Rasmussens kandidatur flest gange. Det var måske her hun lærte, at sandheden er ikke noget som befolkningen og Folketinget SKAL have.

Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Per Stig Møller "afslører" intet som helst. Alle med en IQ der overstiger deres skonummer var da klar over hvad Fogh havde gang i. Gad vide hvor mange skattekroner og arbejdstimer for offentligt ansatte der blev brændt af på at skaffe ham den tjans?

Christian Lucas, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Niki Dan Berthelsen, Ryan Klitholm, Arne Lund, Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar

Mon ikke det var hans besøg på den daværende usa-præsident G. W. Bush´s ranch at jobbet blev afklaret....

Billedet siger alt om Per Stig Møllers nuv. situation. En mand, der har været med hvor det sneede, men nu i sit otium sidder ude i skoven i Nordsjælland, og glor ind i væggen. Holdningen er sammensunken, kæben hænger, bukserne poser, der er spildt kaffe på slipset. I askebæger ligger en gl. cerut og stinker. Det eneste liv i rummet er sollyset, og det forsvinder snart. Ingen bøger, ingen aviser, musik er helt utænkeligt i sådanne omgivelser.
Møller kan i sit otium ikke finde på andet, end at skælde ud på dem, han tidl. arbejdede sammen med, hænge dem - og især Fogh, der jo ydmygede Møller ofte og af lyst - til tørre med henblik på, at sikre sig et nogenlunde uplettet eftermæle.
Nej, livet har ikke været nemt for Møller, og det bliver bestemt ikke lettere, hvis han skal bruge resten af sin tid på at være bitter på alt og alle..

Peter Knap, Ryan Klitholm og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Torben Lindegaard, hvad er der galt med Arne Lunds billedanalyse? Efter min mening er den spot-on!

Sigrid Nygaard er en meget kompetent portrætfotograf, og billedet af Møller er et lille kunstværk, efter min ringe mening.

Og hvordan et kunstværk skal fortolkes, findes der jo ikke facitlister til at afgøre, selv om kunstkritikere har gjort fortolkning til en levevej. Men du er måske kunsthistoriker og ved derfor bedre?

;-)

Michael Kongstad Nielsen

Informations fotografer gør det samme som alle de andre: - masser af lys/skygge effekter, Personer eksponeret halvt bagfra, eller tæt på og lige i smasken, billedet skal fylde en tredjedel side, og ligne et kunstværk. Det samme i New York Times, Le Monde, Die Zeit, Corriere della Sera.
Alle gør det samme. Mærkeligt, men kommercielt vel nok.

Manden vender ryggen halvt til? - Og så lidt sort/ hvid kunst a´la Vilhelm Hammershøi
Man slipper nu ikke for at høre ham give gode råd og livserfaringer på P1...:(