Læsetid 4 min.

Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati

Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
Ifølge professor David Budtz Pedersen får følelser ofte en uforholdsmæssig stor rolle i politik, fordi de risikerer at forblænde deltagerne i debatten og ofte fremstår som kompromisløse ytringer.

Ifølge professor David Budtz Pedersen får følelser ofte en uforholdsmæssig stor rolle i politik, fordi de risikerer at forblænde deltagerne i debatten og ofte fremstår som kompromisløse ytringer.

Tine Sletting
7. august 2017

Debatten om følelser og viden i politik har de seneste uger udspillet sig i Information mellem Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup, De Radikale uddannelses- og forskningsordfører Sofie Carsten Nielsen og senest det socialdemokratiske folketingsmedlem Kaare Dybvad Bek. Men diskussionen er ikke ny.

Allerede Platon og Sokrates kæmpede i det antikke Grækenland mod sofisterne om, hvorvidt det rationelle argument eller følelser og intuition skal være grundlaget for politiske beslutninger.

Ifølge professor i videnskabsteori på Aalborg Universitet David Budtz Pedersen skal hverken følelser eller viden stå alene i et demokrati. Det handler om at navigere mellem de to.

»Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati, hvor eksperter træffer alle beslutninger, eller et emojikrati, hvor følelser afgør beslutningerne. Det er to ret dårlige alternativer for et liberalt demokrati.«

Politikere bør have et solidt vidensgrundlag, men bruge deres ideologi som kompas for at træffe beslutninger, forklarer David Budtz Pedersen, som er forskningsleder ved Humanomics Research Center og tidligere har arbejdet som embedsmand i Videnskabsministeriet.

Ifølge Sofie Carsten Nielsen er problemet i den offentlige debat ikke for meget viden. Det er for lidt. Dermed går De Radikales næstformand i rette med Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der i sidste uge skrev i partiets ugebrev og uddybede i Information, at det hverken kræver ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud.
Læs også

Han understreger, at der er afgørende forskel på følelser og ideologi.

»Ideologi repræsenterer en bestemt menneske- og samfundsforståelse, som bygger på moralske og politiske forestillinger. På den måde er der en vis form for gyldighed, selvom ideologi ikke har samme rationalitet som videnskab. Følelser, derimod, er mere midlertidige, stærkere og båret af folkestemning og enkeltsager,« siger han og henviser til sociale medier som et potent redskab til at mobilisere følelser.

Ifølge professoren får følelser ofte en uforholdsmæssig stor rolle i politik, fordi de risikerer at forblænde deltagerne i debatten og ofte fremstår som kompromisløse ytringer.

Forskel på erfaringer og videnskab

I et interview bragt her i avisen i forrige uge hævdede Peter Skaarup, at der i den politiske debat hersker »sådan en elitær holdning om, at facts er det vigtigste«. Han mener, at følelser bør vægte tungere end viden.

Ligeledes slog socialdemokratiske Kaare Dybvad Bek et slag for følelserne og hverdagsviden som det »vigtigste kompas til at træffe politiske beslutninger«. Han mener, at eksperterne i flere tilfælde har overtaget de vurderinger, som burde være politikernes og befolkningens domæne.

Der er ingen tvivl om, at erfaringer bør spille en stor rolle i et demokrati, hvis man spørger David Budtz Pedersen. Men argumentet om, at hverdagens viden er lige så gyldig som eksperternes, kan han »overhovedet ikke identificere« sig med.

»Der er ikke nogen folkevalgte, som har privilegeret adgang til mikrobiologi, kriminologi eller effektforståelse af vaccinationsprogrammer gennem deres personlige erfaringer. Sundheds-, miljø- og energipolitik kræver en mere systematisk, valideret viden. Det kan man ikke bare sidestille med erfaringsbaseret viden.«

Erfaringer kan i stedet bruges til at udpege det politiske fokus i samfundet, uddyber David Budtz Pedersen: Hvilke grupper, som skal adresseres, ideen om retfærdighed, eller hvordan vores institutioner skal indrettes.

– Det er blevet diskuteret, hvorvidt demokratiet i virkeligheden er for alle eller blot for en indviet elite. Hvis den politiske debat bliver for akademiseret, er det så ikke med fare for, at en del af befolkningen bliver afskåret?

»Kæden hopper af i argumentet om, at viden er elitær. Ideen om en akademisk elite på toppen af videnspyramiden, som udstikker politiske retningslinjer for samfundet, kan jeg overhovedet ikke nikke genkendende til. Kritikere af videnskaben overser, at viden altid har haft et frigørende og kritisk potentiale. Jo mere vi ved, jo mere kritisk kan vi forholde os til den verden, vi lever i. Ikke omvendt.«

– Er mere viden så altid bedre?

»Vi har brug for viden til at navigere, men videnskabelig ekspertise er ikke nok til at træffe beslutninger. Vi kan udvikle robuste klimavidenskabelige modeller, men de værdier, der ligger til grund for ønsket om en bæredygtig miljø- og klimapolitik, kan ikke udledes fra data. Hvordan vi som samfund skal handle afhænger af borgernes og politikernes moralske kompas, eksempelvis om man mener, at naturen har en særlig værdi. Det er ikke på samme måde muligt at have en følelsesmæssig eller ideologisk opfattelse af, om der findes menneskeskabte klimaforandringer eller ej.«

Politisering af ekspertise

Med Brexit, valget af Donald Trump i USA, vaccineskeptikere og flat earthers har samfundsdiagnosen længe lydt på, at vi lever i et postfaktuelt samfund. Men det postfaktuelle er ikke en ny samfundstilstand, forklarer David Budtz Pedersen. Og vi er heller ikke nået dertil endnu.

»Der er ingen tvivl om, at følelser spiller en stor rolle i den politiske debat, og at politikerne nogle gange ser bort fra kendsgerningerne. Det betyder ikke, at samfundet er blevet postfaktuelt, men at der er nogle elementer af det, vi skal være opmærksomme på. Løgne, misinformation og manipulation af fakta er gift for demokratiet, fordi det skaber en orienteringsløs politisk debat. Det bliver en kamp mellem kendsgerninger og alternative kendsgerninger, hvor ekspertise bliver politiseret.«

Budtz mener, at man i befolkningen kan se en vis træthed af eksperter, som mange synes har haft for stor indflydelse på politik. I 00’erne gjorde Anders Fogh Rasmussen op med smagsdommeriet og hævdede, at vi i højere grad skulle lytte til os selv.

I den senere tid har usandfærdige oplysninger om landbrugspakken eller jægerkorpsets tilstedeværelse i Irak ifølge Budtz vist, at den »slaviske forpligtelse på at fremstille tingene faktuelt korrekt har lidt et brud«.

Selvom trætheden af ekspertvældet er præsent, er rådgivning og viden vigtigere end nogensinde før, lyder det fra professoren. Det skyldes, at de folkevalgte repræsentanter skal orientere sig »i en tiltagende kompleks virkelighed«.

»Kernen i diskussionen er, hvor meget viden og rådgivning skal have lov at bestemme, hvad vi vil med vores samfund,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Troels Holm
    Troels Holm
  • Brugerbillede for Annika Hermansen
    Annika Hermansen
  • Brugerbillede for Torben K L  Jensen
    Torben K L Jensen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Hans Aagaard
    Hans Aagaard
Kurt Nielsen, Steffen Gliese, Troels Holm, Annika Hermansen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel og Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Knap

Videnskabsteori er meget spændende, men har grundlæggende den skavank, at den prøver at gøre en videnskab ud af sig selv ved hjælp af sig selv.
Skårup har vel ret i, at den første og meget afgørende tilgang til et samfundssyn er følelsesmæssig, og en mere videnskabelig holdning først kommer sidst i ungdomsårene.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Ja, og materien kommer selvfølgelig før ånden og idéen.
Men i DF er mere instinkt, og mindre viden og intelligens, desværre. Vi får håbe på, at partiet får afsluttet sine ungdomsår snart. (Og gerne også sit hele virke...!)
Glistrup fiser, bøvser og bander i sin grav.

Steffen Gliese, Jens Thaarup Nyberg, Ebbe Overbye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ryan Klitholm
Ryan Klitholm

Helt enig med professoren. Demagoger skal ikke slippe af sted med at glide af på den til enhver tid eksisterende viden ved hjælp af snævre fortolkninger, der har til formål at kortslutte demokratiets "åg", nemlig en fair debat.

Et samfund udvikler sig ikke til gavn for flertallet ved hjælp af dagsordner, der kuppes igennem med løgn, alternative fakta eller bevidst/ubevidst uoplyste holdninger. Irrationelle følelser farvet af politiske holdninger uden hold i grundlæggende viden skaber intet holdbart.

Foghs tidligere samfundsundergravende "vi skal være egne eksperter" er blevet grebet med kyshånd af dem, der ikke orker at sætte sig bare lidt ind i tingene eller bare ublu benytter sig af tidens belejlige fordrivelse af selv almen viden. Det gælder almindelige danskere, politikere, erhvervsfolk osv. Det og tidens populisme (Trumpisme) får medierne i dag til at strømme over med højtråbende holdninger, der ikke "argumenterer" med andet end følelser, uden at gøre en sjæl klogere.

Du godeste, hvor spilder vi allesammen tid på mennesker, der dagligt insisterer på at genopfinde den dybe tallerken!

Henrik Leffers, Vibeke Hansen, Ole Henriksen, kjeld jensen, Niels Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Michael Hullevad, Susanne Andersen, Trond Meiring og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Gad vide hvorfor det er blevet så populært, netop at forsøge genopfindelsen af den dybe tallerken?
For slet ikke at tale om genoplivningen af idéen om at jorden er flad.. Mod dumhed kæmper selv guderne forgæves!

Brugerbillede for Espen Bøgh

Politik er i dag forandret væsentligt fra fortidens store politikere, for hvem der fortsat eksisterede værdier bag det politiske håndværk.

Værdier som redelighed og fornuft baseret på viden, der i dag er en mangelvare i det politiske landskab, - men det er sandelig også en mangelvare i vort medielandskab.

I sidstnævnte er det kun dagens "historie"/fortælling der kan fænge, som er det store slagsnummer, og helst helt udenfor enhver sammenhæng med "gårdsdagens" tilhørende baggrunde og uden sammenhæng hermed, og bliver i stedet ligesom enkeltstående begivenheder ligesom visse Tv-serier hvor hvert afsnit er uafhængigt af de foregående.

Adskillige medier har nærmest bygget deres hverdag på denne opfattelse - dagen i dag kan ikke sammenlignes med noget som helst, og der findes ingen erfaring fra tidligere, og for den sags skyld heller ingen viden basis at tage hensyn til.

Med et lille citat fra Ryan Klitholm ovenfor; ""vi skal være egne eksperter" fra AFR's tid som statsminister, selv ikke engang det foragter eller fornægter medierne og vi i dag, men labber det i os - "for sådan er livet"?

Med den indstilling til livet og tiden vi lever i bliver der rigeligt plads til "alternative sandheder" overalt i mediebilledet og fra alle sider heraf, - vore værdier for et demokrati er skredet, såvel indenfor den politiske elite, som for medierne der hævder at være samfundets frie kontrollant for borgerne, men som selv fejler på det punkt.

Hertil kommer og stammer den nærmest latterligt psykotiske kamp for sandheden kaldet kampen imod "falske nyheder" og alle de etablerede medier - der selv fejler så grusomt, stiller gerne op i første række som kæmpere for "sandheden" og imod de "falske nyheder", alene med deres egen selvretfærdige begrundelse af at være de "etablerede medier", - selv om de oftest indtræder i rollen som mikrofonholdere for den politiske elite, og sidenhen udbreder dette som sandhederne for deres læsere/lyttere.

Når de såkaldte etablerede medier ikke er meget bedre end de medier der afsender de falske nyheder, så kan disse etablerede medier ikke stille sig i spidsen for kampen mod "falske nyheder"!

Følelser - jovist, men ikke uden viden eller erfaringsgrundlag som politisk handlingsgrundlag, og med værdier for et demokrati og dets fremdrift for et bedre liv for befolkningen.

DF med V har ikke budt på disse værdier for samfundet, DF har alene været på banen for at samle proselytter ved enhver given kriminel handling, hvilket kan ses af de ofte artikler fra P. Skaarup der findes lige efter en kriminel handling er rapporteret i medierne, og som kun har til formål at samle yderligere proselytter der vil stemme på partiet ved næste valg.

De fremmede får alle som én også deres hug af partiet, - stringens er blevet hverdag, i stedet for sund fornuftig vurdering, et mål af konduite findes ikke længere politik for administrationerne, men er reduceret til et "enten eller"(sort eller hvidt) og hvis det er sort - så er det ku sort, for der findes ingen nuancer længere.

"UD AF LANDET" er det reduceret til, - jag faktisk har vi reduceret os og vor politiske holdning og opfattelse til denne forsimpling men også forsumpethed i ånd og tanke er ødelæggende for fastholdelse og opbygning af værdier i vort samfund, men i stedet er en nedbrydning heraf.

Vi kan ikke være det bekendt overfor andre, og gerne ville stille os til rådighed ude omkring i verden med disse "ikke værdier", og vi kan slet ikke være det bekendt hvis vi vil kalde os et demokrati med værdier der kan bære demokratiet fremad mod nye højere mål.

Flemming Berger, Kurt Nielsen, Niels Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

DBP er ude på tynd is, når han forsøger at lave et klart split mellem ideologi og følelser. Jeg vil påstå, at politiske ideologier i høj grad er født - og båret af - følelser, uanset at de ofte forklæder sig i nøgtern rationalitet. Et begreb som indignation har, historisk, været en stærk drivkraft i udviklingen af politiske ideologier og -processer. Og indignation er som bekendt en subjektiv menneskelig følelse.

Mette Poulsen, Espen Bøgh, Michael Friis, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Peter Knap, Ryan Klitholm og kjeld jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

En blanding er godt. Følelser kan ikke undværes, viden ej heller. Ideologi er lidt farlig, for den mangler samtalens bevægelse og kompromisets kunst,
Professoren forveksler følelser i politik med 'demagogi' (efter græsk demos "folk" og agogos "førende", folkeforførelse med taleevner). Evt. blot 'retorik, som var fuldt anerkendt i antikkens Grækenland, men afskyet af Sokrates, der foretrak samtale frem for tale.

Professoren holder til på et mæreligt sted, der hedder: "Humanomics Research Center". Hvad med at tale dansk, kære Aalborg Universitet? Det sagde Holberg også.

Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Troels Holm

René Arestrup (og andre),
"DBP er ude på tynd is, når han forsøger at lave et klart split mellem ideologi og følelser. "
Denne interessante debat bliver rodet og meningsløs, hvis vi lader begreberne flyde ud i hinanden. Det, som David Budtz Pedersen forsøger, er, at introducere flere forskellige og mere præcise begreber og betegnelser, i stedet for at bruge ganske få og flertydige ord, som man kan lægge i, hvad man vil. Det synes jeg, han gør meget klart.

De tidligere debattører i Information har brugt f. eks. ordet følelser som en næsten universel betegnelse for alt, hvad der ikke er viden og fornuft. Det er ufrugtbart.

Der er himmelvid forskel på spontane, ureflekterede følelsesreaktioner på aktuelle påvirkninger og så på et velovervejet værdisæt baseret på mere generelle følelsesbaserede prioriteringer. De første er letpåvirkelige af sociale medier, dramatiske billeder og demagogiske talere. Det sidste er langt mere stabilt og kaldes holdninger og grundværdier. Den enkelte person udskifter kun sjældent disse.

Spontane følelser udspringer af vores instinktive følelsesberedskab. De påvirker os kraftigt i nuet, men bliver ofte modificeret, når vi får tænkt os om og afbalanceret dem med vores erfaringer og viden. De stammer jo netop fra vores genetiske urarv fra jægerlivet i små stammer på stepperne. Derfor er de nogen gange helt malplacerede i vores moderne samfund. Det gælder f. eks. vores umiddelbare modvilje mod mennesker, der ser anderledes ud, taler mærkeligt eller lugter fremmedartet.

Andre følelser, som vreden over at blive snydt og bedraget og harmen over åbenlys uretfærdighed, er mere tidløse og kan danne grundlag for et menneskesyn, et livssyn, der kan udvikles til en ideologi eller værdipolitik. For at det kan ske, må man benytte sig af viden, fornuft, erfaring og omtanke. Ellers bliver disse følelser aldrig omsat til handling og politik. Så bliver de ved med kun at ytre sig som spontane følelser, som frustration og skuffelse og sure gamle mænd på debatsiderne.

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Niels Nielsen, Kurt Nielsen og Lise Oxenbøll Huggler anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

@Troels Hom
Din begrebs-definition halter. Men kan netop ikke sætte sådanne helt entydige skel mellem fornuft og følelse. De er vævet ind i hinanden. Og især når det kommer til politik/ideologi.
Du har helt ret i, at rent følelsesladede positioner ofte strider mod almindelig logisk rationalitet og velunderbygget evidens, men at bilde sig selv ind at politik/ideologi udelukkende er drevet af selvsamme rationalitet, er i bedste fald at stikke sig selv blår i øjnene.

Mette Poulsen, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kjeldsen
Torben Kjeldsen

Fremtidens samfund. Det intelligente folkedemokrati. Det vil være baseret på super intelligens, en hybrid imellem mennesker og ’computer’. Der vil ikke være ledere eller politikere, alle har en stemme, som vil tælle lokalt og i det store fælleskab. Alle beslutninger vil blive videns baseret i ’samarbejde’ med super netværkskoblede computere, der er forbundet til alle dataformer, herunder sanselige. Systemet vil altid fortælle med hvilken sandsynlighed noget er sikkert. Vi skal selv træffe valget. Der vil ikke være brug for politikere, vi altid kun stå overfor oplyste valg. Vi vil leve og producere cradle to cradle. Vi vil leve i superoptimerede i energi og miljøvenlige boformer, kollektive fælleskaber hvor dagligliv, produktion, læring og fritid er lokalt forankret. Den 'centrale kapital' er afskaffet og erstattet af kapitalforeninger, andelsselskaber og net baserede selskaber med 1000 vis af interessenter. Alle ejer noget i fællesskab med andre, men uden centralstyring/ejerskab, alle fødes i kollektiver hvor du er medlem, og hvor du yder og nyder som du lyster. I dette samfund vil robotter og superintelligent automatisering styre vores hverdag og produktion i samarbejde med ’mennesket’. Hele verden vil være et økologisk, super ressource distribueret og et fredfyldt sted. Og alle har en stemme der tæller lige meget. I princippet oplysningstiden, videnskabens endelige udfoldelse Tja hvis ikke det er målet, hvad så? Ps Nej DF bruger ikke følelser, sådan rigtigt, det er gold politisk beregning, banal kamp om politisk magt.

Brugerbillede for Trond Meiring
Trond Meiring

Torben Kjeldsen,
En fed utopi, er det du beskriver her, og måske en mulig løsning på det moderne, totale, komplekse, bizarre og livsfarlige kompleks af en "virkelighed".
Det virker i hovedtræk endda realistisk, om vi ser bort fra noen hindringer i menneskesindet, samfundet og kapitalismen - som måske skal overskrides.

Torben Kjeldsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ideologier er tiden løbet fra - der er brug for at samle kræfterne om at skabe reelle fremskridt for den enkelte, til gavn for fællesskabet. Gamle dages ulighedsskabende mekanismer har ingen fremtid i en verden, hvor enhver reelt kan blive oplyst, hvis man blot forstår at undgå fælderne.
Således er skolens opgave at lære børn de færdigheder og den viden, som kun mødes dér. Men ikke i et dræbende udskillelsesløb imellem eleverne indbyrdes, tværtimod i et fællesskab i klassen båret af indbyrdes relationer mellem eleverne og imellem lærerne og den enkelte elev, fordi denne relation skal hjælpe hver enkelt til at finde sin måde at lære på. Det er med den erkendelse og erfaring, at den enkelte kan løfte sig og blive et selvstændigt og aktivt menneske i sit eget liv og i fællesskabet.

Brugerbillede for Kurt Nielsen

Sådan Information!

I kan jo åbenbart godt skabe klarhed når bare i vil.

Godt arbejde Louise Schou Drivsholm. Tak for det.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

debatten foregår med værre end ideologi. Med untagelse af en lille procent, som ved at fremmed had og ideologi,når det er værst findes. Tandensen siden slaverietstid (jeg har læst om det) er bygget på fordomme. det er fordomme der dominerer for ex. meningerne om Mellemøsten. Det nævnes diktatur og demokrati bare for at retfærtiggøre deres fordomme. Diktatur er en enkelt mand styre, det vil sige hele folket er undertrykt; selvom diktatoren begunstiger nogle, untrykker han de fleste. Så Kurdere eller shiiter er ikke mere undertrykt end andre. Problemret er de rejser nogle emner som de har ikke at gøre med diktaturet, disse vil opstår alligevel altid. Men i realiteten er tandensen til islamofobi og modvilje mod arabere under diktaturet,, Det er fordomme, der hærsker her. Det var en der forslå mig at alliere sig med Israel for at bekempe (IS).Det er ikke andet end fordomme. For det er non sens. Og fordommene har ikke brug for logik, det kan sige alt muligt.

Brugerbillede for Touhami Bennour
Touhami Bennour

Eva Schvanenflygel
Du behøver ikke at undskylde. Jeg vil gerne snakke med dig privat hvis du vil. For jeg mangler at kende de mennesker her, jeg kender hele danmark og jeg har ikke mødt lignende. Virkeligt.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

Politikernes motivation er jo ikke så svær at forstå.

Følelser kan nemt manipuleres og styres af politikerne. Det er næsten umuligt at gøre med videnskab, selv hvis man prøver ihærdigt kræver det enorme ressourcer og tager lang tid.
Så er det nemmere bare, at tale til folks følelser. For de lidt større manipulationer kræver det bare kontrol eller i det mindste adgang til nogle medier. Eller for den sags skyld kan man bare købe og eje et medie. Man har lært lektien fra reklamebranchen.
Ud over dette så skader det så absolut ikke at have et villigt vellønnet embedsværk til at udføre manipulationerne for dig, med næsten selvdestruktiv loyalitet. Et embedsværk som gør sit ypperste for at manipulere, udelade fakta, putte mundkurv via kontrakter med 'eksperterne'.
Min klare overbevisning er at hvis vi lader 'følelsernes magt' blive ved med at styre politik og derved samfundet, så ja.. kommer vi ikke ud af stedet og vil formodentlig selvdestruere.

Vi kan ikke bare sige at følelser er gode, for det er hvem vi er, og derfor skal vi følge dem blindt. Følelser må ikke stå alene, som samfund er vi også nødt til at sortere og undertrykke (i det mindste temporært) nogle følelser. Hvis vi lader følelser som f.eks. vrede, griskhed og misundelse styre os (og de er stærke følelser som politikerne elsker at spille på) så kommer vi hurtigt galt afsted. Derfor må følelser ikke styre den politik der føres.

For der er gode og dårlige følelser.

Der hvor følelser har sin plads i politik er når det kommer til forme de moralske og etiske principper for vores samfund. Disse skal bygges på de gode følelser. Og så må vi sørge for at vi kan kanalisere vores 'dårlige følelser' ind i noget enten konstruktivt, eller i det mindste harmløst.

// Jesper

Anne Mette Jørgensen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jens peter hansen
jens peter hansen

Jeg tror vi var mange der var socialister på grund af følelser og drømmen om et retfærdigt samfund. Det var ikke nok for munkemarxisterne. Her blev enhver form for følelser kvalt og med blodskudte øjne påstod de at deres ideer var videnskab.

Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Problemet er noget helt andet. De olieselskaber der financere den del af videnskaben der omhandler olie udvinding; føler at der bør være videnskabeligt belæg for at mene af fracking er en safe olie-udvindings procces og de videnskabs mænd der arbejder på området føler at de mister deres funding, hvis de ikke finder så mange vindeskabelige facts til understøtte olieselskabernes opfattelse af fracking.
- Her har vi en lige del; af idelogi som er plutokratisk og videnskab der udeføres af videnskabsmænd og føleser som er det bestyrelsen i storkoncernen der leder efter olie føler for profit.
- Og så er det samtidigt et perfekt billede af den verden vi lever i.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Videnskab er ofte utrolig nem at manipulere med, og den er ofte ideologisk båret. Netop for tiden møder Richard Dawkins endelig modstand for sin reduktive og forvanskende tolkning af liv og eksistens. Utroligt, at det har taget så lang tid - det må være, fordi det er et altid populært budskab, han blot var den nyeste i rækken til at kolportere, række af 'naturvidenskabsmænd', der vil koge kompleksiteten ned til en størrelse, hvor den passer til nogle bestialske fyndord.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Videnskab er ikke nem at manipulere med.
Fordi den videnskabelige verden har etableret tjeks and balances i form af peer reviews fra kolleger i andre lande, og etableret tidsskrifter med meget høj troværdighed, som kun optager artikler, som man kan tro på.

Følelser er heller ikke nemme at manipulere med, hvis indehaveren af følelserne kender sig selv godt.

Brugerbillede for Jesper Frimann Ljungberg
Jesper Frimann Ljungberg

@Steffen Gliese

Du har ikke en naturvidenskabelig baggrund vel ? Naturvidenskab er ikke ond eller god. Den er bare. Og de opdagelser og de fremskridt naturvidenskaben laver, kan bruges både for godt og for ondt.
Den kan bruges til at ødelægge med, eller til at skabe med. Men når alt kommer til alt så er det stadig de ledere og politikere vi har valgt der bestemmer om det er det ene eller det andet.

Der hvor jeg kan blive bekymret er, at embedsmænd og politikere skider højt og flot på den faglighed.. ekspertise.. om du vil, der skal til for at forstå, hvordan man bruger videnskaben til det 'gode'.
Klima debatten er et godt eksempel, IT sikkerhed et andet.

// Jesper

Anne Mette Jørgensen, Johnny Winther Ronnenberg, Flemming Berger, Torben Kjeldsen, Eva Schwanenflügel og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Klimakritikere=klimaødelæggere.
Digitale kritikere=fortalere for øget overvågning af borgerne
Reformer=nedskæringer
Optimeringer =nedskæringer
Incitamenter=nedskæringer
Nationale kritikere=islamofober
Kulturkritiske=xenofober
Familievenlige=homofober
Kend New Speak før din nabo! :-O

Poul Solrart Sørensen, Kurt Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Recep INAL

Der er hverken tale om teknokrati eller emijokrati men PLUTOKRATI. Fornuft eller følelse er det nye fup i forsøg på at forgæves at aflede opmærksomheden i de post-post-moderne tider fra verdenshistoriens største RØVERI, og fordi vi stadig insisterer på at de post-post-moderne tider er for at forblive har vi INTET lært...

Poul Solrart Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar