Læsetid: 8 min.

R: Det er nødvendigt at ændre førtidspensionsreformen nu

Flere partier bag førtidspensionsreformen vil have loven ændret for at undgå årelange ressourceforløb og forskelle i sagsbehandling på tværs af kommunerne. »Vi kan ikke vente længere,« siger De Radikale
’Det skal ændres, at kommunerne administrerer reformen så forskelligt. Problemet er grelt og så åbenlyst, at vi skal have løst problemet, og vi skal have det løst nu’, siger De Radikales Sofie Carsten Nielsen.

’Det skal ændres, at kommunerne administrerer reformen så forskelligt. Problemet er grelt og så åbenlyst, at vi skal have løst problemet, og vi skal have det løst nu’, siger De Radikales Sofie Carsten Nielsen.

Peter Hove Olesen

16. august 2017

Førtidspensionsreformen må ændres – og den må ændres nu. Det mener De Radikale og SF, efter at landets seks største kommuner i brev til ministeren tidligere på ugen gav udtryk for, at lovgivningen, der langt fra fungerer efter hensigten.

Minister Troels Lund Poulsen (V), siger til Information, at han er klar til at kigge på loven, men at det skal ske »i den rigtige rækkefølge«.

Det betyder kort fortalt, at ministeren vil vente på en omfattende evaluering af reformen, der udkommer omkring årsskiftet.

Men så langt tid vil de to de partier, der i sin tid var med til at gennemføre reformen, ikke vente. De kan ikke acceptere, at loven i praksis ikke følger de intentioner, der ifølge dem var meningen med reformen.

Garanti fra ministeren

Reformen introducerede i 2013 de omdiskuterede ressourceforløb af op til fem års varighed. Her skulle udsatte borgeres arbejdsevne afprøves og forbedres – inden eksempelvis en førtidspension kunne tildeles.

Det er blandt andet intentionen bag disse forløb og de store forskelle kommunerne imellem, som beskæftigelsesordførerne mener, der bør lovgives om hurtigst muligt.

Forligskredsen bag reformen – Regeringen, S, R og SF – forsøgte ellers at komme problemerne med ressourceforløbene til livs tidligere på foråret.

Her sendte beskæftigelsesministeren en såkaldt orienteringsskrivelse ud til landets kommuner. Den skulle indskærpe intentionen bag reformen og ikke mindst ensarte kommunernes fortolkning af reformen.

Men som Information tidligere har kunnet fortælle, havde skrivelsen ingen juridisk effekt. Kommunerne kunne med andre ord ikke ændre deres fortolkningspraksis som følge af skrivelsen.

De skal følge fortolkningen i Ankestyrelsens og domstolenes principafgørelser, lød det dengang fra kommunerne og en førende jurist på området.

Det fik tirsdag landets seks største kommuner til at rette skarp kritik af ministeren og kræve en lovændring. De mener alle, at loven »simpelthen er for stram«. Ligesom de pointerer, at de tolker reglerne på området vidt forskelligt.

Den kritik kalder De Radikales beskæftigelsesordfører, Sofie Carsten Nielsen, for meget alvorlig.

»Hvis kommunerne ikke mener, de har lovhjemmel til at administrere sådan, som vi mener – og som vi fik embedsværkets, altså landets fremmeste jurister opbakning til, at de bør kunne – så er der jo noget helt galt. Derfor er vi som politikere – og det er vi rede til i Radikale Venstre – nødt til at kigge på, om loven skal laves om,« siger hun.

– Burde I i forligskredsen ikke have sikret jer, at kommunerne rent faktisk kunne ændre praksis, da I sendte orienteringsskrivelsen?

»Jamen jeg havde da bestemt indtryk af, at det var blevet tjekket. Vi sidder i forligskredsen og beder regeringen, ministeren og embedsværket om at garantere, at det, vi skriver i skrivelsen, selvfølgelig også kommer til at lade sig gøre. Det stillede ministeren os i udsigt. Og jeg er sikker på, at det også var hans intention at ændre praksis.«

Blive til grin

Samme oplevelse havde Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF. Han siger, at forligskredsen tilbage i foråret modtog en garanti fra ministeriets embedsmænd om, at orienteringsskrivelsen ville betyde en reel ændring ude i kommunerne.

»Jeg sagde dengang meget tydeligt til hele kredsen og ministeren, at der kun var én ting, der kunne gøre det hele meget værre, og det var, hvis vores ændring ikke blev gennemført. Så ville vi blive til grin. Og så kiggede vi rundt på topembedsmændene i ministeriet, der sagde ’det holder’. Så det regnede vi jo med,« siger ordføreren.

Karsten Hønge fra SF mener også, at loven nu bør ændres for at skabe klarhed for borgerne.

»Den aftale, vi har indgået, skal føres ud i livet på den ene eller den anden måde. Så med mindre vi kan få håndfaste garantier for, at det kan ændres på anden vis, skal loven ændres. Vi kan ikke vente på den ordinære evaluering,« siger ordføreren og tilføjer:

»Det er en speciel situation, hvor nogle kommuner har ændret praksis, og andre ikke har, men hvor det ikke er entydigt. Så alt tyder på, at der er behov for en lovændring. De udsatte borgere skal ikke overlades til tilfældigheder.«

Karsten Hønge vil på baggrund af de nye oplysninger ikke sige, at han har mistet tillid til ministeriets embedsværk og dets garantier. Men han understreger, at der skal ske en ændring på den ene eller anden måde:

»De skal ikke levere en sang fra de varme lande én gang til, og jeg vil ikke trækkes rundt i manegen. Vi kan ikke stå i det her dødvande, hvor statslige og kommunale myndigheder skyder på hinanden, mens syge og sårbare borgere trækkes ned i kviksandet.«

Ikke vente på evaluering

Til Information siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen, at han glæder sig til at se resultaterne af en evaluering af reformen, der ventes færdig ved nytår. Men så lang tid kan Folketinget ikke sidde kommunernes kritik overhørig, mener Sofie Carsten Nielsen.

»Det skal ændres, at kommunerne administrerer reformen så forskelligt. Problemet er så grelt og så åbenlyst, når seks kommuner henvender sig på den her måde – at vi skal have løst problemet, og vi skal have løst det nu,« siger hun.

Ministeren selv ser frem til at diskutere de nye oplysninger med den samlede forligskreds i næste uge.

»Der er nu rejst en lang række relevante spørgsmål. Og når de er rejst, så kræver det jo også, at vi får dem besvaret. Men det er også vigtigt at sige, at selvom der eksisterer en stor forskel kommunerne imellem – og jeg mener, at forskellen er for stor – så kræver det et nærmere analysearbejde, som man ikke bare kan gennemføre fra dag til dag. Nu laver vi en tilbundsgående evaluering – og så er jeg helt åben for at ændre og præcisere loven efterfølgende, hvis det er det, der skal til,« siger han.

I Socialdemokratiet vil beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen heller ikke acceptere de store forskelle i sagsbehandlingen kommunerne imellem. Men han mener, at forligskredsen bør vente på evalueringen for ikke at træffe overilede beslutninger.

»Selvfølgelig skal vi vente på en stor evaluering og sørge for, at vi ændrer loven ordentligt. Men hvis kommunerne kommer og siger, at noget er tudetosset, så er jeg da klar til at kigge på det her og nu. Men det er klart, at det er nemmere at ændre en lovgivning i et hug efter evalueringen,« siger han.

Hverken Liberal Alliance eller De Konservative er vendt tilbage efter Informations henvendelser.

Læs hele interviewet med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V):

– De Radikale og SF kræver lovændringer nu, så den store forskel i tildelinger af ressourceforløb og førtidspensioner mellem kommunerne ophører. Hvad mener ministeren om det?

»Vi har møde i forligskredsen i næste uge, og så må vi drøfte i forligskredsen, hvad det her brev giver anledning til at gøre. Ligesom vi må drøfte, hvad den evaluering, vi nu har sat i værk, giver anledning til. Det glæder jeg mig til at drøfte i næste uge.

– Skal vi vente med at ændre loven, til evalueringen kommer, eller vil du også overveje at kigge på den inden?

»Det mest rigtige er at lave en evaluering nu, og så tage diskussionen samlet, men nu diskuterer vi det hele, og så er jeg sikker på, at vi finder en fælles forståelse for, hvordan vi griber den her sag an.«

– Lige nu oplever vi kæmpe forskelle på kommunernes sagsbehandlinger på tværs af kommunerne, hvordan kan du som minister acceptere den forskel ved at vente på en evaluering, når ministeren nu ved, problemerne eksisterer?

»Det kan jeg jo heller ikke vente på. Men lige nu har vi brug for at blive klogere på nogle af de mange ting, der er hvirvlet op i luften. Jeg har netop haft et møde med Københavns Beskæftigelsesborgmester Anna Mee Allerslev, hvor vi jo netop diskuterede hele juraen bag lovgivningen, og hvor vi diskuterede, hvad der er op og ned i lovgivningen. Og mødet gav anledning til, at vi kigger nærmere på lovens tekniske niveau. Derfor vil mine embedsmænd og Københavns Kommunes embedsmænd sætte sig sammen i den kommende tid og selvfølgelig se nærmere på, om der er elementer, der umiddelbart giver anledning til handling.«

»Vi skal huske på, at der altid vil være en forskel mellem kommuner, om hvordan man tildeler førtidspension. Vi kan aldrig gøre praksis én til én. Men det er klart, at det er bekymrende, at vi oplever så stor forskel – og det kommer også til at indgå i evalueringen.«

– Det lader til, at I i forligskredsen har en anden intention med loven end for eksempel Københavns Kommune – det kunne man jo konstaterer i den orienteringsskrivelse, du sendte ud tidligere på året – men København har ikke ændret praksis. Tror ministeren stadig, det er muligt at få dem til at rette ind uden en lovændring, når kommunen selv siger, det er umuligt?

»Der er nu rejst en lang række relevante spørgsmål. Og når de er rejst, så kræver det jo også, at vi får dem besvaret. Men det er også vigtigt at sige, at selvom der eksisterer en stor forskel kommunerne imellem – og, jeg mener, at forskellen er for stor – så kræver det et nærmere analysearbejde, som man ikke bare kan gennemføre fra dag til dag.«

– De Radikale og SF mener begge, at dit embedsværk, dengang du sendte orienteringsskrivelsen ud, forsikrede dem om, at kommunerne ville kunne ændre fortolkningspraksis som følge af skrivelsen. At de blev garanteret, at det kunne lade sig gøre. Er du enig i deres opfattelse?

»Hvad der er sagt på møder i forligskredsen, det sidder jeg ikke og refererer. Jeg kan bare sige, at hvis en kommune ved at se på borgerens samlede sag på forhånd er i stand til at vurdere, at der ikke kan identificeres nogen indsats, der kan udvikle en arbejdsevne, så bør kommunen ikke etablere den indsats. Heller ikke selvom kommunen ikke har afprøvet arbejdsevnen i praksis – det var det, jeg gav udtryk for dengang.«

– Men når nu intentionen bag reformen, som du selv lige har skitseret, er så klar, hvorfor ændrer I så ikke bare loven – så intentionen er soleklar også for eksempelvis København og andre kommuner, der fortolker ordlyden meget stramt?

»Jo, men det har jeg jo heller aldrig sagt, at vi ikke vil. Men nu synes jeg, at vi skal tage problemet i den rigtige rækkefølge. Nu laver vi en tilbundsgående evaluering – og så er jeg helt åben for at ændre og præcisere loven efterfølgende, hvis det er det, der skal til.«

Serie

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Slettet Bruger
  • Eva Schwanenflügel
Slettet Bruger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne Mette Jørgensen

Selvfølgelig vil ministeren og socialdemokratiet vente til efter valget. De håber, at de fleste vælgere der endnu er raske er banket så meget på plads, at de endnu engang stemmer, som de plejer.
Så når de har fået vælgere nok kan de jo sige. Se bare, det er det borgerne vil have, så vi gør det godt! så vi tager 4 år mere i vuggestuen, og børnesygdomme giver os jo en uge hjemme hos mor der sysler om os.

David Zennaro, kjeld jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Forskelsbehandling i kommunerne er jo et resultat af, at loven er for gummi-agtig. Den kan fortolkes stramt eller blødt, alt efter ideologisk observans og økonomiske hensigter.
Med alle de høringssvar den daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen fik, dengang reformen skulle vedtages, samt de efterfølgende henvendelser og åbne breve fra blandt andet Lisbeth Risager Henriksen om, hvad der var galt med loven, burde det være en smal sag at ændre den, således at retssikkerheden og rimeligheden kom de syge til gavn.
Det kommer nok bare ikke til at ske, for ingen af forligspartierne kan blive enige om andet, end at det dog er for galt med forskellene mellem kommunerne. Endnu en lappeløsning er på vej.

Mette Poulsen, Bjarne Andersen, Werner Gass, Bjarne Bisgaard Jensen, Helene Kristensen, Johnny Winther Ronnenberg, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro, kjeld jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
John Christensen

Kunne man bede Information om, at afdække hvordan et overordnet spørgsmål i førtidspensionsskandalen:

Hvordan kan det være loven der er noget galt med, når der efter alt at dømme er mulighed for at anlægge såvel en blød som en hård fortolkning?

Meget af den lovgivning som produceres i de seneste årtier, er blevet noget japværk/makværk, måske for at vise handlekraft, måske for at spare så meget som muligt?

København har efter medierne at dømme, en meget ridig og streng fortolkning af loven, hvor andre kommuner slipper af sted med en lempeligere fortolkning.

Sagsbehandling er en ædel kunstart, og en sag tager den tid den tager - ved jeg af erfaring.

Problemet er,mener jeg - at ankesystemet er endt som politisk styret, i modsætning til tidligere hvor det var uafhængigt af ministeriel dominans - fordi det var eksperter der udgjorde kernen i ankenævn, eller de var paritetisk sammensat så bevægelser og organisationer med folkelig opbakning havde plads i ankenævnene.
2 afgjorte sager der omgjorde tidligere fortolkninger - og praksisændring var en realitet.
Nu er ankenævn noget de tager sig af i Viborg!

Jeg har kritiseret Anne Mee Allerslev benhårdt, fordi hun ikke uden/før lovændring tør slække på den strenge fortolkning som andre åbenbart godt tør/kan.

For når alt kommer til alt - så består "en sag" af de bilag der findes i sagen, og papir er som alle ved taknemmeligt!
Sværere er sagsbehandlingens ædle kunst - så heller ikke ;-)

Befolkningen bør kræve uafhængige ankenævn genindført, så er den ged barberet!

Med lov skal land bygges - ikke nedbrydes
God dag der ude

Vivi Rindom, Steen K Petersen, Werner Gass, Helene Kristensen, Johnny Winther Ronnenberg, ingemaje lange, Torben Skov, lars søgaard-jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Radikale hader syge og handicappede. Anna Mee er Radikal. Husk det ved valget.

Egon Stich, Charlotte Svensgaard, Torben K L Jensen, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Jeg er forvirret. "Vi kan ikke vente"....men...."nu tager vi lige en tilbundsgående evaluering også..."

Kan de ikke for fanden skrue ned for det New Speak? Alle HADER det!

Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Jens Kofoed anbefalede denne kommentar

Ak ja, et klasseeksempel på mange forhold her i landet med rekord i offentlig bureaukrati.

Forligskredsen er i skammekrogen. Ingen fattede åbenbart hvad man satte igang i sin til. Ingen fatter, at dette ikke er det eneste dysfunktionelle område. Der er mange !

Troels Poulsen : " »Det kan jeg jo heller ikke vente på. Men lige nu har vi brug for at blive klogere på nogle af de mange ting, der er hvirvlet op i luften."
Man ser kun det der "hvirvles op i luften". Man ser ikke det grundlæggende problem og derfor ikke den effektive løsning.
Sofie C N burde kigge i sit partis historie. Radikale overvejede for år tilbage at gå ind for Borgerløn. Hvad er hendes svar idag ?
Prøv at sammenholde alt dette med skattedebatten, den offentlige sektors størrelse, arbejdsmiljøet på behandlerkontoerne, klienternes helbred, osv.

Idag så jeg i avisen en ny for mig : Skoleydelse for produktionsskoler - udbetalt pr dag ! Udregnet efter alder, ude/hjemmeboende, om eleven møder.

Indfør UBI-Basisindkomst - istedet for at lappe på systemerne i endeløs tomgang.
Tænk i det mindste grundigt over det - snak sammen, forligskreds og alle andre.

Eva Schwanenflügel

Leo Nygaard
Jeg ved ikke om ingen har været advaret, det har de nok allesammen.
Stoler ikke på nogen.

Charlotte Svensgaard

Lige præcis de radigale er nok det parti som bør skamme sig ultimativt mest i dansk politik. Jeg vil gå så vidt at postulere at partiet er decideret lands fjendtligt og samfunds skadeligt.
Hvis de ting som de har stemt for i folketingssalen og øvrig ageren sættes i relief til parti programmet kunne sættes til dom - fik vi brug for et helt nyt fængsel.
Selv LA har jeg større respekt for som parti og individuelle politikere - de ejer dog så meget pli (endnu) at de oplyser prisen for en politiker og at motivet for politikken er personlig grådighed.

Bjarne Bisgaard Jensen

Typisk for de radikale at forsøge at fremstå som den frelsende engel med de rene hænder, der skal rydde op i alle de andres rod og sikre retfærdigheden. Det skriger til himlen og afslører en frækhed uden sidestykke, når man betænker partiets gøren og laden med regeringsmagt og de uforglemmelige ord "det er jo sådan det er".
Det er jo kun "sådan det er" indtil man bestemmer sig for, at det kan være anderledes.
Dette parti har alt for stor indflydelse og alt for mange, sikkert veluddannede og velmenende vælgere, som er helt ude af trit med hvad der rører sig i knap så priviligierede miljøer, senest dokumenteret med Allerslevs nedladende opførsel og mangel på reel dialog omkring førtidspensionen, så deres skinhellige omfavnelse af det sociale ansvar giver jeg ikke noget for

Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Steen K Petersen, Niels Duus Nielsen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Loven har fra sin start haft den fejl, at der kræves dokumentation for, at en mulig udvikling af borgerens funktionsevne i fremtiden definitiv kan udelukkes, da en sådan eventuel mulig funktionsudvikling jo eventuel kunne bevirke en positiv udvikling af arbejdsevnen!

Det er der ingen der kan dokumentere i nutiden.
Det er et krav om en umulig spådom og et krav om at et eventuel mirakels manglende indtræffe kan dokumenteres med sikkerhed.

Dette er politikkerne adskillige gange blevet gjort opmærksomme på, dels af fagjurister som John Klausen fra AAU, dels af fagforeninger som 3F og andre som har bistået deres medlemmer som uigenkaldeligt har mistet deres arbejdsevne.
Uigenkaldeligt efter almindelige menneskelige overvejelser begrundet i kendskab til arbejdsmarkedets anfordringer.

Jeg husker at Ålborg kommune fik en over næsen af Ankestyrelsen i en praksisundersøgelse.
Ålborg havde gjort brug af sund fornuft og tilkendt førtidspensioner til folk der tydeligvis ikke havde en chance for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. I Ålborg har man rettet sig efter de intentioner reformen blev 'solgt' på.

Det kan ikke gå hurtigt nok med at modificere disse krav ved en ændring i loven. Der er nok viden om hvad der er galt.
Traktor Troels må se at få gang i svinghjulet.

Niels Duus Nielsen, Eva Schwanenflügel, Christian Lucas, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist, Steffen Gliese, Vivi Rindom og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar