Læsetid: 5 min.

Med salget af Maersk Oil tager A.P. Møller Mærsk et afgørende skridt ud af den fossile æra

A.P. Møller-Mærsk følger i DONG’s fodspor og afhænder sine olie- og gasaktiviteter i Nordsøen og udviser dermed som selskab ’rettidig omhu’ i forhold til klimaudfordringen. Til gengæld overtages produktionen i Nordsøen af den globale gigant Total S.A., til regeringens udelte glæde. For A.P Møller-Mærsks aktionærer betyder salget en forventet pengeregn
Halfdan-platform i Nordsøen overtages nu – sammen med resten af Mærsls platforme – af Total.

Halfdan-platform i Nordsøen overtages nu – sammen med resten af Mærsls platforme – af Total.

Claus Bonnerup

22. august 2017

Der ligger betydelig mere selskabsøkonomisk fornuft bag A.P. Møller-Mærsks i går annoncerede beslutning om at sælge sit olie- og gasselskab, Mærsk Oil, til den franske oliegigant Total S.A. for 47 milliarder kroner, end bag selskabets beslutning for 55 år siden om at gå ind i oliebranchen.

Dengang startede det med et kort brev fra den 84-årige skibsreder Arnold Peter Møller til daværende statsminister Viggo Kampmann (S), hvori skibsrederen frarådede regeringen at give det tyske selskab Deutsche Erdöl AG lov til at bore efter olie på dansk grund.

Tidligere havde både Gulf Oil og Esso – to af de store amerikanske olieselskaber – uden held boret på dansk territorium, og forventningerne til et dansk olieeventyr med økonomisk gevinst var ikke store.

A.P. Møller var imidlertid bekymret over, hvad han i efterkrigstiden så som »en vis gradvis tysk opslugning af Danmark«, og han anbefalede derfor i sit brev et nej til tyskerne og en undersøgelse af, om ikke et dansk selskab ville påtage sig opgaven.

Salget af Mærsks olie- og gasforretning til en fransk koncern vækker bekymring hos Enhedslisten, mens partierne bag den seneste Nordsøaftale fra marts forventer, at regeringen sørger for, at det udenlandske selskab lever op til de samme krav som Mærsk
Læs også

»Den af mig ledede koncern er af nationale grunde villig til at overveje dette, hvilket jeg tør bede om, at statsledelsen tager i betragtning,« skrev skibsrederen.

Det gjorde statsministeren, og den 8. juni 1962 fik A.P. Møller eneretsbevilling på efterforskning og udvinding af dansk olie og gas for en periode på 50 år – mod et gebyr på 40 kroner. Selskabet havde ingen forstand på olieproduktion og ikke store forventninger, men man tog altså opgaven på sig »af nationale grunde«.

Global gigant tager over

Med gårsdagens salgsannoncering er det slut med den slags. Faktisk har der lige siden A.P. Møllers indledende etablering i 1962 af Dansk Undergrunds Consortium (DUC) været betydelig udenlandsk deltagelse i projektet: Shell, Gulf, Texaco og Chevron har i forskellige faser været samarbejdspartnere i DUC’s olieefterforskning og -udvinding.

I den seneste konstellation har Shell reelt været størst med en ejerandel i DUC på 36,8 pct. mod Mærsk Oils 31,2 pct., Chevrons 12 pct. samt den statslige Nordsøfonds ejerandel på 20 pct.

Hvis man definerer Mærsk Oil som ’dansk’, kan man hævde, at der med 31,2 + 20 = 51,2 pct. ejerandel indtil nu har været ’dansk’ dominans i selskabet, om end Mærsk og den danske stat ikke uden videre kan påstås at have sammenfaldende interesser.

Når det bebudede salg efter planen er på plads i starten af 2018, vil det imidlertid være franske Total, der sidder på 80 pct. af selskabet og dermed også har total kontrol. Nordsøfonden fastholder kun af lovgivningsmæssige grunde den statslige andel på 20 pct. som den sidste rest af »nationale hensyn«.

Total er en langt større aktør på olie- og gasmarkedet end Mærsk Oil. Ifølge eget udsagn er man det fjerdestørste olie-gasselskab i verden med aktiviteter i alle verdensdele, en produktion svarende til 2,45 mio. tønder olie om dagen, omkring 98.000 medarbejdere og en markedsværdi på 133 mia. dollar.

Til sammenligning svarer Mærsk Oils mulige produktionsniveau – i Nordsøen og andre steder i verden – til i størrelsesorden 313.000 tønder olie om dagen, mens selskabets markedsværdi i 2016 af Reuters blev angivet til 4,7 mia. dollar.

Det sidste kan holdes op imod, at Total ved handlen betaler Mærsk 4,95 mia. dollar i form af Total-aktier, samtidig med at Total i tilgift overtager Mærsk-gæld på 2,5 mia. dollar.

Det er ikke engang sjovt, hvis man i det herrens år 2017 kan lave sådan en rapport, hvor klima end ikke nævnes, siger Connie Hedegaard med henvisning til regeringens nye strategi for Nordsøen.
Læs også

Sammenlagt svarer det til den angivne købspris i kroner: 47 milliarder, hvilket indebærer en af de største danske erhvervshandler nogensinde. Ifølge finansmediet euroinvestor.dk var den gennemsnitlige forventning blandt børsanalytikere en salgspris omkring 6,3 mia. dollar, omkring 40 mia. kr.

Lukrativ pris

For A.P. Møller-Mærsk synes der således at være tale om en meget lukrativ pris, ifølge iagttagere hjulpet på vej af den skattebegunstigelse, et folketingsflertal i marts gav selskabet som Mærsks betingelse for at ville investere i genopbygning af Tyra-feltet i Nordsøen.

Selskabet opnåede således en øget sats for sine skattemæssige afskrivninger og en lavere kulbrinteskat – tilsammen har det gjort Mærsk Oil mere attraktiv for potentielle købere.

Den annoncerede salgspris betød da også, at Mærsk-aktien steg omkring tre pct. i løbet af mandagen. For selskabets aktionærer kommer den kontante gevinst, når A.P. Møller-Mærsk forventeligt sælger sin nye aktieandel i Total.

»Det er vores intention at udlodde en materiel del af de aktier. Enten i form af selve aktien eller ekstraordinær dividende,« sagde selskabets administrerende direktør Søren Skou i går til Børsen i en artikel under overskriften »Pengeregn over aktionærer i A.P. Møller-Mærsk«.

Hvad det betyder for det indtil nu danske selskabs medarbejdere er mere usikkert.

»Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at opkøbet ikke vil få betydning for de nuværende ansatte, men vores klare intention er at bygge videre på de styrkepositioner, der findes i Danmark i forvejen,« sagde Patrick Pouyanné, administrerende direktør i Total.

Han talte i går om en ’synergieffekt’ på mindst 400 mio. dollar fra 2020 som resultat af Mærsk Oils indlemmelse i Total.

’God mavefornemmelse’

For den danske stat gælder ifølge regeringen, at Total overtager Mærsks forpligtelser i henhold til eneretsbevillingen og de eksisterende politiske aftaler.

Formelt skal handlen godkendes af Energistyrelsen, men gårsdagen efterlod ingen tvivl om, at regeringen ser handlen som en kendsgerning og en positiv sådan. Man synes at forvente en øget indsats for at hente olie og gas op af Nordsøen.

»Det vil gavne dansk økonomi, at vi med Total får udnyttet ressourcerne i undergrunden til fulde, og jeg er optimistisk i forhold til Danmarks samarbejde med denne nye aktør,« sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Jeg har en god mavefornemmelse,« supplerede energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) over for Ritzau.

Demonstranterne mod det franske energiselskab Totals skifergaseventyr i Vendsyssel kan rejse hjem. Boringsresultaterne har ikke levet op til Totals forventninger.
Læs også

Nordsø-koncessionen blev i 2003 ved en politisk aftale forlænget helt frem til 2042, og det betyder, at staten frem til da står over for en samarbejdspartner og modpart med langt større finansielle muskler end Mærsk Oil.

Den nye relation mellem Total og staten kan muligvis også styrke det franske selskabs forhandlingsposition, hvis man skulle finde på at vende tilbage til de p.t. deponerede planer om eftersøgning og eventuel udvinding af naturgas fra skiferlagene i Nordjylland.

Rettidig omhu

Mærsk-salget følger DONG Energys salg i maj måned af sin olie-gasdivision til det britiske petrokemiske selskab Ineos for godt én milliard dollar.

Det betyder, at begge de danske selskaber nu har taget et afgørende skridt ud af den fossile æra og dermed udviser – med A.P. Møllers gamle udtryk – ’rettidig omhu’ i forhold til at imødekomme klimaforskernes appel om at holde sig fra hovedparten af de kendte fossile reserver af hensynet til klimaet og Paris-aftalens to graders-målsætning.

Det samme kan ikke siges om den danske regering og Folketingets flertal, der fortsat velsigner og stimulerer olie- og gasudvindingen i Nordsøen som indtægtskilde for Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Madsen
  • Flemming Berger
  • Niels-Simon Larsen
  • Ejvind Larsen
Holger Madsen, Flemming Berger, Niels-Simon Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er muligt, at Møller skrev sit brev om olieudvindingen til Kampmann af 'nationale grunde,' men det er sgu ikke af nationale grunde, han har solgt fra til Total.

Holger Madsen, Flemming Berger, kjeld jensen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Kunne Søren Skou mon tænke sig at blive miljø- fødevareminister, så vi kan blive fri for Esben Lunde Larsen?