Læsetid 4 min.

’Selvfølgelig skal politikerne være informerede. Sådan kvalificeres beslutninger’

De Radikales uddannelses- og forskningsordfører, Sofie Carsten Nielsen, kritiserer Dansk Folkepartis gruppeformand for at være populistisk, når han vil have flere følelser og mindre viden i politik
Ifølge Sofie Carsten Nielsen er problemet i den offentlige debat ikke for meget viden. Det er for lidt. Dermed går De Radikales næstformand i rette med Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der i sidste uge skrev i partiets ugebrev og uddybede i Information, at det hverken kræver ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud.

Ifølge Sofie Carsten Nielsen er problemet i den offentlige debat ikke for meget viden. Det er for lidt. Dermed går De Radikales næstformand i rette med Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der i sidste uge skrev i partiets ugebrev og uddybede i Information, at det hverken kræver ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud.

Jens Dresling
2. august 2017

I sidste uge kritiserede Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, i et interview her i avisen danske politikere for at gå for meget op i viden og for lidt i følelser. Ifølge Peter Skaarup handler politik ikke først og fremmest om at vide noget. Men om at føle noget.

»Politik skal ikke videnskabeliggøres,« skrev han samme uge i partiets nyhedsbrev.

»Der findes ikke noget facit i politik – kun følelser og holdninger. Begreber som sandt og falsk eller godt og ondt har ganske enkelt ikke hjemme i det politiske rum. Sandt og falsk hører til i videnskabens verden, og godt og ondt er et spørgsmål om moral.«

Nu blander uddannelses- og forskningsordfører for De Radikale og tidligere minister på området Sofie Carsten Nielsen sig i debatten.

Hun kalder Peter Skaarups kritik for »pladder«.

»Peter Skaarup sætter det op som sort og hvidt. Enten føler man noget og er i kontakt med folket, eller også insisterer man på viden og er ikke i kontakt. Enten er man folket, eller også er man eliten. Man kan ikke stille det op på den måde, og hvis man gør det, så legitimerer man, at viden ikke behøver at have en plads i politik, og selvfølgelig behøver det det,« siger hun.

’En bims diskussion’

Ifølge Sofie Carsten Nielsen er problemet i den offentlige debat ikke for meget viden.

Det er for lidt.

Hun er ligesom andre politikere herhjemme og i resten af Europa bekymret for, at argumenter baseret på holdninger og følelser får større betydning på bekostning af argumenter baseret på viden og kendsgerninger.

»Jeg oplever en tendens både i USA med Trump og i Europa gennem længere tid til, at vi har diskussioner på et ikkefaktuelt grundlag. Tag for eksempel debatten i Storbritannien op til Brexit. Det var en debat på følelser: Følelsen af, at Storbritannien skal være stor og sig selv igen. Følelsen af, at det er EU’s skyld, at sundhedssystemet i Storbritannien koster så meget. Det blev en helt bims diskussion, som intet faktuelt grundlag havde, men alligevel fik lov til at dominere. Selvfølgelig er det legitimt at have en diskussion om, hvorvidt man skal ud af EU, men hvis man siger, at det vil være en økonomisk fordel,  skal man jo kunne argumentere hvorfor,« siger Sofie Carsten Nielsen.

– Men følelser er en del af politik. Nogle føler, at den danske tradition er truet af indvandringen. Nogle føler, at udkantsdanmark ikke bliver taget alvorligt af politikerne. Selv om de ikke dokumenterer de påstande, så er det vel jeres opgave som politikere at tage dem alvorligt?

»I den grad. Men pointen er, at det faktisk ofte vil være muligt at dokumentere. Når folk har en følelse af at være svigtet i udkanten, så er der en dokumenterbar grund til det, nemlig at vi har svigtet dem. Politistationen og skolen forsvandt. Alt forsvandt.«

I det tilfælde bør man som politiker ifølge Sofie Carsten Nielsen bruge eksperterne til at få mere viden om, hvorfor folk føler, som de gør.

»Det er præcis det, som viden er godt til. Vi bliver kun klogere og træffer bedre beslutninger, hvis vi finder ud af, hvad der ligger bag folks følelser, og det er det lag, som Skaarup ikke når ned til. Hvad er grunden til, at måske flere og flere føler, at de bliver svigtet i yderområderne? Lad os finde ud af det. Så kan det blive en del af vores politiske debat.«

– Peter Skaarup er ikke modstander af viden og forskning. Han mener bare, at det fylder for meget i den offentlige debat ...

»Det gør viden ikke. Absolut ikke. Selvfølgelig skal politikerne være informerede. Det er sådan, vi kan kvalificere vores demokratiske beslutninger. Sådan kvalificeres alle beslutninger. Ved at søge viden. Vi havde aldrig fået bedre produkter, bedre behandlinger, bedre liv, hvis vi ikke havde mere viden og kunne træffe bedre beslutninger.«

– Bedre beslutninger. Hvad vil det sige?

»Beslutninger, som bygger på en viden om, hvilke konsekvenser en konkret politisk beslutning måtte have. Når kriminaliteten falder i Danmark, så er det, fordi vi gør de ting, der virker, og ikke bare sætter straffen op. Hvis vi bare satte straffen op, fordi vi følte for det, så ville vi ikke løse problemerne. Så ville det blive værre. Det gælder inden for alle områder: Hvis man træffer beslutninger baseret på viden, så får vi bedre resultater, og derfor er vi nødt til at argumentere med viden og ikke kun med følelser.«

Opgør med smagsdommere

Ifølge Sofie Carsten Nielsen er Skaarups kritik en del af en større tendens.

Fra den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens opgør med eksperter og smagsdommere i starten af 00’erne over den britiske afstemning om medlemsskab af EU til valget af den amerikanske præsident, Donald Trump, har hun set en tendens til, at holdninger, følelser, fordomme, fornemmelser og udokumenterede påstande fylder mere i den offentlige debat end tidligere.

»Skaarup fører Foghs opgør mod eksperterne videre. Han legitimerer, at folk gerne må lægge hjernen på hylden, og siger, at følelser er vigtigere end viden for at træffe politiske beslutninger. Men følelser er impulsive. Man kan føle noget nu, men måske noget andet i morgen. Det legitimerer, at man reagerer på impulser i stedet for på sammenhæng af følelser og viden. Det kan godt være, at man i forskningen finder ud af noget nyt senere, men vi er nødt til at bruge den viden, vi har tilgængelig her og nu. Hvis ikke vi vil bruge den viden, som vi har brugt milliarder af forskningskroner på at få frem og gøre til en del af debatten, hvorfor skulle vi så investere i den. Skulle vi bare gå rundt og synes ting?«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Nanna Wulff M.
    Nanna Wulff M.
  • Brugerbillede for Peter Knap
    Peter Knap
Niels Nielsen, Nanna Wulff M. og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Mette Langdal
Mette Langdal

Når Sofie Carsten Nielsen bruger kampagnen op til Brexit-afstemningen som et eksempel på en debat, der blev ført på et ikkefaktuelt grundlag, er det et meget dårligt eksempel.
Både Leave- og Remainfløjen argumenterede med, hvad der ville ske i fremtiden, hvis..... Det vil altså sige, at begge fløje brugte krystalkuglen, og hvilken krystalkugle der var bedst, kan man først for alvor sige noget om, når briterne er kommet ud af EU.
I øvrigt kan det også være meget vanskeligt at finde ud af, hvad faktuelle oplysninger egentlig er, idet det som regel være muligt for alle parter at finde "eksperter", som er enige med dem; og er faktuelle oplysninger så kun dem, man selv er enig i?

Brugerbillede for Ryan Klitholm
Ryan Klitholm

"... flere følelser og mindre viden i politik" taler jo for sig selv. Fakta giver ikke magt til dem, der lever af det modsatte.

DF og højrefløje overalt i verden lever fedt af mennesker, der stikker hovedet i sandet og lader "røw'n råde", som Hausgaard en gang udtrykte det. Det er ikke kun dumsmart demagogisk af en dansk politiker at udtrykke sig sådan. Det er ufatteligt naivt af dem, der hopper på limpinden. Planløse følelser i debatten skaber hverken brede fællesskaber eller løsninger. Det er DF's partiprogram i en nøddeskal.

Brugerbillede for Espen Bøgh

Det lyder helt rigtigt fra Sofie Carsten Nielsen, men så gør det, i stedet for altid at spille bedrevidende og overkloge på alt og alting!

Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg hader at give en DF'er ret, men måske han har en vigtig pointe, nemlig at vi også skal bruge vores følelsesmæssige og sociale intelligens og at det ligefrem kan være en rigtig god ide at gøre det også i politik. Man forventer faktisk af erhvervsledere på højt niveau, at de besidder den evne.

Nogen gange skal man kreditere sine modstandere for en god og rigtig tanke, manden er i modsætning til flertallet af partiets vælgere veluddannet og udtaler sig næppe helt tankeløst.