Hvad skal der ske med dannelsen? Vi har spurgt en rektor, en professor og en gymnasieelev
Stefan Hermann
Rektor på Professionshøjskolen Metropol og forfatter til bogen ’Hvor står kampen om dannelsen?’
– Hvad skal der ske med dannelsen i folkeskolen og gymnasiet?
»En af de ting, vi skal være opsatte på, er, at dannelse handler om at blive en anden uden at miste sig selv. Elever og studerende skal møde modstand, når de skal overvinde sig selv. De skal anstrenge sig. Og det har vi haft svært ved at tematisere i en dansk dannelsestradition. Vi har haft en frygt for at vende tilbage til et skolesystem, som tugtede eleverne. Som sorterede dem brutalt, som ikke tillagde dem værdi og bad dem om at terpe. Derfor er vi bange for rutinen, for gentagelsen og anstrengelsen. Det, vi har fået i stedet, er en præstationsorientering, hvor det hele handler om, hvor langt vi er kommet, og hvad vi skal opnå.«
– Betyder dannelse så, at vi skal væk fra dyder som fritænkning og kreativitet og have mere fokus på f.eks. udenadslære og terperi?
»Nej. Det betyder, at kreativiteten ikke er noget værd, hvis ikke der er en faglig bund i den, og at selvstændigheden har mindre værdi, hvis ikke den kan begrundes. Billedligt talt kan man sige, at man ikke kan kritisere Karen Blixen uden at have læst hende. Man skal først underkaste sig og derefter frigøre sig. Deraf finder man sin selvstændighed og bliver myndiggjort.«
– Skal vi tilbage til den sorte skole?
»Det mener jeg ikke, men vi har i opgøret med den sorte skole ikke fornyet autoritetsbegrebet. Vi fik næsten kriminaliseret fagligheds- og kundskabsbegreberne, fordi vi forbandt det med noget reaktionært og undertrykkende. Men mere autoritet skal ikke erstatte, at folkeskolen skal være præget af ligeværd og demokrati. Det er for at styrke det.«
Stefan Hermann er rektor på Professionshøjskolen Metropol og forfatter til ’Hvor står kampen om dannelsen?’
Agnes Marie Kristiansen
2.g, Christianshavns Gymnasium
– Hvad forstår du ved dannelse?
»For mig er der to typer dannelse. Det er hjernens dannelse, som opnås gennem nysgerrighed, undervisning og viden, og hjertets dannelse, der er læren om at blive et ordentligt menneske. Dannelsens samlede formål er at blive et afrundet, helt menneske, som hviler i sig selv og er nysgerrig.«
– Hvordan skal gymnasiet hjælpe dig med at blive dannet?
»For at blive dannet synes jeg, man bør tilegne sig basisviden om samfundet, så man kan tage del i det. Det skal gymnasiet hjælpe til ved at undervise i matematik og sprog, men også ved at disciplinere os, så vi kan fungere på ’den anden side’.«
– Undervisningsministeren mener, at der er for lidt fokus på fagenes indhold til fordel for test og tværfaglighed. Hvad oplever du?
»Gymnasiet er meget forhastet. Vi lærer, tager en test, får en karakter – og så glemmer vi igen. Men dannelse handler ikke om at få så meget viden som muligt på kort tid. For mig er løsningen at genfinde lysten til at lære. Det kræver mere fokus på kreativitet og bedre muligheder for selv at vælge sine fag.«
Agnes Marie Kristiansen er 2.g-elev på Christianshavns Gymnasium.
Per Øhrgaard
Professor emeritus, dr. phil, CBS
– Hvad forstår du ved begrebet dannelse?
»Dannelse handler om måden, man håndterer sin viden og sine kundskaber på – om man gør det til en del af sig selv eller blot ser det som et redskab.«
– Ifølge ministeren har uddannelsessystemet lidt et dannelsestab i opgøret med den sorte skole – hvad mener du om det?
»Man kan næsten ikke holde tårerne tilbage. Nu siger en minister noget af det, flere af os forgæves har sagt de sidste 30 år. Men det kan alt sammen også ende med at blive endnu et instrument til mobilisering i konkurrencestaten. Den herskende neoliberale ideologi (ikke kun i ministerens parti), hvor enhver er sig selv nærmest og fanden må tage de bageste, er uforenelig med et seriøst dannelsesbegreb. For dannelse har med medmenneskelighed at gøre.«
– Du kalder det ’endnu et instrument til mobilisering i konkurrencestaten’, hvor ser du det?
»Jeg ser en risiko, jeg siger ikke, at det allerede er sket. Men jeg er betænkelig, hvis der kommer en slags officiel definition af, hvad dannelse er. Dannelse er en proces. Det er ikke noget, man pinder ud i firkantede begreber. Forældre har et ansvar i opdragelsen, skolen kan skabe nogle forudsætninger – og resten må komme af sig selv.«
Per Øhrgaard er professor emeritus, dr. phil ved CBS.
Mest læste
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Nej tak til genindførelsen af den sorte skole. Den høre ikke hjemme i et moderne Danmark, som fremadrettet skal leve af kreativitet og innovation. Risager deler vist mere og mere sminkekasse med Støjberg.
Er der virkelig nogen, som seriøst mener fremtiden skal redes ved at være hård og sort? Det er på første klasse tilbage til feudal samfundet. Nej tak til kæft trit og retning. Ja tak til innovation og kreativitet.
Men vi ved jo også meget godt, hvem Liberal Alliance bliver betalt for at repræsenterer. Ikke så sært de vil et samfund med kræft, trit og retning for de arbejdende i samfundet. Så er de lettere at styre for deres klientel.
Dannelse er civilisation. Dannelse er kultur. Dannelse er takt og tone.
Dannelse er at rejse i Europa, se Rom, Firenze, Akropolis og Delfi, men dannelse er næppe druk-turisme på Bulgariens østkyst Dannelse er at læse nogle af de store fede romaner,
og se dem i forhold til én selv.
I gamle dage tog kunstnere på dannelsesrejser før de begyndte produktionen for alvor.
Dannelse er så uhyre vigtig for et menneskes liv, at skole og uddannelse bør vær være meget opmærksom på den dimension, ved siden af købmandsregningen og retstavning.