Læsetid: 5 min.

SR-regeringen gjorde det i al hemmelighed lettere at sælge våben og overvågningsteknologi til diktatorer

Uden at informere Folketinget gik Udenrigsministeriet i 2014 ’bort fra en mere restriktiv tilgang’ til eksport af våben og overvågningsudstyr. Siden er der blevet givet en række tilladelser til salg af masseovervågningsteknologi til diktaturstater. Daværende udenrigsminister Martin Lidegaard kan ikke genkende ministeriets udlægning af hans beslutning
Da sagerne om eksport af overvågningsteknologi til Mellemøsten og Nordafrika kom frem i juni, skrev Martin Lidegaard (R) i en mail til Information, at han ikke mente ’at have haft noget som helst med den pågældende sag at gøre’. Han tilføjede, at han i sin ministertid ’arbejdede for at styrke menneskerettighederne, ikke det modsatte’, og at han ’personligt er skeptisk indstillet over for at sælge denne form for udstyr til sådanne regimer’.

Da sagerne om eksport af overvågningsteknologi til Mellemøsten og Nordafrika kom frem i juni, skrev Martin Lidegaard (R) i en mail til Information, at han ikke mente ’at have haft noget som helst med den pågældende sag at gøre’. Han tilføjede, at han i sin ministertid ’arbejdede for at styrke menneskerettighederne, ikke det modsatte’, og at han ’personligt er skeptisk indstillet over for at sælge denne form for udstyr til sådanne regimer’.

Jakob Dall

17. august 2017

Mens Martin Lidegaard (R) som udenrigsminister med egne ord arbejdede for at fremme menneskerettighederne verden over, gjorde hans ministerium det lettere for virksomheder at få tilladelse til at sælge våben og overvågningsteknologi til diktaturstater.

Efterfølgende har de danske myndigheder givet tilladelse til eksport af masseovervågningsteknologi til seks lande i Mellemøsten og Nordafrika, heriblandt Saudi-Arabien.

I et nyt folketingssvar skriver nuværende udenrigsminister Anders Samuelsen (LA), at det i foråret 2014 »på politisk niveau« blev besluttet at »gå bort fra en mere restriktiv tilgang« til EU’s regler for eksportkontrol med våben og såkaldte dual use-produkter.

Dual use er et paraplybegreb for teknologier, der kan bruges til både civile og militære formål – heriblandt overvågningsteknologi.

EU-reglerne fastsætter de kriterier, myndighederne skal inddrage, når de beslutter om der skal gives eksporttilladelse eller ej – heriblandt risikoen for, at produktet »kan« blive brugt til »intern undertrykkelse«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Se om du er enig…

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ervin Lazar
  • Slettet Bruger
Ervin Lazar og Slettet Bruger anbefalede denne artikel

Kommentarer

»... den mellemøstpolitik, vi har ført lige siden Per Stig Møllers tid, hvor vi har lagt stor vægt på at styrke de demokratiske kræfter i regionen.«

??

Jacob Jensen, John Andersen, Hans Aagaard, Susanne Andersen, Anne Eriksen og Jens Pedersen anbefalede denne kommentar
Slettet Bruger

Peter Jensen, det gik vist under øgenavnet det arabiske initiativ. Noget som skulle styrke dialog og demokrati, men kom i modvind under Muhammedkrisen og bl.a. under nuværende regering blev beskåret kraftigt, da man ville afvikle udviklingsbistand for 3 milliarder.

Henrik L Nielsen

Selvfølgelig kan han ikke genkende den udlægning. Han er jo karrierepolitiker.

Jacob Jensen, Ervin Lazar, Michael Hullevad, Jens Falkenberg og Martin Madsen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Alle de her sager har en ting til fælles: De ligner "Revolving Door" problemer som USA har haft i årtier. Det skaber et klart skred i forvaltning og favoriserer Big Pharma/Data/Mil-Plex "profiteers".

Peter Jensen, Olaf Tehrani, Ervin Lazar og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

På et skilt i kælderen under Christiansborg står der: "Bag denne borg skal der ikke drages nogen til ansvar".

Standard svaret fra politikere som kommer i fedtefadet: "Jeg mener ikke at have haft noget som helst med den pågældende sag at gøre". Hvis bevis om det modsatte fremføres: "Jeg kan ikke i detaljer huske beslutningen om en ændring af praksis". Hvis heller ikke dette svar virker, gælder det om at have en exitplan og derfor holde sig gode venner med erhvervslivet.

I memoirerne kan man altid skrive: "Mod den destruktive førte politik stod den mere principielle og moralske holdning til sagen, som jeg selv repræsenterede, det man diskuterede på mit niveau var principper, min samvittighed er ren".

I en tid, hvor politikerne har lagt stor vægt på at styre de demokratiske kræfter i Danmark, og hvor de har ført detaljeregulering og ydmygende kontrol med befolkningen i bunden af samfundet, burde politikerne hellere "på politisk niveau" koncentrere sig om at få styr på ministerierne.

Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Susanne Andersen anbefalede denne kommentar