Læsetid 4 min.

Styrelse undlod at informere FE og PET om britisk advarsel mod overvågningseksport

De danske efterretningstjenester blev aldrig orienteret om, at de britiske myndigheder mente, en eksport af overvågningssoftware kunne være til skade for national sikkerhed. Kritisabelt, mener tidligere PET-chef
’Hvis jeg sad i PET, var det en oplysning, jeg meget gerne ville have haft.’ Sådan lyder tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsens reaktion på oplysninger om, at en advarsel fra de britiske myndigheder om, at eksport af en avanceret overvågningssoftware kunne være til skade for rigets sikkerhed, aldrig nåede de danske efterretningstjenester.

’Hvis jeg sad i PET, var det en oplysning, jeg meget gerne ville have haft.’ Sådan lyder tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET) Hans Jørgen Bonnichsens reaktion på oplysninger om, at en advarsel fra de britiske myndigheder om, at eksport af en avanceret overvågningssoftware kunne være til skade for rigets sikkerhed, aldrig nåede de danske efterretningstjenester.

Simon Fals

7. august 2017

En klar advarsel fra de britiske myndigheder om, at eksport af en avanceret overvågningssoftware til diktaturstaten De Forenede Arabiske Emirater kunne være til skade for national sikkerhed, nåede aldrig frem til de danske efterretningstjenester.

Det fremgår af et svar til Folketinget fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

»Afslutningsvis kan styrelsen oplyse, at dialogen med de britiske eksportkontrolmyndigheder ikke blev videreformidlet til Udenrigsministeriet og de to efterretningstjenester«, skriver ministeren på baggrund af oplysninger fra Erhvervsstyrelsen.

Den manglende orientering af efterretningstjenesterne undrer Hans Jørgen Bonnichsen, der er tidligere operativ chef i Politiets Efterretningstjeneste (PET).

»Hvis jeg sad i PET, var det en oplysning, jeg meget gerne ville have haft,« siger han.

»Det drejer sig jo i princippet om rigets sikkerhed.«

Sagen går tilbage til 2015, hvor den britiske våbengigant BAE Systems danske datterselskab søgte tilladelse hos Erhvervsstyrelsen til at eksportere et stykke software, som er designet til at bryde eller omgå kryptering.

Softwaren, der er en tilkøbsfunktion til firmaets masseovervågningssystemer, kan bruges til at få adgang til kommunikation, som ellers forsøges beskyttet mod overvågning. Da produktet er omfattet af EU’s eksportkontrolregler, kræver det en tilladelse fra myndighederne at få lov at eksportere den.

National sikkerhed

De britiske eksportmyndigheder understregede i en mail til Erhvervsstyrelsen, at de »ville nægte eksport af denne kryptoanalysesoftware« på grund af bekymring for, at det kunne skade Storbritanniens eller allierede landes nationale sikkerhed.

Men Danmark valgte at udstede tilladelsen alligevel, og dermed kunne BAE Systems via sit danske datterselskab altså eksportere et produkt, som de ikke ville have fået tilladelse til i deres hjemland.

Det afslørede Information tidligere på året på baggrund af aktindsigt i dokumenter fra Erhvervsstyrelsen. Styrelsen har også givet firmaet tilladelse til at eksportere samme software fra Danmark til en række andre lande, heriblandt diktaturstaterne Oman og Qatar.

Når Erhvervsstyrelsen ikke orienterede de danske efterretningstjenester om den britiske bekymring, skyldes det ifølge erhvervsministerens svar til Folketinget, at man allerede havde hørt FE og PET om sagen – inden de britiske myndigheder kom på banen – og at de ikke havde haft indvendinger mod eksporten.

Desuden hæfter Erhvervsstyrelsen sig ved, at de britiske myndigheder ikke fremsatte en formel begæring om, at Danmark skulle undlade at give tilladelse til eksporten, men nøjedes med at sige, at de ikke selv ville have tilladt det.

Men det er ikke en god forklaring, mener Hans Jørgen Bonnichsen.

»At Erhvervsstyrelsen har spurgt om tjenesternes vurdering tidligere, ændrer jo ikke på, at svaret fra briterne gør dem bekendt med nye oplysninger. I sådan en situation burde det være naturligt for en dansk myndighed at gå med livrem og seler og sikre sig, at alt er i orden, ved at rette henvendelse til FE og PET igen,« siger han.

Et generelt problem

Også Mark Bromley, der er vicedirektør for Stockholm International Peace Research Institute’s (SIPRI) forskning i eksportkontrol og blandt andet har udarbejdet EU-Kommissionens seneste rapport på området, undrer sig over de danske myndigheders håndtering af sagen.

Han hæfter sig ved, at Erhvervsstyrelsen ikke udbad sig yderligere oplysninger fra Storbritannien, men i stedet valgte at træffe en afgørelse straks.

»Man skulle tro, at sådan en udmelding fra de britiske myndigheder ville føre til en længere diskussion omkring Storbritanniens grunde til at anbefale et afslag, og hvilke oplysninger der lå til grund for deres vurdering,« siger Mark Bromley.

Han tilføjer, at sagen peger på et mere generelt problem ved EU’s eksportkontrol med såkaldte dual-use-produkter: Selv om kriterierne for, om der skal udstedes en eksporttilladelse, er de samme for alle medlemslande, mangler der en fælles forståelse af, hvordan de skal anvendes i praksis. Den eneste vejledning, der findes, handler om konventionelle våben – ikke om overvågningssoftware og andre dual use-produkter – og det fører til forskellig praksis fra land til land.

Det er dels problematisk ud fra en konkurrencemæssig betragtning, fordi det favoriserer virksomheder i lande med mindre restriktive politikker. Dels i forhold til national sikkerhed og menneskerettigheder, fordi det potentielt giver virksomheder i mere restriktive lande mulighed for at omgå kontrollen ved at søge deres tilladelser i et land, hvor kriterierne anvendes mere liberalt.

Information har spurgt de danske efterretningstjenester, om de mener, det ville have været relevant for dem at blive orienteret om den britiske advarsel. Men hverken PET eller FE vil kommentere sagen.

Information har også bedt Erhvervsstyrelsen om en kommentar til kritikken. I et skriftligt svar gentager styrelsen, at grunden til, at man ikke orienterede efterretningstjenesterne, var, at man allerede tidligere havde fået deres vurdering af sagen, og at de britiske myndigheder ikke fremsatte en officiel begæring om, at eksporten skulle blokeres.

Styrelsen fremhæver også, at den orienterede de britiske myndigheder om beslutningen om at udstede tilladelsen, hvilket de britiske myndigheder ikke reagerede på.

Den britiske advarsel

Som det fremgår af disse dokumenter, advarede de britiske myndigheder Danmark mod at give grønt lys til eksport af overvågningsteknologi til emiraterne. En advarsel som Danmark dog valgte ikke at lytte til.

Overvågning: Made in Denmark

Siden Det Arabiske Forår, hvor aktivister brugte internettet til at kæmpe deres frihedskamp, har Mellemøstens autoritære regimer brugt store summer på at sikre sig, at noget lignende ikke kan ske igen. Flere steder i regionen er det førhen relativt uregulerede cyberspace nu under nærmest total kontrol. Og en del af den teknologi, der gør det muligt, kommer fra Danmark.

I denne serie afdækker vi, hvordan de danske myndigheder i al hemmelighed har godkendt salg af meget avancerede overvågningsværktøjer til nogle af de mest undertrykkende regimer i verden. Det kan have bidraget til at gøre demokratiske stemmer i Mellemøsten tavse. Og kan i sidste ende udgøre en trussel mod os selv.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ulrik mortensen
    ulrik mortensen
  • Brugerbillede for lars søgaard-jensen
    lars søgaard-jensen
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Ib Christensen
    Ib Christensen
  • Brugerbillede for Trond Meiring
    Trond Meiring
  • Brugerbillede for Bjarne Andersen
    Bjarne Andersen
ulrik mortensen, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel, Ib Christensen, Trond Meiring og Bjarne Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Ib Christensen
Ib Christensen

Og af en eller anden grund undlod de også at give aktindsigt. Det kan vel næppe begrundes med at FE og PET var blevet hørt, før aktindsigt blev søgt.
Deres "der er ikke noget at komme efter" står i skærende kontrast til deres egen indstilling ang. behovet for, at skjule støtten bag bl.a. "skadelig for konkurrence evnen".
Det lugter langt væk af, at der er ført noget gennem bagdøre. Jeg står efterhånden tilbage med indtrykket at firmaet skulle have danske skattekroner udbetalt som begrundelse for støtten.
Er støtten en ordre givet oppefra, og derfor hastet igennem med hovedet under armen i styrelsen, eller er styrelsen befolket af inkompetente kartel lakajer, der er ansat af anden grund end faglig kompetence.

Er der forbindelse til ledelse / bestyrelse i det firma, og en politisk erhvervsklub?

Flemming Berger, Susanne Andersen, lars søgaard-jensen, Jette M. Abildgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Christian Lucas
Christian Lucas

Hvad skal Erhvervsstyrelsen sidde og lave den slags fikumdik for før de informationer fra Briterne når de vores sikkerhedsapparat? Det er SÅ kritisabelt. Det er oplagt at det ikke blev givet videre fordi man var mere interesseret i at servicere BAEs datterselskab i DK. Vækst før ansvar, vækst før sikkerheds evaluering? Det er jo sygt!

Susanne Andersen, Jette M. Abildgaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Alt tyder på, at der er brodne kar i Erhvervsstyrelsen. Men det er jo efterhånden set i mange tilfælde, at danske styrelser agerer helt hovedløst. Igen er der ingen, der bliver stillet til ansvar, og det er i sidste ende politikernes fejl. Vi skal bare høre på den samme, slidte schlager om, hvordan Danmark er det mindst korrupte land i verden, og at vores samfund er ih og åh så tillidsbaseret. Ja, jeg skal da lige love for vi er 'tillidsfulde', når vi molboagtigt sælger vores mest pikante hemmeligheder til de, der ikke vil tøve med at bruge dem imod os!

Susanne Andersen, lars søgaard-jensen, Mikael Velschow-Rasmussen og Jette M. Abildgaard anbefalede denne kommentar