Tænketank: Ny boligjobordning får ringe effekt på arbejdsudbuddet

Som det er i dag, kan danskerne få et skattefradrag for håndværksarbejde med grønt sigte og for hushjælp som rengøring, børnepasning og græsslåning. Med sit finanslovsforslag lægger regeringen nu op til, at alene fradraget for serviceydelser i hjemmet bevares.

Regeringen foreslår at øge fradraget, så det er muligt at trække ca. 40 procent mod de nuværende ca. 27 procent af udgifterne til husarbejdet fra i skat.

Loftet på 6.000 kroner årligt fastholdes, men derved går regeringen glip af de positive effekter, som boligjobordningen kunne have haft på arbejdsudbuddet, hvis loftet var højere. Med det nuværende udspil vil ændringen af boligjobordningen have lille effekt, vurderer cheføkonom i den uafhængige tænketank Kraka, Jens Hauch:

»Det vil have en meget begrænset effekt på arbejdsudbuddet, når grænsen er så lav. Det er det, de tidlige erfaringer, vi har haft i Danmark, peger i retning af.«

Arbejdsudbuddet øges primært, hvis fradraget giver folk incitament til at blive længere tid på deres arbejde frem for at gøre rent og passe børn, forklarer cheføkonomen.

Men når loftet forbliver så lavt, som det er nu, så vil fradraget mestendels være med til at støtte de aktiviteter, der ville have fundet sted uanset hvad. Dermed mister staten indtægter, når regeringen nu vil give folk et større skattefradrag, uden at det fører til et større arbejdsudbud.

Hvis boligjobordningen for alvor skal have effekt på arbejdsudbuddet, bør regeringen ifølge Kraka se mod Sverige, hvor man kan kan få tilskud til husholdningsarbejde og håndværksydelser for 50.000 svenske kr. om året.

Omregnet til danske kroner og med det udgangspunkt, at regeringen foreslår at sætte fradragssatsen på 40 procent, svarer det til, at loftet ligger på 125.000 kr. Og det er altså langt fra de 6.000 kr., påpeger Jens Hauch.

Gør det selv-læge

Som udgangspunkt er det fint, at regeringen fjerner fradrag, der vedrører de grønne håndværksydelser, mener Jens Hauch fra Kraka. Til gengæld burde den gøre det muligt at få fradrag for visse simple former for håndværksydelser, som det ikke i dag er muligt at få fradrag for:

»Det havde været en god idé at omfatte simpelt håndværksarbejde – malerarbejde, tømrerarbejde og snedkerarbejde – som folk kan gå og lave derhjemme i deres fritid. For det er det, folk selv kan lave, der kan blive erstattet med mere tid på arbejdet,« siger cheføkonomen, der uddyber med et konkret eksempel:

»Det klassiske eksempel er lægen, der i stedet for at operere går derhjemme og laver gør-det-selv-arbejde i det omfang, han eller hun kan finde ud af. Det er altså samfundsøkonomisk uheldigt, at lægen bruger tiden på at gøre det.«

I stedet kunne lægen bruge tiden på at arbejde, og det er derfor, at fradrag for simple håndværksydelser også ville kunne øge arbejdsudbuddet.

De Konservative er lydhøre over for Krakas argumenter. Partiets erhvervsordfører, Anders Johansson, fortæller, at partiet er klar til at udvide boligjobordningen:

»Efter vores mening kan man sagtens forestille sig et højere fradrag. Men det handler selvfølgelig om, at dels skal vi kunne skaffe et flertal for det, og dels skal det kunne finansieres,« siger han.

Erhvervsordføreren er heller ikke afvisende over for Kraka-økonomens forslag om at tilbyde fradrag for simple håndværksydelser som for eksempel at få malet huset:

»Det er ikke noget, vi er modstandere af. Men vi skal passe på, at vi ikke skaber overophedning i en branche, hvor vi i forvejen har svært ved at rekruttere arbejdskraft,« siger Anders Johansson (K).