Det var uden sagligt grundlag, da den tidligere lejrchef for Næstved Asylcenter, Kent Nielsen, i foråret sidste år blev bortvist og senere afskediget af Langeland Kommune, som drev lejren i Næstved. Det har byretten i Svendborg bestemt, efter den fyrede lejrchef har lagt sag an mod kommunen.
Kent Nielsen havde krævet godt 391.000 kr. i erstatning, men har kun fået delvist medhold og får 50.000 kr.
Retten skriver, at ledelsen »som en mere lempelig reaktion« kunne have valgt »at tilvejebringe et mere fuldstændigt oplysningsgrundlag ved partshøring og høring af de øvrige involverede medarbejdere og evt. afvente udfaldet af politiets efterforskning, før videre tiltag blev besluttet, eller have valgt at give en advarsel«. Alternativt, skriver retten, kunne kommunen have indledt en »almindelig afskedigelsesprocedure«.
Det beskrives også i dommen, at reaktionen fra ledelsen i Langeland Kommune »efter en samlet vurdering af forløbet synes at have været båret af et hensyn til at afbøde en mediestorm under opsejling«.
Kommunen besluttede at bortvise Kent Nielsen, efter at Information i forbindelse med research til en artikel om sagen fremlagde en række forhold om lejrchefen for både kommunen og lejrlederen.
Det drejede sig om, at lejrchefen havde en voldsdom fra sit tidligere arbejde, som kommunen ikke kendte til, da han blev ansat. Derudover at han ifølge en lang række af hinanden uafhængige kilder truede asylansøgere i lejren og brugte kollektiv afstraffelse, og at han på en video, som Information kom i besiddelse af, kunne ses lægge en asylansøger i benlås.
Asylansøgeren er senere blevet dømt ved byretten for trusler mod lejrchefen. Sagen er anket til landsretten.
Retten i Svendborg anser benlåsen for at være »lovlig nødværge« på baggrund af vidneudsagn fra Kent Nielsen selv og flere af hans medarbejdere om, at asylansøgeren havde ageret voldeligt og truet Kent Nielsen på livet.
Asylansøgere, der overværede situationen, var ikke indkaldt som vidner i sagen, der havde et ansættelsesretligt sigte.
Byretten konstaterer desuden, at det »er ubestridt, at han (lejrlederen, red.) indberettede hændelsen i Let Asyl (kommunikationssystem brugt af Langeland Kommunes asylcentre, red.)« – dog uden at nævne i indberetningen, at der var blevet foretaget en benlås.
»Han (Kent Nielsen) har ikke bevidst eller illoyalt villet undertrykke oplysninger om episoden af betydning for ledelsen. Retten finder derfor, at det efterfølgende forløb (efter benlåsepisoden, red.) ikke kunne danne grundlag for bortvisning,« skriver retten.
’Tillidsbrud’
Kommunens daværende asylchef, Ulrik Pihl, har til retten forklaret, at »de mistede tilliden til lejrlederen på grund af den mangelfulde indberetning og på grund af voldsomheden ved magtanvendelsen«. »Derfor fritog de ham for tjeneste med henblik på at undersøge sagen nærmere,« står der i dommen.
Også forhenværende asyldirektør Sisi Eibye forklarer bortvisningen med, at der var tale om et »tillisbrud«.
Kent Nielsen forklarer selv i retten, at »foreholdt passussen nederst i instruksen ’husk at være så præcis som muligt’ kan man godt sige, at det var relevant at nævne, at der blev udført en ’benlås’. Han brugte dog mere tid og energi på at få ro i lejren og pleje medarbejderne i forlængelse af hændelsen«.
Kort efter bortvisningen indgik Kent Nielsen en frivillig fratrædelsesaftale med kommunen. Men ifølge dombogen finder retten, »at fratrædelsesordningen blev indgået på et usagligt grundlag og må tilsidesættes. Kent Nielsen har derfor krav på en godtgørelse for usaglig afskedigelse uden varsel«.
Fratrædelsesordningen, som han indgik med Langeland Kommune, svarede til afskedigelse uden retmæssig advarsel. Retten skriver, at han blev stillet ringere, end hvis en almindelig afskedigelsesprocedure var blevet indledt, og at han var presset til at sige ja til ordningen.
Information har uden held forsøgt at få en kommentar fra den tidligere lejrchef.
Kommunaldirektør i Langeland Kommune, Benny Balsgaard, siger til Information:
»Vi tager dommen til efterretning og retter os efter den afgørelse, der nu er kommet. Derudover kan vi jo sige, at den hændelse, der skete på det tidspunkt, og efterspillet blev aftalt med den daværende asylledelse, som ikke er ansat ved Langeland Kommune længere.«
Benny Balsgaard ønsker ikke at kommentere de vurderinger, den daværende asylledelse traf, eller de nærmere omstændigheder omkring sagen.
Det var helt klart en fejlvurdering og dermed også et emne for en undskyldning for den skade, som er resultatet. Et beskedent pengebeløb kan ikke vurderes som fyldestgørende.
"Asylansøgere, der overværede situationen, var ikke indkaldt som vidner i sagen, der havde et ansættelsesretligt sigte. "
Det er lovsprog, og det betyder, at det er skideligegyldigt om lejrchefen rent faktisk var voldelig og gik over stregen i situationen, for der er nemlig gået politik i sagen, hvorfor vi begrænser os til at se på formalia.
Lejrchefen er nemlig dansker og har borgerrettigheder, flygtningene derimod er ikke danskere og har derfor ingen rettigheder, hvorfor enhver kan lægge en flygtning i benlås uden konsekvenser.
Niels Nielsen:
Tror du selv på den?
Nøj den må gøre ondt på information den her. Og lige så ondt på de fjolser som dengang skreg op om vold osv.
Der er helt sikkert indkaldt de vidner der skal til for at belyse sagen tilstrækkeligt for at afsige en korrekt dom - ellers må man jo anke den til landsretten - det står en frit for.
Igen ser vi hvor hurtigt hr. og fru. jensen kan slagte en som med rettens ord ikke gjorde noget forkert.
Information burde skamme sig over den hetz de lagde kimen til, og man må håbe at der kommer et erstatningskrav.
Som avislæsere kender vi jo ikke alle detaljer. Jeg synes det ville klæde Information at besøge den tidligere lejrchef med nogle solide flasker rødvin under armen, og bede om forladelse for en dækning, der var for skarp.
Enhver kritisk avis begår fejl, i dette tilfælde må man håbe manden kommer videre med sit liv.
Redaktionen opfordres til at huske, at selv blandt de allergoeste ngo'er, økolandsbyer, klimaforkæmpere etc. er alle de menneskelige karakterer præsenteret - herunder nydelsen ved at en modstander kommer ned med nakken.
Den asylansøger, som blev lagt i benlås af Kent Skou Nielsen og to af hans medarbejdere, er i øvrigt senere blev udvist fra Danmark.
Radio24syv kan fortælle, at retten kalder bortvisningen for »båret af et hensyn til at afbøde en mediestorm under opsejling mod asylcentret«. Den efterfølgende fratrædelsesaftale med Kent Skou Nielsen byggede på »et usagligt grundlag«, da centerchefen fik det indtryk, at alternativet til indgåelse af fratrædelsesaftalen var »bortvisning og udstilling i pressen«, står der i dommen fra byretten.
Retten i Svendborg lægger i sin afgørelse vægt på, at asylansøgeren »tidligere havde udvist voldelig, grænseoverskridende og truende adfærd over for andre beboere og personalet knyttet til centret«, og at Kent Skou Nielsen havde en »begrundet frygt for, at han var bevæbnet med en kniv«.
Står der i Sjællands Tidende.
Lejerchefen var måske ikke en flik fyr, men pressens vold er jo heller ikke uden smerte.
Alene det at lejrchefen havde en voldsdom, som kommunen ikke kendte til, burde diskvalificere ham som leder i enhver forstand.
Eva Schwanenflügel, i det tilfælde hvor denne dom skulle diskvalificere nogen til et job, så er det arbejdsgiverens ansvar at indhente en straffeattest. Noget som det offentlige er ganske dygtige til. Jeg tvivler på at man ikke kendte til dette.
Dernæst ændrer det overhovedet IKKE EN DØJT på at manden har ageret indenfor rammerne, men det vil klæde Information at skrive en undskyldende artikel hvor de forklarer hvorfor de gjorde som de gjorde... det burde alle medier i tilsvarende situationer. måske dette kunne lægge en dæmper på folkets domstol.
Jeg tror såmænd heller ikke at lederen var særlig flink, men Eva Schwanenflügel, hvad så med de såkaldte mentorer der render rundt på Nørrebro og som for manges vedkommende har lange fængselsstraffe, bandemedlemskab og og andet godt med i baggagen, men nu er er blevet åh så rare og som beskrives som rollemodeller ? Er det ikke betænkeligt ??
Jens Peter Hansen, mentorerne har næppe skjulte voldsomme. De har gennemført et exit-program for at kunne komme i betragtning som SSP-medarbejdere, og må formodes at have lagt kriminaliteten på hylden.
Peter Frost, lejrchefen fik medhold i, at hans fyring ikke var efter bogen, og ikke om hvorvidt han havde optrådt truende og voldsomt overfor asylansøgerne eller ej. Som der står i artiklen, var de ikke indkaldt som vidner.
Eva Schwanenflügel
Hold nu op!
Jeg indsætter citat fra dommen/DR:
"Retten i Svendborg lagde vægt på, at asylansøgeren "havde udvist voldelig, grænseoverskridende og truende adfærd over for andre beboere og personale knyttet til centret", og at Kent Skou Nielsen havde en "begrundet frygt for, at han var bevæbnet med en kniv".
Asylansøgeren er nu tiltalt for vold mod Kent Skou Nielsen."
Når lejrchefen kan få erstatning for at være voldlig over for asylansøgere, hvorfor får de tidligere varetægtsfængslede og nu frikendte "drenge" fra Mjølnerparken så ikke erstatning?
Dorte Sørensen - Hvem siger at han var voldelig? pøblen eller retten?
Eva Schwanenflügel, man dømmes eller frikendes ud fra hvad der kan bevises. Hvis kommunen ikke kan frembringe vidner der understøtter fyringsgrundlaget, så er der ikke så meget du kan gøre ved det.
Dorte Sørensen
Grunden til de ikke får erstatning er en lov om at man ikke får erstatning hvis man selv har udvist en adfærd som berettiger mistanken. Det kan eksempelvis være tilbageholdelse af oplysninger.
En tænkt eksempel: Hvis der er sket et overfald og du løber fra stedet, bliver anholdt og ikke vil udtale dig selv om de intet havde med overfaldet at gøre. Så vil du have udvist en adfærd der giver grund til at tro du havde urent mel i posen.
Ud over det så var lejrchefens erstatning for uberettiget fyring og ikke for uberettiget varetægtsfængsling.
Helt uberettiget kan fyringen vel ikke være - ligeledes havde han fortiet ,at han tidligere havde en voldsdom.
Benlås er det ikke "kun" noget som politiet i specielle tilfælde må bruge? Vidnerne er altså pøblen og hvad med de vidner der ikke turde udtale sig?
Dorte Sørensen
Jo fyringen har været helt uberettiget ellers ville han ikke få erstatning.
Lejrchefen var tidligere blevet truet med kniv af personen han lagde i benløs. Sanne person havde også truet andre i flygtningelejren. Så er det ikke lidt unfair hvis du prøver at få manden som truer med en kniv til at fremstå som offeret?
Prøv evt at læs andre mediers dækning af sagen også.
Dorte Sørensen, har han fortiet sin voldsdom? hvor ved du det fra? Du har ikke pligt til at oplyse noget som helst omkring din straffeattest uden selv at have givet samtykke. det offentlige forlanger i stor stil rene straffeattester, så spørgsmålet er vel rettere - hvorfor skulle de ikke være vidende om hans fortid?
Benlås er ikke farlig som sådan - det er fikseret benlås, hvilket er blevet præciseret tidligere - også i information.
pøblen forstås her som den folkelige domstol som ikke var sent ude med meget skarpe ytringer, som for en stor dels vedkommende byggede på antagelser og påstande som der ikke var bevis for.
Mig bekendt var der ikke vidner som ikke turde at udtale sig, det kan være jeg husker forkert, men den første påstand om dette med vidner som var bange, blev - så vidt jeg husker, senere gjort til skamme.
der var også vidner som talte til fordel for lejrchefen og hans magtanvendelse.
Mon ikke der kunne hives mange ting frem så de unge fra Mjølnerparken også burde ha´fået erstatning for den lange varetægtsfængsling de var udsat for .
Men de er jo 2-3 generations indvandre , der var den tidligere lejrchef nok ikke.
mvh.
Det er jo meget tydeligt manden selv har bragt sig i en situation hvor han ville blive udsat for magtanvendelse i en aller anden grad. Hvor er det ynkeligt ikke bare acceptere det faktum at det var en fejl lejrchefen blev hejlet ud som den slemme. Og hvor er det nemt at sidde foran sin PC og have en mening om hvad han skulle have gjort i situationen, hvor han har stået overfor en der tidligere har truet ham med en kniv og som igen truer ham. Vente og se om han nu også ville blive stukket ned?
Ingen nævnt ingen glemt, men alle de der indtil nu på den ene eller anden måde forsøger stadig at mistænkeliggøre den nu frikendte desværre tidligere lejrchef, samt miskreditere Domstolens afgørelse, er det ikke blot et udtryk for, at de har svært ved endog meget svært ved, at æde Deres ord i sig igen og akseptere at Deres folkedomstols afgørelse, hvor manden på det nærmeste var dømt til evig forbandelse og udstødelse fra samfundet var truffet på et løst grundlag. Den viste foragt for Rettens afgørelse ville være en DF'er værdig.
Min anker gik nu på hvorfor lejrchefen kunne få tilkendt erstatning , når de unge mænd fra Mjølnerparken ikke kunne få erstatning for en lang varetægtsfængsling. Domstolen frikendte dem for medvirkning.
Det var bare min retsbevidsthed der bliver støt.
Dorte Sørensen
Der er en god forklaring på de unge mænd ikke fik erstatning. Og en god forklaring på lejrchefen fik erstatning. Loven er holdt i begge tilfælde så din retsbevidsthed behøver ikke at blive stødt af den grund. (så også svar 12.28).
PS - min retsbevidsthed ville have lidt et knæk hvis det modsatte udfald var sket i begge sager.
Jeg kender ikke årsagen til, at Information sætter dette i, men jeg vælger at se det som en form for udredning - og afslutning.
Lige fra start af, fulgte jeg dette digre værk og alle beskyldningerne. Der var et utal af dem, på grænsen til en sammensværgelse. Det var også tydeligt, at dem der udtalte sig, ikke anede hvad det ville sige at skulle lede en lejr som denne. Der er utallige eksempler på, at ledere har måttet holde op, fordi det blev for broget.
Det har man til gengæld ikke oplyst ret mange steder.
Lad manden få fred og håb, at det ikke vil gentage sig for nogen her i kongeriget. Eller find de overtrædelser, som skader i dagligdagen, f. eks politiske - der trænger man til en oprydning.
Jeg kan godt forstå at de unge mænd ikke orker at anke afgørelsen, men den burde i mine øjne tages op - de blev frikendt for medvirken, så de burde have erstatning for at være frihedsberøvet . Hvis de var blevet dømt for noget så havde den tid de havde siddet varetægtsfængslet blevet trukket fra i fængselsopholdet.
Christoffer Pedersen, det viser jo blot, at retsbevidsthed er ikke er en absolut størrelse, da min er blevet krænket i begge sager. Retsbevidsthed handler ikke kun om, hvorvidt loven bliver holdt, men også om, hvorvidt loven er retfærdig. Og det er den ikke altid.
Når man tænker på det sammenrend af små svindlere, kassebedrøvere og lystløgnere på Christiansborg, som blander den lovgivende og den udøvende magt godt og grundigt sammen, ville det da også være underligt, hvis lovgivningen var retfærdig.
Dorte Sørensen, de har ikke fået erstatning pga. en særlig regel i retsplejeloven. Dette er IKKE en endegyldig afgørelse og den kan ankes rigsadvokaten og hvis ikke de får medhold så kan de anke til retten.
Den særlige regel kender jeg ikke noget til, men en særlig regel i retsplejeloven er stadig gældende om du hedder Hassan eller Hans. Det beror altså på en fortolkning af en regel. Om den fortolkning er korrekt er op til andre kloge hoveder at vurdere.
den særlige regel omhandler tilfælde hvor den varetægtsfængslede har givet anledning til varetægtsfængslingen. Måske er det fordi de ikke har samarbejdet tilstrækkeligt, og var der ikke noget med at de trods forbud, havde smuglet mobiler ind osv.?
Peter Frost tak for dine forklaringer.
Men der er noget der ikke hænger sammen - dels hvis de var sigtet for medvirken, så havde de vel ret til ikke at udtale sig - eller er det noget jeg har misforstået.
Ja der var vist noget med mobiltelefoner - det blev meget omtalt i medierne og flere politikere var ude med stor forargelse. Der var også noget med en drone, der havde fløjet en mobiltelefon ind til en anden fange i et andet fængsel.
Jens Peter Hansen, mentorerne har næppe skjulte voldsomme. De har gennemført et exit-program for at kunne komme i betragtning som SSP-medarbejdere, og må formodes at have lagt kriminaliteten på hylden.
Ja der kan man se. Folk, der i årevis har banket løs på andre og skabt skræk og rædsel, er rollemodeller for de små på vej ud i kriminalitet og det synes man er fint for de har lovet at holde op med at være slemme. Den voldsdømte lejrchef har ikke samme lange line, men han er jo også bare et dansk dumt svin.
Jens Peter Hansen, mig bekendt har lejrchefen netop ikke gennemgået et efter sigende meget hårdt exit-program, som måske bedst kan sammenlignes med de 'de-programming' tiltag man benytter i sammenhæng med at få kult-medlemmer ud af deres vildfarelser. Han har ikke forsøgt at lave om på sig selv og sine voldelige tendenser, men har sagsøgt Langelands kommune for uberettiget fyring og har fået medhold. To vidt forskellige ting.
Eva Schwanenflügel
Vi kender ikke baggrunden for voldsdommen. Og ved ikke en pind om manden kan beskrives som en der har voldelige tendenser. Heller ikke om han har forsøgt at lave om på sig selv.
At han lagde den mand, som nu er tiltalt for vold og trusler med en kniv i benlås er sket i selvforsvar. Skal manden nu hænges ud fordi han, helt i lighed med dig og mig ikke skal fyres på et usagligt og useriøst grundlag? Eller fordi han ikke var human nok til at lade sig knivmyrde for at undgå den "uskyldige" mand blev udsat for at komme i benlås? (Jævnligt bliver dansek statsborgere også mødt med magtanvendelse når de er truende eller voldelige)
Jeg er billiger ikke den slags handlinger, men som tidligere SSP mand så ved jeg, at man engang imellem må gradbøje loven, på ikke tilsigtede måder og det koster på den personlige konto, når man gør det.
Så jeg mener, at han burde have fået den fulde erstatning på det foranliggende grundlag, med mindre der er sket ting bag lukkede døre som vi ikke har kendskab til. Som jeg ser det, så har vi ikke det fulde kendskab til sagen og folkedomstole ser sjældent på lovens intention, men mest på hævnmotivet, der sjældent er kønt.
En ganske pæn del af de tidligere bandemedlemmer , nu rollemodeller, er jo blevet fyret fordi de netop ikke kunne holde op med deres tidligere praksis og vedblev at være kriminelle, nu med de unge, som skulle lære at gå på dydens smalle vej, som lærlinge. Jeg påstår ikke at tidligere kriminelle ikke KAN være gode medarbejdere, men alene at der må være ens regler. Lejrchefen havde en voldsdom, men mange af medarbejderne der skulle holde de unge i snor har mange domme bag sig og alligevel er de blevet ansat til vise vejen for unge. Hvis lejrchefen er uegnet pga af dommen, så må de tidligere kriminelle da være de sidste der skulle ansættes til at vejlede unge.