Læsetid: 4 min.

Trods garanti: Troels Lund Poulsens brev om ressourceforløb ændrede ingenting for borgerne i landets kommuner

Beskæftigelsesministerens forsøg på at præcisere reglerne for ressourceforløb har ikke ført til ændringer, viser en rundspørge til landets kommuner. Ministeren har et forklaringsproblem, mener SF, der sammen med resten af forligskredsen i dag mødes med ministeren
For at ensarte fortolkningen af, hvem der skal i ressourceforløb, og hvem der skal tilkendes førtidspension vedtog regeringen, Socialdemokratiet, SF og De Radikale en 'initiativpakke'. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sendte efterfølgende en ’orienteringsskrivelse’ til landets borgmestre for at klargøre forligskredsens hensigt. Men skrivelsen har stort set været virkningsløs. Det viser en rundspørge, som Information har foretaget. 

For at ensarte fortolkningen af, hvem der skal i ressourceforløb, og hvem der skal tilkendes førtidspension vedtog regeringen, Socialdemokratiet, SF og De Radikale en 'initiativpakke'. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) sendte efterfølgende en ’orienteringsskrivelse’ til landets borgmestre for at klargøre forligskredsens hensigt. Men skrivelsen har stort set været virkningsløs. Det viser en rundspørge, som Information har foretaget. 

Joachim Adrian

23. august 2017

I foråret vedtog regeringen, Socialdemokratiet, SF og De Radikale en ’initiativpakke’. Den skulle blandt andet ensarte fortolkningen af, hvem der er berettiget til et såkaldt ressourceforløb, og gøre det nemmere at få tilkendt førtidspension, hvis det er åbenlyst, at en borger ikke kan komme i arbejde.

For at gøre forligskredsens intentioner med lovgivningen soleklar for landets kommuner sendte beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efterfølgende en såkaldt ’orienteringsskrivelse’ til landets borgmestre.

Orienteringsskrivelsen skulle ifølge ministeren skabe »klare rammer for, hvem der skal have ressourceforløb, fleksjob og førtidspension«.

Men skrivelsen har stort set været virkningsløs, til trods for at ministerens embedsværk forsikrede forligskredsen om, at der ville ske ændringer.

’Jeg har oplevet et system, der sagsbehandler nærmest i det uendelige. Et system, hvor det er umuligt for borgeren at finde ud af, hvor forløbet bærer hen, og hvor man parkerer mennesker med meget ringe funktionsevne i årevis uden at lytte til egen læges vurderinger,’ siger Anders Beich.
Læs også

Det viser en rundspørge, som Information har foretaget til alle landets kommuner. Af de 85 kommuner, der er vendt tilbage, har 79 svaret ’nej’ til spørgsmålet om, hvorvidt de har ændret praksis som følge af ministerens skrivelse. Seks har foretaget mindre justeringer, eksempelvis i form af at »styrke dialogen og samarbejdet med rehabiliteringsteamet«, som Assens Kommune skriver.

Størstedelen af de 79 kommuner har svaret ’nej’ uden yderligere forklaring.

De kommuner, der har uddybet deres svar, skriver sammenfattende, at de ikke har ændret praksis som følge af orienteringsskrivelsen, da de vurderer, at deres praksis hele tiden har været i overensstemmelse med loven og Ankestyrelsens afgørelser.

En håndfuld af kommunerne har derudover sendt skrivelsen rundt til deres medarbejdere, hvor de eksempelvis i Kalundborg Kommune er blevet bedt om at ’tage præciseringerne til efterretning’.

Flere, heriblandt Gladsaxe Kommune, understreger, at de løbende justerer og forbedrer deres sagsbehandling, så den giver mening for borgeren. Det er bare ikke på grund af skrivelsen.

Hos Herning Kommune forklarer beskæftigelseschef Carsten Lagoni, hvorfor de ikke har ændret praksis:

»Vi har hele tiden forsøgt at leve op til lovgivningen og er allerede i fuld gang med at kvalificere de ressourceforløb, vi nu har sat i gang. Det er ikke skelsættende i sig selv, at der kommer sådan en skrivelse. Der er mange love og mange vejledninger – der kommer bare meget på skrift fra ministeriet,« siger han.

Skrivelse lavest i lovhierarkiet

Fra forligskredsen bag reformen siger beskæftigelsesordfører Karsten Hønge (SF), at Informations opgørelse udstiller et alvorligt problem.

»Vi skal have fuldstændig klarhed over det juridiske forhold imellem, hvad vi sender ud fra Folketinget, og hvad kommunerne retter sig efter,« siger ordføreren, der mener, at ministeren har et »stort forklaringsproblem«.

»Vi tog initiativ til den pakke med den klare forventning, at det ville slå igennem i kommunernes praksis. Det er ikke sket i rigtig mange kommuner. Og det, Information har afdækket den sidste tid, har været en lussing til ministeren og embedsmændene.«

Allerede tidligere på sommeren skrev Information, at landets fire største kommuner ikke havde ændret praksis, fordi skrivelsen ifølge dem ikke havde nogen juridisk værdi. Det faktum og store forskelle i tildelinger i ressourceforløb og førtidspensioner på tværs af kommunerne har resulteret i øget pres fra både partier, kommuner og senest 41 fagforbund om at ændre lovgivningen hurtigst muligt.

På en sommerferie i sommerhus på Vestsjælland i 2001 blev Charlotte Kwasniak bidt af en skovflåt. Ikke så længe efter følte hun en lammelse i det ene ben, men det var først mange år senere, at lægerne fandt ud af, at det skyldtes en Borrelia-infektion. I mellemtiden var hun både blevet ramt af diskusprolaps og en indgribende stofskiftesygdom, der formentligt skyldes skovflåten
Læs også

Karsten Hønge og beskæftigelsesordfører hos De Radikale Sofie Carsten Nielsen siger, at ministeren over for forligskredsen garanterede, at orienteringsskrivelsen ville få kommuner, der tolker loven for stramt, til at rette ind.

»Det bestyrker mig i min overbevisning om, at det ikke var nok, og at vi må se på at ændre loven,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Forligskredsen bag reformen mødes i dag onsdag.

Information har bedt Iben Nørup, der forsker i socialt arbejde og beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet, om at se på rundspørgen. Ifølge hende viser den et tydeligt billede af, at lovgivningen er alt for uklar.

»Sådan en skrivelse er noget af det laveste i hierarkiet, når det handler om offentlig lovforvaltning. Så når loven foreskriver noget, som også Ankestyrelsen fortolker i afgørelser, så skal kommunerne følge det. Instruksen ændrer ikke ved udfordringerne med, at kommunerne kan gå langt for at afprøve folk igen og igen. Hvis man som politiker ville have ændret den praksis i foråret, skulle man have ændret lovgivningen.«

– Men det var vel netop en præcisering af lovgivningen, forligskredsen forsøgte at lave?

»Man kan sige, at man puttede glasur på noget, der ikke var så pænt. Man forsøgte at sælge det, som om, at man nu løste problemerne med førtidspension, men det gjorde man bestemt ikke,« siger Iben Nørup.

Hos Dansk Folkeparti, der står uden for forligskredsen, ser beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted kommunernes svar som endnu en grund til, at loven bør ændres.

»Det, forligskredsen har gjort indtil nu, svarer til, at man har givet reformen en gang maling, mens det bagvedliggende ikke fungerer. Skrivelsen var bare en opfordring og ikke noget, der blev pålagt kommunerne. Man bør i stedet ændre loven, så det bliver helt klart,« siger ordføreren.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) glæder sig over, at så mange kommuner ifølge eget udsagn lever op til lovgivningen. Trods antallet af kommuner, der ikke har ændret praksis, mener han ikke, at orienteringsskrivelsen har været forgæves.

»Jeg mener, at vi med de initiativer, som vi tog tilbage i foråret, gjorde en ekstra indsats for at vejlede kommunerne. Og hvis det ikke har vist sig at være velfungerende, så bliver vi nødt til at overveje, hvad der så skal til. Det er jo også derfor, det er afgørende, at vi kommer videre med evalueringen af førtidspensionsreformen, som vi for alvor tager hul på, når forligskredsen mødes onsdag (i dag, red.).«

Til september skal ministeren i samråd om sagen. Her skal han blandt andet svare på, om det er nødvendigt med en lovændring for at ændre og ensarte kommunernes praksis.

Serie

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Seneste artikler

  • Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

    14. november 2017
    Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  • Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

    10. november 2017
    Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?
  • Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

    16. oktober 2017
    Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Madsen

Anna Mee er borgmester i københavn. Anna Mee er Radikal. Radikale foragter syge og svage.
Husk det ved næste valg.

Lasse Glavind

"Ministeren har et forklaringsproblem, mener SF..." Øh, er det ikke det samme SF, der i sin tid - trods mange advarsler - stemte for den her lovgivning som en del af S-SF-R-regeringen?