Udenrigsministeren kæder overvågningseksport sammen med kampen mod IS

Efter måneders tavshed forholder udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) sig nu for første gang offentligt til Danmarks eksport af overvågningsteknologi til diktatoriske regimer i Mellemøsten og Nordafrika.

I et kort interview med Information efter et lukket samråd om sagen onsdag kædede han myndighedernes beslutning om at give tilladelse til eksport til Saudi-Arabien sammen med kampen mod terrorbevægelsen Islamisk Stat.

»Det her område er ikke sort/hvidt, og man kan aldrig give en hundrede procents garanti for, at der ikke kan forekomme misbrug. På den anden side har vi også en interesse i at bekæmpe ISIL (Islamisk Stat, red.), og der kører vi inden for fem spor, hvoraf der også er spor, der drejer sig om at bekæmpe fremmedkrigere og finansieringen af terror. Derfor kan man også godt være i en situation, hvor man kan give en tilladelse som f.eks i den type eksempler,« sagde Anders Samuelsen.

– Så det trumfer menneskerettighedshensynet?

»Nej, det er en samlet vurdering af kriterierne, der lægges til grund,« sagde ministeren, inden han ifølge en rådgiver skulle videre.

Hverken ministeren eller ministeriet har ønsket at uddybe kommentaren.

Masseovervågning

Når myndighederne afgør, om der skal udstedes en eksporttilladelse til en leverance af overvågningsteknologi, skal de inddrage en række kriterier – heriblandt risikoen for, at produktet »kan« blive brugt til »intern undertrykkelse« i køberlandet. I Danmark er det Udenrigsministeriet, der står for den vurdering.

Men selv om der ifølge mellemøsteksperter er stor risiko for, at overvågningsudstyret i de pågældende lande vil blive brugt til at forfølge dissidenter, viser aktindsigter, at ministeriet ingen indvendinger havde mod eksporten. Hidtil har Udenrigsministeriet nægtet at svare på, hvad der lå til grund for vurderingerne – og afvist overhovedet at udtale sig om sagerne.

Ud over Saudi-Arabien har også regimerne i De Forenede Arabiske Emirater, Qatar, Oman, Algeriet og Marokko købt overvågningsudstyr i Danmark. Som Information tidligere har afdækket, kan teknologien, der fremstilles af den britiske våbengigant BAE Systems’ danske datterselskab, overvåge en hel befolknings kommunikation på nettet.

Ministerens forklaring om baggrunden for tilladelserne er udtryk for dansk udenrigspolitik »i en nøddeskal«, mener Helle Lykke Nielsen, der er lektor ved Syddansk Universitet og ekspert i golfstaterne.

»På den ene side er politikerne gode til at fremstille det, som om menneskerettigheder og demokrati har højeste prioritet. Men den hårde makronbund i dansk udenrigspolitik er sikkerhedshensyn og økonomiske hensyn,« siger hun.

Helle Lykke Nielsen understreger, at der er en »kerne af sandhed« i, at Saudi-Arabien kan bruge udstyret i kampen mod Islamisk Stat – og at det også er i Danmarks interesse.

»Efterretningstjenesterne i Danmark og andre dele af Vesten håber nok på, at sauderne vil dele efterretninger, som de opsnapper med det her system. Og det foregår sikkert også i et eller andet omfang,« siger hun.

En ond cirkel

Men prisen er en underminering af de demokratiske kræfter, som Danmark ellers i andre sammenhænge arbejder for at styrke, tilføjer hun.

»Det er formentlig kun en lillebitte del af dem, man vil bruge det her udstyr til at overvåge, som er IS-tilhængere. Der er ingen tvivl i mit sind om, at regimerne i Saudi-Arabien og de andre golfstater primært bruger det mod almindelige politiske modstandere,« siger hun.

»På den måde er det en ond cirkel. For jo mere vi fra vestlig side støtter op om regimernes undertrykkelse, jo flere i regionen bliver også vrede på Vesten.«

Blandt kritikerne af eksporten er Amnesty International. Organisationens danske generalsekretær, Trine Christensen, siger, at hun selvfølgelig er enig med ministeren i, at kampen mod Islamisk Stats mange menneskeretskrænkelser er vigtig. Alligevel er Danmarks eksport af overvågningsteknologi til regimerne helt uholdbar, fastholder hun.

»Jeg vil meget kraftigt opfordre til, at man ser på, hvordan Danmark kan bidrage til den kamp uden selv at bidrage til menneskeretskrænkelser på andre fronter. Man skal være yderst påpasselig med at give den her teknologi til regimer, som meget tydeligt bruger den til fuldstændigt at knuse civilsamfundet,« siger hun.

»Det, der foregår i Saudi-Arabien og Emiraterne, er så voldsomt, at det ikke bare er nogle få kritiske stemmer, der bliver undertrykt, men alle over en bred kam. Der er nærmest ikke nogen mennesker tilbage, som stadig ytrer sig kritisk, fordi de enten er fængslet eller gået under jorden.«