Læsetid 5 min.

Undersøgelse afslører omfattende inkompetence hos tolke i sundhedsvæsnet

Et endnu ikke offentliggjort studie viser, at fire ud af ti dansk-arabisk tolke i det danske sundhedsvæsen ikke er gode nok sprogligt. Det skaber ulighed i sundhed og medfører fejlbehandlinger. Der er brug for uddannelse og bedre løn, mener eksperter
Tidligere i år udgav Indvandrermedicinsk Klinik en rapport, som undersøgte 147 patienter, der var blevet henvist til klinikken mellem 2015 og 2016. 95 af dem oplevede fejl i behandling eller diagnose på grund af sproglige misforståelser. (Arkivfoto)

Tidligere i år udgav Indvandrermedicinsk Klinik en rapport, som undersøgte 147 patienter, der var blevet henvist til klinikken mellem 2015 og 2016. 95 af dem oplevede fejl i behandling eller diagnose på grund af sproglige misforståelser. (Arkivfoto)

Sille Veilmark
19. august 2017

Tolke, der oversætter mellem dansk og arabisk i det danske sundhedsvæsen, er langtfra gode nok. 41 procent har ikke de fornødne sproglige kompetencer. Sådan lyder hovedkonklusionen fra et endnu ikke offentliggjort studie fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

»Det er næsten halvdelen af tolkene, som ikke magter opgaven. Det er jo helt galt, og det fører til ulighed i sundhed,« siger Morten Sodemann, der er overlæge, professor og leder af Indvandrermedicinsk Klinik.

Han fortæller, at han har set et eksempel, hvor »en patient er blevet testet HIV-positiv, og det er blevet oversat til at være en glædelig – ’positiv’ – nyhed, så vedkommende troede, at han var rask«.

Studiet er det første herhjemme til at undersøge niveauet af begge sprog hos tolke. Forskerne bag har talt med 232 tolke, som på papiret taler dansk og arabisk. Det skønnes, at der i alt findes 1.000 tolke, som arbejder med de to sprog i sundhedsvæsenet fordelt på landets fem regioner.

Læs også

Studiet har dermed undersøgt omkring en fjerdedel af den samlede arbejdsstyrke.

»Det er et højt tal, og det her er et meget omfattende problem,« siger Line Vikkelsø Slot, chefkonsulent i ligebehandlingsafdelingen ved Institut for Menneskerettigheder.

Kan vi tage den på dansk?

Det nye studie deler tolkenes sproglige kompetencer ind i tre kategorier. De 41 procent, som ikke havde de fornødne sprogkompetencer, var ikke i stand til at føre en flydende samtale på hverken dansk eller arabisk. Derudover udgør 39 procent en midtergruppe, hvor det sproglige niveau beskrives som »middelmådigt«.

Endelig udgør den sidste gruppe dem, som har de fornødne kompetencer på sprogbarometret i enten et af de to eller begge sprog. Denne sidste gruppe udgør kun 20 procent af tolkene.

Nada Itani er cand.comm. i international virksomhedskommunikation og forskningsassistent ved klinikken i Odense. Hun har stået for de mere end 200 interview. Oftest ringede hun interviewpersonerne op på arabisk og forsøgte at indlede en samtale med diverse høflighedsfraser. Flere måtte bede hende snakke dansk, »fordi de fortalte, at de ikke var gode nok til at føre resten af samtalen på arabisk«, fortæller hun.

Kun to ud af ti tolke fra arabisk til dansk i det danske sundhedsvæsen har de fornødne sproglige kompetencer på minimum et af de to sprog.

De resterende taler et eller begge sprog utilstrækkeligt til at kunne tolke.

Kilde: Endnu ikke offentliggjort studie fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital.

For at blive tolk i Danmark, er det eneste krav, at du ikke må være tidligere straffet. Det er da også kun 5,6 procent af de adspurgte tolke, der ifølge studiet har en tolkeuddannelse.

I Danmark findes der ikke længere en statsgodkendt tolkeuddannelse. Rigspolitiet har et tolkeregister, der viser, at 2.270 tolke ud af 3.000 ikke har en tolkeuddannelse. Der findes ikke et lignende register for sundhedsområdet.

Negativt er skidt

Institut for Menneskerettigheder udgav i 2014 en rapport om tolkning i sundhedsvæsenet og i 2015 om retsvæsenet. Konklusionen lød, at der var tale om ulighed i adgang til sundhed, og at den mangelfulde kommunikation var en trussel mod retssikkerheden.

»Der er ingen tvivl om, at hvis du har behov for tolkebistand, og den ikke er kvalificeret, så bliver du ikke ligebehandlet,« siger Line Vikkelsø Slot.

Det bakkes også op af Carina Graversen, medlem af Translatørforeningens tolkeudvalg, som mener, at der er tale om nogle patientsikkerhedsspørgsmål »ingen kan være tjent med«.

Siden Indvandrermedicinsk Klinik åbnede i 2008, har klinikken taget imod omkring 2.000 patienter. Her har der været tale om etniske minoritetspatienter med lange, komplicerede og uafklarede sygdomsforløb. Klinikken har løbende udgivet rapporter, der er tætpakkede med historier fra patienter, som ikke har fået den rigtige behandling.

»Der er nogle historier, som stadig giver mig en klump i halsen i dag,« siger Morten Sodemann, der har ledet klinikken siden åbningen i 2008. I dag findes der også en tilsvarende klinik i Hvidovre, fordi behovet har vist sig at være så omfattende.

Overlægen fortæller om en kvinde, der i 12 år troede, at hun var smittet med HIV. Hendes mand var testet positiv, og da hun blev gravid, fik hun selv foretaget en undersøgelse. Testen var negativ og blev oversat i ordets bogstaveligste forstand. Hun troede derfor, hun var syg.

De næste mange år gik hun rundt med en grundangst for, hvem der skulle dø først: hende selv eller datteren, fortæller Morten Sodemann. Hun havde det svært psykisk, men lægerne kunne ikke stille en diagnose og noterede, at hun var svær at integrere. Da hun efter et årti kom til udredning i Odense, fik hun af vide, at hun og datteren var raske. Og hele tiden havde været det.

»Hun blev enormt vred over ikke at have forstået det, lægerne havde sagt. Men også over, at hun ikke havde været til stede i løbet af sin datters barndom,« siger Sodemann.

»Det er et eksempel på en typisk historie, hvor hverken tolke eller personale på sygehusene har været gode nok til at håndtere situationen. Derfor laver man et narrativ, der hedder, at kvinden er svær at integrere. Problemet er, at hun ikke har en levende chance for at korrigere den historie, fordi hun ikke forstår, hvad der bliver skrevet ned eller sagt.«

Tidligere i år udgav Indvandrermedicinsk Klinik en rapport, som viste, at 95 ud af 147 patienter henvist til klinikken mellem 2015 og 2016 oplevede fejl i behandling eller diagnose på grund af sproglige misforståelser.

Uddannelse og bedre lønninger

Tina Paulsen Christensen, lektor i tysk på Institut for Kultur og Kommunikation på Aarhus Universitet, vurderer, at det nye studie har talt med et betragteligt antal tolke. Hun udgav i 2012 en rapport om retstolkens rolle, der dokumenterede et omfattende problem med tolkning i retsvæsenet.

Dog kritiserer lektoren det nye studie for at »sidestille sprogkompetencer med tolkekompetencer«. Selv om man har gode sproglige evner, er man ikke nødvendigvis en god tolk, mener lektoren. At kunne tolke kræver langt mere end det. Det kan i sidste ende betyde, at problemet er endnu mere omfattende end anslået i studiet.

»Der er brug for, at tolkene er uddannet inden for det område, hvor de tolker, så de kender til fagtermer. Det er den eneste vej frem. Du bliver heller ikke gymnasielærer i dansk, bare fordi du taler dansk,« siger hun.

Både Line Vikkelsø Slot, Carina Graversen fra Translatørforeningen og Morten Sodemann er enige i, at der er behov for en SU-berettiget tolkeuddannelse. Vikkelsø Slot kalder oprettelsen af en sådan for »det næste logiske skridt«, og overlægen har gennem flere år forsøgt at oprette sit eget tolkekorps, som han uddanner i hospitalslingo. Han anerkender også, at sprog ikke er den eneste faktor i tolkeerhvervet.

På kort sigt mener Morten Sodemann dog også, at man bør se på tolkenes lønninger, som ifølge en opgørelse fra Translatørforeningen i gennemsnit ligger på 200 kroner i timen. Lønnen er ikke fast, men afgøres i de udbudsrunder, regionerne sender tolkeopgaven i på sundhedsområdet. På den måde »får regionerne det, de betaler for«, lyder det fra overlægen.

Jesper Haarder Søndergaard er administrerende direktør i Tolkegruppen Oversættergruppen og selv sprogofficer i pashto. Bureauet har tidligere leveret tolke til Region Hovedstaden og Region Sjælland. Han anerkender problemet med det lave niveau af tolkning, men mener, at prisen er presset så meget i bund, at bureauerne generelt har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

»I Danmark har vi hverken en certificeringsordning eller en uddannelse, så alle kan kalde sig tolk. Det betyder, at de rigtigt dygtige tolke enten kan tage den lave timeløn eller søge uden for branchen. Rigtigt mange gør det sidste simpelthen for at få et job, hvor de bliver aflønnet ordentligt,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Flemming Berger
    Flemming Berger
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
  • Brugerbillede for Nanna Wulff M.
    Nanna Wulff M.
Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Nanna Wulff M. anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er ikke godt nok - er dagens omkvæd - i medierne. Dette kan være rigtigt, men det er de andre ting også.
Prisen er presset i bund, for tolke og for hele samfundets virke, "vi skal spare"! - nogle vil have nedsat topskatten? I stedet for at slås. "Send det i udbud" er dagens mantra.
Tænk på helheden i stedet, så vil det hele ikke være så svært?

Mikkel Kristensen, Flemming Berger, Niels Nielsen, Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel Kristensen
Mikkel Kristensen

Jeg var med min kone på bilværksted i Tyrkiet.. tyrkisk er min kones første sprog... hun anede ikke hvad jeg sagde og kunne helller ikke forstå eller oversætte hvad mekanikeren sagde... tror ikke det havde hjulpet min kone med mere i løn - hvad hjalp var et hurtigt grundkursus i bilens anatomi hjemme på adressen og så kunne hun både forstå mekanikeren og mit sprog sammesætte og give videre...

Flemming Berger, Niels Nielsen, Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.
Nanna Wulff M.

Som dansk > engelsk oversætter med en ordentlig MA uddannelse indenfor mit fag, ved jeg at mange af de mennesker der siger at de er oversættere, ikke ved hvad de laver.

Jeg læste korrektur på en DA > EN medicinsk oversættelse og der stod: Pt. havde tynd mave. Det ved vi alle hvad er. Når man er en ældre hjertepatient og ny opereret så er det ret vitalt at lægen ved at pt. har tynd mave. Det var blevet oversat til: Pt. had a thin, firm stomach.

Og sådan går det - slag i slag - med mange alvorligt dårlige oversættelser. Værre er det, at mange bureauer presser prisen helt i bundt og kun folk som bruger Google Translate har en levende chance for at overleve. De kommer som regel fra tredjeverdens lande.

Man kan ikke arbejde for en fjerdedel af en normal løn, betale skat og moms samt ’overhead’ og samtidig gøre sige umage med at tage den tid det tager, for så ender man i en rendesten.

Som døv kan jeg ikke tolke og selv da jeg, med et meget højt gennemsnit, søgte om at blive optaget på en dansk translatør uddannelse, blev jeg nægtet adgang fordi jeg aldrig ville kunne tolke.

Tough luck!

Flemming Berger, Niels Nielsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Det er vigtigere at forholde sig til stive regler og fordomme, end at sætte sig ind ti tingene. Hvis du ønsker det, så er du nærmest til grin!

Niels Nielsen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Nanna Wulff M.
På forhånd undskyld, hvis jeg spørger dumt, men har døve ikke også brug for tolkning? Og findes der et internationalt tegnsprog? Og hvad med de, som kan mundaflæse? Der er endnu flere spørgsmål, jeg kan komme i tanke om, men det bliver nok for vidtløftigt..
Det lyder for mig, som om hele branchen trænger til et ordentligt løft, både løn-og uddannelsesmæssigt. Og det lader da til, at der er rigtig mange områder, der ville have gavn deraf.

Brugerbillede for Nils Bøjden

Eller også mangler der krav om at de der kommer til Danmark lærer dansk.

Ingen kontanthjælp eller førtidspensionering uden at sidde på skolebænken. Samfundet bliver rigere af at alle uddanner sig bedre. Ingen skal sidde deaktiveret hen.

Kontanthjælp: Ja så gerne. Du møder i skole mandag morgen til 9kl, 10kl, 1kl, 3g, eller hvad der nu er behov for. Dansk hvis du ikke behersker dette. Engelsk, matematik, samfundsfag, tysk, historie, tekstanalyse eller andet hvis det er dit behov. Ingen offentlig støtte uden undervisning.

Bjarne Frederiksen, Christian Larsen, Flemming Berger og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lone  Sæderup
Lone Sæderup

Bare fordi man taler et sprog, betyder det ikke, at man ved noget om det sprog eller sprog og sprogundervisning for ikke at tale om oversættelse og tolkning. Det er en stor del af kommentarerne her et glimrende eksempel på.

Niels Nielsen, Mikkel Kristensen, Christel Gruner-Olesen, Hans Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.
Nanna Wulff M.

Eva, tak for din forespørgsel. Jeg bragte det selv på bane, så spørg så meget du har lyst til.

Ja, jeg har brugt døvetolke. Vanvittig dygtige og de kunne begge (jeg havde to) følge med professoren, både på engelsk og på dansk. Der blev forelæst med lynets hast, så det var om at følge med, her og nu, og efter en time med enormt høj koncentration, var vi alle tre meget trætte. Sådan gik der flere timer.

Jeg bruger ikke længere døvetolke. Jeg modtog et AB Cochlear Implantat som gør det muligt at høre (på det ene øre), hvis den talende gør sig lidt umage. Jeg har det stadig bedst med at tale, høre og skrive på engelsk, som jeg kun oversætter til, men efter flere år her i DK, er det danske ved at være i orden.

Jeg bruger ikke tegnsprog. Dansk tegnsprog er ikke det samme som Amerikansk tegnsprog (ASL) American Sign Language.

Jeg er født (lige efter WWII) med en hørenedsættelse, der gradvis blev værre til al hørelsen forsvandt for mange år siden. Som så mange andre forældre, var mine ikke klar over høretabet, så det kan gøre tilværelsen en anelse besværlig især hvis man ikke lærer at kompensere på anden vis. Selv da, kan det være meget svært hvis man ikke forstår hvad der bliver sagt, og endnu sværere hvis man ikke ved at man ikke forstår det.

Som med de arabiske kvinder der, hver især, fik en fejlagtig besked om HIV, som helt klart kan gøre livet næsten uudholdeligt. Jeg ville også være vred. Der er næsten ikke til at holde ud at tænke på hvordan en ”tolk”, et andet menneske, som gjorde sig ’vigtig’ på andres bekostning, er skyld i den slags næsten tabte liv.

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Nanna, tusind tak for dit indgående svar :-)
Det lyder som om du har kæmpet længe og sejt for at komme dertil hvor du er, og som du antyder, det har været svært. Det gør jo så også, at det er nemmere at sætte sig ind i andres vanskeligheder, når man selv har været igennem noget lignende. Jeg er helt enig med dig, det er under al kritik at nogle folk render rundt og præsenterer sig som noget de slet ikke er kvalificeret til på bekostning af andre.
Ud fra din beskrivelse blev jeg ikke helt klar over, om du oprindeligt er fra England? Du siger, dit danske efterhånden er på plads, men du formulerer dig da helt lydefrit..
Og hvorfor søgte du ind på en dansk translatør uddannelse hvis du ikke kan tolke?
Det er lidt spændende at lære noget helt nyt, og jeg må indrømme, at jeg er fuldstændig blank på de emner, du kommer ind på.

Brugerbillede for Uffe Juul

"Det betyder, at de rigtigt dygtige tolke enten kan tage den lave timeløn eller søge uden for branchen. Rigtigt mange gør det sidste simpelthen for at få et job, hvor de bliver aflønnet ordentligt,« siger han."

Hold nu kæft, - det er en typisk direktør udtagelse som viser hvor lidt jordforbindelse de højtlønnede har til det virkelige liv !

Jeg arbejder på et offentligt hospital under overenskomsten for sygeplejesker. Efter 8 år stiger man til slutlønnen hvilket vil sige at man aldrig mere stiger i løn. Min grundløn er 28698,17 om måneden incl et sygeplejefagligt tillæg hvilket svarer til kr 175 i timen !!
Og jeg skulle lige hilse at sige at det kommer vi ikke sovende til !!!

Christian Larsen, Flemming Berger, Niels Nielsen, Nanna Wulff M. og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nanna Wulff M.
Nanna Wulff M.

Jeg har set lidt på sagen. Der er ikke mange registrerede dansk > arabiske tolke. Faktisk kan jeg kun finde én og han er Translatør – en beskyttet titel. Han hedder F*** A**** og bor i Kgs. Lyngby.

Jeg har også set på sagen mht. skrivetolke for døve. Det er en dyr fornøjelse at hyre en skrivetolk: https://hoereforeningen.dk/hjaelp-til-dig/tolkeformidling/
https://tegnsprogstolken.dk/skrivetolkning

Som dansk > engelsk oversætter ved jeg at priserne bliver presset i bund. Hvis en kommune tror, at de kan hyre en dansk / arabisk tolk for næsten ingenting --- ja, det tror de ofte --- så gør de det, med meget mangelfuld tolkning til følge.

En rigtig tolk eller en rigtig sygeplejeske koster mange penge, idet de begge har en lang og besværlig uddannelse bag sig.

Brugerbillede for Anne Berry

Eksemplerne "positiv HIV", "tynd mave" og "terminal" er indforståede. Det er godt hvis tolken kender det område, han/hun skal tolke omkring (jf. tyrkisk kvinde der ikke helt har styr på mekaniske løsdele i bilen. Men det er ikke tolkens ansvar at sørge for, at det indforståede i beskeden er forstået. Det er den sundhedsperson, der giver beskeden, der skal afpasse sin besked efter hvad patienten forstår. Så der er ikke KUN brug for gode tolke med gode sprogkundskaber og faglig viden i de områder, de skal tolke i. Der er også brug for basal viden hos sundhedspersonalet om brug af tolke.

Hanne Pedersen, Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel og Frank Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kim Houmøller
Kim Houmøller

Tolke nonsens opstår naturligvis når man ikke kender begge sprog til bunds. Derudover kommer fagudtryk, som gør det til speciale at oversætte. At der ikke findes Arabiske tolke i vort land, der er oversvømmet med Arabisk talende, må skyldes de fleste er analfabeter. Dovenskab skal ikke belønnes med penge fra fælleskassen. Vil man ikke lære dansk, må bistandshjælpen sættes ned!