Læsetid: 4 min.

Velfærden og de ledige skal betale prisen for regeringens skattelettelser

Regeringens skatteudspil er ifølge eksperter mere ulighedsskabende end tidligere reformer. Det tilgodeser kun danskerne i arbejde og finansieres af nedskæringer i velfærden
»Når vi belønner folk, der arbejder, skaber vi ulighed,« sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) ved præsentationen af regeringens skatteudspil tirsdag og erkendte, at »Danmark bliver et lidt mere ulige land efter denne reform.«

»Når vi belønner folk, der arbejder, skaber vi ulighed,« sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) ved præsentationen af regeringens skatteudspil tirsdag og erkendte, at »Danmark bliver et lidt mere ulige land efter denne reform.«

Jacob Ehrbahn

30. august 2017

Det skal bedre kunne betale sig at arbejde. Det er mantraet i regeringens nye skatteudspil, som blev fremlagt tirsdag formiddag. Også selvom det øger uligheden.

»Når vi belønner folk, der arbejder, skaber vi ulighed,« sagde skatteminister Karsten Lauritzen (V) ved præsentationen og erkendte, at »Danmark bliver et lidt mere ulige land efter denne reform.«

Det nye skatteudspil skønnes ifølge regeringen at medføre en stigning i gini-koefficienten (mål for ulighed, red.) på 0,46 point fra et niveau på 26,6 point i 2014. Dermed er udspillet i sin nuværende form »mere ulighedsskabende end tidligere skattereformer« ifølge professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

Adjunkt i økonomi ved Københavns Universitet Simon Halphen Boserup forklarer, at den stigende ulighed primært skyldes, at skatteudspillet kun tilgodeser danskerne på arbejdsmarkedet.

»Pointen med skattepakken er jo, at flere skal i arbejde. Regeringens måde at gøre det på er at give skattelettelser til alle, som er på arbejdsmarkedet. Størstedelen af lempelserne vedrører kun dem, der har et arbejde. Alle, som ikke er i job, får ingenting. Det er hovedårsagen til, at skatteudspillet får uligheden til at stige så meget.«

Læs også

Skatteudspillet skal blandt andet finansieres af det såkaldte økonomiske råderum, der er opstået som følge af forringelser i den offentlige velfærd. 

Det bidrager ifølge Jørgen Goul Andersen til en »dobbelteffekt« i forhold til den stigende ulighed.

»For at få råd til skattelettelserne på 23 milliarder kroner, som kun tilgodeser dem i arbejde, er man nødt til at holde igen med det offentlige forbrug. På grund af befolkningstilvæksten og mange flere ældre over 75 år vil status quo i velfærdsydelser ifølge Det Økonomiske Råd kræve en vækst i det offentlige forbrug på ca. 1,2 procent. Men det sker ikke, når pengene bruges på skatte- og afgiftslettelser. Og nedskæringen i velfærdens serviceydelser går relativt set mest ud over de mindre bemidlede samfundslag,« siger han. 

Stigende ulighed

Ifølge Torben M. Andersen, som er professor i økonomi ved Aarhus Universitet og tidligere overvismand, er omprioriteringen fra velfærd til fordel for skattelettelser ikke ny.

»I en del år har skattereformerne betydet, at der omfordeles mindre via skatter. Skatte- og afgiftslettelserne bliver til under forudsætning af lavere udgifter til det offentlige. Det kan man have forskellige politiske holdninger til, men det er det, der sker. Dermed repræsenterer regeringens nye udspil en generel tendens,« forklarer Torben M. Andersen.

Det nye skatteudspil er således heller ikke alene om at øge uligheden i det danske samfund. Den isolerede virkning af skattetiltagene har siden 2002 øget gini-koefficienten med 1,4 point fra 25,3 til 26,7, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Finansministeriets tal. Den stigning medtager ikke konsekvenserne af regeringens netop fremlagte skatteudspil.

Selv om HK’eren på mindsteløn ifølge regeringens egne beregninger får relativt mest ud af det nye skatteudspil, er det direktøren, som i kroner og ører har langt den største gevinst. Mens HK’eren får 5.000 kroner mere, er det tilsvarende beløb 26.700 kroner for direktøren.

Regeringen præsenterede tirsdag sit udspil til en skattereform. Her sagde skatteminister Karsten Lauritzen, »at denne her reform skaber jo ulighed, og det gør vi med åbne øjne.«
Læs også

Skatteudspillets fjernelse af loftet over beskæftigelsesfradraget og lavere registreringsafgifter på dyre biler, der primært gavner de rigeste danskere, bidrager til uligheden i det danske samfund. Men det er ikke den skæve fordelingsprofil, som er hovedårsag til stigningen i gini-koefficienten, understreger Simon Halphen Boserup.

»For at gini-koefficienten skal stige, kræver det, at den rigeste del af samfundet får de procentmæssigt største skattelettelser. Gini-koefficienten er relativ og altså ’ligeglad’ med forskellen i kroner og ører mellem de rigeste og fattigste. Så det er primært, fordi alle dem uden for arbejdsmarkedet går glip af skatte- og afgiftslettelserne, at gini-koefficienten stiger så meget.«

Jørgen Goul Andersen påpeger også, at en stor del af skatteudspillets ulighedseffekt ligger i, at forskellen i disponibel indkomst mellem dem i beskæftigelse og dem uden for arbejdsmarkedet bliver stadigt større.

Han understreger dog samtidigt, at selvom HK’erne relativt set tilgodeses i skatteudspillet, er det »kun lige nu og her.«

»HK’erne på mindsteløn har større risiko for at glide ud af arbejdsmarkedet som følge af længerevarende arbejdsløshed eller nedslidning. Så mister de jo skattelettelserne ligesom de andre, der ikke er i beskæftigelse.«

Kløfter i samfundet

Ifølge Jørgen Goul Andersen har Danmark »verdensrekord i skattereformer«, som hver især bidrager til den stigende ulighed ved især at tilgodese danskerne på arbejdsmarkedet.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Lars Andersen fremhæver flere konsekvenser ved den stigende ulighed. Den høje sociale mobilitet udfordres, og Danmark bliver stadigt mere polariseret, fordi udsatte grupper må flytte til marginaliserede boligområder. Også børns fremtidige uddannelsesmuligheder er bevist påvirket af, hvilket samfundslag de vokser op i.

»Uligheden går ud over hele samfundets sociale infrastruktur,« siger han.

Ifølge Torben M. Andersen kan den voksende ulighed være »en samfundsøkonomisk dårlig forretning«, fordi de sociale barrier for eksempelvis uddannelse betyder, at befolkningens humane kapital, altså deres potentiale, ikke udnyttes ordentligt. Den stadigt større gruppe fattige marginaliseres og ender i en ond cirkel, som har negative konsekvenser for deres uddannelse, beskæftigelse og børn.

»Fordelene ved den samfundsøkonomiske udvikling har en tendens til at være koncentreret om nogen, mens andre hænger på ulemperne. Det skaber kløfter i samfundet og ødelægger sammenhængskraften. Og så er det brud på de lige muligheder, som alle danske partier, mig bekendt, har som en del af deres værdigrundlag,« siger han.

Ifølge Lars Andersen har vi »gudskelov stadig et godt udgangspunkt« i Danmark, hvad angår lighed. »Men vi er på gal kurs. Det er regeringens skattereform endnu et bevis på,« siger han.

Venstres finansordfører, Jacob Jensen, siger, at ændringen i uligheden er beskeden, og tilføjer, at det »ikke kan komme som en overraskelse«, at regeringen kommer med denne reform:

»Reformen er et forsøg på at følge op på valgløftet om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde,« siger Jacob Jensen.

Han køber ikke præmissen om, at det er problematisk, at man benytter det økonomiske råderum til at finansiere skattelettelserne:

»Vi regner med, at det også giver et samfundsøkonomisk løft, fordi der vil komme flere i beskæftigelse. Derfor er det med til at sikre, at der også om fem og ti år er penge til at finansiere velfærdssamfundet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Espen Bøgh
  • Eva Schwanenflügel
  • Anne Eriksen
  • Dorte Sørensen
Espen Bøgh, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

'... siger Jacob Jensen.
...

»Vi regner med, at det også giver et samfundsøkonomisk løft, fordi der vil komme flere i beskæftigelse. Derfor er det med til at sikre, at der også om fem og ti år er penge til at finansiere velfærdssamfundet.«

- Om fem og ti år??? Øehh, hvilket velfærdssamfund?

Flemming Berger, Niels Duus Nielsen, Bjarne Andersen, Peter Hansen, David Zennaro, Espen Bøgh, Janus Agerbo, Tue Romanow, Eva Schwanenflügel og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er en total misforståelse af formålet med den vestlige civilisation og samfundsdannelse, der går ud på igennem det offentlige fællesskab at tilgodese alle, så de kan deltage i de demokratiske og samfundsmæssige aktiviteter på lige fod.

Sven Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hvilken vestlig civilisation?
Det drejer sig om grådighed - menneskers...

Bjarne Bisgaard Jensen, Arne Albatros Olsen, Flemming Berger, Benta Victoria Gunnlögsson, Eva Schwanenflügel og Holger Madsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det borgerlige mindretal forsøger igen, igen at få indført topskattelettelser, denne gang bare ad bagdøren. Socialdemokratiet har igen, igen uld i mund, de ved ikke helt, om de - HVIS de engang får regeringsmagten, vil rulle reformerne tilbage. DF står, igen, igen med de afgørende stemmer for eller imod. Politikerleden når over kvalmegrænsen.

Bjarne Bisgaard Jensen, Anders Graae, Steen K Petersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Arne Albatros Olsen, Ivan Breinholt Leth, Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson, Sven Christensen, Olav Bo Hessellund, Nette Skov, Bjarne Andersen, Christoffer Pedersen, Peter Hansen, Kim Houmøller og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar
David Zennaro

Nå, jeg er da glad for, at jeg tilsyneladende får billigere bil og nødder, når jeg skal betale regningen for de riges skattelettelser.

Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Nette Skov, Eva Schwanenflügel og Christoffer Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Sterling

Hvor er de penge blevet af, som de sidste 20 år er taget fra bunden af Danmark ved nedskæringerne? Den kontante udbetaling til alle andre, som fulgte i hælene på de såkaldte reformer, har over to årtier forøget uligheden, ødelagt sammenholdet i samfundet og skabt en regulær velfærdskrig.

Underklassen og arbejderklassen udgør tilsammen 55 % af landet; det som foregår i øjeblikket behøver vi ikke at finde os i, vi har tid og overskud til at skabe en ny demokratiserende bølge, for bl.a. at forbedre forholdene for de mennesker som ikke er på arbejdsmarkedet. En politik for hele samfundet. https://www.klassesamfund.dk/

Regeringen siger at bunden af Danmark er en HK'er. Alle dem som i regeringens øjne ikke eksisterer, vi de usynlige er nødt til at genopbygge Danmark, fra bunden af, endnu engang. Men denne gang har vi har hundrede års erfaring, som viser os hvordan vi skal genopbygger landet, vi har svarene i historiebøgerne.

Det handler om de samme grundlæggende rettigheder som vores forældre tog for givet; Alle skal have ret til et sted at bo som de kan betale. Alle skal have ret til et arbejde, eller en rimelig indkomst hvis de ikke kan arbejde. Uddannelse skal være gratis. Sundhedsudgifter, hospitalsophold, sygesikringen skal være gratis. Vuggestuer og Børnehaver skal for de enkelte samfundsgrupper ikke koste mere end en brøkdel af indkomsten.

Folkepensionen skal ligge på et rimeligt niveau og tilbagetræningsalderen skal være stabil og fornuftig for alle, selv for de nedslidte. Der skal være en arbejdsløshedsforsikring som dækker, indtil arbejdsgiverne skaber jobs. Der skal være rimelige lønninger for alle, selv for deltidsansate, fornuftige levestandarder og rimelig arbejdstimer pr. dag.

Et velfungerende, retfærdigt, demokratisk samfund, virker ved at alle institutioner, medier og produktionen har indbygget deltagelse af borgerne. Lad os starte ved det kommende kommunevalg, med at organisere et stærk og vedvarende politisk pres. Vil du virkeligt overlade magten til en smal kreds af millionærer, som kun er optaget af at forøge sin egen magt og rigdom?

Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Flemming Berger, Torben K L Jensen, John Poulsen, Niels Duus Nielsen, Arne Albatros Olsen, Anne Eriksen, Benta Victoria Gunnlögsson, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Holger Madsen anbefalede denne kommentar

Igen må vi konstatere at regerings skattelettelser alene er for de rige i første række, og vi må forvente DF vil stemme for disse igen ligesom de plejer, når de får lovning på yderligere stramninger over de fremmede - men i dag står de ikke alene for skud, for som de senere år har vist rammer det også danske familier uden DF har reageret, selv om de hævder at ville forsvare de danske værdier for familierne.

DF er ikke noget arbejderparti, men derimod frygtdyrkelsens parti, der hver eneste gang der begås noget kriminelt ser vi deres indlæg i de etablerede medier, fulgt af kravene om flere stramninger - længere fængselsstraffe, og lidt bliver det da til men slet ikke i den målestok som deres indlæg sætter krav om.

Der er tre ting som er værd at hæfte sig ved omkring denne reform, som bliver kaldt "Lamborghini reformen", hvilket allerede viser hvad fordelingen får ud på iblandt befolkningen, og al den snak om bedre og sikrere biler og udskiftning af bilparken for at bedre miljøet, nå anses som billige påskud uden reelt indhold, - men flot lyder det da.

Skattelettelser for 23 mia. der vil bringe 7.500 mere i arbejde lyder som en dårlig investering, når det samtidig erkendes der er mangel på arbejdskraft i samfundet, så hvor skal disse 7.500 dog komme fra, med mindre man inviteret arbejdskraft fra fremmede lande.

Det sidste punkt i reformen fra regeringen er, at der vil forlænge opsvinget, måske en smule ved indenlandsk forbrug men kun på kort sigt, og det indenlandske forbrug er ikke særlig godt for nationaløkonomien, måske snarere tværtimod, for det er på eksportsiden vi tjener pengene til opsvinget for den danske økonomi.

Det er imidlertid det selv samme opsvings overskud man allerede er ved at udlodde til forbrug indenlands og med særlig vægt på de dyreste biler, vine og andet godt til ganen, så i stedet for at vente og se om opsvinget kaster disse mange penge af sig for færre midler, har man i stedet valgt at tømme "statskassen" inden opsvinget begynder, - men så bliver der intet tilbage til den tid, da pengene allerede er brugt - som såkaldte "gode skattelettelser", hvilket i stedet snarere vil undergrave opsvinget i stedet for.

Til den tid får vi så genfortællingen om nødvendighedens økonomiske sparepolitik - hvis ikke det lige er genfortællingen om vi økonomisk står på en "brændende platform" og igen skal spare på velfærden, være løntilbageholdende - igen kun for arbejdere ganske vist, og velfærden får atter en tak nedad med nye krav om effektivisering overalt i samfundet på velfærdsområder - hospitaler m.v. som vi allerede kender det.

Skat kørte regeringen V og K i sænk i 00erne, og på fiskeriområdet har V og K også ladet sejle uden reel og redelig administration efter lovene, de love politikerne selv vedtager og kræver befolkningen overholder.

Venstre taler næppe mere sandt i dag om virkeligheden end de gjorde tilbage i 00erne, - det går jo så fint med "usandhederne" - de selvopfundne eller som i dag hedder "alternative sandheder" sådan som det sker i det liberale Amerika, for den amerikanske politiske samfundsmodel er den Venstre styrer efter at få indført, - som kun er for ubegrænset rigdom til de få.

Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen, Olav Bo Hessellund, Nette Skov, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvorfor taler ingen mere om SKAT og pengeflugten ud af Danmark? Det er vel her, der især burde satses, hvis vi på nogen måde skal bevare velfærdssamfundet?
Men nå nej, det er jo især V's og LA's vælgere, vi her taler om, så det kan være ligemeget.

Torben K L Jensen, Ivan Breinholt Leth, Steffen Gliese, Anne Eriksen, Sven Christensen og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Poul Sørensen

Det er på tide at tage bladet fra munden og sige lige ud; at regeringen føre en hetz imod folk der ikke har et arbejde og det inkludere folk i arbejdsprøvning og studerende .... hvis du ikke direkte lægger penge i de riges kasser så tæller du ikke....
- Regeringen kan vrøvle om lighed alt det de vil, men de skaber den mest inhumane ulighed nemlig uligheden imellem dem der kan få et arbejde i vores gennemrådne samfund og så dem der ikke kan få et arbejde.....
Vis samfund sind ... nej fandme nej..... gør oprør det er rent apartheid de indføre overfor dem kapitalen kan bruge og dem de ikke tror de kan tjene penge på .... OG IKKE NOK MED DET SÅ IMPORTERE DE ARBEJDSKRAFT TIL AT UDKONKURRE DERES EGEN BORGERE OG UDSOURCER ARBEJDE - OG SÅ HETZER DE DEM DER IKKE HAR ARBEJDE KAN KONKURRER MED DEN IMPORTEREDE ARBEDSKRAFT. FUCK DEM.... GØR OPRØR.... det er det ny samfundssind med mindre du går ind for apartheid.

Anne Schøtt, Eva Schwanenflügel og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad os gøre noget radikalt: lad os afskaffe indkomstskatten og i stedet opkræve en afgift af alle erhvervsdrivende for retten til at gøre brug af samfundets ressourcer til deres virksomhed. Denne afgift bør være i to dele, dels en grundsats, som gør det muligt for alle, der måtte have brug for et CVR-nummer at få et sådant., dels en gradueret sats, der progressivt beregnes af omsætningen, med et skarpt blik på overskuddet.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

Jeg stemmer på demokratiet - de borgerlige stemmer og arbejder for markedet. En ideologisk overgivelse til markedskræfterne - forstå det hvem der kan. Måske fordi de er muteret fra Homo Ludens til Homo Economicus.

Arne Albatros Olsen

Det mest groteske er at man i årevis har fremturet med argumenter om nødvendigheden af nødsomhedens økonomiske politik af hermed har nedsat velfærdsydelser for alle de svageste grupper, forringet hele sygehussektoren,¨ og ældreplejen for så med passende mellemrum give store skatteletter for de mest velbeslåede i dagens Danmark.

Det holder bare ikke.

Niels K. Nielsen

Det er forstemmende at læse artiklen og de mange enslydende kommentarer.

Den sproglige forvrængning hamrer afsted:
Det "koster" Staten at lade folk beholde nogen flere af deres egne penge.
Modtagerne af andre folks penge skal "betale" for at andre folk får lov til at beholde nogen flere af deres egne penge.
Det er ødelæggende for vor den demokratiske beslutningsproces og har alene til formål at legitimere den systemfejl, vort demokrati har: at man kan stemme sig til andre folks penge og at nogen ønsker flere af andre folks penge til at købe stemmer med.

For nogle år siden blev der udgivet en ret omtalt her i Information rost bog, LTI om det 3. Riges bevidste sproglige nedgøren af jøderne forud for det slemme. Uden sammenligning i øvrigt opnår man ved denne aktuelle sproglige forvanskning om skatteforhold samt mistænkeliggørelse af de rige og dygtige, at man moralsk kan forsvare at udplyndre dem vha. sin stemmeseddel. Moralen er som bekendt eneste barriere, da folkestyret gør udplyndringen mulig - og grundloven sætter desværre ingen grænse for det.

De offentlige udgifter er nu på 1.100 mia. kr. om året og kan ikke engang finansieres af verdens højeste skatte og afgiftstryk, hvorfor Staten på uansvarlig vis optager lån på 20-40 mia. kr. om året.
Udgifterne svarer til 2 mio. kr. i sekundet eller en pæn gennemsnits villa.
Folkestyrets fornemste opgave mht. økonomi er oplagt at få styr på indtægter og udgifter.
På indtægtssiden er der velkendte problemer med skatte inddrivelse, moms svindel, manglende bekæmpelse af sort arbejde, socialt bedrageri og pjæk i det offentlige.
På udgiftssiden sker der øjensynligt meget lidt. Vi hører om rammestyring visse steder på -2 % p.a. men ellers er der meget få historier om trimninger og tilpasninger. Som udgangspunkt burde det være muligt indledningsvist at reducere udgifterne med de 100 mia. kr., de blev øget med under VK regeringen + DF.

Debatterne om den moralsk acceptable grænse for skatteplyndring samt de offentlige udgifter er så vigtige at få taget hul på - kom nu Information! - også for at skabe rum for en regering til at træffe de rigtige og ansvarlige beslutninger.