Læsetid: 5 min.

3F slog alarm på baggrund af ny forskning: Working poor er kommet til Danmark. Men det passer ikke, siger forskeren bag

Ansatte inden for rengøring, hotel og restauration er nødt til at have to eller tre job for at kunne klare sig, lød det fra 3F på baggrund af en ny videnskabelig artikel. Men det er der ikke dækning for, lyder det nu fra forskeren bag. 3F erkender, at de ikke ved, om der findes working poor blandt medlemmer
Dele af fagbevægelsen, centrumvenstretænketanken Cevea og den tidligere faglige sekretær i 3F, socialdemokraten Matthias Tesfaye har i en årrække fygtet, at 'working poor' skulle blive et problem i Danmark. Onsdag påstod 3F, at working poor nu var blevet en realitet i Danmark, men det afviser forskeren bag den undersøgelse, som 3F udtalte sig på baggrund af.

Dele af fagbevægelsen, centrumvenstretænketanken Cevea og den tidligere faglige sekretær i 3F, socialdemokraten Matthias Tesfaye har i en årrække fygtet, at 'working poor' skulle blive et problem i Danmark. Onsdag påstod 3F, at working poor nu var blevet en realitet i Danmark, men det afviser forskeren bag den undersøgelse, som 3F udtalte sig på baggrund af.

22. september 2017

Frygten for, at en ny dansk underklasse af fattige i arbejde skulle brede sig fra nabolande som Tyskland, har længe været udbredt i dele af fagbevægelsen, hos centrumvenstre-tænketanken Cevea og hos venstrefløjspolitikere som f.eks. tidligere faglig sekretær i 3F, socialdemokraten Mattias Tesfaye. Og onsdag kunne fagforbundet 3F så udsende meldingen på fagbladet3f.dk:

»Working poor er kommet til Danmark.«

Det skete på baggrund af en ny videnskabelig artikel, udgivet af forskere fra FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Ifølge Fagbladet viste forskningsartiklen, at et stort antal ufaglærte er nødt til at have flere job for at klare sig. Og formanden for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Tina Møller Madsen, udtalte:

»Det er netop, hvad vi oplever. Mange kan ikke leve af deres løn og er nødt til at have tre job, hvis det skal løbe rundt. Det er working poor, der er kommet til Danmark.«

Der er bare det problem, at 3F og Fagbladet ikke kan finde belæg i den videnskabelige artikel for, at der findes working poor i Danmark, siger en af forskerne bag, Jonas Felbo-Kolding fra FAOS.

»Der er ikke dækning for i vores forskning, at working poor er kommet til Danmark. Og vi har ikke brugt begrebet working poor i vores artikel, fordi det begreb dækker over, at du ikke kan leve af den løn, du får, selv om du har fuldtidsjob eller flere job. Det kan vi ikke sige noget om på baggrund af vores studie,« siger Jonas Felbo-Kolding.

Af artiklen fremgår det, at 62 procent inden for hotel og restauration har mindre end 15 timers ansættelse om ugen, mens det gælder for henholdsvis 52 procent inden for detailhandel og 42 procent inden for rengøring. Men de tal siger intet om, at de pågældende ansatte er »nødt til at tage flere job for at klare sig«, som Fagbladet skriver.

»Begrebet working poor drejer sig om lønforhold. Men vores forskning handler om arbejdsforhold. Vi kan ikke sige noget om i det her projekt, om de, der har mindre end 15 timer om ugen, har flere andre job, der gør, at de rent faktisk tjener eksempelvis 800.000 kr. om året. Det, vi kan se, er, at der i de tre brancher er en hel del arbejdsforhold, man ikke kan leve af alene,« siger Jonas Felbo-Kolding.

Desuden er en stor andel af de ansatte i de tre pågældende brancher unge. Det drejer sig om godt halvdelen inden for hotel og restauration og detailhandlen og knap en femtedel inden for rengøring.

 »En stor del af de her ansatte er aktive studerende, der har indtægtskilder andre steder fra f.eks. SU, eller fordi de bor hjemme,« siger arbejdsmarkedsforskeren.

Arbejdsforhold

Forelagt at forskerne ikke kan bakke om 3F’s udlægning af deres videnskabelige artikel, siger formanden for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, Tina Møller Madsen:

»Det kan jeg jo ikke sige så meget til. Jeg har sagt i ti år, at jeg synes, det er forfærdeligt, at man hellere vil have otte mennesker ind ad døren end at ansætte folk på fuld tid. Det er den måde, man også arbejder på i Sydeuropa.«

– Men ved du, at man er nødt til at have to eller tre job for at kunne leve af det?

»Ja, det siger jo sig selv. Der er ikke nogen i Danmark, der kan leve af otte timer om ugen. Med mindre man er på SU. Det er ofte tilfældet i hotel- og restaurationsbranchen, men ikke i rengøringsbranchen. De skal have op til to-tre job for at kunne tjene en almindelig løn i Danmark.«

– Hvordan ved I det?

»Jeg ser det jo på ansættelsesbrevene. De sager, vi kører, er folk ansat på under 15 timer.«

– Siger det i sig selv noget om, at de ikke kan have noget ved siden af?

»Jo, men det har de da også. Det, jeg bare siger, er, at hvis du har arbejde i industrien, går du ind ad døren klokken et eller andet og går ud otte timer efter. Så har man udført et fuldtidsjob. En rengøringsassistent møder f.eks. kl. fem til otte i et job, så har de et kl. 12 til 15, og så et til kl. 21 til 24 f.eks. Det er der jo ikke nogen mennesker, der kan holde til.«

– Det er altså ikke fordi, at I har medlemmer, der ikke kan leve af det, selv om de har tre job. Det er mere arbejdsforholdene, der er et problem?

»Det kan du jo vende, som du vil. Vi har medlemmer, der har rigtig svært ved at låne penge i banken, fordi de har en såkaldt nulkontrakt, der kan være under 15 timer. Og det er det eneste, de er sikret, resten skal de skrabe sammen for hver uge.«

– Men er der nogen, der ikke kan klare sig, selv om de har to til tre job?

»Jeg ved ikke, hvor du vil hen med det. Men det ved jeg ikke, om der er. Det, jeg siger, er, at det ikke er rimeligt at skulle have tre gange 15 timer for at kunne oppebære en løn i rengøringsbranchen i Danmark.«

Ifølge Jonas Felbo-Kolding kan det ganske rigtigt være et problem, at det kan være svært at få lov at låne penge i banken, hvis man har flere jobkontrakter og ikke har en fast løn. Dernæst er der usikkerheden i ikke at kende sine præcise timetal. De ansatte med lavt timeantal får desuden en lavere gennemsnitsløn end dem, der har en fuldtidsstilling i samme branche.

Men i Danmark er timelønningerne for overenskomstdækket arbejde relativt høje sammenlignet med andre lande. Til gengæld er minimumssatser for, hvor mange timer man skal have, ikke udbredt, påpeger Felbo-Kolding. Det er heller ikke muligt for forskerne at fastslå, om der er tale om frivillig eller ufrivillig deltid i de tre brancher. Men de antager, at en del ikke arbejder få timer efter eget valg:

»Hvis du har mere end et job, må det være fordi, du mener, at det job, du har, ikke er nok. Det tager vi som udtryk for, at det ikke er frivilligt. Men det er en tolkning. Det kan jo også være, at man bare vil have flere penge at forbruge.«

Om 3F’s udlægning af den videnskabelige artikel siger forskeren:

»At Fagbladet 3F vælger at tale om working poor og i den sammenhæng også inddrager vores artikel, kommer ikke bag på mig. Det er noget, vi som forskere er vant til. Vi oplever ofte som arbejdsmarkedsforskere, at konklusionerne på den forskning, vi laver, bliver strammet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Hans Aagaard
Hans Aagaard anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

working poor defineres som mennesker der ikke har mulighed for at stifte en familie,betale en bolig hvor der er plads til børn,få lån i banken og udsigt til en alderdom som fattig.

Lise Lotte Rahbek

Det er smadder ærgerligt, at de laver sådan en bøf.
At voksne uden anden indtægt ikke kan leve af eet deltidsjob på under 15 timer om ugen, er der hverken noget nyt eller spektakulært ved. Sådan var det allerede for 30 år siden, men i nutiden er det politisk ukorrekt at tale om, at nogle jobs er mere skod end skønsang.
Det skal jo kunne betale sig at arbejde. Også under en time om ugen.. :-/

Eva Schwanenflügel, June Beltoft, Johnny Winther Ronnenberg, Egon Stich, Hans Aagaard og Vivi Rindom anbefalede denne kommentar

Med en ubetinget basisindkomst, vil de basale livsfornødenheder være sikre, og det vil kunne betale sig at arbejde 1 eller flere timer per uge.

Fake news har eksisteret siden menneskets hjerne gav mulighed for jeg-bevidsthed.

Per Torbensen, Eva Schwanenflügel, Maria Francisca Torrezão og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Vi hæfter os straks ved 3F´s: "... Det, jeg siger, er, at det ikke er rimeligt at skulle have tre gange 15 timer for at kunne oppebære en løn i rengøringsbranchen i Danmark.«"
Er andre brancher på vej samme sted hen ?

Efter min vurdering byder fremtiden desværre på dårligere arbejdsforhold for et stigende antal mennesker. Korte ansættelser. Deltidsansættelser. Faldende timeløn.

Rovdriften på mennesker skal stoppes. Mennesker skal ikke behandles som billigt skidt, der kan udnyttes og kasseres.

Vi bliver nødt til at sikre et eksistensgrundlag for alle uden at knytte dette til et krav om at stå til rådighed for udnyttelse. En ubetinget basisindkomst er efter min vurdering det bedste middel til at sætte grænser for udnyttelsen.

Der er intet i artiklen, ud over forskerens ord, som fortæller at 3F tager fejl. Til gengæld kan man udlede, at forskellen på forskeren og 3F er, at forskningen ikke skal bruges til en skid, ud over at skaffe en indtjening til forskeren, som er hinsides "working poor."

Egon Stich, Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Jens Thaarup Nyberg, Elisabeth Andersen og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Tommy Gundestrup Schou; - 09:46
Det er vel seriøst nok, at 3F arbejder for at få østarbejdere ind under overenskomstforhold,og i det hele taget at få udestående arbejdspladser, hvor forholdene er under overenskomststandarder, organiserede.

Selvfølgelig er working poor kommet til Danmark for længe siden, og jeg skal forklare hvorfor: Én ting er, om et job på 37 timer ugentligt til 110 kr. i timen (og dem er der ganske mange af i landet) før skat kan dække folks leveomkostninger. Dette kan diskuteres, den er lige på kanten, og en primær determinator er nok boligudgiften. Men jeg skal fortælle jer, hvor det absolut ikke kan diskuteres, at working poor har været i landet i adskillige år: fordi mange lavtlønsjob i dag er så afsindigt hårde (arbejdstempoet er absurd højt), at man ikke kan klare dem på fuld tid! Med andre ord, hvis vi tager som udgangspunkt i den løn man kan opnå i sådanne ufaglærte lavtlønsjob, dvs. hvor man bruger absolut al den energi, der kan hives ud af organismen, dog uden at ødelægge organismen, så kan man i disse job kun arbejde 3 dage om ugen, eller ca. 20 timer. Arbejder man mere, invalidres man på relativt kort sigt. Så, hvis vitager et af disse utallige absurd hårde job i vor miserable land med en timeløn til fx 130 kroner i 20 timer om ugen, har man, well, et beløb tilbage som kun folk, som bor gratis (eller næsten gratis), kan overleve for. Dette med, at man i mange job ikke kan arbejde på fuld tid uden at sætte helbredet (måske også livet) seriøst på spil, skal ikke undervurderes. Det er et meget seriøst problem i vores land, i dag. Arbehdstagerne i vores samfund har reelt ingen magt overhovedet (og nu vil Macron indføre samme forhold for de stakkelt ansatte i Frankrig!), så en timeløn siger eentlig ikke så meget. Timeløn skal altid ses i forhold til arbejdstempo, men sidstnævnte er blevet fuldstændig negligeret af fagforeninger de sidste mange år. Fagforeninger, som forhandler løn uden at forhandle arbejdstempo, forhandler reelt ingen løn. Det er fake, det hele. Dette inviterer til spørgsmålet om hvorvidt lønmodtagerne overhovedet kan stole på deres fagforeninger.

Lise Lotte Rahbek, Egon Stich, Carsten Wienholtz, Johnny Winther Ronnenberg, Flemming Berger, Jens Thaarup Nyberg, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

At det skal kunne betale sig at arbejde er ikke et udtryk for at man nødvendigvis bliver rig af at arbejde. Mange bliver faktisk rige af at arbejde, men for en lille gruppe handler det desværre mest om overlevelse og man kan sagtens forblive fattig, selv om man arbejder. Det er der ikke noget nyt i og det sker typisk hvis man er uden uddannelse, lønnen er lille og arbejdsbyrden så stor at der ikke er energi eller tid til overarbejde eller at have flere jobs. At det skal kunne betale sig at arbejder handler altså mere om de velbjærgedes interesser end den fattiges og derfor mest om at det ikke skal kunne betale sig at leve af overførsel og den model giver selvfølgelig grobund for "working poor" i fremtiden, uanset hvor langt processen pt. er fremme. Min helt uvidenskabelige vurdering er at det bliver meget værre. Om føje år vil vi se tilbage på det halve århundrede hvor der ikke var fattigdom i Danmark som en social guldalder og spørge os selv: hvordan kunne det egentlig gå til? (Og det selvfølgelige en lang historie). Men ligesom i malerkunstens guldalder er det ikke et scenarie vi kan vende tilbage til andet end i billeder, alene af den grund at historien er fortløbende. Så måske skal vi bare nyde slipstrømmen af denne fantastiske periode og håbe at vi ikke selv havner blandt fremtidens "working poor".