Læsetid: 10 min.

Advokat ser tegn på, at samfundet nu siger fra over for krænkelser på nettet

Samfundet har for længe set passivt til, mens udviklingen i digital mobning og sexkrænkelser er stukket helt af. Det siger advokat Miriam Michaelsen, som fører flere sager om digitale sexkrænkelser ved domstolene med et håb om, at en større konsekvens for krænkerne ved domstolene vil skubbe til normerne blandt de unge
Advokat Miriam Michaelsen fører retssager for personer, der er blevet krænket online. Og mens hun oplever, at samfundet i mindre grad tolererer chikane på nettet, så er det vanskeligere at komme igennem til de digitale platforme, hvor det foregår. Her får man ofte bare et ’auto-reply’, fortæller advokaten.

Advokat Miriam Michaelsen fører retssager for personer, der er blevet krænket online. Og mens hun oplever, at samfundet i mindre grad tolererer chikane på nettet, så er det vanskeligere at komme igennem til de digitale platforme, hvor det foregår. Her får man ofte bare et ’auto-reply’, fortæller advokaten.

Sille Veilmark

23. september 2017

Alt for længe har vi accepteret, at der tilsyneladende gælder andre regler, love og normer for det, der foregår digitalt. Derfor sker der grove krænkelser digitalt, som samfundet slet ikke forfølger med samme kraft som i den fysiske verden. Resultatet er, at normerne skrider, og en række subkulturer som facebookgruppen Offensimentum opstår, hvor man føler, at man kan gøre lige præcis, hvad der passer en.

Miriam Michaelsen er advokat og partner i Njord Law Firm og har i det seneste år engageret sig dybt i kampen mod særligt den udbredte deling af seksuelle billeder og videoer uden samtykke. En adfærd, der bare er ét blandt flere eksempler på den grænseoverskridende digitale adfærd, der ikke sættes nok ind over for. Og som for hende handler om, at mange aktører slet ikke tager det digitale tilstrækkeligt alvorligt.

»Bare fordi mobningen er blevet digital, så ændrer det ikke på, at det er mobning. Vi skal have ændret tankegangen om, at bare fordi det foregår på Facebook, Instagram eller Snapchat, så har det ikke noget med f.eks. skolen at gøre,« siger hun og kommer med et eksempel fra en af hendes sager.

Her kontaktede en forælder rektor på sit barns skole for at få ham til at sætte en stopper for, at nogle drenge viste og delte seksuelt materiale uden samtykke med hans mindreårige datter. Rektor svarede efter at have undersøgt sagen, at han ikke kunne gribe ind, fordi filmen var optaget uden for skolens område.

»Jeg tror ikke, vi voksne har forstået alvoren af det her. Det er to poler, som går hver sin retning lige nu. Vi har lovregler, som er tydelige. Etik og moral på den ene side – og så på den anden side har vi en masse, der gør lige, hvad der passer dem. Der er ikke blevet grebet ind overfor det, og derfor er det bare blevet mere og mere grelt. At det foregår på den digitale platform, har gjort, at retssamfundet og politiet ikke har fulgt med. Men vi skal forholde os til, at det digitale univers ikke er et andet univers,« siger hun.

Mister virkning

Når det kommer til både deling af seksuelt materiale og digital mobning bredere set, er alle aktører enige om, at den eneste løsning er en bred ændring af de sociale normer for adfærd på internettet. Og for en jurist som Miriam Michaelsen handler den normpåvirkning først og fremmest om loven og retshåndhævelsen.

»Jeg håber, at det har en konsekvens, hvis vi får synliggjort, at retssystemet fungerer. En ting er, at vi siger: I må ikke dele det, og I må ikke filme andre mennesker uden samtykke. Men hvis man siger det tilstrækkeligt mange gange uden at det har en konsekvens, så holder det op med at have en virkning,« siger Miriam Michaelsen.

Hævnporno, mobning og grænseoverskridende adfærd har flere gange det seneste år fået facebookgruppen Offensimentum i mediernes søgelys. I denne uge gik det så vidt, at Facebook lukkede gruppen med over 100.000 medlemmer. Imens vi venter på, at nye grupper opstår, er her tre bud på, hvordan man bekæmper fænomenet
Læs også

»Hvis vi vil have, at der er et segment i samfundet, der går op mod den her udvikling, som siger, at de ikke synes, det er i orden at dele og filme uden samtykke, så skal de have noget at støtte sig op ad. Det er nødt til at være grundpillen i samfundet – som er lovgivningen – der giver den støtte. Derfor er det så vigtigt at synliggøre, at vi tager den her kriminalitet alvorligt, og at der bliver gjort noget ved det.«

Retssager har derudover også den fordel, at de får medieomtale, der også når ud i de kredse, hvor de unge befinder sig.

»Det medvirker også til oplysning. For et år siden talte man om, at de unge mennesker, der deler de her billeder, ikke ved, at det er ulovligt. Jeg tror, vi er forbi det stadie nu. Det segment, der deler, ved godt, at de gør noget, der ikke er i orden. Men hvis vi får vist tilstrækkeligt mange gange, at gør man det her for at krænke et andet menneske eller for at tage kontrollen, så får det alvorlige konsekvenser for krænkerne. Så kan man være med til at præge normen,« siger hun.

Mange sager om chikane

Miriam Michaelsen har selv en række sager om deling af seksuelt materiale uden samtykke, der i øjeblikket venter på at komme for retten. I medierne har problematikken ofte været fremstillet, som at det først og fremmest er billeder, som personerne selv tager, der så bliver delt videre mod deres vilje.

Men ser man på de sager, hun fører, handler langt de fleste om, at en person har filmet eller fotograferet en person uden deres vidende under sex og efterfølgende har spredt materialet videre.

Hun har også sager, der mere har karakter af chikane, hvor personer opretter falske profiler på sociale medier i en persons fulde navn og blander billeder af personen sammen med hardcore pornografi og private oplysninger om telefonnummer og adresse. Og for Miriam Michaelsen behøver det bestemt ikke at stoppe ved det.

Også de mange hadefulde og injurierende ytringer, der findes online, og som ofte rammer ofrene for hævnporno, er Njord Law Firm begyndt at forfølge i et forsøg på at få ændret kulturen.

»Vi har ikke anlagt dem som stævninger endnu. Men vi har haft skrivelser ude og dialoger i gang omkring de sager. Næste fase bliver uden tvivl, at vi kommer til at gå efter hadefuld tale og ytringer. For det er den samlede pakke, der handler om at tage digitalt ansvar og styre sin digitale adfærd,« siger hun.

»Det er der, en del af oplysningsarbejdet ligger. Man må ikke sige hvad som helst bare for at sige det. Hvis man gør en aktiv indsats for at krænke et andet menneskes ære, så kan det betragtes som injurier. Vi har nogle samfundsregler, noget retspraksis, og så har vi en norm, hvor man åbenbart kalder hinanden ’homo’ og ’luder’ online. Der er mit argument, at ja, det har foregået i den digitale verden, men vi er nødt til at komme tilbage på sporet og få synliggjort, at det ikke gør det acceptabelt.«

Der sker fremskridt

Kampen mod deling af seksuelle billeder uden samtykke kan godt virke som en håbløs kamp. Afstanden mellem loven og de unges delingspraksis på de sociale medier og på smartphones rundt omkring på uddannelsesstederne har været gigantisk. Mange ofre fortalte også om oplevelser med et fodslæbende og meget lidt forstående politi, når de anmeldte sager om selv grove digitale seksuelle krænkelser. Men ser man på udviklingen inden for området i bare det seneste år, er der faktisk sket mange fremskridt.

»Jeg er meget positiv. Vi rykker os. Der er flere hos politiet, der signalerer, at de forstår alvoren, og så synes jeg, at der ser ud til at være en samfundsholdning, der er ved at ændre sig,« siger Miriam Michaelsen.

Tidligere i år udsendte Rigsadvokaten en ny vejledning, hvor digitale krænkelser gøres til fokusområde for anklagemyndigheden:

»Anklagemyndigheden skal for at sikre et strafniveau, der afspejler sagernes alvor og karakter, rejse tiltale efter alle relevante bestemmelser i straffeloven om offentliggørelse eller deling af billeder eller videoer med seksuelt indhold,« står der i vejledningen, og videre understreges det:

»Anklagemyndighedens strafpåstand i sager om digitale sexkrænkelser skal afspejle forbrydelsens karakter og grovhed.«

Resultatet af denne øgede bevågenhed centralt fra anklagemyndigheden så man et eksempel på i denne uge, da en 17-årig blev dømt efter børnepornoparagrafen for at sprede ét pornografisk billede af sin på det tidspunkt 16-årige ekskæreste på Snapchat. Billedet var ifølge Ritzau blevet lagt ud på ’mystory’ i Snapchat, hvor det dermed principielt er tilgængeligt i et døgn, men han fjernede det efter et kvarter. På det tidspunkt havde otte mennesker dog set det, og to havde taget et screenshot.

Den 17-årige fik 30 dages betinget fængsel med henvisning til hans unge alder – men anklager Marie Fanø-Fredeløkke understregede efterfølgende til Ritzau, at man »skubber på for at få ubetinget straf i disse sager« og vil begynde at anke sagerne, hvis de generelt ender med betingede straffe.

Skærpelser

Fra politisk side er der kommet et udspil fra Justitsministeriet med flere initiativer, der skal bekæmpe digitale sexkrænkelser, og Straffelovrådet har i sommer anbefalet at hæve strafferammen fra seks måneder til to års fængsel, så straffen bedre modsvarer krænkelsens karakter. Miriam Michaelsen er enig i, at der kan være behov for strafskærpelser og justeringer af loven, men har selv valgt først og fremmest at udnytte de regler, der er nu maksimalt.

»Mit argument har hele tiden været, at vi skal bruge de regler, vi har, så meget som muligt. I stedet for at tale om at få hævet straffen, har jeg mere fokuseret på at få pålagt nogle relevante erstatninger, så vi får brugt det økonomiske element mere,« siger hun og nævner, at der generelt er ved at ske en hævelse af straffen i sagerne, så det ikke bare nærmest automatisk ender med 14 dages betinget og en erstatning på 10.000 kroner.

I en sag fra i sommer lykkedes det Miriam Michaelsen at få en erstatning på 100.000 kroner ved et forlig. Sagen handlede om en 19-årig pige, der var blevet optaget på video under samleje af en mand, der efterfølgende havde delt videoen med sine venner på Facebook. Sagen var anlagt som en såkaldt privat straffesag, som er et skridt hun i flere tilfælde har valgt at tage, fordi politiet var for passive. Også selv om det principielt bør være dem, som rejser sagerne.

Læs også

»Det her handler om, at vi har et retssamfund med en lovgivende, dømmende og udøvende magt. Og det er ikke meningen, at det skal privatiseres, så forsikringsselskaber og advokatfirmaer skal begynde at føre de her sager. Men når der ikke er nogen andre, der gør det, så er det jo en mulighed at gå den vej,« siger hun.

»For når vi kan se konsekvensen, så er 10.000 kroner en hån. 10.000 rækker ikke langt til psykologhjælp, når man mister sit job eller ender med at droppe ud af skolen pga. PTSD som følge af krænkelsen. Selv når du en dag har fået børn og familie, så ligger der stadig nøgenbilleder af dig på nettet. Men vi kan se, at anklagerne begynder at kræve højere straffe blandt andet på grund af Rigsadvokatens vejledning. Det har stor betydning, hvilke retningslinjer retssamfundet sætter. Hvis Rigsadvokaten, politikere, politidirektører siger, at det her er vigtigt, så får det betydning. Men vi skal stadig få politiet til at forstå alvoren af det her, og derfor skal vi arbejde for, at flere sager bliver rigtigt anmeldt.«

Platformene

Ud over myndighedernes passivitet er bevissikring også en stor udfordring i sagerne. Dem, der får delt krænkende materiale, er sjældent selv modtagere af det, og spredningen foregår ofte decentralt via privatbeskeder på Instagram, Snapchat eller Facebook. En opgave er derfor også at få rejst problematikken overfor platformene, så de bliver mere bevidste om deres rolle i opklaringen og den rolle, de spiller i distributionen af materialet. Men der er lang vej igen.

»Det er en strid kamp. Når man henvender sig, får man i første omgang et auto-reply. I anden omgang får man ofte at vide, at der skal være en stævning på bordet. Det har vi også i nogle tilfælde, men så får jeg også nogle gange at vide, at det kun er politiet, der kan bede om det,« forklarer Miriam Michaelsen.

»Min udfordring er så, at når jeg ringer til politiet, så svarer de, at de ikke har spurgt de sociale medier, fordi deres erfaring er, at de ikke udleverer det. Men der er min holdning, at vi så må spørge dem med en retskendelse i hånden, så vi får presset de her grænser.«

Når det handler om platformenes ansvar, er der ifølge Miriam Michaelsen brug for et langt større pres, end man har set hidtil. Derfor har hun også været med til at stifte foreningen Digitalt Ansvar, der med deltagelse af både advokater, aktivister og ngo’er som Red Barnet, Offerrådgivningen og Røde Kors skal forsøge at gå til området med en række forskellige strategier.

»Der bliver det noget, hvor foreningen kan spille en rolle. For vi bliver nødt til at få platformene med til bordet, så de forstår, at de også har en interesse i at gøre noget ved det her.«

– Er det ikke en lidt dobbeltrolle både at gå til det her som advokat i enkelte sager og som aktivist?

»Jo, det har jeg ikke prøvet før. Normalt kunne jeg bare nøjes med at være advokat. Men min opgave som advokat er at repræsentere mine klienter bedst muligt, og her oplevede jeg bare at støde panden mod en mur igen og igen. Så jeg tænkte over, hvordan jeg kunne løse de her udfordringer, og det kan jeg ikke alene. Der er alle mulige andre aktører, der også skal ind over, hvis vi skal hjælpe de her mennesker.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Kurt Nielsen
  • Kim Strøh
  • David Zennaro
Niels Duus Nielsen, Kurt Nielsen, Kim Strøh og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og endelig så kom sandheden da frem, se f.eks. her:
"»Vi har ikke anlagt dem som stævninger endnu. Men vi har haft skrivelser ude og dialoger i gang omkring de sager. Næste fase bliver uden tvivl, at vi kommer til at gå efter hadefuld tale og ytringer. For det er den samlede pakke, der handler om at tage digitalt ansvar og styre sin digitale adfærd,« siger hun."
kilde: citat fra den her artikel.

Hun må som advokat - og jurist - da vide, at vi her i DK har ytringsfrihed, og at domstolene rent faktisk tillader ret grove ytringer, også på Facebook, Instagram, og Snapchat. Og politikerne i DK har retten og domstolene udtalt, har altså 'udvidet ytringsfrihed' her i DK! Og at vi her i DK straffer handlinger, ikke holdninger - og at en rektor på en skole altså INTET kan gøre, hvis og når der sker det som er sket som artiklen fortæller om.

Hun må også vide, at hvis hun får held med sit forehavende, ja så sker der det på tidspunkt, at alle mennesker i DK holder med at kritisere politikerne, fordi så vil politikerne bare lægge sag an for injurier - mod de mennesker, der vover at kritisere dem offentligt. Og så får vi et autoritært fascistisk samfund!

Og Facebook, Instagram og Snapchat er altså amerikanske virksomheder, og er dermed underlagt lovgivningen i USA, ikke i Europa. Eller i Danmark.! Og det tror jeg godt, at denne advokat og jurist ved! Og Facebook mv. leverer altså ikke indholdet, de stiller bare en platform til rådighed for brugerne, hvor de kan skrive til hinanden, kommentere på historier mm. og mv. Derfor er det direkte forkert, mener jeg, at bede Facebook mm. om at overvåge trafikken mv. - netop fordi det må, er og skal være brugernes ansvar, hvad de skriver på Facebook. Og i modsætning til f.eks danske firmaer tager Instagram mv. altså brugernes privatliv dybt, dybt alvorligt!

Ift. den 17-årige, der fik en betinget dom på 30 dage! for at have delt et billede af en afklædt eks-kæreste på Snapchat, mener jeg, der er tale om ganske klar over-reaktion - ligesom det er en over-reaktion, at anklage-myndigheden i det her land nu vil gå efter ubetinget fængsels-straf i de her sager. Fordi det er ødelægge unge mænds fremtid, der måske i et øjebliks dumhed og kådhed har delt et lidt frækt billede af sin kæreste med sine venner. Og lad mig dertil sige, at da jeg var ung i 1970erne og 1980erne, ja der havde samtlige murer og tømrersvende deres 'damer' i inderlommen, i mere eller mindre afklædte positurer. Og de viste dem frem til vennerne gladeligt. Det, som sker nu er bare at de deler de her billeder digitalt i stedet for at de fysisk sidder og viser papir-billeder frem af deres 'dame' til vennerne...

Hans Larsen, Niels Duus Nielsen og Johnny Winther Ronnenberg anbefalede denne kommentar

It-teknologien er uden tvivl en fejlslagen teknologi, som egentlig bare burde skrottes.

I mellemtiden kan vi jo så 'nyde', at få smidt menneskets sande natur i masken, så vi ikke længere behøver at være i tvivl om hvem vi er.

Niels Duus Nielsen

Ha, Kurt Nielsen, nettet er et studie i menneskelig tåbelighed, det har du helt ret i.

Det er det gamle spørgsmål: "Ville du begå en ugerning, hvis du var sikker på, at den ikke ville blive opdaget?" som vi i vor tid får svaret på. Og svaret er: Ja, det vil mange, mange flere end vi troede muligt.

Nettet er et vindue ind til menneskers inderste følelser. Jeg vægrer mig dog ved at kalde det for "sand natur", for forudsætningen for denne åbenhjertighed er jo netop anonymiteten. Og de fleste afgørende begivenheder her i livet foregår jo stadig i situationer, hvor man befinder sig ansigt til ansigt. Det er fx ret svært at få børn på nettet, det er stadig nødvendigt med en vis form for fysisk interaktion.

Den dag forplantning kan ske rent digitalt, er vi fortabte. For så er der ingen koner, kællinger, madammer der kan fortælle os, når vi ikke opfører os ordentligt.

Ja, ja, Niels Nielsen, så let slipper du jo ikke - som du jo nok har forudset :-):

Svaret på 'det gamle spørgsmål' er, at det vil alle. Det er bare ikke alle der vil stå ved det, hvorefter de i psykologien kendte fænomener 'projektion' og 'projektiv identifikation' opstår. Resultatet heraf er, at nogle (projektionsmodtagerne) udfører ugerningerne på vi andres (og egne) vegne. Ofte med det resultat, at de bliver voldsommere end de ellers ville være blevet - en slags toppræstation - hvis vi hver især havde påtaget os ansvaret for vores egen lyst til at begå ugerninger.

Kom så igen du :-)