Læsetid: 3 min.

Det betaler sig at protestere: Borgergrupper fik opfyldt krav om placering af atomaffald

Regeringen med forskningsminister Søren Pind i spidsen har efter flere måneders grubleri valgt at lytte til kravet fra lokale borgergrupper og borgmestre og har nu skrottet planerne om et overfladenært slutdepot til dansk atomaffald
Det var planlagt at finde et slutdepot for det danske atomaffald, men nu skal affaldet blive på Risø de næste 30-50 år. På den måde får kritiske borgergrupper opfyldt deres krav om et mellemlager, selv om ordet ’mellemlager’ ikke optræder i den Søren Pinds pressemeddelelse

Det var planlagt at finde et slutdepot for det danske atomaffald, men nu skal affaldet blive på Risø de næste 30-50 år. På den måde får kritiske borgergrupper opfyldt deres krav om et mellemlager, selv om ordet ’mellemlager’ ikke optræder i den Søren Pinds pressemeddelelse

Tine Sletting

20. september 2017

Hvis man lægger øret til jorden og lytter godt efter, kan man i dag sikkert høre et lettelsens suk brede sig blandt miljøorganisationer og borgere og borgmestre fra Paradisbakkerne ved Østermarie på Bornholm over det inddæmmede område ved Rødbyhavn på Lolland og Kertinge Mark på Nordøstfyn til Thyholm, Thise og Hvidbjerg oppe ved Limfjorden:

Det danske atomaffald skal forblive på Risø de næste 30-50 år.

Med den beslutning får borgergrupperne opfyldt deres krav om et mellemlager til atomaffaldet, selv om ordet ’mellemlager’ ikke optræder i den pressemeddelelse, som undervisnings- og forskningsminister Søren Pind (V) har udsendt tirsdag.

I pressemeddelelsen meddeler Søren Pind, at placeringen af atomaffaldet kalder på »omhu og grundighed«, og at der derfor ikke skal hastes noget igennem.

Det var der ellers lagt op til, må man sige, da Radioavisen i maj 2011 kunne meddele, at nu var seks lokaliteter udpeget som egnet lokalitet for et slutdepot, der enten skulle placeres overfladenært eller graves ned i et par hundrede meters dybde.

Frygten for at blive nabo til ikke bare de omkring 250 vogntog med lavt- og mellemradioaktivt affald, som nedbrydningen af forsøgsanlæggene på Risø fylder, men også til 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel, fik på forbavsende kort tid mobiliseret borgergrupper i de berørte kommuner. Efter at have afholdt adskillige protestmøder, iværksat underskriftsindsamlinger og på egen hånd indsamlet oplysninger, bl.a. fra et mellemlager i Holland, kom også de berørte borgmestre på banen.

Atomaffaldet, som nu skal blive på Risø, skal sikres bedre mod stormflod.

Tine Sletting

Længe så det dog ud til, at de ansvarlige myndigheder på Risø og i Sundhedsministeriet ikke ænsede borgernes protester, men blot fortsatte det planlagte arbejde frem mod et overfladenært slutdepot i en af de seks lokaliteter, men til sidst voksede presset sig alligevel så stort, at myndighederne følte sig nødsaget til at nedsætte et såkaldt kontaktforum. Her kunne borgerne på nærmeste hold give input og kommentere de undersøgelser, som myndighederne skulle gennemføre.

En markant delsejr for borgergrupperne var det, at mellemlagerløsningen overhovedet kom ind som en reel mulighed, og med regeringens aktuelle beslutning kan borgergrupperne notere sig for en total sejr:

Ikke blot får de et mellemlager, men når atomaffaldet efter 30-50 år så skal slutdeponeres, skal det ske i omkring 500 meters dybde. Derved kommer alle landets 98 kommuner – måske med undtagelse af Roskilde, der jo har lagt hus til affaldet siden 1955 – i spil igen og ikke bare de seks lokaliteter, der allerede var udpeget.

Det indgår således i regeringens oplæg til Folketinget, at der skal gennemføres nye geologiske undersøgelser for at finde et egnet sted til et slutdepoter i denne dybde.

Ifølge regeringen er håbet stadig at få eksporteret de 233 kg bestrålet forsøgsbrændsel, der er karakteriseret som »særligt farligt affald«, til f.eks. Sverige, Finland eller Tyskland, selv om det hidtil ikke har været muligt.

Endelig skal opbevaringsforholdene på Risø opgraderes og flyttes højere op i terrænet, så risikoen for oversvømmelser ved stormflod ikke længere er til stede.

Baggrunden for regeringens beslutning er en afrapportering fra en tværministeriel arbejdsgruppe fra april 2017, der – viser en aktindsigt til Information – har været forelagt regeringens koordinationsudvalg tilbage i juni. I afrapporteringen fra arbejdsgruppen, der ifølge arbejdsgruppen er helt uden anbefalinger, er der dog en enkelt sætning, der ved nærlæsning løfter sløret for, hvorfor regeringen nu er kommet borgergrupperne i møde:

»Det kan være relevant at overveje dyb geologisk deponering i Danmark, da denne løsning vil kunne imødekomme den oven for omtalte kritik af overfladenært/mellemdybt slutdepotkoncept for ikke at kunne omfatte den samlede danske affaldsmængde.«

Som sagt – det betaler sig indimellem at protestere!

 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Niels Duus Nielsen
  • Michael Kongstad Nielsen
Eva Schwanenflügel, Niels Duus Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad så med Roskilde borgerne???
Risø ligge på et lavt område ud til fjorden og Roskilde borgerne har lagt risiko til i alle de år Risø lavede forsøg med A-kraft.
I mine øjne er regeringens IKKE-valg et fint eksempel på deres slingerkurs .
Hørte Søren Pind sige til P1, da regeringen skulle bruge 30-50 år til at finde en god løsning om der skulle laves et nedgravet depoter eller om affaldet skulle/kunne sendes til udlandet. Jamen dog regeringen og politikerne har undersøgt og undersøgt siden først i Fogh Rasmussens regeringstid. Den vægelsindede er vist den rigtige betegnelse på regeringen - eller er det for at spare penge så de har flere til skattelettelser.

Michael Kongstad Nielsen

Det viser bare, at A-kraft aldrig har været godt.

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen, Henning Egholk, David Zennaro og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Gad vide om det er skadeligt for andet end tankerne?
MEN
Affaldsproblemet har efterhånden udviklet sig til at blive det foretrukne emne når man skal dæmonisere atomkraft.
Nøjere eftersyn vil vise at der skal meget til før det bliver farligt.

Når det drejer sig om affald opbevaret ved Risø fristes jeg til at skrive lidt kryptisk.
- Som ingeniør er det let at se at det hele ikke engang er en storm i et glas vand.
- Jeg er ikke journalist. Jeg skal ikke skrive nervepirrende om fiktive rædsler.
- Jeg er ikke politiker. Jeg behøver ikke at følge folkestemningen for at blive genvalgt.
- Heldigvis er jeg ikke psykiater, for så skulle jeg jo kurere den folkelige angstneurose.
- Det er nemt at forstå at kulindustriens lobbyvirksomhed er bange.
De er bange for konkurrence.
- Jeg er ikke en forurener, jeg skal ikke, sådan bare, få folk til at tale om noget andet.
- Naturligvis skal jeg ikke leve i 500 år.
Men, hvis man til den tid ikke har fundet noget bedre, vil kommende generationer være glade fordi vi efterlader det, der stadigvæk kaldes affald.
Til den tid kan det udnyttes til at få ren energi i flere tusind år.
Den nødvendige teknologi er kendt, men er ikke færdigudviklet.
MEN
der er billig uran og thorium til lang tid efter den næste istid.
- Heldigvis er jeg ikke Greenpeace.
Deres troværdighed er en myte. Se http://wp.me/p1RKWc-p2

Ja så fik vi fløjene frem i lyset ikke også Thorkild Søe? Atomkraft var/er og forbliver en kolos på lerfødder i min verden. hvis det hele kører efter brug af millioner/milliarder til sikkerhed en ren energikilde. Men når alt det indeni skal fjernes er Fanden løs igen. I min opfattelse er det så usikkert om alle de bange beboere behøver den voldsomme frygt, men det er vel så typisk dansk vi vil gerne goderne, men besværlighederne omkring følgerne må andre tage sig af Men som det ser ud i dag var det godt at vi fik stoppet opførelsen herhjemme. Jeg vil tillade mig her at være lidt glad for at her var jeg som medstarter og aktiv i OOA trods alt har ydet en god gerning i mit liv.

Eva Schwanenflügel, Hans Larsen og Henning Egholk anbefalede denne kommentar

Jamen hvem vil også ønske sig radioaktivt affald i sin baghave? Nej vel. Risikofyldt affære - og huspriserne i området vil falde! Uha uha. Det jeg synes er det besynderlige er at havde vores politikere slet ikke set dette komme? Nogle af disse folk er/var jo temmelig begejstrede over netop mulig indførelse af A-kraft i DK!! Affaldet det var da slet ikke noget problem.
Så har vi så en forsøgsreaktor på Risø der kører i mange år. Det er til hele landets "bedste" (siger man). Den lukkes så ned og affaldet har hobet sig op gennem årene, både det rigtig farlige samt det mindre farlige. Og hvem står tilbage med Sorteper, ja det gør Roskilde by og kommune. En "midlertidig" opbevaring i 30-40- ja måske over 100år. Søren Pind det er vist en ommer. Ja jeg pudser glorien og mindes kampråbet: Nej til A kraft, Ja til Sol & Vind.

@ Viggo Okholm og andre
Naturligvis kan man vælge at forbigå det der trods alt er velbeskrevet som fakta.
Jeg kan ikke tvinge dig, og andre, til at læse mine links.
Alligevel vover jeg skindet og omtaler en meget god dansk missionær i Tanzania.
Jeg havde sagt noget, der forudsatte Darwinisme og Udviklingslære.
Hans svar var klart og ærligt:
”Thorkil, det må du ikke sige – du ved jo: Jeg er fundamentalist.”

Eva Schwanenflügel

Ved den sidste stormflod i Roskilde Fjord var det kun 50 centimeter der adskilte vandet fra atomaffaldslageret.. Apropos vand, der er ved en ren tilfældighed, (nogle nysgerrige forskeres vandprøver), fundet mikroplast i 16 almindelige husholdninger i København og Nordsjælland.
Det viser blot, at alskens mere eller mindre dødelig forurening bliver behandlet som uvigtige paranteser i vort overvækstende samfund.

@ Viggo Okholm
Men lige meget hvad, så er det let at se at den nu hedengangne OOA har haft temmelig svært vid at holde sig til realiterne.
Fx skriver de at blot et atom af uran kan bevirke kræft.
Du kan se den forkætrede, men ikke så forfærdende, virkelighed på
http://wp.me/p1RKWc-1VN

Johnny Winther Ronnenberg

Suk nu igen! Jeg har stået på Risø som ung med en ny brændsel stav, der kun var et par millimeter lang. i hånden, den blev brugt til at tage et røntgen foto af hånden med. Så farligt er "affaldet". Reaktorerne var ca 1,5*1,5*1,5 meter og de forsynede selvfølgelig det halve af landet med både varme og el. (Ironi kan være anvendt)

Der er ikke tale om høj radioaktivt materiale i flere tons, men nærmere i kilo hvilket sikkert også er overdrevet, men der er ikke nok materiale til at skabe en kritisk masse under nogen form. Det meste af affaldet er bygninger og materiel der har været udsat for højere baggrund stråling end normalt. Forskerne døde ikke af kræft på stribe, indtil der ikke var flere, men man lærte noget om stråleterapi, som man bruger i kræftbehandling den dag i dag, nogen gange med succes, så selv hospitaler producerer radioaktivt affald, skal vi stoppe behandlingen af den grund?