Læsetid: 4 min.

Dårlige læsere er et voksende problem

Selv om ni ud af ti ledere er opmærksomme på, at de har ansatte med læsevanskeligheder, så er det stadig et tabu på arbejdspladsen, viser ny undersøgelse. Og det er problematisk, for de 600.000 danskere med læsevanskeligheder er et voksende problem, vurderer ekspert
Rapporten Danskernes Kompetencer fra 2013 viste, at 600.000 danskere mangler læsekundskaber.

Rapporten Danskernes Kompetencer fra 2013 viste, at 600.000 danskere mangler læsekundskaber.

Finn Frandsen

4. september 2017

Ni ud af ti virksomheder vurderer, at en del af medarbejderne har så store læse- og skrivevanskeligheder, at det påvirker deres arbejde. Det viser en ny undersøgelse lavet af Oxford Research for fagforeningen 3F.

Undersøgelsen viser også, at læse og skrivevanskeligheder er svære at tale om på arbejdspladsen. Og det gør problemet med manglende læsefærdigheder ekstra svært at løse, mener Anders Rosdahl, der er forskningsleder emeritus på Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og står bag rapporten Danskernes Kompetencer fra 2013. Den viste, at 600.000 danskere mangler læsekundskaber.

»Hvis det er tabubelagt at tale om manglende læsekundskaber, så er det i sig selv en forhindring. Første skridt er jo at erkende, at der er et problem,« siger Anders Rosdahl.

Uddannelsesansvarlig i 3F Søren Heisel mener, det er problematisk, at størstedelen af arbejdsgiverne godt ved, at der er ansatte med læsevanskeligheder, men ikke gør noget ved det.

»Det er jo forståeligt nok et tabu blandt de ansatte, der ikke kan læse, men det er overraskende, at det også er et tabu at sige til sin medarbejder, at vi ved, at du ikke kan læse. Kunne du tænke dig at komme på kursus? Det kræver handling og politisk vilje, hvis vi skal have nedbrudt tabuet omkring læse- og skrivevanskeligheder,« siger Søren Heisel.

Dorte Klint Petersen, der er lektor i læsning og ordblindhed på Aarhus Universitet, mener derimod ikke, at det er så underligt, at det er svært at tale højt om læseproblemer på arbejdspladsen:

»Folk kan jo være bange både på egne og andres vegne for, at det kan betyde, at det er dem, der ryger, hvis der skal skæres. I de seneste år er udviklingen jo gået i retning af, at der efterhånden ikke er mange job, du kan bestride uden at skulle læse og skrive, så de her problemer bliver kun større. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved dem.«

Læseproblemer stigende

Læsefærdigheder har ifølge forskningen betydning ikke bare for ens uddannelse, beskæftigelse og lønniveau, men formentlig også helbred og livskvalitet. Og selv om manglende læsefærdigheder er mere udbredt blandt folk uden uddannelse, så er der også en del af dem, der klarer sig udmærket, påpeger Anders Rosdahl.

 »Men de læsesvages sårbarhed ved teknologiske og erhvervsmæssige ændringer er større, så manglende læsefærdigheder har stor betydning for evnen til at klare sig i moderne samfund og fører til mindre produktivitet for samfundet,« siger Anders Rosdahl og påpeger, at danskernes læsefærdigheder i gennemsnit ser ud til at være blevet ringere fra 1998 til 2012. Der findes ikke tal for udviklingen efter 2012.

Søren Heisel mener, at der mangler fokus på læsevanskeligheder, og det kan få stor betydning både for den enkelte, virksomhederne og samfundet som helhed.

»Mange af de her ansatte risikerer at blive fyret og hægtet af på arbejdsmarkedet, når udviklingen buldrer derudad, men det her svækker også de danske virksomheders kvalitet og konkurrenceevne, derfor er det jo tudetosset ikke at gøre noget ved problemet,« siger Søren Heisel og påpeger, at 3F’s undersøgelse netop er lavet i forbindelse med opsøgende arbejde på en række virksomheder, hvor de har informeret omkring problemet med læse- og skrivevanskeligheder, og hvad man kan gøre ved dem.

Søren Jensen er ansat som kulturmedarbejder på Nørrebro, og så er han ordblind. Ordblindheden betød, at han før i tiden ikke kunne læse sine mails ller lave overleveringer til sine kollegaer. Men et læsekursus har betydet, at han i dag har gennemført en toårig uddannelse
Læs også

Anders Rosdahl mener, at arbejdspladserne kan gøre en forskel, da det ville blive meget dyrt at løfte alle med læsevanskeligheder:

»Det drejer sig på kort sigt om at finde dem, hvor det er et problem, at de læser dårligt, og her har virksomhederne en vigtig rolle, fordi man her helt konkret kan se, hvilke kolleger der har svært ved at læse eller skrive. Men også uddannelsessystemet, jobcentre og andre kan formentlig blive bedre til at spotte problemet, fordi det, der er slående ved folk med læsevanskeligheder, er, at de findes overalt i samfundet – i alle grupper i større eller mindre grad.«

Dorte Klint Petersen mener, at arbejdspladsen og fagforeningen er central i forhold til at gøre noget ved voksnes problemer med at læse og skrive.

»Det kan være en hurdle i forhold til at løfte de ansatte med læsevanskeligheder, at de ofte står med nogle helt konkrete problemstillinger i forhold til deres arbejde, og det kan være svært at arbejde med lige præcis det i den forberedende voksenundervisning på VUC,« siger Dorte Klint Petersen.

Hun mener, at den mere målrettede læseundervisning er nemmere at varetage i større virksomheder eller i fagforeningsregi, fordi man her vil kunne sammensætte hold med voksne, der står over for de samme problemer.

Ingen efteruddannelse

Ekspertgruppen for efteruddannelse har også anbefalet et løft af de voksnes basale læse- og regnekompetencer forud for de igangværende trepartsforhandlinger. Når ekspertgruppen kan konstatere, at især de ufaglærte og faglærte ikke har den store interesse i efteruddannelse, så kan det også skyldes bagvedliggende problemer med at læse, mener Dorte Klint Petersen.

»Hvis man har læsevanskeligheder, så søger man måske ikke i så høj grad efteruddannelseskurser, fordi de fleste frygter ikke at kunne honorere læse- og skrivekravene. Derfor skal man være opmærksom på, at læseproblemer kan være en ekstra barriere for nogle i forhold til at opkvalificere sig,« siger Dorte Klint Petersen.

Søren Heisel mener dog også, at det handler om, at arbejdsgivere og samfund gør en indsats i forhold til at håndtere læsevanskeligheder, for ifølge 3F’s undersøgelser vil kun nogle få procent af de ufaglærte nemlig sige nej tak til efteruddannelse, hvis de fik den tilbudt.

»Det kræver et skub for mange ufaglærte at komme i gang med efteruddannelse, men hvis vi virkelig vil opkvalificere arbejdsstyrken, så er vi nødt til at løfte fra bunden,« siger Søren Heisel.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der var jo en stor kampagne for 20-25 år siden, hvor især SiD var aktiv til at få sine medlemmer på gratis læse- og skrivekurser over hele landet.

jens peter hansen

Det er pga ændringen af dansk undervisningen. Der er mage unge som læser dårligt.
Skriver Christian Lucas.
Men passer det nu.
Sådan konkluderer rapporten bl.a:
Seks ud af ti danskere med mindre gode
færdigheder er over 45 år. Det resultat
tyder på, at det ikke er nok at udvikle og
vedligeholde det, man kan, gennem livet –
det er også nødvendigt at forebygge, at man
mister færdigheder, man en gang har lært.
Etnisk oprindelse
For alle tre typer færdigheder gælder det,
at indvandrere med ikke-vestlig baggrund
scorer klart lavere end personer med dansk
baggrund. En del af forklaringen kan være
det lavere uddannelsesniveau blandt indvandrere.
Undersøgelsen viser dog også, at
det har betydning, hvor gammel man var, da
man kom til Danmark, hvor længe man har
været her, og om der tales dansk i ens hjem.
Godt hver femte svage læser i undersøgelsen
er indvandrer fra et ikke-vestligt land.

Niels K. Nielsen, Henrik L Nielsen, Karsten Aaen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Christian Lucas,
Det er aldrig for sent, at lære sig at læse og skrive bedre. Velkommen til dansk-kursus med nordmanden! (Ikke Odd Bjertnes. Han forelæser kun i tågetale. ;-))

Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Selv ordblinde kan faktisk lære at læse og skrive acceptabelt, men indsatsen er væsentlige større end den er os andre og kommunerne tilbyder ikke hjælpen af sig selv.

Screeningerne i folkeskolen er stadig for dårlig og man burde være bedre til finde dem der brug for et mere målrettet forløb i tide. Tilbuddet om en IT-rygsæk har været fremme i mange år men det bruges sjældent, men en computer med med en skærmlæser og tale til tekst software burde være obligatorisk, når man i skolen finder dem. Jeg har kendt en voksen der af sin arbejdsplads fik sådant et tilbud og det virkede faktisk og hun endte i et lederjob.

Steffen Gliese, David Zennaro, Eva Schwanenflügel og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

Selvom andelene af de under og over 45 kunne tyde på at indsatsen om at screene i de tidlige skoleår virker, så er der stadig alt for mange det først findes på universiteterne eller helt falder igennem.