Læsetid: 7 min.

’Den dannelse, vi ikke tidligere satte spørgsmålstegn ved, opleves i sig selv ikke længere som vigtig’

Færre læser fransk og tysk på universitetet. ’Et paradoks taget samfundsudviklingen i betragtning,’ siger institutlederen på KU. Det næste kuld af studerende starter mandag – de vil vise, at de gamle sprogfag handler om mere end dannelse
Fransk er mere end dannelse, lød det fra flere af KU's kommende franskstuderende. På mandag starter livet på universitetet. Fra venstre: Viola Tranelund, Sofie Meilstrup Jørgensen, Sarah Bengtsson og Johan Thorsboe. Foto: Daniel Hjorth

Fransk er mere end dannelse, lød det fra flere af KU's kommende franskstuderende. På mandag starter livet på universitetet. Fra venstre: Viola Tranelund, Sofie Meilstrup Jørgensen, Sarah Bengtsson og Johan Thorsboe. Foto: Daniel Hjorth

2. september 2017

Det er ikke til at se, at de unge mennesker, der sidder ved langbordet på en brætspilscafé i det indre København, fra på mandag kan kalde sig franskstuderende på Københavns Universitet.

»A party game for horrible people,« står der på et spil på et af bordene. Ved siden af spillekortene står duggede fadøl og fade med nachos overdænget af smeltet cheddar. Det mest franske er velsagtens creme fraichen i plastikbægeret.

Og så selvfølgelig det de taler om.

Ditte Krøll Paavig giver prøver på sine kundskaber. Hun har været au pair i Ville d’Avray, en forstad til Paris, hvor hun blandt andet passede kaninen Beuté og katten Hermès. Nu diskuterer hun med to kommende medstuderende, hvilken vej det diakritiske tegn i kæledyrenes navne skal vende.

»Går det op i en sky eller ned i en grav,« spørger hun, inden hun selv svarer.

De kommende franskstuderende skulle egentligt have duelleret mod de andre romanske, germanske og engelske sprogfag i Kongens Have, men som så ofte før ville sommeren det anderledes. Det er derfor, de sidder her blandt stabelvis af brætspil.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

lars søgaard-jensen

Hvor er det trist!
Lille selvglade Danmark dér i det nordøstlige hjørne af fastlandet Europa; en blindtarm på Tyskland. Her er interessen for vore umiddelbare naboers sprog og kultur vissen og døende. Har vi nok i os selv? Og tror vi virkelig, at det dårlige engelsk, som danskerne generelt kan præstere, kan bære os gennem verden? Tjae - måske har vi verdens største navler, som vi flittigt piller i?
»Jeg ser dannelse som noget, der relaterer sig til arbejdsmarkedet. Det handler om mødepligt, struktur og pålidelighed. Om at kunne bidrage,« siger en kommende franskstudine! Hvor er lysten til individuation? Hvor er den oprørske nysgerrighed mod verdens mangfoldighed kulturelt, sprogligt, kunstnerisk, historisk og ikke mindst politisk.
Jeg må desværre konstatere at politikerne (embedsapparatet og arbejdsgiverne) er lykkedes med i skoler og gymnasier at producere unge mennesker hvis mål i livet er at blive et lille tandhjul i samfundsmaskineriet.
Hvor er det trist!!

morten rosendahl larsen, Dennis Jørgensen, Karsten Aaen, Henriette Bøhne, Flemming Berger, Christian Mondrup, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Europa dør. Alt det uvigtige - hvordan vi får brød på bordet, hvad der intet problem har været i i hundrede år eller mere - får forrang for det, der vigtigt, udviklingen og forfinelsen af det menneskelige sanseapparat og den menneskelige ånd. Vi står ved vejs ende.

lars søgaard-jensen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg er enig i at den udlægning af dannelse er ret fejlplaceret, jeg har i hvert fald en hel anden forståelse af det.

Til gengæld så er fokusset på engelsk, tysk og fransk nok forkert, måske vi burde have de østeuropæiske sprog med efter østudvidelsen og hvad med russisk og kinesisk, vi vil også have brug for translatører og tolke på disse områder, hvilket gør dem rentable samfundsmæssigt.

Studier af sprog handler om mere end at tale, læse og skrive et sprog, det er også et studie i samfundsforhold og kultur i det pågældende sprogområde og det er der dannelsen efter min opfattelse sker.

Maj-Britt Kent Hansen, lars søgaard-jensen, Karsten Aaen, Henriette Bøhne, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Når det ser så ringe ud for italiensk, må det undre, at optagelseskvotienten ligger på over 9, og at der ikke er ledige pladser.

lars søgaard-jensen@
"unge mennesker, hvis mål i livet er at blive et lille tandhjul i samfundsmaskineriet"!

Ikke nødvendigvis lille - helst et dyrt, meget vigtigt tandhjul - på størrelse med en Lamborghinis..

lars søgaard-jensen, Flemming Berger, ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese,
Uden brød, ingen dannelse.
"Maden kommer først, moralen følger efter."
(Bertolt Brecht.)

Okay, Danmark har stadig rigtig meget af landbrugsjord (jordbrug/madjord), der mestendels er i okay forfatning. Men, vi skal nu heller ikke tage madforsynings-sikkerheden for givet, for al fremtid. Og der importeres enormt meget foder, der beslaglægger andre landes jordbrug, og måske medfører hugning af regnskov m.m.

Men, Trond Meiring, al den mad er jo heller ikke til eget forbrug, vi forbruger vel næppe ti procent af vores fødevareproduktion selv.

jens peter hansen

På italiensk er adgangskvotienten 5,2 og alle er optaget. På tysk og fransk er der frit optag og plads endnu. Engelsk kræver 7,1 i snit. Ikke ligefrem uoverstigelige hurdler. Det er gymnasiet der har svækket sprogundervisningen. Ikke folkeskolen, tværtom.

Sprog og fremmedsprog handler om kulturforståelse, inkl. af ens egen kultur. Det, og forsøg på forståelse i almindelighed, sælger bare ikke billetter i populisternes tid.