Læsetid: 7 min.

’Den dannelse, vi ikke tidligere satte spørgsmålstegn ved, opleves i sig selv ikke længere som vigtig’

Færre læser fransk og tysk på universitetet. ’Et paradoks taget samfundsudviklingen i betragtning,’ siger institutlederen på KU. Det næste kuld af studerende starter mandag – de vil vise, at de gamle sprogfag handler om mere end dannelse
Fransk er mere end dannelse, lød det fra flere af KU's kommende franskstuderende. På mandag starter livet på universitetet. Fra venstre: Viola Tranelund, Sofie Meilstrup Jørgensen, Sarah Bengtsson og Johan Thorsboe. Foto: Daniel Hjorth

Fransk er mere end dannelse, lød det fra flere af KU's kommende franskstuderende. På mandag starter livet på universitetet. Fra venstre: Viola Tranelund, Sofie Meilstrup Jørgensen, Sarah Bengtsson og Johan Thorsboe. Foto: Daniel Hjorth

2. september 2017

Det er ikke til at se, at de unge mennesker, der sidder ved langbordet på en brætspilscafé i det indre København, fra på mandag kan kalde sig franskstuderende på Københavns Universitet.

»A party game for horrible people,« står der på et spil på et af bordene. Ved siden af spillekortene står duggede fadøl og fade med nachos overdænget af smeltet cheddar. Det mest franske er velsagtens creme fraichen i plastikbægeret.

Og så selvfølgelig det de taler om.

Ditte Krøll Paavig giver prøver på sine kundskaber. Hun har været au pair i Ville d’Avray, en forstad til Paris, hvor hun blandt andet passede kaninen Beuté og katten Hermès. Nu diskuterer hun med to kommende medstuderende, hvilken vej det diakritiske tegn i kæledyrenes navne skal vende.

»Går det op i en sky eller ned i en grav,« spørger hun, inden hun selv svarer.

De kommende franskstuderende skulle egentligt have duelleret mod de andre romanske, germanske og engelske sprogfag i Kongens Have, men som så ofte før ville sommeren det anderledes. Det er derfor, de sidder her blandt stabelvis af brætspil.

Mindre dannelse

Når Information følger det næste kuld af franskstuderende i introdagene op til studiestart, så skyldes det, at tredjesprog som fransk og tysk er i krise. Den påstand er Jørn Boisen, der er leder af Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, i hvert fald enig i.

På fransk på KU er optaget faldet fra 57 optagne i 2012 til 37 optagne i år. Nogenlunde samme tendens gør sig gældende for tysk.

Nedgangen kan blandt andet forklares ved dimensioneringen af fagene, hvor uddannelserne skulle reducere deres optag med godt og vel en tredjedel fra 2013.

Dimensioneringen har medført, at København og Aarhus Universitet er de eneste universiteter, der udbyder fransk i dag. Man skal ikke mange år tilbage før både Syddansk, Roskilde og Aalborg Universitet udbød faget. Og sidste år nedlagde Copenhagen Business School samtlige sproglinjer.

Med de mange lukninger kunne man forvente, at karakterkravet for optagelse på de to tilbageværende universiteter ville stige. Men tværtimod. Alle ansøgere blev således optaget på både KU og AU. Ligesom flere søgte ind på uddannelsernes såkaldte restpladser. En restplads er en studieplads, der ikke er blevet besat, og som kan søges op til studiestart.

Måske er det derfor, at omkring halvdelen senere falder fra.

Jørn Boisen ser et paradoks i, at Frankrig og Tyskland de seneste år er begyndt at fylde mere og mere i vores bevidsthed. Aldrig tidligere har et fransk valg været dækket så massivt som i foråret, påpeger han. Og Tyskland er ikke alene blevet hipt blandt unge, Merkel er også om nogen blevet figuren, der holder sammen på Europa efter Brexit og valget af Trump.

På væggen bag ham hænger to gamle skolekort. De ene er en optegning over Paris’ arrondissementer. Det andet er et landekort over det spansktalende sydamerikanske kontinent. Et sprog, der modsat fransk og tysk oplever fremgang, til trods for at de færreste kender navnet på den spanske premierminister. Hvorfor?

»Sprogene har meget forskellige profiler og traditioner. Fransk og tysk er de klassiske kultur- og dannelsesfag. Og som sådan er de bagudskuende. De betragter et lands kulturelle og historiske tradition, og det er ikke det centrale i det spanske fag. Det er et mere globaliseret og politisk aktivistisk fag. På tysk og fransk kigger man mere på fordybelsen, hvor man på spansk siger: Rejs ud!« siger Jørn Boisen, der ved, hvad han taler om. Han har læst både fransk og spansk.

»Og i dag må vi konstatere, at den dannelse, vi ikke tidligere satte spørgsmålstegn ved, ikke i sig selv opleves som vigtig.«

– Bør man tage et opgør med dannelsen i fagene?

»Dannelsen skal ligge som en dimension i fagene. Det skal den. Men dannelsen må ikke blive en kvælende tradition. Sprogfagene skal i højere grad være ligesom spansk. Der skal være et element af tradition, historie og dannelse, og der skal være et element af åbenhed mod verden og mod praktisk anvendelighed og karriere og penge, men det tager tid at ændre hundrede år gamle traditioner,« siger han.

En bagdør

På spillecafeen holder Simone Berling og Josefine Isefold en pause fra kortspillet. De har det tilfælles, at livets tilfældighed har bragt dem her.

Sammen med 12 af de 48 kommende franskstuderende søgte de om at få en restplads på studiet, da de måtte sande, at drømmeuddannelsen glippede. I denne omgang vel at mærke.

De mener begge, at et år på fransk vil styrke deres muligheder for at komme ind på henholdsvis Business language and culture på CBS og litteraturvidenskab på KU. Kvinderne supplerer begrundelsen for drømmestudiet med en vision for drømmekarrieren. Den ene vil arbejde inden for mode- og designverdenen, den anden vil være forlægger.

Der er ingen grund til at finde sig selv, når man kender vejen. Og for Simone Berling og Josefine Isefold er fransk et karrierevalg – ikke et dannelsesvalg.

»Dannelsesidealet passer ikke på os studerende længere, selvom universiteterne tror, at det er dét ideal, der gør dem attraktive. Vi passer ikke længere på profilen. Vi sipper ikke espresso, ryger cigaretter eller lever et parisisk liv. Vi går ikke med små røde tophuer og påtager os en falsk accent eller viden bare for at virke mere dannede. Måske bliver vi dannede franskmænd med tiden – på 5. semester – men det er ikke derfor, vi læser fransk,« siger Josefine Isefold.

Simone Berling bryder ind.

»Jeg ser dannelse som noget, der relaterer sig til arbejdsmarkedet. Det handler om mødepligt, struktur og pålidelighed. Om at kunne bidrage,« siger hun.

I en netop offentliggjort undersøgelse har Danmarks Evalueringsinstitut spurgt knap 30.000 studerende, der søgte ind på universitetet sidste år, om deres motiver bag studievalget. De fleste vægter parametre som interesse og dannelse højt. Først derefter kommer parametre som indkomst, jobmuligheder og bagdøre til andre studier, som for de to kvinders vedkommende.

»Jeg har boet i Australien i en periode,« siger en mand iført en sort bagvendt kasket og T-shirt med små kubistiske klodser, der former Stars and Stripes.

Han tager pr. automatik den sorte kasket af hovedet og rækker den frem.

»Surf camp,« står der på den.

Alexander Aldilemi præsenterer den unge mand sig.

»Min frisør og folk, jeg møder, spørger, om jeg er fra USA på grund af min accent,« siger han.

Han forklarer, at sprog altid har været hans største interesse og blandt de fag, hvor han har klaret sig bedst. Han vil være oversætter. Eksempelvis i Canada, hvor fransk og engelsk lever side om side, forklarer han.

»Det vigtigste for mig er, at jeg kan bruge min uddannelse. Det her handler ikke om fransk kultur, kunst og identitet. Nogle gange glemmer vi, at fransk er et kæmpe sprog, der tales af millioner over hele verden. Fransk er ikke Frankrig. Det er også Afrika.«

Slackerfaget

Mange af de kommende franskstuderende beskriver et skoleforløb, hvor fransk og på sin vis tysk har været nedprioriteret. På flere af deres folkeskoler blev fransk ikke udbudt, og på gymnasiet blev sprogfagene »slackerfag nummer et«.

Ifølge institutlederen på Københavns Universitet, Jørn Boisen, kan en stor del af sprogfagenes deroute tilskrives en manglende sammenhængende sprogstrategi mellem uddannelsesinstitutionerne.

Han mener, at sprogfagene af gode grunde har tabt kampen i karakterræset, hvor mange universitetsuddannelsers karakterkrav – altså ud over fag som tysk og fransk – stiger år efter år.

De unge nedprioriterer simpelthen sproglinjerne i gymnasierne, fordi de ikke er dygtiggjort nok fra folkeskolen, og derfor bliver det for svært at sikre sig karakteren, der åbner døren til drømmestudiet.

»Selvfølgelig har det også noget at gøre med dimensionering, nedskæringer og taxameterordningen (instituttet modtager et beløb pr. bestået studerende, red.), men jeg savner grundlæggende en strategi og en diskussion af, hvilken betydning sproget skal tillægges her i landet,« siger han.

På Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på KU kræver det et hold af 30 studerende, hvis beløbet, instituttet modtager af staten for at udklække en bachelor, skal modsvare udgiften, det koster at uddanne bacheloren. Regnestykket betyder, at italiensk og portugisisk giver underskud, spansk og engelsk giver overskud, mens tysk og fransk akkurat løber rundt.

»Jeg tror, der vil komme et ramaskrig, hvis vi forestiller os, at italiensk blev nedlagt. Men hvis vi ikke får en sprogstrategi, eller fagene ikke understøttes, kan det en dag blive realiteten,« siger Jørn Boisen.

Pommes frites

På et af bordene er placeret aftenens måske mest frankofile indslag i en rød plastikkurv. Pommes frites akkompagneret af kridhvid mayonnaise. Foran menuen sidder Bastian Higham med sin fadøl.

Han ville egentlig helst læse kunsthistorie. Men trods eget galleri blev kvote-2-ansøgningen, der skal sikre, at motiverede studerende med et ’for lavt gennemsnit’ fortsat kan komme ind på drømmestudiet, afvist.

»Hele vores samfund bliver opgjort i eksport og import. Og i den ligning passer kultivering og kulturforståelse ikke særligt godt ind. Men jeg vil ikke læse fransk og kunsthistorie, fordi jeg ikke vil tjene penge. Jeg er også grådig. Jeg vil også gerne tjene penge. Men jeg ser ikke dannelse og penge, som gensidigt udelukkende, men det handler om at finde en balance.«

Bastian Higham drikker ud. Om lidt forsvinder han og de andre kommende franskstuderende på A-bar i Vestergade.

Dagen derpå indfinder de kommende studerende sig drypvis. I modsætning til i går er tutorerne iført laksefarvede T-shirts, og fra katederet forklarer de om bourgogne- og roquefortklubben Fransk Alumneforening.

På bordene står spredte sodavandsflasker til at pleje hovedpinen. Foran en mand, der præsenterer sig som Frederik Godsk, ligger første bind af Marcels Proust På sporet af den tabte tid.

Han har allerede læst teksten til mandagens første forelæsning. Syv sider af Suzanne Citrons Le mythe national: l’historie de france en question. Han siger, at teksten er et opgør med den romantiserede og ofte glorificerede fremstilling af den franske historie.

At den stiller sig skeptisk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars søgaard-jensen
lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

lars søgaard-jensen

Hvor er det trist!
Lille selvglade Danmark dér i det nordøstlige hjørne af fastlandet Europa; en blindtarm på Tyskland. Her er interessen for vore umiddelbare naboers sprog og kultur vissen og døende. Har vi nok i os selv? Og tror vi virkelig, at det dårlige engelsk, som danskerne generelt kan præstere, kan bære os gennem verden? Tjae - måske har vi verdens største navler, som vi flittigt piller i?
»Jeg ser dannelse som noget, der relaterer sig til arbejdsmarkedet. Det handler om mødepligt, struktur og pålidelighed. Om at kunne bidrage,« siger en kommende franskstudine! Hvor er lysten til individuation? Hvor er den oprørske nysgerrighed mod verdens mangfoldighed kulturelt, sprogligt, kunstnerisk, historisk og ikke mindst politisk.
Jeg må desværre konstatere at politikerne (embedsapparatet og arbejdsgiverne) er lykkedes med i skoler og gymnasier at producere unge mennesker hvis mål i livet er at blive et lille tandhjul i samfundsmaskineriet.
Hvor er det trist!!

morten rosendahl larsen, Dennis Jørgensen, Karsten Aaen, Henriette Bøhne, Flemming Berger, Christian Mondrup, Jørn Andersen, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, Steffen Gliese og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Europa dør. Alt det uvigtige - hvordan vi får brød på bordet, hvad der intet problem har været i i hundrede år eller mere - får forrang for det, der vigtigt, udviklingen og forfinelsen af det menneskelige sanseapparat og den menneskelige ånd. Vi står ved vejs ende.

lars søgaard-jensen, Karsten Aaen, Flemming Berger og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Johnny Winther Ronnenberg

Jeg er enig i at den udlægning af dannelse er ret fejlplaceret, jeg har i hvert fald en hel anden forståelse af det.

Til gengæld så er fokusset på engelsk, tysk og fransk nok forkert, måske vi burde have de østeuropæiske sprog med efter østudvidelsen og hvad med russisk og kinesisk, vi vil også have brug for translatører og tolke på disse områder, hvilket gør dem rentable samfundsmæssigt.

Studier af sprog handler om mere end at tale, læse og skrive et sprog, det er også et studie i samfundsforhold og kultur i det pågældende sprogområde og det er der dannelsen efter min opfattelse sker.

Maj-Britt Kent Hansen, lars søgaard-jensen, Karsten Aaen, Henriette Bøhne, Trond Meiring, Bjarne Bisgaard Jensen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Når det ser så ringe ud for italiensk, må det undre, at optagelseskvotienten ligger på over 9, og at der ikke er ledige pladser.

lars søgaard-jensen@
"unge mennesker, hvis mål i livet er at blive et lille tandhjul i samfundsmaskineriet"!

Ikke nødvendigvis lille - helst et dyrt, meget vigtigt tandhjul - på størrelse med en Lamborghinis..

lars søgaard-jensen, Flemming Berger, ingemaje lange, Bjarne Bisgaard Jensen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Steffen Gliese,
Uden brød, ingen dannelse.
"Maden kommer først, moralen følger efter."
(Bertolt Brecht.)

Okay, Danmark har stadig rigtig meget af landbrugsjord (jordbrug/madjord), der mestendels er i okay forfatning. Men, vi skal nu heller ikke tage madforsynings-sikkerheden for givet, for al fremtid. Og der importeres enormt meget foder, der beslaglægger andre landes jordbrug, og måske medfører hugning af regnskov m.m.

Men, Trond Meiring, al den mad er jo heller ikke til eget forbrug, vi forbruger vel næppe ti procent af vores fødevareproduktion selv.

jens peter hansen

På italiensk er adgangskvotienten 5,2 og alle er optaget. På tysk og fransk er der frit optag og plads endnu. Engelsk kræver 7,1 i snit. Ikke ligefrem uoverstigelige hurdler. Det er gymnasiet der har svækket sprogundervisningen. Ikke folkeskolen, tværtom.

Sprog og fremmedsprog handler om kulturforståelse, inkl. af ens egen kultur. Det, og forsøg på forståelse i almindelighed, sælger bare ikke billetter i populisternes tid.