Læsetid 6 min.

Dit liv er lige blevet 14 millioner mere værd

Finansministeriet har for nylig opjusteret den såkaldte værdi af statistisk liv fra 18 mio. til 32 mio. Det radikale spring betyder, at det pludselig meget bedre kan betale sig at gennemføre initiativer, der redder liv, eksempelvis at øge trafiksikkerheden eller nedsætte luftforureningen
Når man for eksempel skal beslutte sig for en investering i et vejanlæg, en rundkørsel eller noget andet infrastruktur på trafikområdet, bliver der foretaget en cost-benefit analyse for at finde ud af, hvordan man bruger pengene bedst. Det er blandt andet i en sådan sammenhæng at værdien af såkaldt statistisk liv er steget med 14 millioner.

Når man for eksempel skal beslutte sig for en investering i et vejanlæg, en rundkørsel eller noget andet infrastruktur på trafikområdet, bliver der foretaget en cost-benefit analyse for at finde ud af, hvordan man bruger pengene bedst. Det er blandt andet i en sådan sammenhæng at værdien af såkaldt statistisk liv er steget med 14 millioner.

Mia Mottelson
22. september 2017

Man kan ikke opgøre i kroner og øre, hvad et menneskeliv er værd, tænker mange nok. Men det kan de i Finansministeriet. 

Ministeriet har netop foretaget en kraftig opjustering af den såkaldte værdi af statistisk liv, og det betyder, at en række tiltag nu langt bedre vil kunne betale sig. For når værdien af et liv bliver højere i de samfundsøkonomiske regnemodeller, kan det også bedre betale sig at foretage en investering på et område, der formindsker danskernes risiko for at dø.

Det kan lyde både mærkeligt og abstrakt, at Finansministeriet værdisætter et menneskeliv. Men man har brug for værdien, når man skal lave cost-benefit analyser, forklarer Lars Gårn Hansen, der er professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet og medlem af Det Økonomiske Råds formandskab.

Når man for eksempel skal beslutte sig for en investering i et vejanlæg, en rundkørsel eller noget andet infrastruktur på trafikområdet, bliver der foretaget en cost-benefit analyse for at finde ud af, hvordan man bruger pengene bedst.

I det regnestykke har man på den ene side nogle offentlige udgifter. Der er også – hvis der er tale om trafikregulering som vejbump eller hastighedsnedsættelser – noget øget tidsforbrug for trafikanterne, og så kan der på den anden side være en række fordele, som f.eks. en forventning om, at antallet af trafikdræbte vil falde.

For at kunne få et sådant regnestykke til at gå op og finde frem til hvilket projekt, der vil give den største gevinst i forhold til omkostningerne, har man brug for en pris på et menneskeliv. 

Professor Lars Gårn Hansen understreger, at det ikke er målet med øvelsen at sætte pris på et menneskeliv.

»Det, vi værdisætter, er i virkeligheden, hvad det er værd, at sandsynligheden for at dø i f.eks. trafikken falder en lille smule. Hvad er det værd for dig og mig i gennemsnit, når jeg kører ud i trafikken, hvis er der en mindre sandsynlighed for, at jeg kommer ud for en trafikulykke,« forklarer han.

Ifølge afdelingschef i Finansministeriet Lars Haagen Pedersen, der har ansvar for de makroøkonomiske modeller, vil ændringen blandt andet få betydning, når man skal vælge imellem flere mulige investeringer.

»Hvis du har to alternativer, hvor det ene redder flere liv end det andet, men er dyrere, så vil den her ændring trække i retningen af, at det projekt, der er dyrere og redder flere liv, vil få en bedre samfundsøkonomisk forrentning, end det gjorde før. Dermed kan man komme i en situation, hvor det dyrere projekt vil være at foretrække samfundsøkonomisk, hvis stigningen i reddede liv er tilstrækkelig stor,« siger han.

Ændringen i værdien af statistisk liv sker som en del af en længe ventet ny version af Finansministeriets ’Vejledning om samfundsøkonomiske konsekvensberegninger’.

Den gamle vejledning var helt tilbage fra 1999 og har været under revision igennem en årrække. Vejledningen fastlægger ifølge Lars Haagen Pedersen nogle principper for hvilke tal og metoder, man skal regne med på tværs af ministerierne, så man ideelt set kan få sammenlignelige vurderinger på så forskellige områder som transport- og sundhedsområdet. Det er dermed heller ikke Finansministeriet, der vil benytte den nye værdi for statistisk liv, men ude i de enkelte ministerier, hvor beregningerne foretages.

»Gevinsterne ved at lave sikker trafik vil nu blive større, så det vil være sådan, at ethvert projekt, der reducerer risikoen for dødelighed, vil få en større positiv værdi, fordi værdien af statistisk liv nu er højere, end den var før. Hvis jeg skal pege på nogle områder, hvor det vil få betydning, så må det især være sundhedssektoren og trafiksektoren, hvor man nu vil få et højere samfundsøkonomisk afkast af at gennemføre investeringerne,« siger Lars Haagen Pedersen.

Også Mikael Skou Andersen, professor ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, peger på, at den store ændring i værdien vil gøre, at en række forskellige indsatser nu bedre vil kunne betale sig.

»Det bliver brugt i en hel masse rutinemæssige beregninger, der bliver lavet over forskellige tiltag. Så det her vil betyde, at der er mange trafiksikkerhedstiltag, der bedre vil kunne svare sig, ligesom der også er mange ting på sundheds- og miljøområdet, der nu vil stå i et bedre lys,« siger han.

»På miljøområdet vil det have betydning for, hvor meget man skal værdisætte luftforurening. Skadesomkostningerne kommer til at skulle vurderes væsentligt højere nu end før.«

Hverdagsovervejelser

Det er ikke nemt for økonomerne at finde frem til, hvor meget befolkningen vil betale for, at risikoen for, at de dør af f.eks. luftforurening eller i trafikken, kommer til at falde. Derfor er tallene også behæftet med ganske stor usikkerhed.

Men ifølge Lars Gårn Hansen er selve det grundlæggende spørgsmål slet ikke så langt fra normale hverdagsovervejelser, som man måske skulle tro. Når man for eksempel beslutter sig for, hvilken vej man skal cykle igennem byen, og man kan vælge mellem den hurtige, lige vej uden cykelsti eller en omvej, som til gengæld er mere sikker. Et andet eksempel er når man skal købe ny bil og står med overvejelserne om, hvorvidt man skal købe den dyre med alt det nyeste sikkerhedsudstyr eller den billige brugte.

»Vi sidder alle sammen og laver de her afvejninger omkring sandsynligheden for at komme ud for et uheld, og hvad det koster. Det, vi gør i en analyse, hvor vi finder værdien af et statistisk liv, er at prøve at finde frem til folks private vurdering af sådan en lille sandsynlighedsændring. Og det er så den vurdering, vi skal lægge ind i de offentlige cost-benefit-vurderinger. Her giver det mening, at de her ændringer bliver værdisat på samme måde, som folk gør det, når de tager deres private beslutninger,« siger Lars Gårn Hansen.

Baggrunden for Finansministeriets opjustering er en undersøgelse fra Det Økonomiske Råd fra sidste år. Her forsøgte man ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse at finde frem til, hvor meget folk var villige til at betale mere i skat til gengæld for at mindske risikoen for at dø i trafikken.

På baggrund af undersøgelsen nåede man frem til, at værdien skulle ligge på 31 millioner og altså markant højere end de 18 millioner, Finansministeriet brugte. Det noget højere estimat lå også i nærheden af to andre danske studier fra henholdsvis 1995 og 2015, og det lå lidt lavere end et estimat fra OECD fra 2012. På baggrund af undersøgelsen skrev vismændene blandt andet en kronik, hvor de direkte opfordrede ministeriet til at forhøje tallet.

Markant opjustering

Lars Gårn Hansen kalder springet fra 18 til 32 millioner kroner for en »betydelig opjustering«:

»Det er klart, at når tal og værdier bliver opdateret, så sker det altid i ryk. Men jeg vil da gerne sige, at det her er et stort ryk. Man bør tilstræbe, at det sker mere kontinuert, for hvis der er taget beslutninger for kort tid siden på basis af 18 millioner, så vil der jo være en stor forskel, som ikke er hensigtsmæssig. Men det er godt, at man nu har taget skridtet.«

Ifølge Lars Haagen Pedersen fra Finansministeriet er det markante spring både et resultat af, at det gamle tal fra 1999 byggede på en anden metode, men også en konsekvens af, at det har taget så længe at få revideret vejledningen. Derfor har man nu fra ministeriets side besluttet at hive de centrale tal i vejledningen ud i dokumentationsnotater, der løbende vil blive opdateret, så man ikke behøver at vente mange år på, at der bliver taget højde for nye studier eller viden.

»Fremadrettet vil der ikke være så lange mellemrum mellem, at vi opdaterer,« siger Lars Haagen Pedersen, der dog samtidig peger på, at ministeriet altid vil være lidt afventende med at ændre på sine principper.

»Det er da godt, hvis man løbende får opdateret sine skøn med den nyeste viden og metode. Men samtidigt skal der helst også gå noget tid, så der opstår konsensus om, at den nye måde er den rigtige måde at gøre det på. Det gælder for alle regneprincipper, at vi prøver at følge med på alle områder og så opdaterer, når der kommer nye vurderinger.«

– Men en som dig, der gerne vil regne så præcist som muligt, bryder du dig om et spring fra 18 til 32 mio. på én gang?

»Det giver jo lidt sig selv. Det rigtige er det, som vi lægger op til nu. Noget, som der er mere fleksibelt og lettere kan revideres, så vi får mere kontinuitet,« siger Lars Haagen Pedersen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Pernille Elholm
    Pernille Elholm
  • Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
    Eva Schwanenflügel
Pernille Elholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Nej, dit liv er netop blevet nedgraderet - endnu en gang .

Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Steen Kondrup, Søren Cramer Nielsen, Steffen Gliese og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorsten Lind

Mit liv er heldigvis ikke fem flade øre værd. Stik den!
Th :-)

Kurt Nielsen, Johnny Winther Ronnenberg, David Zennaro, Kjeld Jensen, Anne Eriksen, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Ja værdi af liv og tid har længe været anvendt mht. trafikanlæg. Fx. har bilistens tid været meget værdifuld og har givet bedre økonomi til vejanlæg. Hvorimod tids besparelser ved kollektivtrafik ikke har været sat ret stort - Men værst er det for cyklisterne da deres tidsbesparelse blev sat til ingenting.

Thorsten Lind, Kurt Nielsen, Pernille Elholm, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Thorkil Søe og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Du kan læse nogle af VD/Vejdirektoratets rapporter og nogle fra Trafikministeriet/Transportministeriet/Ministeriet for offentligearbejder/og hvad det ellers har heddet.

Brugerbillede for Peter Knap

Dorte Sørensen. Er det virkelig sandt? Ikke at jeg ikke tror dig, men jeg er i forvejen lidt, nej meget, rystet over den omgang med grundlæggende talmateriale, artiklen beskriver.
En ting er, af man bruger statistisk dokumentation efter selvopfundne præmisser. Noget helt andet er, at man laver statistiske argumenter ud fra selvopfundet datamateriale, og så præsenterer det som evident dokumentation.

Thorsten Lind, Carsten Wienholtz, Steen Kondrup, Pernille Elholm, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen, Anne Eriksen og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Hvorfor tror I ikke,at sådanne beregninger har fundet sted?
Ved broanlæg var det en meget udbredt beregning og indgik i grundlaget for fordelene ved anlæg af broerne. Ligeledes har tidsbesparelser ved anlæg af veje også været meget udbredt.
I mange år har politikerne prioriteret bilen - det kan da tydelig ses i fx. vore byer med alle de pladser der blev til P-pladser osv.......... Ligeledes fik den kollektive trafik og i sær banenettet ingen oprustning så de kunne klare en bedre og hurtigere trafik på banen. Det er jo netop de problemer som DSB og Banedanmark står med i dag.

Kurt Nielsen, Pernille Elholm, Eva Schwanenflügel, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, David Zennaro, Peter Knap og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thomas Andersen
Thomas Andersen

Dorte, måske du skulle åbne øjnene... I disse år...

-- Investeres der mange mange mia. kroner i en togfond for netop at gøre den kollektive trafik bedre.
-- Busserne i centrale dele af København har fået helt egne baner (som det meste af tiden står gabende tomme) klods op af bilbanerne som snegler sig frem.
-- Der bygges cykelstier som aldrig før, så mange at selv Christania har fået nok.
-- Der nedlægges P-pladser i København for at skabe åbne rum og plads tl liv.
-- Der indføres betaling for parkering i områder hvor der i forvejen er rigeligt med pladser.
-- Der investeres mia. i signalsystemer, for netop at skabe plads til flere tog.
-- København barsler med planer om at omlægge et meget stort antal busser til el-busser.
-- Der bygges metro i København som aldrig før.

Christel Larsen, Johnny Winther Ronnenberg og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen
Dorte Sørensen

Thomas Andersen min kommentar gik mere på et tillæg til artiklens beskrivelse af gængse beregningsmetoder.

Som jeg har forstået Christiania var deres "modstand" mod en motorvejscykelsti gennem Christiania. Deres krav var at der stadig kunne været et godt område for legende børn og andre. Derudover er Christiania et godt grøntområde, hvor det er godt at tage sig tid og ikke bare "fræse" afsted.
Ja der er heldigvis nedlagt P-pladser på de gamle pladser i de seneste år - løsningen har været P-huset, så der er ikke blevet mindre biltrafik.
Alle de tiltag som bl.a. Togfonden giver mulighed til er LÆNGE LÆNGE ventede små forbedringer til den kollektive trafik.

Kurt Nielsen, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Steen Kondrup, Pernille Elholm, Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Peter Knap og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Thomas Andersen og andre - ja, I København, i København sker der...Nu er der altså områder udenfor København.
Der sker ikke så meget, jo - flere og flere busruter nedlægges - den kollektive trafik neddrosles.
Nu glimrer man, efter en måneds tænkepause, med en nedsættelse af - nye biler. Dvs. endnu længere ud af den vej, der allerede er skæv.
Rundkørsler og bump vil måske sætte farten lidt ned, men det værste i dag er "mobiltrafikken" og så måske manglende viden eller overholdelse af - vigepligten!

Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Heidi Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Cost-benefit hører til på det private arbejdsmarked, aldrig i samfundets beslutningsprocesser, hvor der kun er én vej frem: konstant at gøre det bedre, sikrere og lettere at være borger i samfundet.

Kurt Nielsen, Steen Kondrup, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Tino Rozzo og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Helle Winum

Hver gang man får er lille indblik i de her regnemetoder, som afgør stort set alle væsentlige spørgsmål i vores samfund, så må man bare måbe:
1) Kan man virkelig finde frem til en samfundsmæssig værdi ved reddede menneskeliv ved at spørge folk, hvor meget mere de er villige til at betale i skat for at få mere sikre veje? Lige pt. er der jo ikke flertal for at betale mere i skat, hverken til mere sikre veje eller til noget som helst andet.
2) Nu bliver ting som før var 'en dårlig forretning' pludseligt til 'en god forretning' - virkeligheden bliver en anden, fordi regnemetoden opdateres. Men det er jo ikke sandt. Hvis det er en god forretning i dag, så var det det nok også for en uge siden = økonomiske beregninger er (kvalificeret) gætværk ikke sandhed. Men hvorfor præsenteres og behandles det så, så godt som altid, som sandhed og sikker viden?
Jeg måber endnu engang!

Anne Eriksen, Steffen Gliese, Pernille Elholm, Eva Schwanenflügel, Tue Romanow og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Jacobsen
Søren Jacobsen

Hvis man lover at forlade landet og aldrig kommer tilbage, kan man så få de 32 millioner kr. udbetalt? Gerne et hurtigt svar, da flybilletten allerede er bestilt.

Thorsten Lind, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Katrine Damm, Johnny Winther Ronnenberg, Eva Schwanenflügel, Anne Eriksen, David Zennaro og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thorkil Søe

Det ulogiske menneske.
Fra et foredrag om sikkerhed og vurdering af liv, refererer jeg fra hukommelsen.
”I de gode gamle dage havde mange tyske turister en god ferie i det, der dengang var et fredeligt Jugoslavien.
Naturligvis var der nogle som hjem i en ligkiste.
You konow: Bad roads and bad drivers.
Men et år kom en mand hjem med kun et ben fordi det andet var spist af en haj!
Det følgende år var turiststrømmen halveret.
Naturligvis kom situationen snart tilbage til det normale.”

Brugerbillede for Niels Østergård
Niels Østergård

Jeg har lidt svært ved at forstå dem der mener det er et problem at der sættes pris - altså i kroner og ører - på et menneskeliv. Eller jeg forstår dem måske godt, men jeg håber de fleste kan se at det er naivt.
Hvis ikke vi fastsatte en pris eksplicit, ville vi alligevel gøre det implicit, igen og igen, og sikkert som vindnen blæser fra gang til gang. Vi - hver især og som samfund - foretager konstant afvejninger hvor penge og liv vejes op mod hinanden. Artiklen nævner flere gode eksempler på dette.
Hvor meget vil vi betale for en given miljøforbedring? Hvis man siger at miljøet altid skal veje tungest, forstår man ikke samfundets reelle problemer.
Hvor meget vil vi betale for at redde et menneskeliv i sundhedsvæsenet? Hvis man siger at vi altid skal gøre det bedste vi kan, uanset prisen, forstår man igen ikke det reelle problem, for der er ingen grænser for hvad vi KUNNE bruge.
Og vil vi i øvrigt helst bruge en milliard surt sammensparede skattekroner på miljø eller i sundhedsvæsenet?
Ikke alle disse overvejelser skal eller kan håndteres ved at sætte en pris i kroner og ører på et menneskeliv, og når man prøver at gøre det skal man i hvert fald huske og vedkende sig, at regnestykket også indeholder usikre vurderinger af sandsynligheder og andre procentdele af menneskeliv - fx en mulig afkortning af et liv pga. forurening, eller en reduceret livskvalitet pga. mén efter en ulykke.
Og man kan selvfølgelig ikke bruge facit af sådanne regnestykker som beslutningsgrundlag, hvis ikke der er åbenhed om, hvad der puttes ind - fx netop prisen på et liv.
Men at udføre regnestykkerne og holde beslutninger og beregninger op mod hinanden for at kvalitetssikre begge dele - det ville være urimeligt IKKE at gøre det!

Poul Schou, Eskil Nielsen og odd bjertnes anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frode Sørensen
Frode Sørensen

Hvorfor nævnes i artiklen ikke det dårlige arbejdsmiljø? Heraf dør ifølge ILO godt 2 tusinde årligt i Danmark og endnu flere bliver invalideret. De nuværende samfundsomkostninger er omkring 100 mia. kr.
Med nedlæggelsen af Bedriftssundhedstjenesten, massakren på Arbejdstilsynet og arbejdsgivere/Beskæftigelsesministres negative holdning til forbud mod kræftfremkaldende kemiske stoffer, hvor der findes mindre farlige muligheder, også selvom de er forbudt i nabolande, kan kun gøre det værre.

Niels Nielsen, Kurt Nielsen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Johnny Winther Ronnenberg
Johnny Winther Ronnenberg

Hvis jeg virkelig er 32 millioner værd så ser jeg dem gerne udbetalt af Udbetaling Danmark, jeg har hele mit liv drømt om at rejse verden rundt, første stop bliver Japan, eller mere præcis Osaka hvor moderne kampsport blev til, næste stop Tibet hvor de tolv dyrearter i klassisk kungfu blev grundlagt af Buddha selv, næste stop Amazon deltaet hvorfra de fleste akvariefisk kommer på det tidspunkt har jeg nok sat træskoen, men idet mindste så døde jeg lykkelig ;-)

Brugerbillede for Torben K L  Jensen
Torben K L Jensen

Et stk. arbejdsudbud - estimeret værdi : kr. 14.000.000
Afsender : Homo Economicus

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eskil Nielsen

Fin.min.,LGH og LHP's pointe er da vist, at der groft sagt kan / bør bruges 32/18 mere på miljø og trafiksikkerhed, Det er ærgerligt, at SG / Information vælger at nedgøre bestræbelsen for en letkøbt oneliner ("Dit liv ...") og tilsvarende artikel.

Brugerbillede for Thomas Østergaard
Thomas Østergaard

Det forekommer insensitivt, tarveligt og parvenuagtigt at opgøre værdien af menneskeliv i kroner og øre.

Derfor er det mit forslag at finansministeriet ændrer sit værdigrundlag, således at statistisk liv fremover i stedet regnes i sure sild.

Den beregnede mængde af person-ekvivalente sild (PES) bør naturligvis gradueres, således at f.eks direktøren for NETs dårligt kan opgøres i tønder, samtidig med at man bør overveje om en kontanthjælpsmodtager overhovedet er en potte PES værd.

Eva Schwanenflügel, Thorsten Lind, Niels Nielsen, Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

For ikke at tale om politikerne, som dyrker dette vanvid - hvad koster deres "økonomiske besparelser og effektiviseringer" i ødelagte skæbner/ miljøødelæggelser?

Eva Schwanenflügel, Niels Nielsen, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kurt Nielsen

Tak for artiklen og ikke mindst de efterfølgende kommentarer. Det har gjort mig opmærksom på en logik, som jeg ikke tidligere har været opmærksom på: Det står jo pludseligt lysende klart for mig nu, hvad det er, der motiverer de årlige besparelser på velfærdssytemerne:

Det kan simpelthen ikke betale sig at sikre de udsattes børn en ordentlig opvækst: så væk med pædagogerne i vuggestuer og børnehaver og lærerne i folkeskolen og uddannelsesmulighederne for de unge: Det er jo ganske enkelt meget, meget billigere at have dem på overførselsindkomster resten af deres liv. Det viser beregningerne vel også(?)

Og væk med SOS'er, SOSU'ser, sygeplejersker og andet plejepersonale på ældreområdet: Det kan simpelthen ikke betale sig. De skal jo i øvrigt alligevel snart dø.

Og det eneste, der vel kan betale sig inden for sundhedsområdet er, at bygge masser af nye supersygehuse og så undlade at hyre personale.

Fortsæt gerne selv :-)

Personligt ser jeg frem til den dag, hvor beregninger viser, at det simpelthen ikke kan betale sig at tage et arbejde. Jeg har selv mange gange været i tvivl, men det ville være godt med nogle meget præcise beregninger, der endeligt og en gang for alle kunne dokumentere det idiotiske i at bruge en trediedel af sit voksenliv på at gå på arbejde.

Eva Schwanenflügel, Thorsten Lind, Niels Nielsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Eva Schwanenflügel
Eva Schwanenflügel

Kurt Nielsen, nej, for mange kan det ikke betale sig at arbejde mere, med udbudsfilosofien som vektor. Det driver nemlig lønnen ned, ligesom udsultning af dagpengene, kontanthjælpsloftet, 225-timers reglen, nytte-udbudsreglerne - hvor kontanthjælpsmodtagere udbydes gratis til virksomheder, især supermarkeder - førtidspensionsreformen og fleksjobreformen, og nu senest forslaget om reduceret børnecheck.
Faktisk kan det under de nuværende regler ikke betale sig at tage et arbejde, fordi den kollektive trafik er sindssygt dyr, og man bliver modregnet i dagpenge og kontanthjælp.
Reglerne er efterhånden så komplicerede, at kun advokater kan regne dem ud.
Men hvor mange har råd til advokat?

Kurt Nielsen, Anne Eriksen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar