Interview
Læsetid: 6 min.

Efteruddannelse er nøglen til fremtidens jobmarked – for tømrere såvel som læger

Prognoserne om, at der vil komme til at mangle tusindvis af faglærte eller ingeniører, kommer næppe til at holde stik, fordi ny teknologi kommer til at forvandle vores arbejdsmarked langt hurtigere end nogensinde før. Til gengæld bliver evnen til at lære nyt hele livet igennem afgørende, lyder budskabet i en ny bog af professor Bent Greve fra Roskilde Universitet
Vi får alle - tømrere, lærere og læger - brug for efteruddannelse for at klare os på fremtidens arbejdsmarked, mener professor Bent Greve. 

Vi får alle - tømrere, lærere og læger - brug for efteruddannelse for at klare os på fremtidens arbejdsmarked, mener professor Bent Greve. 

Indland
18. september 2017

Vi kan forbyde Uber, skælde ud på robotstøvsugeren og nægte selvkørende biler adgang til vejene, men den teknologiske udvikling vil komme alligevel. Og den er allerede godt i gang med at omforme vores arbejdsmarked og velfærdsstaten, hvis man spørger professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der er på vej med en bog om fremtidens arbejdsmarked.

Han ser den nuværende teknologiske udvikling som en naturlig forlængelse af de fremskridt, der først ramte landbruget, siden industrien, og nu er turen kommet til servicesektoren. I den fjerde teknologiske bølge, som er i gang, er det ikke kun ufaglærte job, der er i farezonen, men også en stigende andel af de faglærte og højtuddannedes job.

»Den teknologiske udvikling med robotter, big data og selvkørende biler vil ramme en langt bredere vifte af job. Forskellige studier viser, at op mod halvdelen af de eksisterende job vil forsvinde de næste 10-15 år. Der vil selvfølgelig komme nye job, men vi får næppe brug for så meget arbejdskraft, i hvert fald ikke, hvis vi ser på arbejde ud fra den kendte definition,« siger Bent Greve.

Han nævner et par eksempler: Ved det norske valg i sidste uge gjorde tre-fire computere journalisters arbejde med at sammenligne valgresultater fra sidste valg, ligesom computere i den medicinske verden har vist sig at være bedre til at diagnosticere.

Prognoser holder ikke

Den hastige teknologiske udvikling gør, at Bent Greve ikke tror på prognoserne fra blandt andet Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om, at vi vil komme til at mangle 40-70.000 faglærte fremover.

»De prognoser bygger på historiske data, men manglen på faglærte vil langt fra blive så stor. Der vil blive brug for flere faglærte på nogle områder, men på andre områder vil den teknologiske udvikling simpelthen overhale de prognoser, og vi har jo hørt dem før, men de viser næsten aldrig at holde stik,« siger Bent Greve med henvisning til, at politikerne i årevis har opfordret unge til at blive ingeniører, selv om ledigheden blandt nyuddannede ingeniører er relativt høj.

Det, der ifølge Bent Greve er behov for under teknologiens forvandling af arbejdsmarkedet, er uddannelse – igennem hele livet.

»Uddannelse er nøglen. Og uddannelserne skal i virkeligheden være sådan indrettet, at de giver de studerende kompetencer til hele tiden at lære noget nyt, så man hele tiden kan bevæge sig i takt med udviklingen og ind i beslægtede fag. Derfor er det også et problem, at selv om vi har talt efteruddannelse i 15-20 år, så er der ikke nok, der efteruddanner sig,« siger Bent Greve.

Under de igangværende trepartsforhandlinger burde der ifølge Bent Greve være fokus på, at alle skal have ret og pligt til efteruddannelse.

»Uanset hvor travlt man har, så er efteruddannelse helt afgørende for, at man kan klare sig i de kommende år, så den del af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet er samfundsmæssigt mere vigtigt end nogensinde før,« siger Bent Greve.

Hvad er arbejde?

Men den teknologiske udviklings hurtighed vil også kræve, at vi gør op med det traditionelle syn på, hvad et rigtigt arbejde er. Trods et tiltagende opsving, så er antallet af traditionelle fuldtidsjob ikke steget. I stedet stiger antallet af projekt-, løst- og platformsansættelser.

De prekære ansatte vil sammen med det stigende antal, der risikerer at blive presset ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan følge med udviklingen, gøre det nødvendigt at se på, om vi som samfund er villige til at give flere en offentlig indkomst.

»Hvis vi stadig vil have et lige og sammenhængende samfund, så er vi nødt til at gøre os nogle overvejelser om, hvorvidt vi er villige til at give flere en offentlig indkomst, for risikoen for en opsplitning af vores samfund vil blive større, når flere står uden for det traditionelle arbejdsmarked,« siger Bent Greve.

Den historiske logik bag velfærdssamfundet er fuld beskæftigelse, hvor de fleste på arbejdsmarkedet altid er i job og har en indkomst. Det skaber en modsætning til dem uden for arbejdsmarkedet, der kan skabe konflikt og risiko for større kriminalitet.

Bent Greve: 'Technology and the Future of Work'.

»De træk risikerer at blive forstærket, hvis den voksende gruppe uden for arbejdsmarkedet ikke oplever at blive inkluderet og taget alvorligt. Vi er nødt til at erkende, at der eksisterer folk, som aldrig vil få et klassisk fast job,« siger Bent Greve.

Den erkendelse eksisterer ikke i dag. Beskæftigelsessystemets aktiveringsordninger og arbejdsprøvninger signalerer snarere mistillid end erkendelse af, om det er muligt for den enkelte at få et traditionelt 8-16-job, mener Bent Greve:

»Ellers vil modsætningerne i vores samfund kun blive større, fordi endnu flere vil falde ud af arbejdsmarkedet. Den nedgang i job, vi oplevede i industrien under finanskrisen, kommer jo aldrig tilbage, fordi virksomhederne har taget ny teknologi i brug, og sådan vil det også gå i andre brancher.«

Nye løsninger

Et af lyspunkterne i den nuværende beskæftigelsespolitik er for eksempel fleksjobordningen, og at det er blevet muligt for ledige og efterlønnere at lave frivilligt arbejde. Den slags tiltag, der åbner op for en anden slags arbejdsliv, er der behov for flere af, mener Bent Greve.

Hvis de teknologiske landvindinger fremover presser endnu flere uden for arbejdsmarkedet eller udi løsere og kortere ansættelsesforhold, som Bent Greve forudser, så vil det også skabe et pres for at finde egnede løsninger for dem.

»Selv virksomhederne har jo en interesse i, at dem, der har svært ved at hænge fast på arbejdsmarkedet, har råd til købe noget. Derfor er vi nødt til at diskutere, hvad der er arbejde, og hvilken levestandard de personer, der har svært ved at være på arbejdsmarkedet, skal have,« siger Bent Greve, der ikke er så meget for borgerløn som løsning på problemet.

I stedet peger han på den nyligt afdøde britiske økonom Tony Atkinsons idé om, at alle skal tilbydes en minimumsindkomst mod til gengæld at udføre samfundsnyttige aktiviteter. Finansiering skal her ske ved et progressivt skattesystem.

Teknologiens muligheder

Men Bent Greve er på ingen måde teknologipessimist. Faktisk ser han store muligheder i den teknologiske udvikling, som blandt andet kan betyde, at teknologi kan være med til at lette de tunge offentlige udgifter til f.eks. ældrepleje og sundhed.

»Nye velfærdsteknologier vil finde vej ind i det offentlige. Vi ser det allerede i forhold til forholdsvist banale eksempler som loftlifte, der gør, at SOSU’erne ikke skal løfte på de gamle, eller robotstøvsugere, og der vil komme meget mere af den slags velfærdsteknologi, som giver os mulighed for at levere mere service, som f.eks. kan gøre, at ældre vil kunne leve længere tid i eget hjem, eller at demente måske får robotter, der minder om et nært familiemedlem. Nogen vil synes, det er at gå for langt og for fremmedgørende, men vi er nødt til også at indtænke mulighederne i teknologien, hvis vi vil opretholde vores velfærdssamfund,« siger Bent Greve.

Blandt de øvrige muligheder i den teknologiske udvikling er eksempelvis, at det vil gøre det nemmere for handicappede at arbejde, give en bedre balance mellem arbejde og fritid, gøre det nemmere at starte virksomheder og lave social innovation.

Og netop mulighederne i den teknologiske udvikling er for Bent Greve at se den bedste måde at håndtere den angst og modstand over for teknologiske forandringer, som historisk set altid har eksisteret.

»Det er klart, at folk bliver bekymrede for at miste deres levebrød, derfor er det vigtigt, at man kan se, at der er gode muligheder for efteruddannelse, så man kan komme videre og i gang igen. Teknologidiskussionen minder på sin vis om diskussionen om arbejdskraftens fri bevægelighed, som jo er en mulighed for den enkelte, men kun hvis folk kan se sig selv på det marked for fri bevægelig arbejdskraft. Ellers kommer det til at virke som en trussel for den enkeltes levebrød. Derfor skal vi fortælle om de muligheder, teknologien åbner for os, og ikke kun truslerne,« siger Bent Greve.

Bent Greve: 'Technology and the Future of Work'. Edward Elgar Publishing, udkommer til november.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Behovet for efteruddannelse er helt sikkert vigtigt - siger professoren, i hvis job efteruddannelse er selve indholdet.

Eva Schwanenflügel

For at blive efteruddannet skal man først have en uddannelse..

John Christensen

I opgangstider har vi ikke tid til efteruddannelse, og i nedgangstider har vi ikke råd.
Sådan har det været i min levetid, og hvem skal gøre noget ved det?

Apropos uddannelse, så kan de tekniske skoler mv. ikke følge med i den teknologiske udvikling - når nedskæringerne på årligt 2 % tages i betragtning. Det er jo ikke alt man kan nøjes med at google. Og så er 3D print heller ikke svaret på alle bønner.

Når politikerne ikke er klogere, hvorfor skulle jeg så gøre noget?

God dag der ude

Dennis Jørgensen, Eva Schwanenflügel og John S. Hansen anbefalede denne kommentar

Men 3D print er nu svaret på meget, og nu er de begyndt at printe huse. Snart vil de montere huse centralt på kort tid, fragte dem ud til beliggenheden og anbringe dem oven på en ligeledes fuldautomatiseret pilotering.
Det vigtigste må være, at disse huse bliver pæne igen, når man ikke længere skal tænke på den mest hensigtsmæssige og billige fremstilling i mandetimer. Kan robotten mure en flytbar væg eller lave en moderne form for bindingsværk? Ja, mon ikke den kan?! Samt lave stråtag.

Eva Schwanenflügel og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

"Til gengæld bliver evnen til at lære nyt hele livet igennem afgørende, lyder budskabet i en ny bog af professor Bent Greve"

Så er det med at få gang i frontallapperne - ref. erik hoffman, information 29/5-2010 'mennesket er ved at udvikle en ny hjerne'.

Johnny Winther Ronnenberg

Livslang læring kom frem i 70'erne da jeg var ung, men ingen har virkelig fulgt op på det og sat det i system fordi det koster penge og der har aldrig "været råd til det". Så det er gammel sur vin der er omhældt på en ny flaske.

Det vil kræve revolutionær nytænkning blandt arbejdsgivere, fagforeninger og politikere og et solidt samarbejde om at etablere det. Det sker ikke med et fjorten dages kursus hvert 5-10 år og det kræver også motivation hos medarbejderne, hvilket jeg har svært ved at se i tiden.

Dennis Jørgensen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben K L Jensen

En ufaglært har nogle erfaringer med sig når han får en efteruddannelse - til faglært.

Randi Christiansen

Når nuværende regering skærer ned på de grundlæggende erhvervsuddannelser, er det svært at få øje på, hvor efteruddannelse kommer ind i billedet. Men det kan professorens bog forhåbentlig rette op på.

Vibeke Hansen, Johnny Winther Ronnenberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Den teknologiske udvikling kommer ikke, den har været i gang i hele mit 40 årige arbejdsliv. Den store bremse på udviklingen er finaciering af fremskridtene/investeringen (udstyr og programmer). Det hele begynder med at man sparer op eller låner midlerne til forbedringen, så går der oftest 2-5 år inden investeringen har tjent sig hjem. så kan må få 5 år med forøget fortjeneste og derpå kan man igen begynde at tjene ind til en ny forbedring/investering.
Nogle få investeringer tjener sig hurtigere hjem, men det er langt fra alle.

Hvis en stor del af eksisterende job/opgaver skal overflødiggøres skal der første investeres gange mange milliarder, og mange investorer vil hellere investere i financiel spekulation.

Vi er nogle som bliver konstant efteruddannede år efter år. Det er forskerens lod hele tiden og på eget initiativ at sætte sig ind i nye områder og derefter videreudvikle dem til fælles bedste. Til gengæld må forskeren leve med en acceptabel, men dog beskeden løn i forhold til hvad han ellers kunne opnå. Jeg har tidligere studerende, der som lønmodtagere tjener ti gange så meget, som jeg selv gør; men jeg ville ikke bytte.

John Christensen

Frank Hansen......gætter på at det ikke er statistik du underviser i..........Lønmodtager tjener ti gange så meget som en seniorforsker........arhhhh mon dog?

Hvad har din forskning ført med sig, ud over altså evnen til, at eleverne har kunnet berige sig?

Der er gode og dårlige forskere, ligesom der er gode og dårlige håndværkere, ligesom der er gode og dårlige hvad som helst.
Har du udgivet noget, og hvis ja kan du smide et link?

Johnny Winther Ronnenberg

Frank Hansen

Man kan ikke drage sammenligninger 1 til 1 mellem hvad der foregår i uddannelses verdenen og det resterende samfund. Men det ville være rart, hvis det var sådan ;-)

Virkeligheden for både ufaglærte, faglærte og akademikere er, at de ikke får ret meget efteruddannelse, på trods af at det har været både en del af overenskomsterne og af lovgivningen i rigtig mange år og det gælder både det offentlige og det private, for ingen kan undvære de mennesker der skal opgraderes til daglig. Når det går rigtig vildt til, så får man et en uges kursus i et nyt IT-system og det er det :-(

John Christensen,

Jeg underviser blandt andet i statistik, og jeg har offentliggjort 59 peer reviewede artikler i internationale videnskabelige tidsskrifter. Mine bidrag kan tilgås fra enhver af de internationale forskningsdatabaser. Desuden underdrev jeg lidt. Jeg har netop fået oplyst, at en anden af mine tidligere studerende, der arbejder som lønmodtager, får en løn der er 25 gange større end min professorløn.