Efteruddannelse er nøglen til fremtidens jobmarked – for tømrere såvel som læger

Vi kan forbyde Uber, skælde ud på robotstøvsugeren og nægte selvkørende biler adgang til vejene, men den teknologiske udvikling vil komme alligevel. Og den er allerede godt i gang med at omforme vores arbejdsmarked og velfærdsstaten, hvis man spørger professor Bent Greve fra Roskilde Universitet, der er på vej med en bog om fremtidens arbejdsmarked.

Han ser den nuværende teknologiske udvikling som en naturlig forlængelse af de fremskridt, der først ramte landbruget, siden industrien, og nu er turen kommet til servicesektoren. I den fjerde teknologiske bølge, som er i gang, er det ikke kun ufaglærte job, der er i farezonen, men også en stigende andel af de faglærte og højtuddannedes job.

»Den teknologiske udvikling med robotter, big data og selvkørende biler vil ramme en langt bredere vifte af job. Forskellige studier viser, at op mod halvdelen af de eksisterende job vil forsvinde de næste 10-15 år. Der vil selvfølgelig komme nye job, men vi får næppe brug for så meget arbejdskraft, i hvert fald ikke, hvis vi ser på arbejde ud fra den kendte definition,« siger Bent Greve.

Han nævner et par eksempler: Ved det norske valg i sidste uge gjorde tre-fire computere journalisters arbejde med at sammenligne valgresultater fra sidste valg, ligesom computere i den medicinske verden har vist sig at være bedre til at diagnosticere.

Prognoser holder ikke

Den hastige teknologiske udvikling gør, at Bent Greve ikke tror på prognoserne fra blandt andet Dansk Industri og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd om, at vi vil komme til at mangle 40-70.000 faglærte fremover.

»De prognoser bygger på historiske data, men manglen på faglærte vil langt fra blive så stor. Der vil blive brug for flere faglærte på nogle områder, men på andre områder vil den teknologiske udvikling simpelthen overhale de prognoser, og vi har jo hørt dem før, men de viser næsten aldrig at holde stik,« siger Bent Greve med henvisning til, at politikerne i årevis har opfordret unge til at blive ingeniører, selv om ledigheden blandt nyuddannede ingeniører er relativt høj.

Det, der ifølge Bent Greve er behov for under teknologiens forvandling af arbejdsmarkedet, er uddannelse – igennem hele livet.

»Uddannelse er nøglen. Og uddannelserne skal i virkeligheden være sådan indrettet, at de giver de studerende kompetencer til hele tiden at lære noget nyt, så man hele tiden kan bevæge sig i takt med udviklingen og ind i beslægtede fag. Derfor er det også et problem, at selv om vi har talt efteruddannelse i 15-20 år, så er der ikke nok, der efteruddanner sig,« siger Bent Greve.

Under de igangværende trepartsforhandlinger burde der ifølge Bent Greve være fokus på, at alle skal have ret og pligt til efteruddannelse.

»Uanset hvor travlt man har, så er efteruddannelse helt afgørende for, at man kan klare sig i de kommende år, så den del af arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet er samfundsmæssigt mere vigtigt end nogensinde før,« siger Bent Greve.

Hvad er arbejde?

Men den teknologiske udviklings hurtighed vil også kræve, at vi gør op med det traditionelle syn på, hvad et rigtigt arbejde er. Trods et tiltagende opsving, så er antallet af traditionelle fuldtidsjob ikke steget. I stedet stiger antallet af projekt-, løst- og platformsansættelser.

De prekære ansatte vil sammen med det stigende antal, der risikerer at blive presset ud af arbejdsmarkedet, fordi de ikke kan følge med udviklingen, gøre det nødvendigt at se på, om vi som samfund er villige til at give flere en offentlig indkomst.

»Hvis vi stadig vil have et lige og sammenhængende samfund, så er vi nødt til at gøre os nogle overvejelser om, hvorvidt vi er villige til at give flere en offentlig indkomst, for risikoen for en opsplitning af vores samfund vil blive større, når flere står uden for det traditionelle arbejdsmarked,« siger Bent Greve.

Den historiske logik bag velfærdssamfundet er fuld beskæftigelse, hvor de fleste på arbejdsmarkedet altid er i job og har en indkomst. Det skaber en modsætning til dem uden for arbejdsmarkedet, der kan skabe konflikt og risiko for større kriminalitet.

Bent Greve: 'Technology and the Future of Work'.

»De træk risikerer at blive forstærket, hvis den voksende gruppe uden for arbejdsmarkedet ikke oplever at blive inkluderet og taget alvorligt. Vi er nødt til at erkende, at der eksisterer folk, som aldrig vil få et klassisk fast job,« siger Bent Greve.

Den erkendelse eksisterer ikke i dag. Beskæftigelsessystemets aktiveringsordninger og arbejdsprøvninger signalerer snarere mistillid end erkendelse af, om det er muligt for den enkelte at få et traditionelt 8-16-job, mener Bent Greve:

»Ellers vil modsætningerne i vores samfund kun blive større, fordi endnu flere vil falde ud af arbejdsmarkedet. Den nedgang i job, vi oplevede i industrien under finanskrisen, kommer jo aldrig tilbage, fordi virksomhederne har taget ny teknologi i brug, og sådan vil det også gå i andre brancher.«

Nye løsninger

Et af lyspunkterne i den nuværende beskæftigelsespolitik er for eksempel fleksjobordningen, og at det er blevet muligt for ledige og efterlønnere at lave frivilligt arbejde. Den slags tiltag, der åbner op for en anden slags arbejdsliv, er der behov for flere af, mener Bent Greve.

Hvis de teknologiske landvindinger fremover presser endnu flere uden for arbejdsmarkedet eller udi løsere og kortere ansættelsesforhold, som Bent Greve forudser, så vil det også skabe et pres for at finde egnede løsninger for dem.

»Selv virksomhederne har jo en interesse i, at dem, der har svært ved at hænge fast på arbejdsmarkedet, har råd til købe noget. Derfor er vi nødt til at diskutere, hvad der er arbejde, og hvilken levestandard de personer, der har svært ved at være på arbejdsmarkedet, skal have,« siger Bent Greve, der ikke er så meget for borgerløn som løsning på problemet.

I stedet peger han på den nyligt afdøde britiske økonom Tony Atkinsons idé om, at alle skal tilbydes en minimumsindkomst mod til gengæld at udføre samfundsnyttige aktiviteter. Finansiering skal her ske ved et progressivt skattesystem.

Teknologiens muligheder

Men Bent Greve er på ingen måde teknologipessimist. Faktisk ser han store muligheder i den teknologiske udvikling, som blandt andet kan betyde, at teknologi kan være med til at lette de tunge offentlige udgifter til f.eks. ældrepleje og sundhed.

»Nye velfærdsteknologier vil finde vej ind i det offentlige. Vi ser det allerede i forhold til forholdsvist banale eksempler som loftlifte, der gør, at SOSU’erne ikke skal løfte på de gamle, eller robotstøvsugere, og der vil komme meget mere af den slags velfærdsteknologi, som giver os mulighed for at levere mere service, som f.eks. kan gøre, at ældre vil kunne leve længere tid i eget hjem, eller at demente måske får robotter, der minder om et nært familiemedlem. Nogen vil synes, det er at gå for langt og for fremmedgørende, men vi er nødt til også at indtænke mulighederne i teknologien, hvis vi vil opretholde vores velfærdssamfund,« siger Bent Greve.

Blandt de øvrige muligheder i den teknologiske udvikling er eksempelvis, at det vil gøre det nemmere for handicappede at arbejde, give en bedre balance mellem arbejde og fritid, gøre det nemmere at starte virksomheder og lave social innovation.

Og netop mulighederne i den teknologiske udvikling er for Bent Greve at se den bedste måde at håndtere den angst og modstand over for teknologiske forandringer, som historisk set altid har eksisteret.

»Det er klart, at folk bliver bekymrede for at miste deres levebrød, derfor er det vigtigt, at man kan se, at der er gode muligheder for efteruddannelse, så man kan komme videre og i gang igen. Teknologidiskussionen minder på sin vis om diskussionen om arbejdskraftens fri bevægelighed, som jo er en mulighed for den enkelte, men kun hvis folk kan se sig selv på det marked for fri bevægelig arbejdskraft. Ellers kommer det til at virke som en trussel for den enkeltes levebrød. Derfor skal vi fortælle om de muligheder, teknologien åbner for os, og ikke kun truslerne,« siger Bent Greve.

Bent Greve: 'Technology and the Future of Work'. Edward Elgar Publishing, udkommer til november.