Læsetid: 3 min.

Ekspert: Bagmandspolitiet kan ikke følge med bankers tip om hvidvask

Mens antallet af indberetninger om mulig hvidvask er tredoblet til over 18.000 årligt, falder antallet af medarbejdere i Hvidvasksekretariatet til at undersøge tippene
’Ansvaret ligger ét sted, og det er hos Danske Bank,’ udtalte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), efter at Berlingske har afsløret, at banken i en periode lod regimet i Aserbajdsjan sende milliarder gennem konti i bankens afdeling i Estland. Men måske ligger det største og endnu uløste problem et andet sted.

’Ansvaret ligger ét sted, og det er hos Danske Bank,’ udtalte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), efter at Berlingske har afsløret, at banken i en periode lod regimet i Aserbajdsjan sende milliarder gennem konti i bankens afdeling i Estland. Men måske ligger det største og endnu uløste problem et andet sted.

Jonas Olufson

6. september 2017

Danske Bank er centrum for en ny storm om hvidvask.

»Ansvaret ligger ét sted, og det er hos Danske Bank,« udtalte erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) i går, efter at Berlingske har afsløret, at banken i perioden 2012 til 2014 lod regimet i Aserbajdsjan sende milliarder gennem fire konti i bankens afdeling i Estland.

Brian Mikkelsen mener ikke, der er behov for nye tiltag, da der kom en ny lovgivning så sent som i juni samt seks millioner kroner mere til Finanstilsynet for at styrke kampen mod bl.a. hvidvask.

Men måske ligger det største og endnu uløste problem et andet sted – nemlig hos Bagmandspolitiet:

Banker, advokater, revisorer og andre indberettede i 2016 et rekordhøjt antal sager med mistanke om hvidvask til det såkaldte Hvidvasksekretariat under Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), sådan som de er forpligtet til. Problemet er, at Hvidvasksekretariatet langsomt er blevet drænet for medarbejdere, som skal analysere sagerne.

Erhvervsmediet Finans skrev i januar, at antallet af medarbejdere er faldet fra 19 til ca. 14. Disse medarbejdere skal se på de godt 18.000 indberetninger, der strømmer ind fra ikke mindst bankerne. Danske Bank beskæftiger til sammenligning 550-600 medarbejdere, som alene arbejder med at bekæmpe hvidvask.

Europarådets Parlamentariske Forsamling skulle forestille at værne om demokrati og menneskerettigheder i Europa, men i Aserbajdsjans tilfælde ser berettiget kritik ud til at være blevet dysset ned – til gengæld for millionbeløb og luksusgaver
Læs også

En del af Hvidvasksekretariatets undersøgere headhuntes af netop bankerne, som i juni i år er blevet pålagt nye stramme lovkrav, som skønnes at koste den finansielle sektor over en milliard kroner.

I august rettede et ekspertpanel fra The Financial Action Task Force (FATF) hård kritik af dele af Danmarks indsats mod hvidvask. Blandt andet hejste eksperterne dette advarselsflag i deres rapport:

»Der er en alvorlig bekymring for nedgangen i antallet af medarbejdere i Hvidvasksekretariatet og den effekt, dette har på deres analyser.«

Adm. direktør Jakob Dedenroth Bernhoft fra rådgivningsvirksomheden Revisorjura siger:

»Antallet af underretninger er eksploderet. Der ligger langt flere sager, Hvidvasksekretariatet burde undersøge, end dem de har tid til at undersøge.«

Han mener, det er absurd, at politikerne har pålagt erhvervslivet udgifter for over en milliard kroner.

»Hvis ikke man bliver bedre til at følge op på de indberetninger, der kommer, så er det fuldstændigt lige meget.«

Har omlagt arbejdsgange

Eksperterne fra FATF endte med at konkludere, at Danmarks forståelse for farerne ved hvidvask kun kan betegnes som »moderat«. Især i arbejdet med den finansielle sektor er der meget at gøre.

»De kompetente myndigheder bør have de fornødne ressourcer til at udføre deres opgaver med bekæmpelse af hvidvask,« lød en af anbefalingerne.

Justitsminister Søren Pape (K) henviser til SØIK i sagen.

Chefen for SØIK, statsadvokat Morten Jakobsen, siger:

»Vi er meget opmærksomme på hvidvaskområdet i SØIK. Det er et helt centralt ressourceområde – også når vi skal prioritere vores ressourcer. Vi har omlagt arbejdsgange for ikke længe siden, det har skabt et mere effektivt Hvidvasksekretariat.«

At politikerne finder, at der kan være behov for at styrke Hvidvasksekretariatet, fremgår dog af en bemærkning i aftaleteksten i forbindelse med, at der blev bevilget seks millioner kroner mere til Finanstilsynet. Her står der:

»Spørgsmålet om ressourcer til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) drøftes af politiforligskredsen.«

Forligskredsen består foruden regeringspartierne af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Ifølge skatteordfører Dennis Flydtkjær vil Dansk Folkeparti gerne styrke SØIK’s indsats imod hvidvask: »For at det skal give mening at have så mange indberetninger, skal der jo også være nogen, der kigger på dem. Så man skal se på, om der er det rigtige antal medarbejdere, når der kommer forhandlinger om politiets ressourcer,« siger han.

»Jeg har også snakket med frustrerede folk fra bankverdenen, der siger, at de har indberettet ting, hvor det åbenlyst er svindel, og så sker der ingenting. Det dur ikke, for så kommer der måske en fornemmelse i bankerne om, at man lige så godt kan lade være med at indberette, fordi det ikke kan betale sig. Det skal selvfølgelig være sådan, at når bankerne oplever noget, som ser helt skævt ud, så skal der også være nogle myndigheder, der tager hånd om det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ib Christensen
  • Eva Schwanenflügel
  • Ervin Lazar
Ib Christensen, Eva Schwanenflügel og Ervin Lazar anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benjamin Bjerre

Hold da op, hvor bekvemt. Nu kan bankerne vaske hænderne, for de har gjort deres, men vagthunden er tandløs, så pengestrømmen fortsætter uændret, til gavn for hvem ved hvem. Men til gengæld er vi rigtigt gode til at tjekke kontanthælpsmodtagerene i hoved og røv. Ja, de skal fa'me ikke have en krone mere end de har krav på.

Det er svært ikke at tænke sit.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Egon Stich, Niels Duus Nielsen, Arne Lund, Tue Romanow, Ervin Lazar, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Torben Skov, Niki Dan Berthelsen, Søren Fosberg, Ib Christensen, Karsten Lundsby, Holger Madsen, Henrik holm hansen, Hans Larsen, Brian Nocis Jensen, Hans Ingolfsdottir og Nette Skov anbefalede denne kommentar
Henrik holm hansen

kære ehvervsminister hvor længe skal skatteydere i danmark være til grin for deres egne penge ,efter bank krisen slog igennem 2007/2008 hvor alle lav og mellem indkomst grupper måtte holde for og bære de blødende banker på skuldrene . Vi fik smidt blår i øjnene om bankernes bod og bedring. og nu står vi så igen med SKANDALE og en minister der bare siger det alle ved at der bankens ansvar jeg spørger igen hvornår for vi lovgivning DER MED VANDTÆTTE SKODDER er klar til drage konsekvenser der gør at personer på direktions gangene opfører sig ordenligt og er deres ansvar bevist GRÅDIGHED BØR IKKE HAVE PLADS.

Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Denne svindler regering er naturligvis på svindlernes side. Der er masser af love og regler men man udsulter eller nedlægger kontrolsystemerne. Det ved vennerne og de har intet at frygte mens de plyndrer skatteyderne.

Det kaldes for rationalisering og besparelser. Når det går får vidt siger man undskyld og fortsætter.

"Starve the beast" sagde Reagan. Han mente skattemyndighederne.

Lillian Larsen, Holger Madsen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Vi ser den samme tendens hele vejen gennem systemet; der bruges milliarder til at kontrollere borgerne i bunden af samfundet, mens alle i toppen slipper afsted med milliardsvindel - hvergang.
Antallet af indberetninger om hvidvask er 18.000 årligt, mens antallet af medarbejdere er faldet til 14 i Hvidvasksekretariat under Statsadvokaten for Økonomisk og International Kriminalitet.

"Folk fra bankverdenen siger at de har indberettet ting, hvor det åbenlyst er svindel, og så sker der ingenting. Der er en fornemmelse i bankerne om, at man lige så godt kan lade være med at indberette, fordi det ikke kan betale sig".

Politikerne drænede Skat for medarbejdere, for at virksomhederne ikke skulle betale deres del af samfundsbyrden, tilbage sad der én mand som skulle kontrollere i sagen om udbytteskat, resultatet: 12.3 milliarder lige ud af statskassen.

"Groft sagt kan virksomheder i et eller andet omfang afregne, angive og betale det, de har lyst til". "Flere medarbejdere, som DR Fakta har talt med, mener, at der er en direkte sammenhæng mellem de mange nedskæringer i Skat og den manglende kontrol af virksomhederne". "Skats egne tal viser, at de årligt kun kontrollerer tre procent af de virksomheder, der er i Danmark. Og ifølge Skats egen undersøgelse, den såkaldte Compliance Analyse, er der fejl i skatten hos over halvdelen af virksomhederne i 2012. Hver tiende virksomhed snyder ifølge undersøgelsen bevidst".

"Skatteminister Karsten Lauritzen (V) erkender, at Skat har problemer med at inddrive skatten. Men han mener ikke, at flere kontrolmedarbejdere er løsningen". "Det er forældet og gammeldags at tro, at man alene løser Skats opgaver med at få den rigtige skat ind, ved at ansætte flere kontrollanter. Jeg tror, man kommer meget længere ved at uddanne borgere og virksomheder i at betale deres skat, siger han". http://www.dr.dk/nyheder/penge/skat-medarbejdere-det-er-alt-nemt-virksom...

Ivan Breinholt Leth, Eva Schwanenflügel, Torben Lindegaard, Christian Lucas, Ebbe Overbye, Niels Duus Nielsen, Arne Lund, Anders Reinholdt, Kim Houmøller, Bjarne Bisgaard Jensen, Estermarie Mandelquist og Bjarne Andersen anbefalede denne kommentar

Under præsentationen af dette års finanslovsforslag gentog Kr. Jensen flere gange, at han fandt det positivt, at folk kunne beholde flere af deres egne penge. Underforstået, at den skat, der betales til staten ikke er "folks egne penge" - dvs. at skat er noget staten konfiskerer fra hårdtarbejdende borgere. Og det er jo Venstres opfattelse i en nøddeskal. Det er naturstridigt, at betale skat (ligesom fartgrænser også er naturstridige), skat er tyveri, og jo mindre vi alle betaler i skat, jo bedre har vi alle det.
Så er spørgsmålet hvem der skal betale for at Kr. Jensens unger kan komme på universitetet, og hvem skal betale for de veje, han kører, eller det plejehjem hvor hans gamle mor sidder?
Venstre er gode (?) til at camouflere deres asociale indstilling, men i mine ører lyder den mere og mere Trumpsk.

Jens Jakobsen, Eva Schwanenflügel, Kenneth Jacobsen, Christian Lucas og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian Lucas

Deres manglende vilje til at tage dette alvorligt ender nok med en skandale i SKAT størrelsen. Lidt ligesom undermineringen af SEC (især under Bush 1 &2, nok pga de såkaldte Savings & Loan skandaler) ) i USA har skabt mulighed for helt ekstrem svindel på Wall Street.

Torben Lindegaard

Det har altid været sådan, at dygtige skattemedarbejdere bliver trukket over til advokat- og revisionsfirmaer. Disse skattemedarbejdere - fra HK-ansatte til skattejurister - kan se frem til gedigne lønforbedringer.
Der er i realiteten ingen stats. aut. revisorer ansat i det offentlige.

Det sammen forhold gør sig åbenbart nu gældende mellem bankerne og Hvidvaskningssekretariatet. Hidtil har man ikke kunne finde en løsning på det problem.

Hvad med at tage en stikprøve på f eks 2000 af indberetningerne og derefter sortere dem i grupper efter modellelen
"stensikre hvidvaskningssager" ,
"måske hvidvaskning" ,
"en lille mulighed for hvidvaskning" og
" åbentlyst tåbelige/uberettigede" indberetninger".

Hvis den sidste gruppe f eks udgør 80% af indberetningerne, så skal bankeren vist vejlededes bedre - hvis det er første gruppe der udgør f eks 80%, så skal der mere mandskab til SØIK.

På en eller anden måde mangler vi en masse elementære oplysninger for at vurdere situationen og gøre noget rationelt ved den ?

Eva Schwanenflügel

Der sker sandelig noget; 6 millioner danske kroner er afsat til Finanstilsynet. Uha,uha, nu må de da snart begynde at ryste i bukserne, de slemme snydere!
Hold da op, hvor Regeringen kører med klatten..

Nu vare det vel ikke så længe før vi kan høre, at så er den ansvarlige hos hvidvask tjek blevet fyret. Og dagen efter, at nu er han så ansat i en ny skatteyder betalt leder stilling hos venstre borgmesteren i Herning. Som det gik med den ansvarlige hos skat da det kom frem det kun var pengene hjem der blev båret.

Det er hele vejen igennem systemet at kartellet har saboteret myndighedernes evne, så venner og køberer i erhvervsklubber kan skide deres land og landsmænd langt ned af ryggen.

Har vi hørt at tingene hos skat er forbedret, eller blev det afsluttet med ,at man flyttede ansvarshavende til Herning, og skat viste ildhu ved at jage folk der manglede at betale medielicens?

Lillian Larsen, Jens Jakobsen, Eva Schwanenflügel og Ivan Breinholt Leth anbefalede denne kommentar